Høringsfrist: 17. september 2025

Høring om udkast til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse samt screening heraf

25-06-2025

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. juni 2025 at udsende forslag til Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse i Stevns Kommune i 12 ugers offentlig høring.
Stevns Kommune har samtidig udarbejdet et udkast til afgørelse om, at forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Ønsker du at afgive høringssvar

Hvis du ønsker at indgive et høringssvar til forslag til Indsatsplan for Grundvandbeskyttelse, skal dine bemærkninger eller ændringsforslag være modtaget af Stevns Kommune senest onsdag den 17. september 2025.

Høringssvar sendes som mail til grundvand@stevns.dk

Når du indsender et høringssvar, giver du samtidig samtykke til, at dit navn og adresse bliver vist i hvidbogen, som offentliggøres inden en plan vedtages endeligt. Hvis du har hemmelig adresse, skal du oplyse dette, men stadig skrive dine kontaktoplysninger. Du vil herefter fremstå uden navn og adresse i hvidbogen, men Stevns Kommune vil være bekendt med din identitet.