Specialtilbud skole

Se vores specialtilbud på skoleområdet her

Specialklasserækkerne er et specialklassetilbud i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Specialklasserækkerne er en organisatorisk del af den enkelte distriktsskole.

Der er tre klasser på hver skole- inddelt for elever i indskoling, mellemtrin og udskoling.

Velkomstklasser er et undervisningstilbud til nyankomne elever til Danmark med et andet modersmål end dansk og som ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne følge undervisningen.

Klasserne er placeret på Hotherskolen i Hårlev.

Målgruppe

Målgruppen er elever fra 0. til 10. klasse, som skal i gang med at lære det danske sprog, med henblik på et videre skoleforløb i Danmark. 

Eleverne opdeles i tre aldersopdelte klasser.

Alle velkomstklasser kan rumme elever fra mange forskellige lande, 

Formål og undervisning

Formålet med velkomstklasserne er, at eleverne hurtigt lærer dansk og bliver klar til at deltage i undervisningen i den almindelige folkeskole.

Undervisningen foregår fortrinsvis på dansk og har fokus på begrebsdannelse og sproganvendelse i hverdagen. Det betyder, at eleverne lærer sproget fra bunden, så de kan følge med i en dansk skoleklasse.

Vi arbejder også med dansk kultur og hverdagsliv for at give eleverne en god start i det nye land.

Indskrivning

Man indskriver barnet ved at kontakt barnets distriktsskole. Skolen kontakter derefter velkomstklasserne.

Stevns Dagskole er et specialundervisnings- og fritidstilbud til børn og unge, der har brug for en særlig pædagogik. Tilbuddet ligger på Dagskolen og tilbyder undervisning fra 0. til 10. klasse, med 9. klasses afgangsprøve.

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge med faglige og/eller sociale udfordringer, som har brug for særlig støtte i skoledagen.

Det kan være børn/unge med for eksempel ADHD og/eller lettere autisme, men også børn/unge med indlæringsvanskeligheder eller følelsesmæssige og sociale udfordringer.

Undervisning i små enheder/baser

Eleverne er inddelt i 5 baser:

  • 1 indskolingsbase med elever fra 0. og 1. årgang
  • 2 baser med elever fra 2. – 6. årgang
  • 1 base med elever fra 2. – 6. årgang - målrettet elever med autisme.
  • 1 udskolingsbase fra 7. – 10. årgang - målrettet elever der tager fuld afgangseksamen.

Hver base fungerer som en lille selvstændig enhed med faste lærere og pædagoger, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og faglige niveau.

Eleverne går i egne klasser, men samarbejder på tværs, når det giver mening i forhold til alder eller fagligt niveau.

Undervisningen følger folkeskoleloven og tilrettelægges efter Undervisningsministeriets Fælles Mål.

Læs mere på Stevns Dagskoles hjemmeside i AULA

SA-klasserne er vores skole- og fritidstilbud til børn og unge, der har brug for en autismevenlig pædagogik. Tilbuddet ligger på Store Heddinge Skole og tilbyder undervisning fra 0. til 10. klasse, med 9. klasses afgangsprøve.

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge med diagnoser indenfor autismespektret, som typisk har brug for struktur og forudsigelighed i skoledagen.

Undervisning

Undervisningen er inddelt i tre klassetrin:

  • Indskoling "SA1" 0.- 3. klasse
  • Mellemtrin "SA2" 4.- 6. klasse
  • Overbygning "SA3" 7.- 9. klasse

Eleverne kan arbejde individuelt og/eller i grupper – alt efter behov.

Undervisningen i SA-klasserne er tilrettelagt med fokus på struktur, forudsigelighed og fleksibilitet og bygger på en tilgang, hvor trivsel og faglig udvikling ses som hinandens forudsætninger.

Formål og udvikling

Formålet er, at eleverne trives, udvikler sig og lærer ud fra deres individuelle forudsætninger.

Målet er, at eleverne oplever en stabil skolegang.

For nogle elever kan et udviklingsmål være at deltage i den almindelige folkeskole.

Målgruppen er børn med autisme af svær grad.

Læs mere på skolens hjemmeside i AULA

 

Ungdomsdagskolen er vores heltidstilbud for unge i 8. og  9. klasse, samt 10. skoleår med mulighed for 9. klasses afgangseksamen.

Målgruppe

Målgruppen er unge, som ikke trives i folkeskolen.

De unge kan have diagnoser samt sociale, følelsesmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer.

Undervisningen og formål

Ungdomsdagskolen er en del af Ung Stevns og følger ungdomsskolelovgivningen. Det betyder, at vi har frihed til at tilrettelægge undervisningen uden læseplaner og bestemte fag.

Skoledagen byder i højere grad på undervisning med fokus på praksis og fleksibilitet, med mulighed for at imødekomme elevernes individuelle behov.

Formålet er:

  • at sikre eleverne en god overgang til en ungdomsuddannelse eller job.
  • at eleverne bliver rustet personligt og socialt til at klare sig selv og derved skabe et bedre udgangspunkt for et godt voksenliv.

Vi arbejder tæt sammen med UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning) for at finde de bedste løsninger for den enkelte unge.