Mental sundhed i Stevns kommune

"Flere skal leve et liv med bedre mental trivsel".
Det er et af pejlemærkerne i Stevns Kommunes Sundhedspolitik for 2023-2026

ABC for mental sundhed

At være mental sund betyder, at du har det godt, trives og fungerer i hverdagen.

Forskning viser, at du kan styrke din mentale sundhed ved

A: at være aktiv

B: at  tage del i fællesskaber

C: at gøre noget, der føles meningsfuldt

Mental sundhed er noget vi skaber sammen. Stevns Kommune er med i det nationale partnerskab "ABC for mental sundhed". Partnerskabet arbejder for at fremme den mentale sundhed for alle på tværs af kommuner, organisationer, foreninger og forskningsinstitutioner.

 Se lidt mere om mental sundhed i denne film Mental sundhed

 

Sådan arbejder vi med ABC i Stevns Kommune

I Stevns Kommune arbejder vi med at forstærke de faktorer, der fremmer mental trivsel og på at sætte fokus på sociale fællesskaber, der modvirker ensomhed. 
Vi arbejder for at udbrede kendskabet til ABC, ved at afholde arrangementer med fokus på aktive fællesskaber. Vi samarbejder på tværs i kommunen og med Frivillighedscentret, foreninger og organisationer.
Tidligere har vi bl.a. arrangeret "Stemmer på Stevns" og "Fællesskabsstafetten".

Arbejdet med ABC for mental sundhed i Stevns Kommune koordineres af Center for Sundhed og Omsorg.
Vi er altid åbne for samarbejde og deler gerne viden om, hvordan det er muligt at komme i gang med at arbejde med ABC for mental sundhed.

Kontakt en sundhedskonsulenterne
Gitte Ankersen:  gitank@stevns.dk 

Christina Hjørnholm: chrishjo@stevns.dk

ABC aktiviteter i 2025

Der bliver løbende arrangeret og annonceret aktiviteter med fokus på mental sundhed.

Vandrefestival på Stevns

For at sætte fokus på aktive fællesskaber og fremme sundhed og trivsel på Stevns, afholdes der Vandrefestival i uge 35.

I løbet af ugen bliver der forskellige gå- og vandreture med fokus på aktive fællesskaber. Vandrefestivallen planlægges af Stevns Kommune og turene afhodles af foreninger og frivillige med flere.

Program følger...

Mental sundhed – aktive fællesskaber, der giver mening 

Oplæg ved sundhedskonsulent Gitte Ankersen

Tid: Afholdes næste gang i oktober 2025. Dato og tidspunkter følger...

Sted: Sundheds- og Frivillighedscenteret, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev

Oplægget er for alle borgere og er en del af Stevns Kommunes kronikerindsats.

Arrangementet er gratis. Der er ingen tilmelding.