Stevns naturcenter

Stevns Naturcenter ligger ved Mandehoved på kanten af Klinten. Naturcentret tilbyder undervisning og events med oplevelser i naturen.

Stevns Naturcenter er ejet af Stevns Kommune, og er indrettet i et tidligere soldaterhjem, der blev bygget under den kolde krig. I dag bruger vi bygninger og faciliteter til overnatning og undervisning med fokus på den rige natur, vi har I Stevns Kommune. 

På Naturcentret finder du sovesale, soveværelser, gymnastiksal, køkkener og spisesal. Desuden har vi et undervisningslokale og et laboratorium.  

Naturcenteret er desuden forsynet med friluftsgrej og diverse feltudstyr til undervisning og aktiviteter i på kortere eller længere ture. 

Du kan således besøge naturcenteret på dagsbesøg eller bruge naturcenteret til overnatning. Desuden kan du kombinere besøget med naturfaglig undervisning i et eller flere spændende emner. 

Du kan også aftale at mødesmed naturvejlederen på en lokalitet i naturen eller på skolen.

Alle besøg og undervisning skal aftales ved booking.

Værd at vide om Stevns Naturcenter

Adresse

Stevns Naturcenter
Mandehoved 10
4660 Store Heddinge

Telefon: 5657 5706

Telefontid: 
Mandag 10-13
Onsdag 10-13
Fredag 10-13

Booking: stevnsnaturcenter@stevns.dk

 

Personale på Stevns Naturcenter 

Jonas Holm 
Booking |Drift | Service
Jonashol@stevns.dk 
Telefon: 5657 5024
Mobil: 2479 3458 

 

På mandehoved finder du en mangfoldig natur med en spændende flora og fauna. De kalkrige overdrev afveksles af krat og klint,

Du finder også en fantastisk udsigt udover Østersøen med et fugletårn, hvor det er muligt at se årstidernes store fugletræk. 

Undervisning

Stevns Naturcenters formidling tager udgangspunkt i den unikke natur i området - oplevelsen af, og arbejdet med naturen er i centrum på Stevns Naturcenter. 

Stevns naturcenters særlige fauna, flora og geologi undersøges gennem:

  • Indsamling
  • Sortering
  • Klassifikation
  • Observation

Vi giver eleverne en stærk naturoplevelse, som kan motivere dem til at stille spørgsmål til naturen og arbejde videre med naturfagene.

I undervisningen anvender vi den naturvidenskabelige metode, og eleverne udfører feltarbejde, ligesom de lærer at færdes forsvarligt i naturen.

Vores undervisning er bygget op omkring de centrale kompetenceområder i folkeskolens Fælles mål og ungdomsuddannelserne: 

  • Undersøgelse
  • Modellering
  • Perspektivering
  • Kommunikation

I vores naturlaboratorium kan eleverne udforske det indsamlede materiale og følge op på feltarbejdet. Undervisningen foregår i dialog med eleverne, som både arbejder selvstændigt og i teams.

Skoler, institutioner, firmaer og foreninger kan leje Stevns Naturcenter, som er velegnet til lejrskoler, hytteture, kurser og møder. 

Naturcentret favner bredt, men er fagligt dybt forankret. Derfor forventninger vi, at Naturcentret bruges af gæster, som ønsker et ophold med aktiviteter i naturen

Vi lejer ikke Naturcentret ud til fester og lign. 

Naturcentret tilbyder de nødvendige faciliteter i naturskønne og historiske omgivelser. Selve bygningen er et soldaterhjem, som blev bygget under Den Kolde Krig, og har følgende faciliteter:

Indendørs: 

  • Køkken til selvforplejning
  • Store opholdslokaler
  • Boldsal med scene 
  • To sovesale (24 senge + 14 senge - desuden findes teltpladser udendørs) 
  • To lederværelser (2+2)

Udendørs:

  • Græsplæner med masser af plads til telte og aktiviteter 
  • Bålplads
  • Boldbane
  • Træer man må klatre i

Udstyr til lån eller leje:

  • Naturfagligt feltudstyr
  • Waders, fiskenet, vandkikkerter mm. 
  • Fiskegrej
  • Udstyr til madlavning over bål

 Flagbanken lige ved Stevns Naturcenter finder du en primitiv lejrplads, hvor det er gratis at overnatte. Der er også et shelter med plads til 6-8 personer, som du kan booke på friluftsguiden.dk.

Det er også tilladt at slå telt op i området.

På lejrpladsen er der en bålplads med grillrist, og i udstillingsbygningen er der adgang til handicaptoilet og rindende vand. Der er ikke brænde ved lejrpladsen, men det er tilladt at bruge det kvas, der eventuelt ligger i buskadset, til optænding.

Find Flagbanken Lejrplads på Google map

Book shelter på friluftsguiden.dk