Tandpleje 6-18 årige

Første blivende kindtand 

6-årskindtanden er den første blivende kindtand. Den viser sig hos de fleste børn, når de er seks år, men kan også komme lidt tidligere eller senere.

Den bryder frem gennem tandkødet langt tilbage i munden bagved mælkekindtænderne. En i hver side af både over- og undermunden, så der er fire i alt.

Der falder ikke nogen mælkekindtænder ud først, og 6-årstanden kommer tit frem, uden at barnet mærker noget til det.

Kig jævnligt dit barn efter i munden. 6-årstanden ligner den bageste mælkekindtand, men er lidt større.

Særligt udsat

I en lang periode under frembruddet er 6-år tanden delvist dækket af tandkød. Af den grund - og fordi den sidder langt tilbage i munden - er den særligt svær at børste ren.

Den bliver heller ikke 'renset' under tygningen, så længe den ikke er vokset helt frem.

Bakteriebelægningerne kan derfor dække tanden i flere måneder, hvis ikke de bliver fjernet med tandbørsten, er der øget risiko for at få huller.

Svær at børste ren 

Du skal ikke regne med, at dit barn selv kan børste 6-årstanden helt ren. Det er nødvendigt med hjælp fra en voksen. Brug fluortandpasta, når du børster dit barns tænder.

Holder hele livet

Hos de fleste børn er 6-årstanden sund og hel, når den kommer frem. Ved hjælp af lidt ekstra opmærksomhed og omhu med tandbørstningen, mens 6-årstanden vokser frem, kan den holde hele livet. Uden huller og uden fyldninger!

I 12 -14 års alderen kommer 12-årstanden. Den bryder frem bagved 6-års tanden. 

Ved 12-årstandens frembrud gælder samme principper som ved 6-års tanden. Den er særligt udsat og svær at børste, så derfor er der også her behov for særlig opmærksomhed ved tandbørstning.

Når du er fyldt 16 år, kan du selv bestemme, om du vil fortsætte i den kommunale tandpleje til du bliver 18 år eller gå til privatpraktiserende tandlæge.

Uafhængig af hvad du vælger, vil tandplejen være gratis for dig, indtil du bliver 18 år.

I ældre tid var piercing ofte forbundet med stammeritualer, men piercing som det ses i dag, synes ikke at være forbundet med ritualer; det er snarere udtryk for en udsmykning. Andre mener, at de unge gør sig synlige og overskrider grænser ved piercing.

I det orale område drejer det sig som regel om en piercing i tungen, læben, kinden eller drøblen. Langt den hyppigste form for mundpiercing laves i tungen og i læben. Før du lader dig pierce bør du undersøge om piercingen foregår sterilt, og om pierceren har lært sig faget (en del piercinger foregår til festivaler og på markedspladser). 

De største problemer i forbindelse med piercing er naturligvis hygiejnen, hvor du kan risikere alvorlige infektioner - man har set eksempler, hvor en 15-årig pige var tæt på at blive kvalt pga. hævelser i tungen. Derudover kan du risikere overførelse af blodbårne sygdomme som HIV og hepatitis. 

Ved tungepiercing er der risiko for at ødelægge tungens nervesystem. Hvis den afskruelige del på staven falder af, er der risiko for obstruktion af luftvejene. Den hyppigste komplikation ved mundpiercing er dog tandskader, og en del unge har allerede knækket stykker af deres tænder, fordi de har bidt i deres tungepiercing. 

Læbepiercing kan genere tandkødet så meget, at det bliver slidt væk, og det kommer ikke igen. Når tandkødet bliver slidt væk, kan tænderne blive løse og måske falde ud.

Metallet i staven eller ringen kan medføre, at du lettere får tandkødsbetændelse og allergier.

Tænder kan blive ødelagt af andet end caries. Tandemaljen kan forsvinde selvom du børster tænder hver dag. Det kaldes erosioner, og er en kemisk opløsning af tanden.

Hvorfor får jeg syreskader?

Når du drikker eller spiser noget meget surt, kan det skade tænderne. Når det sker går den yderste del af emaljen i opløsning, og et meget tyndt lag af tanden bliver skyllet væk og kan ikke dannes igen.

Hvis det sker ofte, vil emaljen blive tyndere og tyndere og tænder bliver følsomme.

Hvad er surt?

Drikkevarer

Læskedrikke, dvs. sodavand, cola, saftevand og juice indeholder SYRE. Vand og mælkeprodukter f.eks. mælk og drikkeyoghurt opløser ikke tænderne.

Mad

Frugt er sundt. Spis gerne flere stykker hver dag, men i enkelte tilfælde kan overdreven spisning af meget sur frugt give skader på emaljen.

Sure opstød og opkast

Spiseforstyrrelser og visse andre sygdomme kan medføre hyppig opkastning, der kan skade tænderne på grund af indholdet af mavesyre.

Slik

Overdreven tygning af syrligt /surt slik, f.eks. vingummi og syrlinger, er skadeligt.

Tænderne i syrebad

Surhed måles i pH, hvor den neutrale værdi er 7. Når pH-værdien falder til under 5,5 begynder emaljen at gå i opløsning. Hver gang du for eksempel tager en slurk cola falder pH i munden til 2,5 og det tager ca. 60 minutter for spyttet at neutralisere syren, så en slurk cola er næsten lige så slem som en hel flaske.

pH-værdi i forskellige frugter og drikke:

• Citron = 2,3
• Cola = 2,4
• Sodavand = 3,2
• Appelsinjuice = 3,7
• Mælk = 6,7>
• Vand = 7,2

Har jeg syreskader?

I starten er det svært at se dem selv, og de gør heller ikke ondt. Senere kan tænderne blive følsomme for kulde og varme, og det kan gøre ondt/isne ved tandbørstning. Dine tænder kan blive meget blanke og tynde i kanterne.

Hvad kan jeg gøre?

Det er meget svært at undgå mad og drikke med stort syreindhold. Du kan begrænse mængden af det sure, og gøre den tid, du har surt i munden så kort som mulig. Det er for eksempel bedre at drikke en sodavand på en gang end at tage små slurke over lang tid!

Hvis du får konstateret syreskader på tænderne er det vigtigt at:

• finde årsagen
• begrænse eller stoppe forbruget af sure drikke
• drik på én gang og ikke små slurke over lang tid
• begrænse overdreven spise af sure frugter
• skylle munden med vand straks efter, du har drukket eller spist noget surt - og vente en time før du børster tænder
• søge læge, hvis årsagen er hyppige opkastninger
• skylle munden med vand efter opkastninger og børste tungen med en blød tandbørste