Beskrivelse af vores værdier

På denne side kan du læse, hvordan vi arbejder på Plejecenter Solhaven. Vi lægger vægt på respekt, tryghed og selvbestemmelse i hverdagen – og vi inviterer både pårørende og lokalsamfundet med i fællesskabet.

 

Sådan arbejder vi på Plejecenter Solhaven

På Plejecenter Solhaven møder vi beboere, pårørende og hinanden med respekt og nysgerrighed. Vi støtter det enkelte menneske i at leve et meningsfuldt og værdigt liv – med plads til både selvbestemmelse og fællesskab.

Vi ved at medarbejdere der trives bedre kan være omsorgsgivende personer. 

Du kan finde støtte, tryghed og fællesskab i hverdagen

Vi ser beboerne som hele mennesker med egne livshistorier, værdier og vaner. Når du bor på Plejecenter Solhaven, får du støtte til det, du ikke længere selv kan klare – men du bestemmer selv, hvordan din dag skal se ud.

Vi skaber gode rammer for hverdagen

Vi arbejder i faste teams, så du møder de samme medarbejdere til hverdag. Det skaber tryghed og gør det nemmere for os at støtte dig i det, der er vigtigt for dig.

Vi lægger vægt på at skabe en hjemlig atmosfære med plads til både privatliv og fællesskab. Du har din egen bolig og adgang til fælles arealer, hvor du kan deltage i aktiviteter og sociale arrangementer – hvis du har lyst.

Vi inviterer lokalsamfundet indenfor

Vi samarbejder med frivillige og andre aktører i lokalsamfundet, som har lyst til at bidrage til hverdagen og skabe liv på plejecentret. Det kan være gennem aktiviteter, samvær eller praktisk hjælp.

 

Faglig tilgang til omsorg

Personcentreret omsorg er en omsorgsfilosofi og tilgang, som værdsætter og anerkender mennesker som unikke væsener med ret til selvbestemmelse, uanset alder, baggrund eller sygdom.

Vores faglige tilgang tager udgangspunkt i personcentreret omsorg, læs mere om det herunder:

Personcentreret omsorg