Inden årets udgang vil lodsejere, hvis jord der er udpeget i planerne, blive orienteret, hvorefter kommunalbestyrelsen skal principvedtage omlægningsplanen, som er et slags katalog over de teknisk mest velegnede arealer til omlægningsindsatsen.
Planen er dynamisk. Også efter den politiske godkendelse. Det betyder, at projektforslag kan ændres eller erstattes efter behov.
Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i de Lokale Treparter, publiceres omlægningsplanen, så tallene for målopfyldelse i omlægningsplanen bliver offentligt tilgængelig.
Kommunerne skal sikre en løbende opdatering af omlægningsplanerne i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030. Sideløbende arbejder Stevns Kommune og lodsejerne om at udvikle projekterne i omlægningsplanerne frem mod realisering. Herunder den indledende screening af projekterne, øvrig myndighedsbehandling og tilpasning af kommuneplanen om nødvendigt.