Når Kommunen giver tilladelse til udstykning i landzone, kræves der en landzonetilladelse. Kommunen giver tilladelse til udstykning i landzone med udgangspunkt i planlovens bestemmelser og bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og byggeloven.
- Landsby: Du kan få landzonetilladelse til en enkeltstående udstykning til boligparcel i de områder der ligger i en landsby.
- Lokalplanområde: Du kan få landzonetilladelse, hvis udstykningen følger lokalplanens bestemmelser.
Du kan i Stevns Kommuneplan se, hvilke landsbyer, der er afgrænset mod det åbne land. Ønsker du at udstykke flere parceller at et område, må du som udgangspunkt forvente, at Kommunen skal udarbejde en lokalplan.
Høring
Før Kommunen kan give dig en landzonetilladelse, skal din ansøgning sendes i nabohøring. Høringsperioden er 14 dage, for dine naboer skal have mulighed for at komme med bemærkninger til udstykningen.
Klagefrist
Hvis Kommunen godkender din ansøgning, annonceres landzonetilladelsen offentligt med en fire ugers klagefrist. Du kan ikke udnytte tilladelsen, før klagefristen er udløbet.