Du kan få kontanthjælp, hvis;

• du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
• den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
• dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Din første samtale med kommunen

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Satserne er fra den 1. juli 2025 grundsats, forhøjet sats, mindstesats samt satser til hjemmeboende under 30 år. Der er indført børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg, midlertidigt tilpasningstillæg og fritidstillæg.

Hvis du allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil du modtage nærmere information fra din kommune om, hvilken sats og hvilke tillæg, du kan forvente at modtage fra den 1. juli 2025, hvis du til den tid stadig modtager kontanthjælp.

Hvis du vil vide mere om det nye kontanthjælpssystem, kan du kontakte din kommune.

Hvis du er aktivitetsparat og under 30 år og din samlede hjælp falder med 2.000 kr. eller mere fra juni til juli 2025, er du muligvis i målgruppen for det midlertidige tilpasningstillæg.

Det er nedgangen i din ydelse fra juni 2025 til juli 2025, der afgør, om du kan få tillægget.

Det er samtidig et krav, at du i juli 2025 indplaceres efter en sammenlignelig sats som i juni 2025. Hvis du går ned i kontanthjælp af andre årsager – fx fordi du går fra at være enlig til at være samlevende – kan du ikke få tillægget.

Hvor længe får jeg tillægget?

Tillægget er midlertidigt og udbetales i maksimalt 2 år. Det bortfalder helt efter juni 2027.Hvis du i løbet af perioden stopper med at få kontanthjælp, men senere begynder igen, vil du fortsat have ret til tillægget – så længe det ligger inden for den 2-årige periode.

Det er din kommune, der afgør, om du opfylder betingelserne for at få midlertidigt tilpasningstillæg.

Din kontanthjælpssats afhænger af din alder. Den afhænger også af din opholdstid i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) og din tidligere beskæftigelse. Der er fire kontanthjælpssatser: forhøjet sats, grundsats, mindstesats og en sats, hvis du er hjemmeboende.

For at få forhøjet sats eller grundsats skal du som udgangspunkt have boet lovligt her i riget i sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år. Hvis du er indrejst i riget, skal du som udgangspunkt også opfylde et beskæftigelseskrav om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelses inden for de seneste 10 år.

For at få forhøjet sats skal du enten være fyldt 30 år eller du skal være fyldt 25 år og opfylde et krav om ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelses i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Hvis du er under 30 år, kan du få grundsats.

Hvis du bor hjemme hos en eller begge af dine forældre og er under 30 år, får du en sats til hjemmeboende.

Hvis du har formue

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 15.500 kr. (2025), for ægtefæller tilsammen op til 31.000 kr. (2025). Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone.

Hvis du har lønindtægter, ser kommunen dog bort fra en andel af din løn, som ikke bliver trukket fra i din kontanthjælp. Det kaldes for indkomstfradraget.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen endvidere bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat

Hvilke tillæg kan jeg få til min kontanthjælp?

Børnetillæg: Du får et børnetillæg, hvis du er forsørger med børn under 18 år. Det gælder uanset om du har dit barn boende hos dig. 

Enlig forsørgertillæg: Du får et tillæg ud over dit børnetillæg, hvis dit barn bor hos dig og du er enlig forsørger og får mindstesats eller grundsats. 

Tillæg til enlige uden børn: Du får et tillæg, hvis du er enlig, og du ikke har forsørgelsespligt over for et barn, hvis du får grundsats eller forhøjet sats.

Særligt ungetillæg: Hvis du er under 30 år og får grundsats eller sats som hjemmeboende, får du et særligt ungetillæg, hvis du er visiteret aktivitetsparat. 

Fritidstillæg: Hvis du har børn under 18 år får du et fritidstillæg til dit barns fritidsliv. Dog maksimalt til 3 børn.

Tilpasningstillæg: Hvis du er gået meget ned i din ydelse fra juni 2025 til juli 2025 og er aktivitetsparat, får du i en midlertidig 2-årig periode et tilpasningstillæg.

Tillæg pr. måned i kr. før skat

Hvis du har lønindtægter, ser kommunen bort fra en del af din løn, når de beregner din kontanthjælp. Det betyder, at du kan tjene et vist beløb, uden at det påvirker din kontanthjælp. Det kaldes for indkomstfradrag.

Hvor meget kan jeg tjene uden fradrag(fribeløb)?

Fribeløbet afhænger af, hvilken sats du får:

• Mindstesats: Du kan tjene op til 5.200 kr. om måneden uden fradrag.
• Grundsats: Du kan tjene op til 5.200 kr. om måneden uden fradrag.
• Forhøjet sats: Du kan tjene op til 2.600 kr. om måneden uden fradrag.
• Hjemmeboende: Du har ikke noget fribeløb.

Hvad sker der, når jeg tjener mere end fribeløbet?

Når du har brugt dit fribeløb, bliver 65 pct. af resten af din løn fradraget i din kontanthjælp. Kommunen ser altså bort fra 35 pct. af den del af din løn, som overstiger fribeløbet.

Grænser for, hvor meget du samlet kan få

Din kontanthjælp bliver sat ned, hvis din samlede indkomst overstiger en vis grænse:   

Forhøjet sats: Du kan ikke få kontanthjælp, hvis din løn og kontanthjælp samlet når op på 21.092 kr.   

Mindste- og grundsats: Grænsen er 17.928 kr.

Hvis du er enlig forsørger og får, grundsats, børnetillæg, forsørgertillæg, særligt ungetillæg kan du ikke bruge hele dit fribeløb på 5.200 kr. Hvis din løn overstiger 3.711 kr., bliver det overskydende beløb trukket krone for krone i din kontanthjælp.

Ud over kravet om ophold i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år er der også krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse for, at du har ret til kontanthjælp med forhøjet sats eller grundsats.

Du er som udgangspunkt omfattet af beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år for at opnå ret til kontanthjælp med forhøjet sats eller grundsats, hvis:

1. du som er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland)
2. du har haft et udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder og er (gen)indrejst til riget den 2. april 1968 eller senere.

Undtagelsesregler

Kravet om, at du skal have opholdt dig lovligt i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet, gælder ikke i det omfang, du efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

En række ophold i udlandet regnes endvidere ikke som ophold uden for riget ved opgørelse af opholds- og beskæftigelseskravene.

Det gælder for:

1. Ophold i udlandet, hvor du har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.
2. Ophold i udlandet, hvor du har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt. Ved statsudsendte forstås personer, a) der er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne, b) der er sekunderet til EU og internationale organisationer, eller c) der er ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark, Grønland eller Færøerne bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.
3. Ophold i udlandet, hvor du som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.Derudover visse personer født i udlandet ligestillet med personer født i Danmark, Grønland eller Færøerne i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene.

Det gælder hvis:

1. du som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget
2. du er født uden for riget, og havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og du er indrejst senest 6 måneder efter dit fødselstidspunkt.

Du skal selv give kommunen de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp du har ret til.

Du skal stå til rådighed, når du modtager kontanthjælp. Formålet med at give hjælp er, at du bliver i stand til at forsørge dig selv. For at modtage kontanthjælp skal du opfylde din rådighedsforpligtelse. Rådighedsforpligtelsen betyder, at du efter evne aktivt søger at udnytte dine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Hvordan du skal stå til rådighed, afhænger af, om dit jobcenter har visiteret dig som jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis du uden rimelig grund ikke overholder rådighedsforpligtelsen, medfører det økonomiske sanktioner. Din eventuelle ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.Din kommune vejleder dig om dine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Hvis du er gift eller samlevende og modtager kontanthjælp med forhøjet sats, er du omfattet af boligstøtteloftet. Boligstøtteloftet betyder, at der er en grænse for, hvor meget du kan modtage i boligstøtte om måneden.

Boligstøtteloftet er på Kr. 363,00.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud mv., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.
• Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.
• Lov om aktiv socialpolitik
• Vejledning om satser m.v. 2025 - beskæftigelsesområdet
• Boligstøtteloven - historisk

Når man får kontanthjælp efter forhøjet sats, og man er gift eller samlevende, er der en grænse for, hvor meget man kan få i boligstøtte. Det hedder boligstøtteloftet.

Det er kommunen, der afgør, om du skal være omfattet af boligstøtteloftet.  

Når Udbetaling Danmark skal beregne, hvor meget du får i boligstøtte efter boligstøtteloftet, fordeler vi i beregningen boligstøtten mellem de voksne, der bor i boligen. De personer i boligen, der er omfattet af boligstøtteloftet, kan maksimalt få 363 kr. (2025) i boligstøtte pr. person.  Boligstøtten bliver udbetalt til én person i boligen.

Det er din kommune, der afgør, om du er omfattet af boligstøtteloftet.

Når man får kontanthjælp efter forhøjet sats, og man er gift eller samlevende, er der en grænse for, hvor meget man kan få i boligstøtte. 

Hvis en eller flere personer i boligen er omfattet af boligstøtteloftet, vil boligstøtten blive sat ned. Du kan se, hvordan boligstøtten bliver sat ned i de 2 eksempler nedenfor.

Hvordan bliver boligstøtten beregnet efter boligstøtteloftet?

Når Udbetaling Danmark skal beregne, hvor meget du får i boligstøtte, fordeler vi i beregningen boligstøtten mellem de voksne, der bor i boligen. De personer i boligen, der er omfattet af boligstøtteloftet, kan maksimalt få 363 kr. (2025) i boligstøtte pr. person. Udbetaling Danmark får besked fra kommunen om, hvem der i husstanden er omfattet af boligstøtteloftet.

Vi udbetaler boligstøtten i starten af måneden. Hvis kommunen ikke har udbetalt kontanthjælp for måneden, udbetaler vi det beløb, vi har nedsat boligstøtten med.

Eksempel 1 - hvis én person er omfattet af boligstøtteloftet

Person 1 og Person 2 bor sammen og får 900 kr. i boligstøtte. Når vi beregner boligstøtten, deles den ligeligt mellem dem, så de i beregningen hver får en del af boligstøtten på 450 kr.

Person 1 bliver omfattet af boligstøtteloftet, så vedkommendes del af boligstøtten bliver sat ned til 363 kr. Person 2 er ikke omfattet af loftet og dennes del er derfor fortsat 450 kr.

Boligstøtten er herefter 813 kr. (450 kr. + 363 kr.).

Eksempel 2 - hvis alle voksne i husstanden er omfattet af boligstøtteloftet

Person 1 og Person 2 bor sammen og får 900 kr. i boligstøtte. Når vi beregner boligstøtten, deles den ligeligt mellem dem, så de i beregningen hver får en del af boligstøtten på 450 kr.

Både Person 1 og Person 2 er omfattet af boligstøtteloftet og begges del af boligstøtten er derfor sat ned til 363 kr. på grund af loftet.

Boligstøtten er derfor 726 kr. (363 kr. + 363 kr.)

Hvis du bor sammen med en eller flere, der får kontanthjælp, tæller en del af din boligstøtte med i deres samlede støtte i beregningen.

Når Udbetaling Danmark beregner, hvor meget den person, der får kontanthjælp, skal sættes ned, bliver en del af din boligstøtte betegnet som personens boligstøtte.

Det skyldes, at boligstøtten bliver fordelt ligeligt på alle voksne i boligen. Derfor tæller en del af din boligstøtte med i den samlede støtte, som den eller de personer i husstanden, der er på kontanthjælp, modtager. Det betyder, at skal den udbetalte støtte til en du bor sammen med sættes ned, vil den nedsættelse blive trukket fra din boligstøtte.

Boligstøtte er i udgangspunktet en mulighed for alle, der lejer en bolig. Hvis du ejer hele eller dele af boligen, betragtes du ikke som lejer, selvom du fx har en lejekontrakt. Det samme gælder, hvis en du bor sammen med, ejer hele eller dele af boligen. For at komme i betragtning til boligstøtte er det et kriterie, at din lejebolig har eget køkken, og at du bor fast i boligen.

Det, der afgør, om og hvor meget du kan få i boligstøtte, er:

• husstandens indkomst
• husstandens formue
• antallet af børn og voksne, der bor i boligen
• huslejens størrelse
• antal kvadratmeter i boligen 

Boligstøtte ved forældrekøb

Du kan godt søge boligstøtte, hvis dine forældre har købt en lejlighed til dig, og du bor til leje i lejligheden.

Boligstøtte ved fremleje

Du kan godt søge boligstøtte, hvis du fremlejer en bolig.

Det er dog vigtigt, at den, du lejer din bolig af, melder flytning til folkeregistret, hvis personen ikke bor der. Har personen ikke mulighed for det, kan personens indkomst blive regnet med, og det kan påvirke din boligstøtte.

• Søg boligstøtte her

Du kan godt leje et værelse ud og stadig få boligstøtte. Du skal bare huske at give besked til Udbetaling Danmark om, at du lejer et værelse ud. Du skal oplyse, hvor mange værelser, du lejer ud, og hvor meget du får i lejeindtægt.

Når du lejer et værelse ud, vil værelsets areal ikke indgå i boligstøtteberegningen. Derudover vil den husleje, du får fra den, som du udlejer til, blive trukket fra den samlede husleje. Vær derfor forberedt på, at det påvirker din boligstøtte, når du lejer et værelse ud.

• Giv besked til Udbetaling Danmark om, at du lejer et værelse ud her 

Når du har lejet et værelse i en andens bolig, kan du normalt ikke få boligstøtte, da du som udgangspunkt skal have adgang til dit eget køkken

Du kan ikke selv få boligstøtte, hvis du er en del af husstanden og har fuld adgang til hele boligen, fx hvis du bor sammen med din kæreste, din ægtefælle eller dine forældre, heller ikke selvom du betaler for at bo der. Men dit lejemål hindrer ikke, at den, som lejer lejligheden, kan være berettiget til boligstøtte.

Hvor meget du kan få i boligstøtte, kommer bl.a. an på

• husstandens indkomst
• husstandens formue
• antallet af børn og voksne, der bor i boligen
• huslejens størrelse
• antal kvadratmeter i boligen

Her er en oversigt over, hvad du maksimalt kan få i boligstøtte:

Når du bor til leje og ikke er pensionist

Når du er førtidspensionist efter de nye regler

Når du er førtidspensionist efter de gamle regler

Når du er folkepensionist

Du kan måske få mere i boligstøtte, hvis

• du bor i en bolig, der er anvist af kommunen
• du eller en anden i boligen modtager tilskud til borgerstyret personlig assistance, BPA
• du eller en anden i boligen er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er tilpasset til det.

• Læs mere om om reglerne, hvis du bor i anvist bolig, er stærk bevægelseshæmmet eller modtager borgerstyret personlig assistance (BPA)

Hvis I bor flere sammen, er der kun én person, som kan få boligstøtte. Boligstøtten bliver udbetalt til den, der laver ansøgningen eller direkte til boligselskabet, som trækker beløbet fra huslejen. Den, der søger boligstøtte, skal dog være lejer og stå på en evt. lejekontrakt.

• Søg boligstøtte her

Hvis den person, som har søgt og modtager boligstøtte på sin NemKonto, flytter, stopper boligstøtten. Hvis en anden person fortsætter lejemålet, skal personen søge boligstøtte.

Den, der har søgt boligstøtte, får de fleste breve om boligstøtten. Hvis man ringer til Boligstøtte, er det også kun den, som modtager boligstøtte, der kan få oplysninger om sagen.

Hvis I er flere, der ønsker at kunne ringe til Boligstøtte, skal den, som får boligstøtte, give fuldmagt til den, der skal kunne få oplysninger om sagen.

• Læs mere om fuldmagt her
• Opret fuldmagt her

Hvis du har et studiejob, betyder det ofte svingende indkomst. Hvis indkomsten for dig, eller dem, du bor sammen med, svinger i de enkelte måneder, vil du opleve, at din boligstøtte også ændrer sig fra måned til måned. Det er med til at sikre, at du i løbet af året får den boligstøtte, du har ret til.
Du behøver altså ikke gøre noget, hvis din indkomst ikke ændrer sig fast.

Hvis der er stor forskel på din/jeres gennemsnitlige indkomst og den indkomst, du har oplyst til Udbetaling Danmark, at du forventede at have, kan det være en god idé at give Udbetaling Danmark besked om, at den gennemsnitlige indkomst har ændret sig. Så beregner de udgangspunktet for din boligstøtte igen, og boligstøtten vil variere mindre.

• Giv besked om ændringer til din/jeres indkomst her

Hvis du tjener det samme hver måned

Hvis du har studiejob, og du hver måned tjener det samme, er det en god idé at give Udbetaling Danmark besked om, hvad din indkomst er, hvis den er anderledes, end det, du oplyste, da du søgte boligstøtte. På den måde kan du være med til at sikre, at du får den boligstøtte, du har ret til.

• Læs mere om, hvad ændringer i din indkomst betyder for din boligstøtte
• Giv besked om ændringer i din indkomst her

Du kan i udgangspunktet godt få boligstøtte, selvom du ikke længere er studerende. Det er dog en god idé, at du giver besked, når din indkomst ændrer sig, da det har indflydelse på, om og hvor meget du kan få i boligstøtte. Det er en god idé at oplyse din indkomst, da man ofte tjener mere, når man ikke længere er studerende. Hvis du ikke giver besked om din nye indkomst, kan det betyde, at du skal betale penge tilbage i boligstøtte.

• Læs mere om hvad det betyder, når indkomsten ændrer sig her
• Giv besked om, at din indkomst ændrer sig her

Hvis du flytter fra kollegie og til en lejlighed, kan du søge om boligstøtte til din nye adresse. Så vil Udbetaling Danmark lave en beregning og afgøre, om du kan få boligstøtte til den nye adresse.

• Søg om boligstøtte til din nye adresse her