Beskyttet natur i Stevns Kommune

Senest opdateret 31-01-2023

Omkring fem procent af kommunens areal er naturområder som enge, moser, søer, vandløb og skove. De er beskyttede naturområder ifølge naturbeskyttelsesloven.

Stevns Kommune er et landbrugsområde, hvor hovedparten af jorden er marker. Vi har dog stadig omkring tre procent arealer med natur, som vi skal passe særligt på, da de er omfattet af naturbeskyttelsesloven. I den beskyttede natur kan du fortsætte med den hidtidige lovlige drift, men ændringer kræver dispensation. Omkring tre procent af kommunens areal er naturområder som enge, moser, søer og vandløb.

Loven beskytter de lysåbne naturtyper som vandløb, søer, vandhuller, moser, enge, overdrev og lignende. Kommunen varetager loven. Som ejer af et naturområde kan du fortsætte med den hidtidige, lovlige drift af området, men hvis du har planer om at ændre tilstanden af området, skal du først søge kommunen om tilladelse.

Overdrev

Overdrev er åbne, lavt-bevoksede, tørre naturområder, som kræver græsning eller slåning for at blive vedligeholdt. Overdrev kaldes også for 'græsland', selvom der nogle steder lige så godt kan være tale om 'urteland' som 'græsland'. De ligger ofte på kuperet og stenet terræn, der aldrig har været under plov, og hvor bønderne i gamle dage sendte deres husdyr ud for at græsse. Der kan være spredte buske og træer, som tjørn eller ene. På Stevns er overdrevene ofte karakteriseret af kalkholdig og næringsfattig jord. De kalkrige overdrev er en sjælden naturtype i Danmark og er en af de mest artsrige naturtyper vi har.

Hvis du vil besøge et kalkrigt overdrev, kan du besøge Holtug Kalkbrud, Boesdal Kalkbrud eller Flagbanken ved Mandehoved.

Strandenge og strandsumpe

Strandenge og strandsumpe er græsland på våd jord ved stranden. Arealerne oversvømmes af og til af havet, og plantedækket består derfor af arter, der tåler salt. I den sydlige del af kommunen kan du finde strandenge ved Lund.

Enge

Ferske enge er græsland på fugtig og humusrig jord. Hvis engene ikke afgræsses, eller der tages høslet, gror de til med høje urter og buske og omdannes til mose. Naturenge omlægges sjældent eller aldrig og rummer mange plantearter. Derimod omlægges (pløjes) kulturenge med 7-10 års mellemrum, gødes og sprøjtes potentielt og har derfor få arter - ofte kun kulturgræsser. Tryggevælde Ådal og Stevns Ådal indeholder mange ferske enge.

Moser

Moser og kær findes på vandmættet og tørveholdig jord. Plantedækket er en blanding af høje urter som tagrør eller star-halvgræsser, pilekrat og ellesump. Ofte er der også større og mindre søer fra fortidens tørveskær. Du kan finde en del tørvemoser i Stevns Ådal ved Karise.

Søer og vandhuller

Søer og vandhuller over 100 m2 er beskyttede, hvad enten de er naturlige eller menneskeskabte. Små vandhuller er ofte gode levesteder for padder - især hvis de tørrer ud en gang imellem. Større søer er som regel fiskevande, hvor padderne har det sværere, men til gengæld er søerne levested for en række andre arter. Gjorslev Møllesø er den største sø i kommunen.

Gjorslev Møllesø og søen ved Vallø Slot er omringet af en søbeskyttelseslinje. Det betyder, at man indenfor beskyttelseslinjen – 150 meter fra søbredden – som udgangspunkt ikke må placere bygninger, foretage beplantninger eller foretage terrænændringer. Formålet er at beskytte søerne som værdifulde landskabselementer og som levested for dyr og planter. 

Vandløb

Vandløb er beskyttede, når de er udpeget af miljøministeren og angivet på kort. Det er fortrinsvis de nedre dele af vandløbene, der er beskyttede, svarende til omkring halvdelen af den samlede strækning. Formålet er at sikre vandløbene som levested for et alsidigt dyre- og planteliv.

Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, og må ikke uden videre ændres uden kommunes tilladelse.

Tryggevælde Å, Stevns Å og Krogebæk/Storkebæk er omringet af en åbeskyttelseslinje. Det betyder, at man indenfor beskyttelseslinjen – 150 meter fra åbredden – som udgangspunkt ikke må placere bygninger, foretage beplantninger eller foretage terrænændringer. Formålet er at beskytte ådalene som værdifulde landskabselementer og som levested for dyr og planter.

Skove

Skove er generelt ikke beskyttet af naturbeskyttelsesloven, medmindre de falder ind under en af de andre naturtype-definitioner, eller de er fredede. Mange skove er dog beskyttet af skovloven. Disse skove kaldes fredsskove og administreres af Miljøstyrelsen. Fredsskove er ikke det samme som en fredning af skoven, men er til for at sikre, at områderne forbliver skovarealer. Det vil sige, at der gerne må foretages konventionel drift og fældning af træerne i skoven, så længe der indenfor et rimeligt tidsrum vil stå skov igen. Skove uden fredskovspligt er ikke omfattet af skovlovens bestemmelser.

For at sikre frit udsyn til skoven og skovbrynet, og for at bevare disse som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv, er der lagt en så kaldt skovbyggelinje omkring alle større skove, også skove uden fredskovspligt. Skovbyggelinjen ligger omkring skoven i en afstand af 300 meter fra skoven. Alle private skove over 20 hektar samt alle offentligt ejede skove har denne skovbyggelinje. Mellem skoven og skovbyggelinjen må der ikke placeres bygninger, skure, campingvogne og master.

Hvornår en skov er en skov er ikke fast defineret. Men med inspiration fra Miljøstyrelsen er vores bud følgende: 

  • arealer som er større end 0,5 hektar, bredere end 20 meter, med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 procent eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet 
  • definitionen inkluderer ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder 
  • levende hegn, vildtplantninger, pyntegrøntarealer, planteskoler, skovveje, brandbælter og lignende vil således være omfattet, hvis de opfylder kravene om størrelse, bredde, kronedække og højde samt er en integreret del af skoven 
  • landbrugsjord med frugtplantager, energiskov, pyntegrøntarealer med juletræer og klippegrønt, parker, haver og lignende er ikke omfattet. Heller ikke selv om de opfylder kravene om størrelse, bredde, kronedække og højde. Det har ingen betydning om skovarealet er pålagt fredskovspligt.

Natura 2000-områder

Nogle naturområder er udpeget som internationale beskyttelsesområder; Natura 2000-områder. I Stevns kommune er Tryggevælde Ådal og Stevns Rev udpeget som Natura 2000-områder. Områderne rummer særlige naturværdier, som vi er internationalt forpligtet til at passe på. Kommunen skal sikre, at tilladelser, der gives efter forskellige love, ikke forringer naturen eller vilkårene for de dyr og planter, som er grundlag for områdernes udpegning.

Stevns Kommune har udarbejdet 2. generation af Natura 2000-handleplaner, som gælder frem til 2021:
Natura 2000-handleplan for Vallø Dyrehave (pdf)
Hvidbog for Vallø Dyrehave (pdf)
Natura 2000-handleplan for Tryggevælde Ådal (pdf)
Hvidbog for Tryggevælde Ådal (pdf)