Det er ikke kun vinduerne, som Per har beholdt. Selvom der har været steder i huset, hvor han har måttet skifte ud, er der en stor del af træværket, som er originalt:
Spærrerne er de oprindelige, loftbjælkerne er intakte (bort set fra en smule råd, som Per har fikset) og gulvene på førstesalen er blevet slebet ned, så de næsten står flottere end for 100 år siden.
Man kan godt mærke, at huset er gammelt, men det er der ikke noget galt med – faktisk tvært imod: ’Huset har jo den alder og sjæl, det har,’ forklarer Per og uddyber: ’Det HAR sat sig. Og det må godt være synligt.’
’Du kan ikke sætte et billardbord på førstesalen, for alle kuglerne ender i den ene ende!’ griner han.
Video
Hør Per fortælle om nogle af de ting, han har restaureret - og hvorfor - i videoen herunder: