Skorstensfejning og nye skorsten eller fyringsanlæg

Senest opdateret 31-01-2023

Det er lovpligtigt at få din skorsten, brændeovn eller din pejs tilset og renset af en skorstensfejer mindst en gang om året.

Du kan se hvem der er din tilknyttede skorstensfejer på skorstensfejerlaugets hjemmeside.

Der er frit valg af skorstensfejer, og det er derfor muligt at vælge en din egen skorstensfejer.

Hvis du vælger at skifte til en anden skorstensfejer, skal denne have bestået skorstensfejerfagets svendeprøve, mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse. Du skal give din nuværende skorstensfejer besked, hvis du skifter.

Husk, at der skal være fri adgang til skorstenen, brændeovn eller pejs, så skorstensfejeren kan udføre det lovpligtige skorstensfejerarbejde.

Ny skorsten eller fyringsanlæg

Du har pligt til at informere kommunen, hvis du opfører en ny skorsten. Du skal meddele det til os, hvis du får et fyringsanlæg, da dette skal fremgå af din BBR ejermeddelelse.

Du kan kontakte byggesag ved at ringe tlf.: 56 57 54 24 eller skrive til byggesag@stevns.dk.