Vi starter sagsbehandlingen med at vurdere projektet i forhold til hensynene i kystbeskyttelsesloven, når vi har modtaget din fuldt oplyste ansøgning.
Det er en forudsætning for en tilladelse, at der er behov for beskyttelse mod erosion/nedbrydning eller oversvømmelse.
En risiko i forbindelse med en oversvømmelse eller erosion er til stede, når der er sandsynlighed for en negativ hændelse med potentielt negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiver m.v.
Vi ser derfor på, om den ansøgte kystbeskyttelse kan medvirke til at reducere risikoen samtidig med, at vi tager hensyn til de øvrige punkter i kystbeskyttelsesloven.