Vandløb og dræn

Ifølge vandløbsloven, defineres vandløb som; vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, mens reglerne i vandløbsloven også dækker søer, damme og andre lignende indvande.

Rørlagte vandløb og dræn er ikke kun beliggende på landbrugsjord. Almindelige husejere uden landbrugsjord skal også være opmærksomme på, at der kan være et rørlagt vandløb eller et dræn på ejendommen. Placeringen af rørlægningen er desværre ikke altid tinglyst eller indtegnet på kort, og som udgangspunkt er det grundejer som har ansvaret for det vandløb, der løber på matriklen.

I vandløbsloven inddeles vandløb i 2 klasser:

Private vandløb

Omfatter vandløb, som kommunen ikke har optaget som offentlige vandløb. Der udarbejdes ikke regulativer for private vandløb. Her gælder alene vandløbslovens bestemmelser.

Mange åbne vandløb og rørledninger og stort set alle grøfter og dræn er private vandløb. Søer, damme og lignende er også private 'vandløb' og dermed omfattet af vandløbsloven.

Både private og offentlige vandløb ejes af bredejerne. En bredejer eller lodsejer er den, der ejer jorden, hvor et vandløb eller en delstrækning af et vandløb ligger. Dette gælder både åbne og rørlagte vandløb.

Kommunen ejer kun de vandløb som ligger på kommunens ejendom, men kommunen træffer afgørelse om pligter og rettigheder for alle vandløb. Kommunen har uden retskendelse ret til at færdes langs vandløbene.

Kommunale (offentlige) vandløb

Et offentligt vandløb er et vandløb, som kommunen har optaget som offentligt vandløb, da det er vurderet til at have en offentlig interesse. De kan både ligge på privat jord og på offentlig jord. Offentlige vandløb vil typisk være vandløbsstrækninger, hvor kommunen har en særlig interesse i deres tilstand, eller hvortil der udledes spildevand fra byer og rensningsanlæg. Det er derfor ikke selve ejerskabet af et vandløb, der er udslagsgivende for, om et vandløb er offentligt eller privat.   

For hvert af de kommunale vandløb er der udarbejdet et regulativ, som beskriver vandløbets placering, dybde og bredde samt vandløbets vedligeholdelse. Det er kommunen der står for at vedligeholde de offentlige vandløb og for at udarbejde regulativerne.

I Stevns Kommune er der pt. 26 kommunale vandløb. Nogle af disse vandløb er grænsevandløb til en af vores nabokommuner, mens andre slynger sig ind og ud mellem to kommuner.

Vi står pt. for vedligeholdelse af ca. 125 km vandløb, hvoraf ca. 68 km er åbne, mens de resterende ca. 57 km er rørlagte. Stevns Kommune bruger HedeDanmark til at vedligeholde vandløbene.

Regulativerne kan ses ved henvendelse til Teknik & Miljø.

Vi arbejder løbende med restaurering af kommunens vandløb. Det drejer sig f.eks. om forbedring af forhold for fisk og vanddyr, forbedring af vandløbsføring, tilbageførsel til et mere naturligt forløb og åbning af rørlagte vandløb.

Som lodsejer er du forpligtet til at vedligeholde private vandløb der løber på din ejendom, så vandføringsevnen ikke forringes. Det betyder, at åbne vandløb skal vedligeholdes efter behov, og at rørlagte strækninger skal spules, rodskæres, repareres og udskiftes efter behov, og at eventuelle spærringer skal fjernes, så vandføringen fortsat er optimal.

Du må ikke beplante så tæt på rørlagte vandløb eller dræn, at der er fare for, at rødder kan trænge ind i rørlægningen. Sker det alligevel, er det din pligt at reetablere forholdene og til hver en tid sørge for optimal vandføringsevne.

Ligger din ejendom lavt, er du forpligtet til at modtage vand fra højere liggende ejendomme, hvis ejendommen historisk har modtaget vand på den måde.

Du skal søge om tilladelse, hvis du vil rørlægge åbne vandløbsstrækninger eller på anden måde vil ændre på vandløbets bredde, dybde og fald. 

Hvis du vil anlægge et nyt vandløb kræver det også en tilladelse. Der er ved nyanlæggelse særlige undtagelser for landmænd.

Reparation, vedligehold og oprensning kan ske uden tilladelse, så længe vandføringsevne og forløb af vandløb er uændret. Det kan kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, at oprense § 3-beskyttede  vandløb.

Nye vandløb

Anlæggelser af nye vandløb, åbne som rørlagte, behandles som reguleringssager hos kommunen og kræver dermed tilladelse.

Dræninger 

Du skal søge om tilladelse til alle former for dræninger og ændringer af dræninger, som ikke sker af hensyn til dyrkning af jorden. 

Dræning af landbrugsjord kræver altid tilladelse, hvis det sker til rørlagte vandløb og dræn på egen jord. Det kræver også tilladelse, hvis det sker til åbne eller rørlagte vandløb på anden mands jord.[CP1] 

Afledning af vand til vandløb uden tilladelse

Bredejere må af hensyn til dyrkningen dræne til åbne naturlige vandløb på deres egen ejendom. Dræningen må kun ske til den dybde der er nødvendig for dyrkningen, og du må ikke bruge en pumpe. 

Alle andre former for afledning af vand til vandløb kræver en medbenyttelses- eller udledningstilladelse fra Stevns Kommune. 

Medbenyttelse 

Hvis du ønsker at lede spildevand eller andet vand til en gravet kanal, en pumpekanal, et rørlagt vandløb eller et dræn, som du ikke tidligere har ledt vand til, skal du søge om tilladelse til medbenyttelse og udledning hos Stevns Kommune. Dette gælder også hvis du ønsker at udlede mere vand end hidtil. 

De berørte parter (fx vandløbsejerne) skal have mulighed for at tage stilling til, om projektet kan accepteres. Bl.a. tages der stilling til om du, som ansøger, skal deltage i anlægs- og/eller driftsudgifterne, og om der kan blive tale om erstatninger. 

Tilladelsen skal bl.a. sikre at der er taget hensyn til vandføringsevnen i drænet/vandløbet, økonomien i projektet og den fremtidige vedligeholdelse.

Læs vejledningen, udfyld ansøgningsskemaet samt naboerklæringer og send dem til Center for Teknik & Miljø.

Vejledning til ansøgning om medbenyttelse (pdf)
Ansøgningsskema (pdf)
Naboerklæring (pdf)

Vandrådene har igen være med til at prioritere indsatserne for at forbedre vandmiljøet i forbindelse med forberedelsen af vandområdeplaner for tredje planperiode (VP3: 2021-2027).

Vandrådene skal skabe mere lokal inddragelse i arbejdet, for at sikre god miljøtilstand i vores vandløb. Samtidig skal rådenes viden om forhold i vandoplandets lokale vandløb, medvirke til at udvælge de mest effektive tiltag til forbedring af vandløbskvaliteten.

Stevns Kommune er en del af de såkaldte hovedvandoplandene Køge Bugt og Østersøen. I vandoplandene er der udpeget en række vandløb, som er i farezonen for ikke at opnå en god tilstand indenfor den næste årrække, og som derfor kræver en særlig indsats. 

Ca. 90% af  Stevns Kommune afvander til Tryggevælde Å, der leder ud i Køge Bugt vandoplandet. Stevns Kommune har derfor fokuseret sit arbejde med vandplanerne i vandrådet til Køge Bugt hovedopland.

Vandrådets arbejde blev afsluttet i slutningen af september 2020. Vandrådet udarbejdede sammen med kommunerne i hovedoplandene en række indsatser, som de mener kan forbedre vandmiljøet i vandløbene. Indsatsforslagene blev derefter sendt til Miljø- og Fødevareministeriet, som nu skal lave den endelige vandområdeplan 3. Når ministeriet har lavet den endelige plan, bliver den sendt til kommunerne, som så skal føre indsatserne ud i virkeligheden.