Klagefrist: 11. februar 2025

Miljøgodkendelse til opbevaring af spildevandsslam

13-01-2025

Offentliggørelse af miljøgodkendelse til opbevaring af spildevandsslam på Maglehøjvej 19, Hårlev.

 

 

Stevns Kommune offentliggører hermed en miljøgodkendelse til opbevaring af spildevandsslam i en eksisterende gyllebeholder på Maglehøjvej 19, Hårlev.

Den godkendte aktivitet omfatter midlertidig oplagring af stabiliseret spildevandsslam, der efterfølgende genanvendes som biogødning til jordbrugsformål. 

Baggrund for miljøgodkendelsen

Godkendelsen er givet på baggrund af en ansøgning fra Miljøservice A/S. Der er foretaget en miljøteknisk vurdering, som konkluderer, at driften kan foregå uden væsentlige gener for omgivelser, når de opstillede vilkår overholdes.

Der er stillet krav til blandt andet:

  • Støj- og lugtgener
  • Overvågning af aktiviteter som fyldning og tømning af beholderen
  • Forebyggelse af forurening af jord, grundvand og overfladevand

Stevns Kommune vurderer, at anlægget ikke kræver en fuld miljøkonsekvensrapport, da påvirkningerne vuderes begrænsede.

Klagevejledning

Yderligere information om miljøgodkendelsen og vejledning til klage, kan findes i vedhæftede materialer.