Indkøb og udbud

Som virksomhed kan du byde ind på Stevns Kommunes udbud. Stevns Kommune tilrettelægger udbud så også lokale virksomheder kan byde ind på opgaven. Her finder du vores Indkøbs- og udbudspolitik, og hvordan du finder Stevns Kommunes aktuelle udbud.

Indkøbspolitik

Stevns Kommunes indkøb og udbud er underlagt bestemmelserne i Udbudsloven.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Indkøbs- og udbudspolitik, som beskriver hvilke forhold, der skal lægges særlig vægt på ved konkurrenceudsættelse i Stevns Kommune.

Konkurrenceudsættelse betyder at sende løsningen af en opgave i udbud og derved udsætte den for konkurrence på markedsvilkår.

Afhængig af indkøbets eller kontraktens størrelse gælder der forskellige regler for, hvordan konkurrenceudsættelse skal finde sted.

Beløbsgrænser (tærskelværdier) for hvornår de forskellige udbudsregler anvendes, kan ses her:

Læs bilag 1 - Tærskelværdier for udbud 2024 - 2025 (pdf)

Bygge- og anlæg

Konkurrenceudsættelse af bygge- og anlægsopgaver finder sted efter følgende retningslinjer:

Læs bilag 2 - Fællesbetingelser 2019 (pdf)
Læs bilag 3 - Retningslinjer udbud (pdf)

Konkurrenceudsættelser

Stevns Kommunes konkurrenceudsættelse af indkøb finder sted gennem egne udbud, eller i samarbejde med Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) og kommunerne i FællesUdbud Sjælland.

På udbud.dk kan du finde Stevns Kommunes konkurrenceudsættelser sammen med alle øvrige annoncerede konkurrenceudsættelser i Danmark.

Udbud.dk

På udbud.dk er alle landets offentlige udbud samt EU-udbud samlet ét sted. Det giver dig som leverandør en nem adgang til offentlige udbud og myndighedernes indkøbsplaner. Opret faste søgninger og få besked direkte i din mailboks, når der er nye udbud, der matcher din profil.

Du kan også finde andre leverandører, som du kan samarbejde om et udbud med.