Valg og afstemninger

Senest opdateret 15-06-2022

Onsdag den 1. juni 2022 bliver der afholdt folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Siden her vil løbende blive opdateret med oplysninger om afstemningen, brevstemmeafgivning etc. 

Værd at vide om folkeafstemningen

Alle danske statsborgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.

For at have valgret, og dermed kunne stemme, skal du opfylde følgende krav:

  • du skal være fyldt 18 år
  • du skal have dansk statsborgerskab
  • du skal have fast bopæl i Danmark
  • du må ikke være umyndig.

Når disse krav er opfyldt, kommer du automatisk på valglisten.

Visse personer, der har taget ophold i udlandet, anses for at have fast bopæl i riget i relation til valgret til Folketinget og kan optages på valglisten efter ansøgning.

Personer, der har fast bopæl i de dele af riget, hvor folkeafstemningen ikke afholdes, dvs. på Færøerne eller i Grønland, har som udgangspunkt ikke valgret til folkeafstemningen. Disse vælgere kan dog efter ansøgning blive optaget på den såkaldte nordatlantvalgliste, hvis de kan anses for at have fast bopæl i Danmark.

Læs mere eller søg om optagelse på valgliste på borger.dk

Vi har fire valgsteder: 

  • Hårlevhallen
  • Strøby Idrætscenter
  • Stevnshallen
  • Sydstevnshallen

Det fremgår af valgkortet, hvor du skal stemme. 

Du får dit valgkort med posten senest fem dage før valgdagen. Valgkortet har følgende oplysninger: 

  • Dit navn og adresse
  • Nummer på valglisten
  • Adressen på valgstedet
  • Dag og tid for afstemningen

Kontakt Stevns Kommune, hvis du opdager fejl ved valgkortet, eller du ikke har modtaget det fem dage før valgdagen.

Kan jeg stemme uden mit valgkort?

JA!

Du skal blot medbringe behørig dokumentation - det kan for eksempel være et af følgende:  

  • Kørekort 
  • Pas 
  • Sundhedskort

Du kan brevstemme i enhver kommune fra onsdag den 20. april 2022 til lørdag den 28. maj 2022 kl. 16.00.

Du skal medbringe legitimation, f.eks. sundhedskort, pas, kørekort eller lignende.

Du vil få udleveret en brevstemmeseddel hvor der er trykt to felter: ét felt med teksten ”Ja” og ét felt med teksten ”Nej”.

  • Hvis du vil stemme ja til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, sætter du kryds ved ”Ja”.

  • Hvis du vil stemme nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, sætter du kryds ved ”Nej”.

Du kan undlade at udfylde stemmesedlen og derved stemme blankt, hvis du ikke ønsker at tilkendegive en holdning til lovforslaget. Stemmesedlen vil da tælle med som en afgivet stemme, når valgdeltagelsen til folkeafstemningen gøres op.

Du kan brevstemme igen, hvis du senere ønsker at ændre din stemme. Det er den sidst afgivne brevstemme, der tæller.

Hvis du brevstemmer, kan du ikke møde op på valgdagen og stemme

I Stevns Kommune kan du brevstemme på Rådhuset i Store Heddinge på følgende tidspunkter:

Mandag og tirsdag kl. 10.00 – 15.00
Torsdag kl. 10.00 – 17.00
Fredag kl. 10.00 – 12.30

samt:

Lørdag den 14. maj 2022 kl. 10.00 – 13.00
Torsdag den 19. maj 2022 kl. 10.00 – 20.00
Lørdag den 21. maj 2022 kl. 10.00 – 13.00
Fredag den 27. maj 2022 kl. 10.00 – 12.30
Lørdag den 28. maj 2022 kl. 09.00 – 16.00

Du har også mulighed for at afgive din stemme på:

Hårlev Bibliotek: Onsdag den 11. maj 2022 kl. 14.00 – 20.00

Strøby Egede Bibliotek: Onsdag den 18. maj 2022 kl. 14.00 – 20.00

For at kunne brevstemme skal du medbringe legitimation, f.eks. sundhedskort, pas, kørekort eller lignende.

Har du særlige behov for at kunne brevstemme (f.eks. hæve-/sænkebord, CCTV el. lign.) kan vi hjælpe dig på Rådhuset i Store Heddinge.

Har du brug for personlig hjælp til at afgive din stemme, på valgdagen eller når du skal brevstemme, skal du som vælger umiddelbart kunne tilkendegive, hvad du ønsker at stemme.

Du må altså ikke på forhånd have nedskrevet, hvad du ønsker at stemme. 

Hjælpen kan gives af: 

  • 2 myndighedspersoner, (valgstyrere, tilforordnede vælgere eller brevstemmemodtagere) 
  • 1 myndighedsperson og 1 personligt udpeget hjælper
  • 1 personligt udpeget hjælper 

For, at hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, skal du over for en valgstyrer, tilforordnet vælger eller stemmemodtager udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper, og dit ønske skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 

Udtrykket ”umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse” omfatter funktionsnedsættelser, som valgstyrerne, de tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagerne umiddelbart kan se eller konstatere, f.eks. brækkede lemmer, brug af kørestol eller krykkestokke, eller brug af mobilitystok eller førerhund og lignende.
 
Det omfatter også funktionsnedsættelser som ikke umiddelbart er synlige, men som du kan dokumentere, f.eks. i form af et ledsagerkort eller parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer, en lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en offentlig myndighed. Det er valgstyreren, den tilforordnede vælger eller stemmemodtageren, der vurderer, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper

Hvis du har fået personlig hjælp til at brevstemme, skal dette fremgå af følgebrevet.

Den person, der har ydet hjælp (stemmemodtager eller udpeget hjælper) underskriver med sit navn. Den anden stemmemodtager attesterer stemmeafgivningen.

På alle valgsteder og brevstemmesteder er der følgende hjælpemidler til rådighed:

  • Sorte penne med stregtykkelse mellem 0,7 og 1,0 mm.
  • Lup der kan forstørre til mindst firedobbelt størrelse (ikke håndholdt)
  • LED-lampe der kan reguleres i lysstyrke og lysfarve (ikke håndholdt)
  • Overlægsplade til stemmesedlen med »Ja« og »Nej« anført i punktskrift

På Rådhuset i Store Heddinge ved brevstemmeafgivning og i Hårlevhallen på valgdagen er der også:

  • Hæve- /sænkebord med fri benplads
  • CCTV (Closed Circuit Television) forstørrelsesapparat med skærm, der kan regulere skriftstørrelse, kontrast og lysstyrke 

Du kan søge om at skifte valgsted til Hårlevhallen, hvis du f.eks. har brug for hæve-/sænkebord eller CCTV.  

Ansøgningsperioden er fra onsdag den 4. maj 2022 til tirsdag den 24. maj 2022 kl. 12.00

Hent ansøgningsskemaet her (pdf)

Du kan kun stemme i dit eget hjem, hvis din førlighed forhindrer dig i at møde op på dit valgsted den 1. juni 2022.

Du kan søge om at brevstemme i dit eget hjem fra onsdag den 4. maj 2022 og senest lørdag den 21. maj 2022 kl. 13.00.

Hent ansøgningsskemaet her (pdf)

Ansøgningen afleveres eller sendes til Borgerservice, hvorefter du får besked om, hvilken dag du får besøg af brevstemmemodtagerne.

På selve valgdagen, kan du, uden forudgående ansøgning, stemme fra din egen bil, hvis du på grund af nedsat førlighed ikke kan komme ind på valgstedet.

To valgtilforordnede vil så komme ud til dig med en stemmeseddel og en transportabel valgurne.

Du må hænge valgplakater op i perioden fra kl. 12.00 på den fjerde lørdag inden valgdagen indtil otte dage efter valget

Til folkeafstemningen den 1. juni 2022 må du derfor hænge valgplakater op fra lørdag den 7. maj 2022 kl. 12.00.

Dine valgplakater skal senest være taget ned torsdag den 9. juni 2022 kl. 24.00.

Valgplakater, som er hængt op i strid med reglerne, skal tages ned inden for 24 timer efter, at vejmyndigheden har udstedt påbud om nedtagning.

En valgplakat skal være forsynet med følgende for den fysiske/juridiske person (parti) der har ophængt plakaten:

  • Navn 
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer

Information fra Vejdirektoratet om opsætning af valgplakater

Find dit valgdistrikt

På kortet nedenfor finder du de fire valgdistrikter i Stevns Kommune.

Klik på distriktet for at få vist info.

Værd at vide om folkeafstemninger generelt

En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. For at kunne stemme til en folkeafstemning skal man have valgret til folketingsvalg. Det vil blandt andet sige, at man skal være dansk statsborger og være fyldt 18 år. Folkeafstemninger kan være enten bindende eller vejledende.

En bindende afstemning betyder, at Folketinget er bundet af det resultat, som kommer af afstemningen.

Er afstemningen vejledende, kan Folketinget selv vælge, om det vil følge afstemningens resultat.

Ifølge grundloven skal der afholdes en bindende folkeafstemning i følgende situationer:

  • ved afgivelse af suverænitet
  • ved indgåelse af visse internationale traktater
  • ved ændring af grundloven
  • ved ændring af valgretsalderen
  • ved lovforslag, som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer - svarende til 60 medlemmer - ønsker sendt til folkeafstemning.

I disse situationer skal Folketinget følge afstemningens resultat.

Ud over de situationer, hvor grundloven fastsætter, at der skal holdes folkeafstemninger, kan Folketinget til enhver tid vælge at udskrive en vejledende folkeafstemning. Resultatet af sådan en afstemning er ikke bindende, og Folketinget behøver derfor ikke at følge befolkningens ønske.

Der har i Danmark kun været én vejledende folkeafstemning, og det var i forbindelse med EF-pakken i 1986.

Den 1. juni 2022 bliver der afholdt folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Ud over de landsdækkende folkeafstemninger kan også kommuner og regioner beslutte at holde både vejledende og bindende lokale folkeafstemninger. Denne mulighed benyttede flere kommuner sig fx af i forbindelse med strukturreformen.

Enhver kan klage over en afholdt folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal dette ske til Folketinget senest en uge efter afstemningen. Klagen skal dog sendes til indenrigs- og boligministeren.

Ønsker man at klage over folkeafstemningen den 1. juni 2022, skal klagen være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest onsdag den 8. juni 2022.

Indhold fra borger.dk

Værd at vide om valg

I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at borgerne vælger repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Det er de valgte repræsentanter, der på vegne af borgerne skal træffe politiske beslutninger.

Folketingets medlemmer vælges for fire år ad gangen – det følger af grundloven. Den siddende statsminister kan dog når som helst inden for de fire år udskrive nyvalg, dvs. også selvom der ikke er gået fire år.

Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer til Folketinget. Der skal vælges 175 medlemmer i Danmark, to i Grønland og to på Færøerne.

Vælgere, der kan stemme til folketingsvalget, kan enten stemme på et af de opstillede partier, en kandidat, der er opstillet for et parti, eller en kandidat, der er opstillet uden for et parti (løsgænger).

En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. Folketinget kan til enhver tid vælge at afholde en folkeafstemning (vejledende), men der er dog også nogle situationer, hvor Folketinget skal afholde en folkeafstemning (bindende). Det følger af grundloven, hvornår der skal afholdes en bindende folkeafstemning.

Ved folkeafstemninger er der tale om direkte demokrati, da Folketinget her spørger de danske vælgere, om de er for eller imod en konkret sag.

Den seneste folkeafstemning i Danmark var torsdag den 3. december 2015, hvor danskerne stemte nej til omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning i Danmark.

Før den var der folkeafstemning den 25. maj 2014, hvor danskerne stemte ja til Patentdomstolen. Der var også en folkeafstemning i 2009, hvor danskerne stemte ja til at ændre tronfølgeloven. Ændringen af tronfølgeloven betyder, at det altid er den førstefødte (dvs. uanset barnets køn), der skal være regent i det tilfælde, hvor den siddende regent dør eller frasiger sig tronen. Derudover har der været flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål.

Danmark er inddelt i 98 kommuner og 5 regioner. Kommunalbestyrelsen (i kommunen) og regionsrådet (i regionen) har hver især selvbestemmelse over en række områder (kommunalt selvstyre).

Valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal afholdes hvert fjerde år. Valget afholdes altid den tredje tirsdag i november i valgåret. Det næste kommunale og regionale valg afholdes tirsdag den 16. november 2021.

Danmark er med i Den Europæiske Union, og danskerne skal derfor vælge danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der skal vælges 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der afholdes valg hvert femte år.

Det næste valg skal afholdes i 2024.

Enhver vælger kan klage over et afholdt valg eller folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmer ikke er foregået korrekt.

Klager over et afholdt folketingsvalg, en folkeafstemning eller et Europa-Parlamentsvalg skal sendes til indenrigs- og boligministeren, men bliver afgjort af Folketinget. Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest ugedagen efter valgdagen/afstemningsdagen.

Klager over afholdte kommunale eller regionale valg, skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets afgørelse kan indbringes for Indenrigs- og Boligministeriet.

Indhold fra borger.dk