Kørekort

Har du mistet dit kørekort eller har ændringer til dit kørekort, kan du få hjælp i Borgerservice i alle landets kommuner.

Ansøg om lægeattest

Tjek først om du skal bruge en lægeattest under menupunktet:
’Hvornår skal jeg medbringe en lægeattest’

 Du skal møde personligt op i Borgerservice, hvis:

  • dit kørekort skal fornyes
  • du har mistet dit kørekort
  • du skal have et internationalt kørekort
  • du skal have ombyttet dit udenlandske kørekort til et dansk
  • dit kørekort er meget slidt og skal udskiftes

Fornyelse af kørekort

Hold øje med udløbsdatoen på dit kørekort og forny det hurtigt og nemt i borgerservice, når tiden nærmer sig. Gyldighedstiden står på dit fysiske kørekort og i din kørekort-app. Har du kørekort til flere kategorier, skal du være opmærksom på, at de kan have forskellige udløbsdatoer. Du kan som udgangspunkt tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden det gamle udløber.

Når det er tid til at forny dit kørekort, skal du møde op i borgerservice i en valgfri kommune. Husk, at bestille tid.

3 ting, du skal tage med i borgerservice:

  • Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)
  • Dit gamle kørekort
  • ID. ID er som udgangspunkt et gyldigt pas eller et tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal du medbringe andet egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt billedlegitimation fx studiekort.  

I nogle tilfælde skal du også medbringe:

  • Lægeattest
  • Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger
  • Dokumentation for sædvanlig bopæl. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie. Der er borgerservice, der vurderer om du har sædvanlig bopæl i Danmark. 

Når du ansøger om at forny dit kørekort, skal du aflevere dit nuværende kørekort i borgerservice.

Du får udstedt et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du må køre på i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit nye kørekort.

Du vælger selv, om du vil modtage dit nye kørekort med posten eller afhente det på borgerservice. Det tager normalt 1-2 uger fra borgerservice bestiller dit kørekort til det lander i din postkasse. Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen, ellers vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men i stedet blive sendt til borgerservice, der hvor du bor.

Du skal bruge en lægeattest, hvis:

  • du ansøger om kørekort til en ny kategori (med undtagelse af lille knallert, her skal du ikke bruge en lægeattest).
  • du fornyer dit kørekort, som tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager.
  • du fornyer dit kørekort til en lastbilkategori, buskategori eller erhvervsmæssig personbefordring.

4 vigtige ting om din lægeattest:

  1. Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din kørekortsag
  2. Lægeattesten skal normalt udstedes af din egen læge eller en speciallæge. Hvis du får attesten udstedt af en anden læge, skal du forklare hvorfor.
  3. Din læge opkræver gebyret for din lægeattest.
  4. Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer ansøgningen om kørekort i Borgerservice.

Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid. 

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
  • Det skal ligne dig.
  • Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.

  • Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.

  • Ansigtet skal være jævnt belyst.

  • Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.

  • Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.

  • Munden skal være lukket.

  • Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.

  • Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.

Du kan altid få fornyet dit kørekort – også selvom det har været udløbet i lang tid.

Det gælder også, hvis:

  • Dit kørekort er udløbet under ophold i et andet EU-land.
  • Du vil forny et gammelt dansk kørekort, som er udløbet i perioden 1. juni 1990 til 1. januar 1994 – de såkaldte posekørekort.

I begge tilfælde skal du huske at medbringe dit gamle kørekort, når du ansøger om fornyelse i borgerservice.

Hvis du ændrer navn, er det ikke lovpligtigt at ansøge om nyt kørekort, men hvis du ønsker det, kan du ansøge om et duplikatkørekort med dit nye navn.

Et duplikatkørekort er en kopi af det kørekort, du har, blot med dit nye navn og nye gyldighedsdatoer. Du kan ansøge om et duplikatkørekort ved en valgfri kommune i Danmark.

Det koster 460 kr. (2025) at få udstedt et nyt kørekort – duplikatkørekort.

Du skal medbringe opholdstilladelse/opholdsbevis til ansøgningen om fornyelse af dit kørekort, hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger.

Dansk statsborger med bopæl i udlandet

Er du dansk statsborger med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort. Reglerne for fornyelse af dit kørekort afhænger af, hvilket land, du er bosat i.

Du skal selv huske at oprette dig med dit nye kørekort i kørekort-appen, efter du har fornyet dit kørekort. Det gør du ved at nulstille kørekortappen og derefter oprette det nye kørekort i appen.

Glemmer du det, er dit digitale kørekort ikke længere gyldigt.

Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har, og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.

Priser (2026):

  • Fornyelse af kørekort til bil, knallert, traktor eller motorcykel koster 270 kr.
  • Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (under 75 år) koster 340 kr.
  • Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (75 år+) koster 270 kr.
  • Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring koster 520 kr.
  • Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med tidsbegrænsning koster 220 kr.
  • Fornyelse af kørekort med tidsbegrænsning koster 0 kr.
  • Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse koster 520 kr.
  • Foreløbig fornyelse koster det samme som den endelige fornyelse i den konkrete kategori.
  • Midlertidigt kørekort koster 0. kr. 
  • Midlertidigt kørekort til lille eller stor knallert koster 0 kr. 

Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2:

  • Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
  • Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.

Kategorier i gruppe 1:

  • AM – Stor knallert
  • A1 – Lille motorcykel
  • A2 – Mellemstor motorcykel
  • A – Stor motorcykel
  • B – Almindelig bil
  • BE – Almindelig bil med stort påhængskøretøj
  • LK – Lille knallert
  • TM – Traktor/motorredskab.

Kategorier i gruppe 2:

  • C1 – Lille lastbil
  • C1E – Lille lastbil med stort påhængskøretøj
  • C – Stor lastbil
  • CE – Stor lastbil med stort påhængskøretøj
  • D1 – Lille bus
  • D1E – Lille bus med stort påhængskøretøj
  • D – Stor bus
  • DE – Stor bus med stort påhængskøretøj

Om erhvervsmæssig personbefordring:

  • Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til bus, som angives med påtegning 425 (kategori EP/D1, EP/D) og 426 (kategori EP/D1)
  • Kørekort med kørelærergodkendelse, som angives med påtegning 500 (kategori AM, A1, A2, A), 525 (kategori B) og 550 (kategori B, BE, C1, C, C1E, CE, D1, D, D1E, DE).

Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.

Gyldighedstiden for førerretten til kategorierne i de 2 grupper:

  • Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
  • Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.

Følgende kategorier tilhører gruppe 1:

  • AM: Stor knallert
  • A1: Lille motorcykel
  • A2: Mellemstor motorcykel
  • A: Stor motorcykel
  • B: Almindelig personbil
  • BE: Almindelig bil med stort påhængskøretøj
  • TM: Traktor og motorredskab.

Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til stor knallert, motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år. 

Du skal være opmærksom på, at kørekortet, som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 15 år. Er dit kørekort udstedt med kortere gyldighedstid finder du denne oplysning på bagsiden af dit kørekort.

Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.

  • Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
  • Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.

Følgende kategorier tilhører gruppe 2:

  • C1 og C: Lille og stor lastbil
  • D1 og D: Lille og stor bus
  • C1E, CE, D1E, DE: Lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj

Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Gyldighedstiden for kørekort til lastbil, bus og erhvervskørsel, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år.

Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år.

Hvis du har taget uddannelse i erhvervsmæssig buskørsel kaldet erhvervsmæssig personbefordring eller du er uddannet kørelærer vil er der ekstra koder også kaldet påtegninger på dit kørekort.

  • Erhvervsmæssig personbefordring har påtegning 425 i kategori EP/D1, EP/D) og 426 i kategori EP/D1.
  • Kørelærergodkendelse har påtegning 500 i kategori AM, A1, A2, A, påtegning 525 i kategori B og 550 i kategori B, BE, C1, C, C1E, CE, D1, D, D1E, DE.

Du kan tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden du fylder 70 år.

Lægeattest

Er du fyldt 70 år, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du dog fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.  

Så længe er dit kørekort gyldigt

Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.

Kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring, som er udstedt efter 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år, medmindre kørekortets gyldighedstid er begrænset som følge af helbredsmæssige forhold.

Herudover afhænger gyldighedstiden for dit kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring af din alder på tidspunktet for udstedelsen af førerretten til den enkelte kategori. Så længe er dit kørekort som udgangspunkt gyldigt, når du er fyldt 70 år eller derover:

  • 4 år: Hvis du er fyldt 70 år, men ikke 71
  • 3 år: Hvis du er fyldt 71 år, men ikke 72 år
  • 2 år: Hvis du er fyldt 72 år, men ikke 80 år
  • 1 år: Hvis du er fyldt 80 år

Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset, skal du indlevere en lægeattest ved fornyelse.

Kørekort af EF- eller EU-modellen, der er udstedt før den 19. januar 2013, er fortsat gyldige og bevarer indtil videre den gyldighedsperiode, som er anført på kortet. Alle kørekort skal dog senest den 18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel.

Indhold fra borger.dk

Kørekort til bil som 17-årig

Du kan tage kørekort til bil, når du er 17 år. Med et kørekort til kategori B må du køre personbil og varebil.

Tager du kørekort til bil som 17-årig, gælder der særlige regler, som du skal kende til.

Hvornår kan du starte din køreuddannelse?

  • Du kan starte hos en kørelærer, før du fylder 17 år.
  • Du må dog først øve dig i kørsel i bil – herunder på manøvrebane – tidligst tre måneder før, du fylder 17 år.

Køreskoler planlægger undervisningen forskelligt – så spørg altid din køreskole, hvornår du kan starte.

Når du tager kørekort til bil som 17-årig:

  • Skal du køre med en ledsager i bilen mellem kl. 20.00-05.00, indtil du fylder 18 år. Din ledsager skal opfylde nogle bestemte krav og underskrive en blanket, før I kører.
  • Må du kun køre bil i Danmark.
  • Har du også automatisk ret til at køre lille knallert og traktor, selvom, du ikke har taget kørekort til de 2 kategorier. Det kalder man afledt ret. Du må dog først køre stor knallert på baggrund af kørekortet, når du fylder 18 år.
  • Vil dit kørekort få påført kode 141 – også kaldet en påtegning. Påtegningen betyder, at du kun må køre bil på særlige vilkår, og at dit kørekort til bil bliver først et fuldt gyldigt EU-kørekort til kategori B, når du fylder 18 år.

Når du har bestået din køreprøve, må du kun køre bil med en godkendt ledsager i bilen. Dette gælder indtil du fylder 18 år.

Din ledsager skal leve op til en række krav og skrive under på, at personen opfylder reglerne for at være ledsager for dig. Du må gerne have flere ledsagere, som skiftes til at køre sammen med dig. Din ledsager skal skrive under på en ledsagerblanket før I kører. Ledsagerblanketten skal medbringes under kørslen.

Din ledsager skriver under på, at personen:

  • gerne vil være ledsager for dig.
  • er mindst 24 år gammel.
  • har haft førerret til bil, kategori B, i de seneste 5 år, og at kørekortet er taget og udstedt i Danmark.
  • er i besiddelse af et gyldigt kørekort til bil, kategori B, der er taget og udstedt i Danmark.
  • ikke har været frakendt førerretten betinget eller ubetinget i de seneste 5 år.
  • er i stand til at føre køretøjet under kørslen.
  • altid sidder på forreste passagersæde under kørslen.
  • altid har sit kørekort på sig, når I kører, og hvis spurgt kan fremvise det til politiet.
  • under hele kørslen er opmærksom på trafikken og kan give dig råd og vejledning.

Der er 5 ting, du skal gøre for at tage kørekort til bil som 17-årig:

  1. Tilmeld dig en køreskole.
  2. Udfyld ansøgningen om kørekort. Det skal du som regel gøre sammen med din kørelærer. Ansøgningen udfyldes i selvbetjeningen i Køreprøvebooking, der er en onlineplatform for køreelever, kørelærere og borgerservice. Alternativt kan ansøgningsblanketten hentes på Færdselsstyrelsens hjemmeside og udfyldes på papir.
  3. Få samtykke fra din(e) forældremyndighedsindehaver(e).
  4. Gennemfør din køreundervisning og bestå din køreprøve.
  5. Sikr dig, at du har mulighed for at køre med en ledsager, indtil du fylder 18 år.

En forældremyndighedsindehaver kan enten være en forælder eller værge. Din(e) forældremyndighedsindehaver(e) skal give samtykke til, at du må tage kørekort til bil som 17-årig. Samtykket er nødvendigt, for at borgerservice kan godkende din ansøgning om kørekort.

5 ting, du skal vide om indhentning af samtykke:

  1. Samtykket gives ved, at din(e) forældremyndighedsindehaver(e) underskriver en samtykkeerklæring, hvor der gives tilladelse til, at der må udstedes kørekort til dig, selvom du er under 18 år.
  2. Hvis der er mere end én forældremyndighedsindehaver, skal de alle give samtykke.
  3. Du kan indhente samtykket digitalt i Køreprøvebooking eller på en fysisk blanket.
  4. Hvis samtykket indhentes gennem Køreprøvebooking, sker det samtidig med, at du udfylder din ansøgning om kørekort sammen med din kørelærer, og din(e) forældremyndighedsindehaver(e) modtager besked i Digital Post om at underskrive med MitID.
  5. Er din(e) forældremyndighedsindehaver(e) fritaget fra Digital Post, kan samtykket ikke indhentes gennem Køreprøvebooking, og de skal skrive under på en printet samtykkeerklæring fra Færdselsstyrelsens hjemmeside.

I de fleste tilfælde er det din kørelærer, der indleverer din ansøgning om kørekort i borgerservice. Det er borgerservice, der opkræver betaling for din køreprøve.

5 ting, borgerservice skal bruge:

  1. Ansøgning om kørekort
  2. Kørekortfoto. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
  3. ID. ID er som udgangspunkt et gyldigt pas eller et tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal du medbringe anden egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt billedlegitimation fx studiekort.
  4. Lægeattest
  5. Førstehjælpsbevis. Borgerservice kan se dit færdselsrelaterede førstehjælpsbevis i Køreprøvebooking. Køreprøvebooking er en digital platform for køreelever, kørelærere og Borgerservice.

I nogle tilfælde skal borgerservice også se: 

  • Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger.
  • Dokumentation for sædvanlig bopæl. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie. Der er borgerservice, der vurderer om du har sædvanlig bopæl i Danmark.

Når du har bestået din køreprøve, får du et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du må køre med i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit nye kørekort.

Du kan vælge mellem 2 måder at få dit nye kørekort på:

  • Du kan afhente kørekortet i borgerservice.
  • Du kan modtage kørekortet med posten. Det tager normalt 1-2 uger, fra borgerservice bestiller dit kørekort, til det lander i din postkasse. Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen, ellers vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men blive sendt til borgerservice der, hvor du bor. Det medfører en forlænget leveringstid.

Du skal bruge en lægeattest, hvis:

  • du ansøger om kørekort til en ny kategori (med undtagelse af lille knallert, her skal du ikke bruge en lægeattest).
  • du fornyer dit kørekort, som tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager.
  • du fornyer dit kørekort til en lastbilkategori, buskategori eller erhvervsmæssig personbefordring.

4 vigtige ting om din lægeattest:

  1. Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din kørekortsag.
  2. Lægeattesten skal normalt udstedes af din egen læge eller en speciallæge. Hvis du får attesten udstedt af en anden læge, skal du forklare hvorfor.
  3. Din læge opkræver gebyret for din lægeattest.
  4. Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer ansøgningen om kørekort i Borgerservice.

Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
  • Det skal ligne dig.
  • Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
  • Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
  • Ansigtet skal være jævnt belyst.
  • Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
  • Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
  • Munden skal være lukket.
  • Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
  • Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.

Pris (2026):

Køreprøve og udstedelse af kørekort til bil koster 1.600 kr. 

Indhold fra borger.dk

Ødelagt, tabt eller stjålet kørekort

Hvis dit kørekort er stjålet, skal du anmelde det til politiet.

Hvis dit kørekort er ødelagt, tabt eller stjålet, kan du erstatte det med et duplikatkørekort. Et duplikatkørekort er en ny udstedelse af det kørekort, der er ødelagt, tabt eller stjålet. Duplikatkørekortet er altså ny dokumentation for din gældende førerret til de kategorier, som du har taget kørekort til.

Du kan bestille et nyt kørekort (duplikatkørekort) i en valgfri borgerservice i et af landets kommuner. Husk at bestille tid.

4 ting, du skal tage med i borgerservice:

  • Ansøgning om kørekort
  • Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)
  • Hvis dit kørekort er stjålet, skal du medbringe en anmeldelseskvittering fra politiet, hvis du har meldt dit kørekort stjålet. Hvis dit kørekort er slidt eller ødelagt, skal du tage kørekortet med i borgerservice.
  • ID

ID er som udgangspunkt et gyldigt pas eller et tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal du medbringe andet egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt billedlegitimation fx studiekort.

I nogle tilfælde skal borgerservice også se: 

  • Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger 

Gyldighedstiderne på dit duplikatkørekort

  • Alle kørekort udstedt før den 19. januar 2013, vil som udgangspunkt have en længere gyldighedstid, end kørekort, der er udstedt efter den 19. januar 2013, hvor der kom nye regler om gyldighedstid.

Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
  • Det skal ligne dig.
  • Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
  • Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
  • Ansigtet skal være jævnt belyst.
  • Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
  • Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
  • Munden skal være lukket.
  • Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
  • Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
  • Se eksempler på kørekortfotos på Færdselsstyrelsens hjemmeside

Hvis du har mistet dit kørekort, underskriver du en erklæring under strafansvar, når du bestiller et nyt kørekort i borgerservice. Hvis du finder dit kørekort igen:

  • Før du modtager dit nye kørekort: Du skal give borgerservice besked hurtigst muligt.
  • Efter du har modtaget dit nye kørekort: Du har pligt til at aflevere det oprindelige og genfundne kørekort til borgerservice. Man må nemlig kun være i besiddelse af ét kørekort i Danmark, og dit nye duplikatkørekort er nu registret som dit gyldige kørekort. Dit oprindelige kørekort kan derfor ikke anvendes som kørekort, når du har fået udstedt et nyt.

Når du ansøger om at få udstedt et duplikatkørekort i borgerservice, får du et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du kan bruge, indtil du modtager dit nye kørekort.

Et midlertidigt kørekort:

  • udstedes med det samme.
  • gælder kun i en begrænset periode, dvs. indtil du modtager dit nye kørekort.
  • er gratis.
  • kan kun bruges i Norden (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island). Ønsker du at køre uden for Norden, skal du have udstedt et midlertidigt erstatningskørekort.

Du vælger selv, om du ønsker at afhente dit kørekort i borgerservice eller modtage dit nye kørekort med posten. Det tager normalt 1-2 uger, fra borgerservice bestiller dit kørekort, til det lander i din postkasse.

Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen. Hvis det ikke gør det, vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men i stedet blive sendt til borgerservice, der hvor du bor. Det medfører en forlænget leveringstid.

Du skal selv huske at oprette dig med dit nye kørekort i kørekort-appen, efter du har modtaget dit nye kørekort (duplikatkørekortet). Det gør du ved at nulstille kørekort-appen og derefter oprette det nye kørekort i appen.

Glemmer du det, er dit digitale kørekort ikke længere gyldigt.

Pris (2026):

  • Duplikatkørekort koster 520 kr. 
  • Duplikatkørekort til lille eller stor knallert koster 270 kr. 
  • Midlertidigt kørekort koster 0. kr.
  • Midlertidigt kørekort til lille eller stor knallert koster 0 kr.
Indhold fra borger.dk

Dansk kørekort i udlandet

Er du dansker med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit danske kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort i det land, hvor du bor. Du kan ikke få udstedt et nyt dansk kørekort, hvis du ikke har sædvanlig bopæl i Danmark. Sædvanlig bopæl er det sted, som du har den største tilknytning til, i forbindelse med din personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, og derfor normalt bor.

Kørekortmyndigheden kan bede dig om en bekræftelse på, at dit kørekort er udstedt i Danmark. Denne bekræftelse indhenter du ved at skrive til Færdselsstyrelsen.

Ansøgningen på bekræftelsen skal indeholde:

  • dit fulde navn

  • din fødselsdato

  • dit cpr-nummer

  • din nuværende adresse.

Hvis du har mistet dit kørekort, skal du redegøre for, hvordan det er mistet, i den skriftlige henvendelse til Færdselsstyrelsen. 


Din ansøgning om bekræftelse kan du sende som brev eller mail til Færdselsstyrelsen.
Hvis din henvendelse omhandler en specifik sag eller indeholder personlige oplysninger anbefaler vi, at du skriver via Digital Post.

Send en mail til Færdselsstyrelsen:
info@fstyr.dk

Send Digital Post til Færdselsstyrelsen:

 

Send os et brev:

Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe 

Mrk. din henvendelse: Bekræftelse på dansk kørekort. Når du modtager bekræftelsen fra Færdselsstyrelsen, skal du tage den med til kørekortmyndighederne i udlandet.

Ombytning af dit danske kørekort til et udenlandsk kørekort afhænger af reglerne for ombytning i det land, hvor du ønsker at ombytte. 


Ombyt uden for EU

Ønsker du at ombytte uden for EU, skal du kontakte det pågældende lands myndigheder for vejledning. 


Ombyt i
nden for EU

Ønsker du at ombytte indenfor EU, kan du normalt selv vælge, om du vil ombytte dit danske kørekort til et tilsvarende kørekort i dit nye opholdsland. Husk, at du kun må have ét kørekort i EU. 

For at ombytte dit danske kørekort i et EU-land, skal du:

  • være bosiddende i landet

  • opfylde betingelserne for at have kørekort fx alder, helbred m.m.

  • have et gyldigt dansk kørekort.

De udenlandske myndighederne kontakter Færdselsstyrelsen i Danmark for at kontrollere, at dit kørekort ikke er begrænset, inddraget eller frakendt. 

Der er tilfælde, hvor det er et krav, at du ombytter dit danske kørekort til et udenlandsk.

Du skal ombytte dit kørekort, hvis:

  • du mister dit kørekort, eller det bliver stjålet eller beskadiget

  • dit kørekort har ubegrænset gyldighed, og du har boet i landet i 2 år (kræves ikke i alle EU-lande)

  • du begår en trafikforseelse i det land, hvor du bor.

Husk, at kørekort-appen kun gælder i Danmark. Kørekort i kørekort-appen vil ikke blive anerkendt som et gyldigt kørekort ved fremvisning i andre lande. Husk derfor altid at medbringe dit fysiske kørekort ved kørsel i udlandet. 

Priserne for fornyelse og ombytning af et dansk kørekort i udlandet kan du få oplyst hos det pågældende lands myndigheder. 

Du kan køre med dit danske kørekort på Færøerne, i Grønland, Schweiz og i alle EU- og EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). Du skal altid huske at medbringe dit fysiske kørekort, når du kører i udlandet, da dit digitale kørekort i kørekort-appen kun gælder i Danmark.

Hvis du opholder dig i et land uden for EU eller EØS, Island, Norge, Liechtenstein, Færøerne og Grønland, skal du muligvis have et internationalt kørekort. Et internationalt kørekort er en oversættelse af dit danske kørekort. Det internationale kørekort erstatter ikke dit almindelige kørekort, og derfor skal du også medbringe dit danske kørekort under kørsel i lande, der kræver internationalt kørekort.  

Om du skal have et internationalt kørekort eller ej, afhænger af reglerne i det land, du rejser til. Du kan kontakte ambassaden i det land, du skal besøge, for yderligere information.  

Vær opmærksom på, at du muligvis skal have flere internationale kørekort, hvis du skal køre i flere lande på samme rejse. 

Du kan kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort. Det internationale kørekort er gyldigt 1 år fra udstedelsesdatoen.

For at få udstedt et internationalt kørekort skal du møde personligt op i borgerservice i en valgfri kommune i Danmark. Husk at bestille tid.

2 ting, du skal tage med i borgerservice:

  • Dit gyldige danske kørekort
  • Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)

Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid. 

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
  • Det skal ligne dig.
  • Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.

  • Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.

  • Ansigtet skal være jævnt belyst.

  • Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.

  • Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.

  • Munden skal være lukket.

  • Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.

  • Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.

Er du blevet frakendt førerretten, har du fået et kørselsforbud eller er dit kørekort blevet inddraget i udlandet, kan du anmode om at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort i borgerservice i en valgfri kommune i Danmark. Et midlertidigt erstatningskørekort er et kørekort, som du midlertidigt kan køre med i udlandet under visse vilkår.


3 regler om midlertidigt erstatningskørekort:

  1. Du skal have sædvanlig bopæl i Danmark for at ansøge om et midlertidigt erstatningskørekort. Sædvanlig bopæl er det sted, som du har den største tilknytning til, i forbindelse med din personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, og derfor normalt bor.
  2. Du må ikke køre med dit midlertidige erstatningskørekort i det land, hvor du er frakendt eller lignende.
  3. Du kan ikke få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort, hvis dit kørekort er begrænset, frakendt eller inddraget i et EU- eller EØS-land.

Du anmoder om et midlertidigt erstatningskørekort ved at indlevere dit kørekort i borgerservice eller ved at fremvise dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at de er i besiddelse af dit kørekort.

Når din ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort er færdigbehandlet, bestiller borgerservice dit kørekort til dig. Leveringstiden er 1-2 uger.

Pris (2026):
  • Internationalt kørekort koster 40 kr.
  • Midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet koster 320 kr.
  • Midlertidigt erstatningskørekort til lille eller stor knallert i udlandet koster 270 kr.
Indhold fra borger.dk

Udenlandsk kørekort i Danmark

Om du må køre med dit udenlandske kørekort i Danmark, når du er på besøg i landet, afhænger bl.a. af hvor i verden, dit kørekort er udstedt.

Er dit kørekort udstedt på Færøerne, i Grønland, Schweiz, et EU- eller EØS-land (Island, Norge og Liechtenstein), må du køre med dit udenlandske kørekort i Danmark.

Er dit kørekort fra et andet land, og er det ikke udfærdiget med latinske bogstaver, skal du enten medbringe et internationalt kørekort eller en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er en betingelse, at oversættelsen er lavet af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget til det.

Hvis du ikke har et kørekort, som du kan køre med i Danmark, kan du som besøgende i Danmark få udstedt et turistkørekort af Færdselsstyrelsen. Et turistkørekort giver dig tilladelse til at køre midlertidigt i Danmark.

Send din ansøgning om turistkørekort som mail eller brev til Færdselsstyrelsen. Hvis din henvendelse omhandler en specifik sag eller indeholder personlige oplysninger, anbefaler vi, at du skriver til os gennem Digital Post. 

Send os en mail:

Send os et brev:

  • Færdselsstyrelsen
    Sorsigvej 35
    6760 Ribe

Mrk. din henvendelse: Ansøgning om turistkørekort

Det er vigtigt, at ansøgningen indeholder en returadresse, som afgørelsen om turistkørekort kan sendes til.

Når du ansøger om et turistkørekort, skal ansøgningen være vedhæftet en kopi af relevant dokumentation for din førerret, fx en kopi af dit kørekort, en bekræftelse fra udstedelseslandet, en kopi af ID-kort eller pas, mv. Du må ikke indsende originaldokumenter, da dokumenterne ikke sendes med tilbage.

Hvis du har sædvanlig bopæl i Danmark, og du ønsker at ombytte dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort, kan der være krav om, at du skal bestå en kontrollerende køreprøve. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie.

Om du skal tage en kontrollerende køreprøve eller ej afhænger af, hvor i verden dit kørekort er udstedt.

Hvis du ombytter fra Færøerne, et EU- eller EØS-land:

  • Hvis dit kørekort er udstedt på Færøerne, et EU- eller EØS-land (Island, Norge og Liechtenstein), er der som udgangspunkt ikke krav om, at du skal ombytte dit kørekort. Og hvis du ombytter dit kørekort fra et EU- eller EØS-land, er der ikke krav om, at du skal bestå en kontrollerende køreprøve.

Hvis du ombytter fra et gruppe 1- eller gruppe 2-land:

  • Er dit kørekort fra et gruppe 1- eller gruppe 2-land, er der ikke krav om kontrollerende køreprøve, hvis du ønsker at ombytte til i kategori B, personbil og varebil. Hvis du ønsker at ombytte andre kategorier, skal du bestå en kontrollerende køreprøve for hver kategori, du ønsker at ombytte fra dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort.

Hvis du ombytter fra et 3. land:

  • Er dit kørekort fra et andet land end et EU- eller EØS-land og ikke en del af gruppe 1 eller gruppe 2 ordningen betegnes det som et 3. land, og du skal bestå en kontrollerende køreprøve for at ombytte dit udenlandske kørekort til et dansk.
  • Er dit kørekort udstedt i et 3. land, altså et land uden for EU- og EØS og gruppe 1- eller gruppe 2 -landene, skal du bestå en kontrollerende køreprøve for at ombytte det til et dansk kørekort.

3 ting, du skal vide om sædvanlig bopæl:

  1. Du skal have sædvanlig bopæl i Danmark for at ombytte dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie.
  2. Du får som udgangspunkt sædvanlig bopæl fra det tidspunkt, du bosætter dig i Danmark med henblik på at opholde dig her i mindst 185 dage om året i forbindelse med din personlige eller erhvervsmæssige tilknytning til Danmark. Det er borgerservice, der vurderer, om du har sædvanlig bopæl i Danmark. Det er borgerservice, der vurderer, om du har sædvanlig bopæl i Danmark.
  3. Hvis du har sædvanlig bopæl i Danmark, kan du køre med dit udenlandske kørekort i op til 180 dage. Det betyder, at du, inden der er gået 180 dage, skal have ombyttet dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort, hvis du fortsat ønsker at køre i Danmark.

En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Der er ikke krav om, at du skal have taget køreundervisning, før du tager din kontrollerende køreprøve, men det kan være en god idé at tage et par køretimer hos en kørelærer, før du booker din køreprøve.

Din køreprøve skal bookes 2 steder:

  • Du booker din teoriprøve i borgerservice.
  • Du booker din praktiske prøve gennem den kørelærer, du lejer en skolevogn hos.

Selvom du ikke tager køretimer forud for den kontrollerende køreprøve, skal du kontakte en kørelærer for at leje en skolevogn til afviklingen af den praktiske prøve. Den kontrollerende køreprøve skal nemlig foregå i en bil med pedaler i passagersiden.

Hvis du ønsker at ombytte dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort, skal du skal møde op i borgerservice i en valgfri kommune. Husk at bestille tid. Det er borgerservice, der opkræver betaling for ombytningen af kørekort. Det er Færdselsstyrelsen, der vurderer din ansøgning, og du modtager din afgørelse i Digital Post.

3 ting, du skal tage med i borgerservice:

  1. Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)
  2. Dit udenlandske kørekort
  3. Et gyldigt pas.

I nogle tilfælde skal du også huske:

  • Lægeattest
  • Opholdstilladelse eller opholdsbevis.

Hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger, skal du huske at medbringe en opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre du lovligt kan opholde dig i Danmark uden tilladelse.

Læs om kravet om lægeattest under afsnittet 'Lægeattest'.

Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din ombytningssag.

Du skal bruge en lægeattest, hvis:

  • du har et kørekort, som ikke er udstedt på Færøerne, i Grønland eller i et EU- eller EØS-land.
  • dit udenlandske kørekort udløber inden for nær fremtid. Det danske kørekort vil i den forbindelse få en fornyet gyldighedstid på op til 15 år.
  • Du har et EU-kørekort, der er ombyttet fra et 3. land. Et 3. land er et land, der ikke er del af en såkaldt gruppe 1 eller gruppe 2 ordning.

Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. I de fleste kommuner skal du bestille tid på forhånd, så husk altid at tjekke kommunens hjemmeside.

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
  • Det skal ligne dig.
  • Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
  • Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
  • Ansigtet skal være jævnt belyst.
  • Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
  • Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
  • Munden skal være lukket.
  • Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
  • Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.

Priser (2026):

  • Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort koster 520 kr.
  • Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort til lille og stor knallert koster 270 kr.
  • Tvungen ombytning som følge af nye regler og lignende koster 270 kr.
  • Ombytning af kørekort med kode om frakendelse af lille knallert koster 270 kr.
  • Turistkørekort koster 0. kr.
Indhold fra borger.dk

Kørekort - de forskellige kategorier

Du kan tage kørekort til en lang række forskellige kørekortkategorier i Danmark. Den enkelte kategori beskriver den type køretøj, som du får førerret til, når du tager kørekort. Førerretten er altså din ret til at føre et køretøj i den kategori, hvor du har bestået en køreprøve, og kørekortet er din dokumentation for, at din førerret er gyldig og fx ikke udløbet eller frakendt.

Alle kategorier har en bogstavkode, fx betegner bogstavkoden B den kategori, som giver førerret til personbil og varebil. Nogle kategorier har tilknyttet en afledt ret. Afledt ret betyder, at du ved at tage kørekort til en kategori, automatisk får førerret til andre kategorier, du ikke har taget særskilt kørekort til. Det kan du læse mere om under afledt ret.

For at tage kørekort til de enkelte kategorier, skal du leve op til en række krav. Alle kategorier har et alderskrav, og nogle kategorier har krav om, at du allerede har fået førerret til andre kategorier i forvejen.

Alle kørekortkategorier i Danmark

Se alle kategorier, du kan tage kørekort til i Danmark – alderskravet står i parentes:

  • LK: Lille knallert (15 år)
  • TM: Traktor/motorredskab (16 år)
  • AM: Stor knallert (18 år)
  • A1: Lille motorcykel (18 år) 
  • A2: Mellemstor motorcykel (20 år) 
  • A: Stor motorcykel (24 år) 
  • B: Personbil og varebil (17 eller 18 år)
  • BE, B+: Personbil med påhængskøretøj (18 år) 
  • C1: Lille lastbil (18 år)
  • C1E: Lille lastbil med stort påhængskøretøj (18 år)
  • C: Stor lastbil (21 år)
  • CE: Stor lastbil med stort påhængskøretøj (21 år)D1: Lille bus (21)
  • D1E: Lille bus med stort påhængskøretøj (21)
  • EPD1: Erhvervsmæssig personbefordring til lille bus (18 år)
  • D: Stor bus (24 år)
  • DE: Stor bus med stort påhængskøretøj (24 år)
  • EPD: Erhvervsmæssig personbefordring til stor bus (18 år).

Se alle kategorier, hvor du skal have fået førerret til andre kategorier først: 

  • BE, B+: Personbil med påhængskøretøj forudsætter førerret til kategori B 
  • C1: Lille lastbil forudsætter førerret til kategori B 
  • C1E: Lille lastbil med stort påhængskøretøj forudsætter førerret til kategori B og C1 
  • C: Stor lastbil forudsætter førerret til kategori B 
  • CE: Stor lastbil med stort påhængskøretøj forudsætter førerret til kategori B og C 
  • D1: Lille bus forudsætter førerret til kategori B 
  • D1E: Lille bus med stort påhængskøretøj forudsætter førerret til kategori B og D1 
  • EPD1: Erhvervsmæssig personbefordring til lille bus forudsætter førerret til kategori B og D1 
  • D: Stor bus forudsætter førerret til kategori B 
  • DE: Stor bus med stort påhængskøretøj forudsætter førerret til kategori B og D 
  • EPD: Erhvervsmæssig personbefordring til stor bus forudsætter førerret til kategori B og D.

Erhvervsmæssig personbefordring

EPD (erhvervsmæssig personbefordring) står ikke som en kategori, men som en påtegning på kørekortet. En påtegning er en talkode, der angiver særlige vilkår og rettigheder, der er tilknyttet din førerret. Det betyder, at hvis du fx har fået førerret til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og D vil påtegningen 425 stå på dit kørekort, og hvis du har fået førerret til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 vil påtegningen 426 stå på dit kørekort.

Øvrige krav

De øvrige krav, som skal være opfyldt, er beskrevet under de enkelte kategorier:

Når du har fået førerret til en kategori, vil du, i nogle tilfælde, automatisk få ret til at føre køretøjer i andre kategorier, som du ikke har taget kørekort til. Dette kaldes afledt ret. Fx giver et kørekort til bil (kategori B) dig ret til at føre lille knallert (kategori LK), stor knallert (kategori AM), og traktor/motorredskab (kategori TM). Hvis du har en afledt ret, står det på dit kørekort.  Tager du kørekort til bil som 17-årig vil din afledte ret til AM først gælder når du fylder 18 år.

Kategorier, der inkluderer en afledt ret:

  • AM: Stor knallert giver automatisk ret til at føre lille knallert (LK).
  • A1: Lille motorcykel giver automatisk ret til at føre lille knallert (LK) og stor knallert (AM).
  • A2: Mellem motorcykel giver automatisk ret til at føre lille knallert (LK), stor knallert (AM) og lille motorcykel (A1).
  • A: Stor motorcykel giver automatisk ret til at føre lille knallert (LK), stor knallert (AM), lille motorcykel (A1) og mellem motorcykel (A2).
  • B: Personbil og varebil giver automatisk ret til at føre lille knallert (LK) og stor knallert (AM) og traktor/motorredskab (TM).

Dit kørekort er dit fysiske bevis på din førerret. Du har både førerret til kategorier, som du har bestået en køreprøve i og til kategorier, som du har afledt ret til at føre køretøjer i. Det kan du læse mere om under afledt ret.

Gyldighedstid og særlige vilkår

Hver kørekortkategori bliver udstedt med sin egen gyldighedstid. Gyldighedstiden afhænger af reglerne for den enkelte kategori og eventuelle begrænsninger på grund af fx helbredsmæssige forhold. Særlige vilkår fremgår som koder også kaldet påtegninger på kørekortet. Har du fx taget kørekort som 17-årig, vil kode 141 fremgå af felt nummer 12 på bagsiden af dit kørekort. Kode 141 betyder, at der er særlige vilkår knyttet til din førerret, du må fx kun køre i Danmark, og der skal altid være en ledsager med dig i bilen, indtil du fylder 18 år.

Medbring altid kørekort eller kørekort-app

Du må kun have ét fysisk kørekort, og du skal altid have dit kørekort på dig, når du kører. Du vælger selv, om du medbringer dit fysiske kørekort eller kørekort-appen, og tager dit kørekort med dig på mobilen.

Kørekort-appen gælder kun i Danmark, så kører du i udlandet, skal du medbringe dit fysiske kørekort.  

Indhold fra borger.dk

Kørekort-app

For at kunne oprette dig i kørekort-appen skal du have 4 ting klar:

  • MitID
  • gyldigt dansk kørekort
  • gyldigt pas eller ID-kort
  • smartphone.

Du kan downloade kørekort-appen fra App Store eller Google Play, hvorefter du kan starte oprettelsen i appen. Undervejs skal du scanne dit pas eller ID-kort med din telefon. Følg instruktionerne i appen. Første gang du opretter dig i appen, skal dine kørekortoplysninger indhentes fra kørekortregisteret. Dette kan tage op til 12 timer. Herefter er din kørekort-app klar til brug.

Du finder kørekort-appen i App Store og Google Play:

Tekniske krav til din iPhone eller Android-telefon

Kørekort-appen stiller visse tekniske krav til din telefon. Før du downloader appen, er det vigtigt at sikre, at din telefon opfylder følgende krav:

  • iPhone: iOS version 15 eller nyere, svarende til iPhone 7 eller nyere
  • Android: Android 10 eller nyere med NFC-funktionalitet til at scanne pas eller ID-kort.

Kørekort-appen er nem at bruge, men der er nogle vigtige ting, du skal være opmærksom på. Nedenfor finder du information om, hvordan du kan bruge appen.

Du kan fremvise din kørekort-app til politiet i Danmark

Kørekort-appen er et supplement til dit fysiske kørekort og kan bruges som gyldigt kørekort i Danmark. Du kan derfor benytte den til at bevise din førerret over for politiet, når du kører i Danmark. Når du rejser til udlandet, skal du fortsat huske dit fysiske kørekort.

Hvis politiet beder dig om at vise dit kørekort, skal du med kørekort-appen vise en QR-kode til politiet, som de scanner for at tjekke din kørekort-app. 

Det er dit ansvar at kunne fremvise dit kørekort i appen til politiet. Er din mobiltelefon løbet tør for strøm, eller har den en ødelagt skærm, kan du få en bøde for ikke at have medbragt dit kørekort under kørslen. 

Du kan bruge kørekort-appen som ID-bevis

Du kan vise dit digitale kørekort på telefonen, de steder, hvor du ellers plejer at bruge dit fysiske kørekort. Hvis du bruger kørekort-appen som ID-bevis, fx til at købe alkohol eller hente en pakke, kan medarbejderen eventuelt bede om at scanne QR-koden til ID-bevis i din kørekort-app. På den måde kan du bevise, at din app er ægte, og at du er indehaveren af ID-beviset. 

Kørekort-appen som ID i borgerservice: Tjek kommunens hjemmeside

Hvis borgerservice i kommunen har det nødvendige tekniske udstyr til at scanne din kørekort-app, kan du anvende den som ID til fx udstedelse af pas eller MitID. Tjek gerne kommunens hjemmeside for en sikkerheds skyld. Det kan være en god idé at tage dit fysiske kørekort, eller anden billedlegitimation, med. 

Når du får en ny telefon, skal du oprette dig i kørekort-appen igen. Dette gælder også, hvis du opsætter din nye telefon ved brug af en sikkerhedskopi af din gamle telefon. Kørekort-appen kan kun anvendes på én mobiltelefon ad gangen. Når du har oprettet dit kørekort på en ny telefon, bliver kørekort-appen derfor automatisk nulstillet på din gamle telefon.

Ændringer i dit kørekort opdateres ikke automatisk i appen – opret dig igen

Hvis du får et nyt kørekort eller fornyer dit kørekort, skal du huske at oprette dig i kørekort-appen igen. Din kørekort-app vil ikke automatisk blive opdateret med dit nyeste kørekort. Kort tid efter at du har modtaget dit nye fysiske kørekort, kan du oprette dig i kørekort-appen på ny.

Du kan nulstille din kørekort-app, hvis du af forskellige årsager ikke længere ønsker, at den skal være aktiv på din telefon. Når du nulstiller appen, fjerner du dig selv som bruger. Dette er særligt vigtigt i visse situationer.

Du kan nulstille din kørekort-app, hvis du fx:

  • mister din mobiltelefon
  • låner din mobiltelefon til en anden
  • ikke har lyst til at være oprettet i kørekort-appen mere.

Du nulstiller appen ved at bruge selvbetjeningen "Administrer din kørekort-app", som du finder ved at klikke på ”Start” og logge ind med MitID.

Du kan også foretage nulstilling direkte i kørekort-appens menu.

Når du bruger kørekort-appen, behandles forskellige personoplysninger om dig:

  • Dine kørekortoplysninger, som hentes fra kørekortregisteret.
  • Dit navn, CPR-nummer mv., som hentes fra dit MitID.
  • Dit foto, som hentes fra dit pas eller ID-kort.

Du kan læse, hvordan kørekort-appen håndterer dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside:

Du kan også hente en oversigt over de persondata, Digitaliseringsstyrelsen opbevarer om dig i løsningen, ved at trykke på Start og logge ind med MitID.

Kørekort-appen har ikke adgang til information om, hvor du færdes med appen, eller hvordan du bruger den. Digitaliseringsstyrelsen har adgang til app-oplysninger fra App Store og Google Play om, hvor mange der har downloadet og installeret samt afinstalleret appen, og hvilke typer enheder der er anvendt.      

Når du opretter dig i kørekort-appen, skal du bruge dit pas eller ID-kort, for at dit foto kan komme ind i appen. Dit pas eller ID-kort indeholder en chip, hvor dit foto ligger, og når du scanner passet med appen, hentes fotoet ind i din kørekort-app.

Fotoet fra dit fysiske kørekort er ikke gemt nogen steder, efter at dit fysiske kørekort blev trykt. Foto fra dit pas eller ID-kort kan bruges i appen i stedet, fordi det overholder samme krav, som gælder for dit kørekortfoto. 

Kørekort-appen omfatter kun det almindelige lyserøde kørekort og de kategorier, som findes på dette. Det betyder, at forskellige chaufførbeviser, som fx det gule taxakørekort og andre erhvervsbeviser, fortsat skal medbringes fysisk under kørslen.

Indhold fra borger.dk