Skolefritidsordning SFO

Dit barn har mulighed for at gå i SFO, når det går i skole i Stevns Kommune.

Du kan vælge mellem følgende skolefritidsordninger til dit barn:

Du kan melde dit kommende skolebarn ind i SFO 1 fra 1. april, det år dit barn starter i skole, og indtil skolestart. Dette tilbud er et heldagstilbud.

Går dit barn i 0., 1., 2. eller 3. klasse kan dit barn gå i SFO 1. Her kan du vælge at tilmelde dit barn til morgen- og/eller eftermiddagsmodul.

Går dit barn i 4., 5. eller 6. klasse kan det gå i SFO 2. Her kan du vælge at tilmelde dit barn til morgen- og/eller eftermiddagsmodul. Du kan også vælge, om du vil tilmelde dit barn i kontrolleret eller ikke-kontrolleret pasning.

Hvis du vil melde dit barn ud af SFO'en skal det ske med en måneds varsel til den 1. i en måned.

Skal dit barn starte i skole-regi med specialundervisning er der andre gældende regler vedr. SFO. Dette vil du i den forbindelse blive informeret af PPR om.

Læs mere om SFO´erne på de forskellige skoler, herunder åbningstider og lukkedage.

SFO - Store Heddinge Skole

SFO - Hotherskolen

SFO - Strøbyskolen

Takster for Skolefritidsordning

  2023 2022
SFO Kommende skolebørn 2.045 kr. 1.955 kr.
SFO - Morgen 345 kr. 340 kr.
SFO1 - 0.-2. klasse 1.690 kr. 1.650 kr.
SFO1 - 3. klasse 1.445 kr. 1.410 kr.
SFO2 - 4.-6. klasse 960 kr. 935 kr.
SFO2 - 4.-6. klasse kontrolleret 1.445 kr. 1.385 kr.

Skift i SFO-ordning sker den 1. august.

Søskendetilskud

Du betaler fuld pris for den dyreste plads og får 50 % i tilskud til betalingen til dine andre børn, der går i dagtilbud.