Dagsordener og referater

Her finder du alle åbne dagsordner og referater fra Kommunalbestyrelse, fagudvalg, kommissioner, råd og nævn.

Du kan søge på enkelte udvalg eller på referater fra en bestemt periode. 

Vi har referater fra:

Se kommende møder

Følg med i det politiske arbejde og få overblik over de politiske møder i Stevns Kommunes mødekalender.

Politisk mødekalender 2022 (pdf)

Politisk mødekalender 2023 (pdf)

Find dagsorden eller referat ved at sortere på udvalg

Referat

Torsdag d. 15 december 2022, kl. 17:30
MødestedRådssalen
UdvalgKommunalbestyrelsen
Bemærkninger
Ikke til stede: Morten Kasper (A).

Resume

Godkendelse af dagsorden for Kommunalbestyrelsen den 15. december 2022.


Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender dagsordenen.

Resume

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har anmodet Stevns Kommune om udpegning af repræsentant, jævnfør ekspropriationslovens § 6 stk. 3.

Fra Kommissarius anbefales udpegningen at være en person med reel tilknytning til og viden om det kommunale fagområde i Stevns Kommune.

Sagen forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Vejingeniør Jesper Klaus Feldballe Hansen (Teknik & Miljø) udpeges som repræsentant for Stevns Kommune i henhold til ekspropriationslovens § 6 stk. 3.


Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.

Sagens gang

Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har anmodet Stevns Kommune om udpegning af repræsentant, jævnfør ekspropriationslovens § 6 stk. 3.


Kommunalbestyrelsen har allerede udpeget Helene Toppenberg i henhold til § 6 stk. 2, men skal således også udpege en repræsentant i henhold til § 6 stk. 3.


Fra Kommissarius anbefales udpegningen i henhold til § 6 stk. 3, at være en person med reel tilknytning til og viden om det kommunale fagområde i Stevns Kommune.

Den udpegede repræsentant deltager i Ekspropriationskommissionens møder. Repræsentanten har ret til at udtale sig på møderne, men deltager ikke i afstemningerne.


Forvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at vejingeniør Jesper Klaus Feldballe Hansen fra Teknik & Miljø udpeges som repræsentant for Stevns Kommune.

Retsgrundlag

Ekspropriationsloven

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Der foreligger nu oversigt over Kommunalbestyrelsens orienterings- og temamøder for 1. halvår 2023.

Oversigten forelægges til Kommunalbestyrelsens orientering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Kommunalbestyrelsen tager oversigt over orienterings- og temamøder for 1. halvår 2023 til efterretning.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Sagens gang

Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Den 1. september 2022 godkendte Kommunalbestyrelsen sin mødeplan for 2023, herunder blev fastlagt Kommunalbestyrelsens orienterings- og temamøder for året.


For 1. halvår af 2023 afholdes der i alt seks orienterings- og temamøder.


Der foreligger nu oversigt over emner til de seks tema- og orienteringsmøder for 1. halvår 2023.


Oversigten er vedlagt som bilag og forelægges Kommunalbestyrelsen til orientering.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Kommunalbestyrelsen skal med denne sag træffe beslutning om Stevns Kommune ønsker at indgive en interessetilkendegivelse om etablering af et nærhospital.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Kommunalbestyrelsen beslutter, om Stevns Kommune skal indgive interessetilkendegivelse om etablering af et nærhospital, og i bekræftende fald hvad indholdet af en sådan interessetilkendegivelse skal være.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


C stiller forslag om, at Stevns Kommune sender en interessetilkendegivelse til regionen om, at Stevns Kommune ønsker at samarbejde med Faxe Kommune om et nærhospital i enten Faxe eller Stevns.


4 medlemmer (C+Martin Henriksen (løsgænger)) godkender forslaget.

14 medlemmer (A+B+F+N+V+Ø) kan ikke godkende forslaget.


Borgmesteren stiller forslag om, at Stevns Kommune sender en interessetilkendegivelse til regionen om, at Stevns Kommune er bekendt med, at Faxe Kommune har ønske om at etablere et nærhospital, som Stevns Kommune støtter op om.


15 medlemmer (A+B+F+N+V+Ø+Martin Henriksen (løsgænger)) godkender forslaget.

3 medlemmer (C) kan ikke godkende forslaget.

Sagens gang

Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen


”Faglig ramme for etablering af nærhospitaler” udgivet af Sundhedsstyrelsen d. 29.09.2022 fremgår det, at der med ’Sundhedsreformen - Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen’ af 20. maj 2022 blev indgået en politisk aftale om etablering af op til 25 nærhospitaler fordelt i hele landet og dertil er der indgået aftale om udmøntningen og implementeringen af Sundhedsreformen mellem regeringen, Danske Regioner og KL d. 13. juni 2022.


Af aftalen om Sundhedsreformen fremgår det, at nye og moderne nærhospitaler skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til det nærmeste akutsygehus. Nærhospitaler skal bidrage til, at flere borgere oplever et sammenhængende sundhedstilbud, fordi flere aktører under samme tag kan understøtte stærkere samarbejde, koordinering og vidensdeling om borgernes forløb, tilgængelighed for borgerne og sparring på tværs af sektorer og faggrænser.


Nærhospitalerne vil blive etableret på baggrund af kommuner og regioners ansøgninger til en nærhospitalspulje med en samlet ramme på op til 4 mia. kr., fordelt over hele landet i de kommende år. Nærhospitalerne skal drives indenfor regionernes og kommunernes eksisterende økonomiske ramme. ”Faglig ramme for etablering af nærhospitaler” er vedlagt sagen som bilag.


På det fælles dialogmøde med borgmestrene om nærhospitaler d. 16. november 2022, og efter en opfølgende dialog med KKR-Sjælland, har regionens Forretningsudvalg tilrettelagt en proces, som imødekommer ønsket om at underbygge kommunernes interesse for nærhospitaler.


Region Sjælland har således den 2. december 2022 skrevet til kommunerne i Region Sjælland med mulighed for at indsende en interessetilkendegivelse i forhold til etablering af et nærhospital. Fristen for at indsende en sådan interessetilkendegivelse er den 6. januar 2023, og det har således ikke været muligt at forelægge denne sag for det relevante fagudvalg forud for Kommunalbestyrelsens behandling.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Har ingen økonomiske konsekvenser.

Resume

Beredskabskommissionen har på dets møde den 8. november 2022 anbefalet indkøb af en redningslift til indsats i baggårde og andre svært fremkommelige steder på Stevns. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af anbefalingen træffe beslutning om en anlægsbevilling som finansieres af kassebeholdningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at


  1. der gives en anlægsbevilling på 725.000 kr.
  2. der gives en tillægsbevilling på driften på 178.000 kr. til indtægter vedrørende ABA-anlæg
  3. bevillingerne finansieres af kassebeholdningen med nettobeløbet på 547.000 kr.




Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 175:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.

Sagens gang

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Brand & Redning Stevns har i forbindelse med indsatser erfaret at en lifttrailer vil kunne fremme indsatsen og arbejdsvilkårene for brandfolkenes virke ved redning og brandslukning.

Beredskabskommissionen har på dets møde den 8. november 2022 behandlet ønsket om indkøb af en redningslift og anbefaler indkøbet til Kommunalbestyrelsen.

For perioden 1. januar til 30. september har Stevns Kommune modtaget 726.000 kr. for overvågning og oprettelse af automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA) samt for blinde alarmer. Det er Beredskabskommissionens anbefaling at indkøb af liftrailer finansieres via disse midler.

Ovennævnte beløb tilgår Stevns kommune. I forbindelse med budgetopfølgningen i Stevns kommune er der søgt en forhøjelse af indtægtsbevilling på driften på 166.000 kr. og dermed i alt en forventet indtægt på 548.000 kr. (pr. 31.08.2022). Der er foretaget en ny vurdering af indtægterne og der forventes nu indtægter på 726.000 kr., hvilket er 178.000 kr. i merindtægt  

Der udestår en afklaring omkring driften af lifttrailer, men det forventes at være i et begrænset omfang. Ved assistance med redningsliften til andre beredskaber/myndigheder, vil der blive afregnet for assistancen. Dette vil evt. kunne finansiere liftens driftsudgifter.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen medfører en anlægsbevilling i Stevns kommune på 725.000 kr.,  og en forøgelse af indtægtsbevillingen på driften på 178.000 kr. vedr. ABA-anlæg. Nettobeløbet på 547.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.  

Resume

I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt anlægsregnskab for anlæg med bruttoudgifter excl. moms på over 2 mio. kr. eller derover. Kommunalbestyrelsen skal godkende anlægsregnskab for Rådhustilbygning etape 1.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at


1. Anlægsregnskabet Rådhus tilbygning etape 1, godkendes.




Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 173:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.

Sagens gang

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28.06.2012 en anlægsbevilling på 7,5 mio.kr. til tilbygning af Rådhus, etape 1.


Der blev opført en ny længe på Rådhuset på 544 m2, der indeholder kontorfaciliteter. Projektet blev gennemført som planlagt og afleveret i 2013.


Efterfølgende blev det opdaget, at der er MgO-problemer i facaden, hvilket også førte til fugtproblemer i gulvkonstruktionen, hvilket igen førte til problemer med skimmelsvamp.


Herefter blev der brugt midler til rådgiver og advokat, som førte til et forlig, hvor entreprenøren renoverer bygningen i 2018 for entreprenørens regning.


I 2020 bliver der indgået forlig om meromkostninger til advokat og rådgiver, som ender ud i at Stevns kommune modtager kr. 900.000 som dækker denne meromkostning.


Sagen er nu ud over garantiforpligtelser og uenigheder om, hvem der skal afholde omkostninger og derfor kan anlægsregnskabet afsluttes.


Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen ydereligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet og merforbruget i forhold til bevillingen er finansieret af forbrug af kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutningen.


Resume

I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt anlægsregnskab for anlæg med bruttoudgifter excl. moms på 2 mio. kr. eller derover. Kommunalbestyrelsen skal godkende anlægsregnskab for Tilbygning Store Heddinge rådhus etape 2.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at


1. Anlægsregnskabet Tilbygning Store Heddinge rådhus etape 2, godkendes.




Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 174:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.

Sagens gang

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23.01.2014 en Anlægsbevilling på 45,4 mio.kr. til udvidelse af Rådhuset i Store Heddinge.


Der blev opført en ny længe til Rådhuset i to etager på i alt 2.088 m2. Bygningen rummer kontorer, mødelokaler, kantine og køkken. Den er opført i totalentreprise.

Projektet blev afleveret i 2015. I løbet af projektet er der gennemført ændringer i det oprindelige projekt, hvor man har sparet nogle steder for at dække meromkostninger andre steder.


Varmeanlægget har vist sig utilstrækkeligt pga. projekteringsfejl fra kommunens side. Derfor er der i 2017 givet en anlægsbevilling på kr. 644.000 til at udbedre dette. Dette anlæg er nu 5 år gammelt og garantiforpligtelser udløbet og derfor kan der nu aflægges anlægsregnskab.


Der har været en del advokatomkostninger, da det har vist sig, at der i denne bygning er MgO-plader i facaden. I første omgang har vi rejst krav imod entreprenøren. Parterne aftalte så, at afvente, at der faldt dom i de første sager om MgO-plader. Sagerne er faldet sådan ud, at i sager der er gennemført før starten af 2013 er MgO-problemerne entreprenørens ansvar, da materialet ansås for at være nyt og uafprøvet. Efter 2013 og frem til marts 2015 er MgO-problemerne blevet bygherrernes risiko, da materialerne i den periode anses for at være god byggeskik og almindeligt brugt. Referencesagerne viser entydigt, at med denne bygning vil det være bygherre, der skal afholde udgifterne til løsning af dette MgO-problemerne. Kravet mod entreprenøren er derfor frafaldet og der udestår en nødvendig facaderenovering inden for 4-8 år, der skal finansieres af kommunen.


Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.



Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ikke nogen ydereligere økonomiske konsekvenser idet anlægsprojektet er afsluttet.


Resume

Boligselskabet Stevns, Baunehøj har ansøgt om Stevns Kommunes godkendelse til iværksættelse af individuel køkkenmodernisering etape 4. Stevns Kommune skal som tilsynsmyndighed godkende sådanne renoveringer og huslejestigninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at


1. projektet med 10 individuelle køkkenrenoveringer i afdelingen Baunehøj godkendes.

2. projektudgiften pr. køkken på max. 72.187,50 godkendes.

3. lejeforhøjelsen på 697 kr. pr. md. i 10 år for det enkelte lejemål godkendes.





Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 176:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.

Sagens gang

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

I henholdsvis 2013, 2015 og 2021 godkendte Stevns Kommune finansiering og huslejestigning af et køkkenprojekt på 10 køkkener i afdelingen.


Stevns Kommune har modtaget en ansøgning om en 4. etape af individuel køkkenmodernisering med yderligere 10 stk. køkkenprojekter til max. 70.000 kr. incl. moms pr. køkken.


Udover renoveringsudgiften på 70.000 kr. vil der være omkostninger til DAB-honorar på 2.187,50 kr., således at den samlede udgift pr. køkken bliver max. 72.187,50 kr.


Projektet finansieres ved 10-årigt realkreditlån, alternativt dispositionsfondslån eller lån i egne midler, som ligeledes afdrages over 10 år. Valget af finansieringsform foretages, når puljen lukkes. Projektet vil ikke påvirke huslejen for de beboere, som ikke deltager i ordningen.


Det samlede finansieringsbehov er 721.875 kr., og det vil medføre et månedligt huslejetillæg på 697 kr. pr. lejemål i afdragsperioden.


Projektet er godkendt på Baunehøjs afdelingsmøde den 5. oktober 2022 samt godkendt ved skriftlig votering d. 14. oktober 2022.


Retsgrundlag

Lov om leje af almene boliger.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune.

Resume

Jobcenter Stevns skal udarbejde en Beskæftigelsesplan i henhold til ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”

"Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats".

Beskæftigelsesplanen anvendes til at give et overblik over, hvordan Stevns Kommune har planlagt at imødegå de beskæftigelsespolitiske udfordringer, samt hvilke mål og strategier, der skal arbejdes efter ud fra de 5 udpegede ministermål.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at


  1. godkende beskæftigelsesplan 2023



Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme, 30. november 2022, pkt. 130:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Martin Henriksen (løsgænger) stiller et ændringsforslag:


Det foreslås, at der indføres et ekstra mål i beskæftigelsespolitikken. Det er allerede i dag et lovgivningskrav, at udlændinge skal orienteres om muligheden for at vende tilbage til deres hjemlande med økonomisk støtte. Det foreslås, at forpligtigelsen tydeliggøres ved at gøre indsatsen til en selvstændig målsætning for kommunens medarbejdere.


Nyt mål:


Punkt 9. Arbejdsløse udlændinge - som er omfattet af repatrieringsloven - skal målrettet orienteres om mulighederne for repatriering.
Forvaltningen skal opstille konkrete mål for indsatsen, herunder hvor mange der forventes at tage imod tilbuddet om repatriering, og inden udgangen af 2023 skal kommunalbestyrelsen modtage en redegørelse for indsatsen.


1 medlem (Martin Henriksen (løsgænger)) godkender forslaget.

17 medlemmer (A+B+C+F+N+V+Ø) kan ikke godkende forslaget.


Herefter godkender kommunalbestyrelsen indstilingen i sagen.

Sagens gang

Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur & Turisme - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Arbejdsmarked arbejder i 2023 forsat og med et endnu skarpere virksomhedsrettet fokus. Dels fordi der er evidens for at det er den virksomhedsrettede indsats, som har den største effekt ift. til at få ledige i arbejde, dels fordi der er bebudet en lovændring i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, som i endnu højere grad styrer beskæftigelsesindsatsen i den retning. Et andet effektivt middel er hyppige samtaler, hvilket ligeledes afspejler sig i beskæftigelsesplanen.


Dette års beskæftigelsesplan forholder sig til de 5 ministermål på beskæftigelses- og integrationsområdet. Derudover indeholder beskæftigelsesplanen mål for unges søgning til erhvervsuddannelser. Beskæftigelsesplanens mål er oplistet nedenfor.


Målene i beskæftigelsesplan 2023 er:

  • Mål 1. Ministermål: Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling.
    Tilfredshedsundersøgelse skal vise en generel og stigende tilfredshed med sagsbehandling. Dette gælder både i forhold til sagsbehandlers tro på den lediges mulighed for at komme i beskæftigelse og, at borger over tid oplever at være tættere på beskæftigelse. Arbejdsmarkeds mål er at tilfredshedsindikatortallet ligger over 3,0- på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er "utilfreds" og 4 er "meget tilfreds"- hos både ydelse og opfølgning.
  • Mål 2. Ministermål: Flere ledige skal opkvalificeres.
    At opbruge alle regionale og statslige puljemidler så flest mulige borgere kan drage nytte af uddannelsestilbud finansieret gennem puljemidler.
  • Mål 3. Ministermål: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.
    Andelen af flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse, skal ligge over landsgennemsnittet
  • Mål 4. Ministermål: Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
    Fastholdelse af antallet af ansøgninger om handicapkompenserende ordninger så som hjælpemidler eller personlig assistance i forhold til 2018. Arbejdsmarked har i 2019 gennemført en screeningsmodel, som tilsiger, at vi ikke kan forvente at øge antallet af ansøgninger.
  • Mål 5. Ministermål: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
    REKB er i løbende kontakt med minimum 80
    % af kernemålgruppen ved udgangen af 2023
  • Mål 6. Fokusmål I: - Samtaler –
    Andelen af personer med mindst 12 måneders anciennitet, som har modtaget mindst 4 samtaler de seneste 12 måneder, skal være over 85 pct.
  • Mål 7. Fokusmål II: - Tilbud –
    Andelen af personer med mindst 12 måneders anciennitet, der har modtaget mindst 1 aktivt virksomheds eller uddannelsesrettet tilbud eller haft minimum 6 ugers beskæftigelse de seneste 12 måneder, skal være over 75 pct.
  • Mål 8. Økonomimål helårspersoner på offentlig forsørgelse
    Andel af ydelsesmodtagere fratrukket tilbagetrækningsydelserne fleksydelse/ledighedsydelse skal i hele 2023 ligge under landsgennemsnittet

    Efter godkendelse af Beskæftigelsesplan 2023 fremsendes planen til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjælland til orientering. Beskæftigelsesplan 2023 offentliggøres på www.stevns.dk

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Høj beskæftigelse og dermed lav ledighed bidrager positivt til kommunens økonomi. Både i form af færre udgifter til forsørgelsesydelser og ved øget beskatningsgrundlag. Omvendt har øget ledighed negative implikationer for kommunens økonomi. Andelen af ydelsesmodtagere ligger over landsgennemsnit i Stevns Kommune. Forskellen ses dog primært i de stationære ydelser; Tidlig pension, seniorpension og efterløn.

Resume

Sagen genoptaget.

I september 2022 fik de stående udvalg fremlagt Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for 2021, samt Social- og Ældreministeriets danmarkskort på socialområdet. Sagen blev dengang ved en administrativ fejl i første omgang ikke direkte videreført til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Efter behandlingen i udvalgene, hvor sagen blev taget til efterretning, er forvaltningen endvidere blevet bekendt med en lovændring, som betyder, at Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der på baggrund af opgørelserne skal igangsættes en handleplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Sagen genoptages derfor.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Danmarkskortene med omgørelsesprocenterne for Stevns Kommune tages til efterretning
  2. Opgørelse til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet tages til efterretning
  3. Det besluttes, at der ikke igangsættes nye handleplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.


Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 6. september 2022, pkt. 82:

Ikke til stede: Anette Mortensen (V).


Udvalget tager orienteringen til efterretning.



Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme, 7. september 2022, pkt. 101:

Udvalget tager orienteringen til efterretning.



Beslutning fra Social og Sundhed, 8. september 2022, pkt. 107:

Udvalget tager orienteringen til efterretning.



Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 29. november 2022, pkt. 120:

Ikke til stede: Julie Hoff Sørensen (F).


Ad 3.

Udvalget anbefaler indstillingen.





Beslutning fra Social og Sundhed, 30. november 2022, pkt. 135:

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).

Ad 3. Udvalget anbefaler indstillingen.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 178:

Ad 1.-2.

Udvalget tager orienteringen til efterretning.


Ad 3.

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Martin Henriksen (løsgænger) stiller et ændringsforslag:


Det foreslås, at punkt 3 i indstillingen ændres:


Nyt punkt 3. Det
indstilles, at der igangsættes en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen med særligt fokus på børn og unge. Forvaltningen udarbejder handlingsplanen og fremsender snarest muligt denne til kommunalbestyrelsen. Handlingsplanen skal også indeholde et særligt fokus på øget forældreinddragelse i sagsbehandlingen.


1 medlem (Martin Henriksen (løsgænger)) godkender forslaget.

17 medlemmer (A+B+C+F+N+V+Ø) kan ikke godkende forslaget.


Ad 1-2:

Kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.


Ad 3:

17 medlemmer (A+B+C+F+N+V+Ø) godkender indstillingen

1 medlem (Martin Henriksen (løsgænger)) kan ikke godkende indstillingen.

Sagens gang

1. behandling: Børn, Unge og Læring - Social og Sundhed - Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme -

Sag genoptaget nov./dec. 2022: Børn, Unge og Læring - Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Supplerende oplysninger ved sagens genoptagelse:

Ankestyrelsen har i en skrivelse til kommunerne af 13. september 2022 orienteret om, at der er gennemført en ændring af lov om retsikkerhed og administration på det sociale område. Ændringen er, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af de sociale danmarkskort fra Social- og ældreministeriet skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunen orientere Ankestyrelsen herom.


De sociale danmarkskort vedrører henholdsvis voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet. Førstnævnte hører under myndighedsafdelingen i Center for Sundhed og Omsorg, og sidstnævnte under Afdelingen for udsatte børn og unge i Center for Børn og Læring. Begge afdelinger har i de senere år haft stort fokus på og arbejdet systematisk med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.


Myndighedsafdelingen i Sundhed og Omsorg fik ny ledelse primo 2020. Afdelingen har siden da arbejdet fokuseret med en handleplan for at styrke sagsbehandlingen, herunder udarbejdelse af nye arbejdsgangsbeskrivelser, undervisning og opkvalificering, samt styrkelse af visitationen i brugen af fællessprog III (FSIII). Der endvidere som led i de seneste tre budgetaftaler tilført flere ressourcer til sagsbehandlingen (i alt fire ekstra stillinger i forhold til 2020)


Afdelingen for udsatte Børn og Unge har siden primo 2019 arbejdet med styrkelse af sagsbehandlingen gennem to handlingsplaner, begge besluttet i kommunalbestyrelsen. Den første handlingsplan, som løb fra primo 2019 til foråret 2020 var i samarbejde med Taskforcen fra Socialstyrelsen/Ankestyrelsen. Herefter igangsatte kommunalbestyrelsen Udviklingsplan 2, som blev afsluttet medio 2022. Den seneste handleplan blev afsluttet med en måling af kvaliteten i sagsbehandlingen foretaget af Ankestyrelsen, som viste, at kvaliteten af sagsbehandlingen var styrket (jf. sag 179 på kommunalbestyrelsens møde den 1. september 2022). Der er som led i de seneste tre budgetaftaler tilført flere ressourcer til sagsbehandlingen (i alt tre ekstra stillinger i forhold til 2020)


Der vil fortsat være et løbende ledelsesmæssigt fokus på kvaliteten af sagsbehandlingen i forvaltningen. Men på baggrund af de intitiativer, som allerede er taget for at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde, anbefaler forvaltningen ikke, at der igangsættes egentlige nye handingsplaner på nuværende tidspunktet.


Oprindelig sagsfremstilling fra udvalgenes behandling, september 2022:

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen.


Ankestyrelsen udsender hvert halve år statistik over sine afgørelser på Social- og Beskæftigelsesområdet. Én gang om året offentliggør Social- og Ældreministeriet desuden kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet (men altså ikke beskæftigelsesområdet). Det følger af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle kommunens danmarkskort på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres.


Ankestatistikken vedrører lovgivning, som ligger under henholdsvis Børn, Unge og Læring, Social og Sundhed og Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme.


Vedlagt som bilag er data fra Ankestyrelsen, Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager samt de 3 Danmarkskort med omgørelsesprocenter.


Begrebsdefinitioner

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:


  • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
  • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender styrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
  • Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.


Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret).


Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, jf. også ”Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager”, der er vedhæftet som bilag.


Herudover kan sager, der bliver sendt til Ankestyrelsen havne i kategorien:


Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.


De afviste/henviste klager tæller ikke med i omgørelsesprocenten.


Omgørelsesprocenter

Af Ankestyrelsens statistik for hele 2021 fremgår det, at Ankestyrelsen har modtaget 87 sager fra Stevns Kommune. I 2020 modtog Ankestyrelsen i alt 107 sager fra Stevns Kommune. Det kan dermed konstateres, at der er sket et væsentligt fald i antallet af sager indbragt til Ankestyrelsen fra 2020 til 2021.



Forkortelserne står for: LAB = Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAS = Aktivloven, PL = Lov om socialpension, SDP = Lov om sygedagpenge, SEL = Serviceloven, ØVR = Øvrige (Almenboligloven, Lov om højeste, mellemste førtidspension m.fl., Boligstøtteloven, Dagtilbudsloven, Integrationsloven, Kontantydelsesloven, Lov om kompensation for handicappede i erhverv, Repatrieringsloven, Seniorjobloven).


Heraf er de 4 af sagerne afvist, dvs. at Ankestyrelsen har realitetsbehandlet 83 sager fra Stevns Kommune. Heraf relaterer de 35 sig til beskæftigelsesområdet og de 48 til socialområdet, heraf 31 sager på Børn og Lærings område og 17 sager på Social og Sundheds område.

Stevns Kommune har en omgørelsesprocent på 37,3, hvilket er noget højere end landstotalen på 26. Disse tal skal ses i forhold til, de mange sager, der behandles på beskæftigelses- og socialområderne pr. år og hvor mange afgørelser, der ikke påklages. Samtidig bør det nævnes, at procenten for sager, der stadfæstes er 62,7.


Uddybelse Social og Sundheds område

Ankestyrelsen har behandlet 17 sager fra Social og Sundheds område. Heraf har styrelsen i de 11 af sagerne stadfæstet kommunens afgørelsen og hjemsendt de øvrige 6. Det betyder at der er ingen sager på området, hvor kommunens afgørelse er blevet ændret. Når en sag hjemsendes til kommunen, skyldes det oftest at der mangler oplysninger i sagen og derfor skal den genbehandles. Ved en hjemsendelse kan kommunen derfor fortsat have truffet en korrekt afgørelsen. Eksempelvis havde Ankestyrelsen hjemsendt en sag til genbehandling hos kommunen, hvor borger vælger at klage til Ombudsmanden. Ombudsmanden fandt at borger var blevet kompenseret i sagen af kommunen og sagen blev derfor afvist af ombudsmanden. Det skal særligt bemærkes at stadfæstelsesprocent for området er steget og ligger i 2021 på 64,7 %, samt at styrelsen ikke har ændret eller omgjort kommunens afgørelser i sager på området.


Uddybelse af Børn og Lærings område

Der er cirka 550 aktive socialsager i afdeling for Udsatte Børn og Unge. Der kan i en sag være truffet mere end én afgørelse i 2021. Ankestyrelsen har behandlet 31 sager fra Børn og Lærings område. Heraf har styrelsen stadfæstet kommunens afgørelse i 15 sager, ophævet/ændret afgørelsen i 6 sager og hjemvist til ny behandling i 10 sager. Størstedelen af de ændrede eller hjemsendte afgørelser drejer sig om tabt arbejdsfortjeneste til forældre i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Ankestyrelsens grundlag for ændring eller hjemvisning er generelt at afdelingens dokumentation i sagerne har været for spinkel eller afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet. Afdelingen har på baggrund af Ankestyrelsens afgørelser iværksat initiativer til at øge kvaliteten på området, herunder faglige kurser til medarbejderne som behandler sager om tabt arbejdsfortjeneste, aftale med juridisk medarbejder i kommunen at denne vurderer påklagelser til kommunen inden sager sendes til Ankestyrelsen og afdelingen tager løbende afgørelser fra Ankestyrelsen op til faglig drøftelse med henblik blik på at drage læring.


Uddybelse Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turismes område
De 35 sager fra Beskæftigelsesområdet som ankestyrelsen har behandlet, fordeler sig på:

  • 11 realitetsbehandlede sygedagpenge sager. Heraf blev 3 omgjort/ophævet
    og ingen hjemvist
  • 2 realitetsbehandlede sager Kompensationsloven - som omhandler støtte til borgere med funktionsnedsættelse i erhverv. Heraf blev 1 hjemvist sager og ingen omgjort/ophævet
  • På integrationsområdet
    blev 3 sager realitetsbehandlede. Heraf blev 1 omgjort/ophævet og 2 hjemvist
  • På ydelsesområdet, altså udbetalinger og økonomisk støtte til borgerne (lov om en aktiv socialpolitik) var der 8 realitetsbehandlede sager. Heraf
    ingen ophævede/omgjorte men 2 hjemviste
  • LAB (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), Pensionsloven, førtidspensionsloven og almenboligloven har alle en stadfæstelsespct. På 100


Særligt på integrationsområdet og i forhold til kompensationsloven vil Arbejdsmarked tilse, at vores praksis -der går ud på at en faglig konsulent får sagerne til gennemsyn forud for indsendelse til ankestyrelsen- indskærpes.


Danmarkskort over omgørelsesprocenter

De kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet viser omgørelsesprocenter for socialområdet generelt og for specifikke paragraffer indenfor hhv. børnehandicap og voksenhandicap. De tre kort er vedlagt som bilag.


Socialområdet generelt

Af Danmarkskortet for socialområdet generelt fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 48 afgørelser fra Stevns Kommune i 2021. I 22 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 46. De omgjorte afgørelser består af 6 ændrede/ophævede sager (13 %) og 16 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (33 %). Det giver en stadfæstelsesprocent på 54.


På landsplan er omgørelsesprocenten i 2021 på socialområdet 31,8, fordelt på 7,7 pct. af sagerne er ændret eller ophævet og 24,1 pct. er hjemvist. Stadfæstelsesprocenten på landsplan er 68,2.


Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 948 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2020.


Børnehandicapområdet

Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:


  • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
  • ?Merudgiftsydelse § 41
  • ?Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42-43
  • ?Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45


Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 18 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer i 2021. I 12 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 67 og en stadfæstelse på 33. De omgjorte afgørelser består af 4 ændrede/ophævede sager (22 %) og 8 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (44 %).


På landsplan er 11,2 % af sagerne ændrede/ophævede, 24,7 % er hjemvist og 64,1 % er stadfæstet. På landsplan giver det en omgørelsesprocent på 35,9.


Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 120 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2020.


Voksenhandicapområdet

Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

?

  • Voksne - kontante tilskud § 95
  • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
  • Voksne - ledsageordning § 97
  • Voksne - merudgifter § 100


Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen kun har truffet 3 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer 2021. I 2 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 67 og en stadfæstelse på 33 %. De omgjorte afgørelser består af 0 ændrede/ophævede sager (0 %) og 2 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (67 %).


På landsplan er 4,9 % af sagerne ændrede/ophævede, 29,4 % er hjemvist og 65,7 % er stadfæstet. Det landsplan giver en omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet på 34,3.


Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 36 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2020.

Retsgrundlag

Retsikkerhedsloven § 79.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen

Resume

Kommunalbestyrelsen skal godkende en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til til kommunale legepladser i budget 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. der gives en anlægsbevilling på 700.000 kr. til kommunale legepladser i 2023
  2. anlægsbevillingen finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet



Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 29. november 2022, pkt. 119:

Ikke til stede: Julie Hoff Sørensen (F).


Udvalget anbefaler indstillingen.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 177:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

I budgettet er afsat 0,7 mio. kr. hvert år til renovering og vedligehold af kommunale legepladser. Kommunalbestyrelsen skal godkende anlægsbevilling i 2023 ved at afsatte det afsatte rådighedsbeløb.


Budgettet til legepladser er en prioriteret pulje, hvor forvaltningen har lavet en prioritering over de projekter som trænger mest og/eller det der er mest hensigtsmæssigt at få udbedret. Der foretages en inspektion af legepladserne af en legepladsinspektør, hvor legepladsens tilstand vurderes og hvor der anbefales tiltag til legepladsens vedligeholdelse. På baggrund af resultatet af legepladsinspektionen foretages en prioritering af puljen.


Følgende projekter er pt. prioriteret i 2023:

  • Tiltag efter legepladsinspektion
  • Nyt sand til sandkasser
  • Udskiftning af pavillon med skur på Fritidsgården
  • Renovering af legehuse på stolper på Fritidsgården
  • Diverse hegn


I vedhæftede bilag er udarbejdet en prioriteret liste med anslået udgifter over forventede investeringer på renovering og vedligehold af kommunale legepladser. Bilaget er lukket på grund af konkurrencemæssige hensyn


Markedssituationen på anlægsområdet er meget usikker. Det kan betyde, at nogle projekter ikke kan gennemføres til det afsatte budget eller på en rimelig tid, hvilket kan medføre at prioriteringerne må ændres.


Hvis der sker ændringer i prioriteringen eller der opstår hasteopgaver til puljen vil dette blive fremlagt ved budgetopfølgningerne.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen medfører en anlægsbevilling på 700.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til kommunale legepladser i budget 2023

Resume

Ifølge byggeloven kan kommunen opkræve gebyr for behandling af byggesager. Det er Kommunalbestyrelsen der i henhold til byggeloven fastsætter gebyrerne. Med afsæt i budgetaftalen for 2023 skal der indføres byggesagsgebyr og Kommunalbestyrelsen skal godkende taksten.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe beslutning om hvorvidt der skal opkræve et fast gebyr

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at


  1. godkende at der opkræves en fast takst, der opkræves efter den til enhver tid gældende maksimale takst fastsat af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
  2. godkende at gebyret træder i kraft den 1. januar 2023




Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 29. november 2022, pkt. 173:

Udvalget anbefaler indstillingen.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 179:

5 medlemmer (A, V og Ø) anbefaler indstillingen.


2 medlemmer (C og N) tager forbehold for indstillingen frem mod sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


12 medlemmer (A+B+F+V+Ø) godkender indstillingen.


6 medlemmer (C+N+Martin Henriksen(løsgænger)) kan ikke godkende indstillingen med henvisning til, at vi ikke kan pålægge erhvervslivet og borgere et ekstra gebyr uden at samtidig at sikre et konkret mål for serviceforbedringer og en bedre sagsbehandling heraf.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Stevns kommune opkræver fra den 1. januar 2023 gebyr for at sagsbehandle byggesager, hvor der træffes afgørelse efter Byggeloven og Bygningsreglementet. Der opkræves altid fremadrettet gebyr i disse sagstyper.

En afgørelse kan være en byggetilladelse, midlertidige og tidsbegrænsede tilladelser, dispensationer, påbud og forbud

Der opkræves således også gebyr i lovliggørelsessager, hvor der fx sker retlig lovliggørelse ved en byggetilladelse og/eller bibeholdelsesdispensation, eller hvor der påbydes eller aftales fysisk lovliggørelse.

Der opkræves også gebyr, hvis ansøger tilbagekalder ansøgningen efter at byggesagsbehandlingen er igangsat. Ansøger modtager kvitteringsskriv om dette, således at ansøger informeres om at ansøgningen vurderes at være fyldestgørende, sagen tildeles en sagsbehandler samt oplysninger om gebyr. Der opkræves ikke gebyr, hvis sagen afvises på grund af eksempelvis mangelfuld ansøgning.

Gebyret vedrører byggesagsbehandling af fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse mv., samt sekundære bygninger i forbindelse hermed.

Gebyret vedrører enhver byggesag, der kræver en af følgende akter eller afgørelser:
Byggetilladelser
Supplerende tilladelser
Tilbagetrukket ansøgning – hvis sagsbehandling er påbegyndt
Lovliggørende tilladelser
Lovliggørende dispensationer og helhedsvurderinger,
Lovliggørende påbud, hvis det er i forbindelse med en lovliggørende byggeansøgning
Tilladelse til nedrivning af bygninger

Følgende medregnes ikke i gebyr:
Besvarelse af spørgsmål pr. telefon, mail og ved personligt fremmøde om konkrete byggesager.
Dialogmøder og anden mødeaktivitet i forbindelse med indledende afklaring på ansøgers, projekt, herunder også sagsbehandlerens forberedelse dertil
Indledende vejledning på et konkret projekt
afslag
ibrugtagningstilladelser
Sagsmodtagelse og sagsoprettelse.
Screening og eventuelt mangelbreve/kvitteringsbreve.
Modtagelse og journalisering af resterende materiale
Partshøringer (forvaltningslov) i forbindelse med eventuelle dispensationer fra eller helhedsvurderinger efter byggelovgivningen
Behandle eventuelle svar og indsigelser fra partshøring foretaget efter forvaltningsloven
Byrumssager, fx opsætning af facade og udhængsskilte, byinventar, midlertidige faciliteter til udendørs servering og lignende.

Gebyrets størrelse
Der kan enten opkræves gebyr på timebasis eller et mindre, fast gebyr.

Hvis kommunen vælger at opkræve et mindre, fast gebyr, må indtægterne fra de faste gebyrer samlet set ikke overstige de omkostninger, som kommunen har i forbindelse med byggesagsbehandlingen af de byggesager, som der opkræves et fast gebyr for.

Der er fastsat et loft for, hvor meget kommunerne må opkræve som det mindre, faste gebyr. Loftet gælder for alle de typer af byggesager, som kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal opkræves et fast gebyr for. Opkræves gebyret som et fast gebyr, må gebyret ikke overstige det beløb, der er fastsat i bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet.

Loftet for det fastsatte gebyr pristalsreguleres årligt den 1. januar efter Finansministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger. I 2022 udgør loftet for det mindre, faste gebyr 1.082 kr.

Administrationen af gebyret
Ved et fast gebyr nedbringes adminstrationen betragteligt og det forventes at omfanget af klager over gebyret vil være meget begrænset.

Taksten reguleres fremadrettet hvert år pr. 1. januar.

Gebyret opkræves ved meddelelse af afgørelse, herunder byggetilladelse, dispensation(er) og påbud.

Regning for gebyrer udstedes til ejendommens ejer. Gebyret forfalder til betaling inden 20 dage fra fakturadato. Der kan ikke meddeles dispensation fra gebyr eller på anden måde ske undtagelse. Forfaldent gebyr kan ikke refunderes. Gebyr kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom med samme fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. Gebyrerne er ikke omfattet af lov om merværdiafgift og ej heller af momsloven.

Gebyrreglerne træder i kraft den 1. januar 2023.

Retsgrundlag

Ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 har Folketinget besluttet, at kommunerne kan opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen efter tidsforbrug. Byggesagsgebyret skal afspejle kommunens omkostninger til byggesagsbehandling herunder tidsforbruget.

Bestemmelserne i gebyrvedtægten er fastsat med hjemmel i Bygningsreglement 2018 § 39 og efter Byggelovens § 28, lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer.


Bygningsreglement 2018 § 39

stk. 1, bestemmer, at kommunalbestyrelsen kan vælge at opkræve gebyr efter tidsforbrug eller som et mindre, fast gebyr.

&

Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr for behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse. Gebyr kan også opkræves, hvor en ansøgning om byggetilladelse trækkes tilbage, hvor der meddeles afslag på ansøgningen, samt ved kommunalbestyrelsens behandling af lovliggørelsessager og dispensationsansøgninger.


Byggelovens § 28 stk. 1 (gældende fra 1. januar 2015)

Opkræver en kommunalbestyrelse gebyrer for behandlingen af ansøgninger i henhold til denne lov, kan kommunalbestyrelsen opgøre gebyrerne efter tidsforbrug eller opkræve et mindre, fast gebyr.


Byggelovens § 29

Gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1 (…), har samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. (…)


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er indarbejdet en nettoindtægt på 0,4 mio. kr. i Budget 23.

Resume

Plan, Miljø, og Teknikudvalget skal godkende, at forslag til kommuneplantillæg nr.1 vedtages. Kommuneplantillægget er igangsat på udvalgets møde d.  10. marts 2020, og har været i offentlig høring fra d. 30. juni til d. 7. september og igen fra d. 14. september til d. 12. oktober 2022.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

1. forslag til kommuneplantillæg vedtages og offentliggøres i fire uger

2. Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer



Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 29. november 2022, pkt. 178:

4 medlemmer (A, B, N og V) anbefaler indstillingen.


1 medlem (C) tager forbehold frem mod sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 180:

5 medlemmer (A, V og N) anbefaler indstillingen


1 medlem (C) tager forbehold frem mod sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.


1 medlem (Ø) kan ikke anbefale indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


11 medlemmer (A+B+V+Martin Henriksen (løsgænger)) godkender indstillingen.

7 medlemmer (C+F+N+Ø) kan ikke godkende indstillingen.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Formålet med Kommuneplantillæg nr.1 er at give mulighed for at udvide Valløby mod syd, i overensstemmelse med principperne i Valløby Udviklingsskitse.


Kommuneplantillæg nr. 1 er et revideret forslag, efter at tillægget første gang blev politisk behandlet på Kommunalbestyrelsesmøde d. 16. december med efterfølgende tretten ugers offentlig høring. (ni ugers høring og fire ugers forlænget høring). I forbindelse med høringssvar vedrørende omfanget af bebyggelsesplanen, er planforslaget revideret og arealudlægget er tilrettet fra 2,8 ha til det nuværende 2,6 ha.


Med kommuneplantillægget udlægges to nye rammeområder. Rammeområde 8.B5 som udlægges til boligområde og rammeområde 8.R1 som udlægges til rekreativt område. Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen, og den igangværende lokalplanlægning for boliger syd for Valløby, samt give mulighed for at der etableres et rekreativt vådområde som kan håndtere regnvand fra boligområdet i tilfælde af længerevarende eller ekstrem regn.


Rammeområde 8.B5 omfatter et areal på ca. 2,6 ha som inddrages til byudvikling. Afgrænsningen af rammeområde 8.B5 udmunder af Valløby udviklingsskitse. På baggrund af udviklingsskitsen er det vurderet, at Valløby mod syd kan afrundes med ca. 2,5 ha. Ved konkretisering af afgrænsningerne i udviklingsplanen har det vist sig mest hensigtsmæssig med et samlet planområde fremfor 2 separate områder og endelig har det givet mest mening at føre planområdet til nuværende vejskel. Derfor er planområdet som overføres til byzone 2,6 ha fremfor ca. 2,5 ha. Med Kommuneplantillæg 1, er restarealet til udlæg faldet fra 4 ha til 1, 4 ha.


Der er sideløbende med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 1 udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 204. Forslag til lokalplanforslag behandles i separate punkt på dagsordenen.


Kommuneplantillægget og udlægning af to nye rammeområder, vurderes at være omfattet af reglerne om forudgående høring efter planlovens § 23c. Der er derfor foretaget en indkaldelse af ideer og forslag i henhold til planlovens § 23c i perioden d. 9. oktober til d. 6. november 2020. Der er indkommet 17 indsigelser og forslag, som er vedlagt dagsordenen. (bilag)


De indkomne bemærkninger og forslag omhandler både konkrete planer for projektet, samt andre ønsker og temaer som optager borgere i kvarteret omkring det nye boligkvarter syd for Valløby. Overordnet følgende temaer:


præcise bestemmelser om arkitekturen, så der var sikkerhed for at det som blev præsenteret også var det som endte med at blive bygget

· Fastlæggelse af vejadgang i forhold til eksisterende vejadgange til Sognevej

· Naturen i projektet og udsigten til det åbne land

· landsbykantzonen, vigtig at der er en forbindelse til resten af byen

· Bekymring omkring den tunge trafik ved Sognevej-Køgevej



Teknik & Miljø vurderer, på baggrund af ideer og forslag fra høringsperioden og formødet, projektet er i overensstemmelse med kommuneplanrammen, udviklingsskitsen og Stevns kommunes boligpolitik.


Bilag

kommuneplantillæg med rammer

Hvidbog oprindeligt planforslag

Samlede høringssvar oprindeligt planforslag

Hvidbog revideret planforslag

samlede høringssvar revideret planforslag

fornyet høring med høringsbrev

Retsgrundlag

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter. (VVM)


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommune

Resume

Plan, Miljø, og Teknikudvalget skal godkende, at forslag til Lokalplan nr. 204 vedtages. Lokalplanen er igangsat på udvalgets møde d. 10. marts 2020.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

1. forslag til lokalplan nr. 204 vedtages

2. Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer inden det vedtagne forslag offentliggøres




Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 29. november 2022, pkt. 179:

4 medlemmer (A, B, N og V) anbefaler indstillingen.


1 medlem (C) tager forbehold frem mod sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 181:

5 medlemmer (A, V og N) anbefaler indstillingen


1 medlem (C) tager forbehold frem mod sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.


1 medlem (Ø) kan ikke anbefale indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


11 medlemmer (A+B+V+Martin Henriksen (løsgænger)) godkender indstillingen.

7 medlemmer (C+F+N+Ø) kan ikke godkende indstillingen.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Der har i flere år været ønske om at bygge boliger på arealet syd for Valløby, og forslag til lokalplan 204 er resultatet at en længerevarende proces og dialog mellem borgere, forvaltning og politikere. Blandt andet kommet til udtryk i udviklingsskitse for Valløby. Formålet med udviklingsskitsen har været at skabe et fælles dialoggrundlag og klarlægge udfordringer og potentialer i Valløby. Udviklingsskitsen afdækker således de kvaliteter og potentialer der er i Valløby, samt udpeger de områder og kvaliteter som man ønsker at bevare i byen.


Planforslaget er et revideret forslag, efter at forslaget første gang blev politisk behandlet på PMT møde d. 30. november 2021 med efterfølgende tretten ugers offentlig høring. (ni ugers høring og fire ugers forlænget høring). I forbindelse med flere høringssvar vedrørende omfanget af bebyggelsesplanen, samt plan for håndtering af spildevand, er planforslaget revideret i overensstemmelse med høringssvar. Bebyggelsesplanen er således reduceret fra 50 til 35 boliger og der er udarbejdet nyt spildevandstillæg. (se hvidbøger og høringssvar for oprindeligt og revideret planforslag, samt svar på spørgsmål fra Bakkehældets vandværk i bilag)


I forbindelse med planarbejdet, har der været en sideløbende dialog om trafik og infrastruktur i Valløby. Den løbende dialog, har resulteret i, at der er reserveret et areal langs Sognevej til etablering af gang- & cykelsti.

I forbindelse med offentlig høring af det reviderede planforslag har der været afholdt borgermøde d. 24. august. Der deltog ca. 25 borgere på mødet.

På mødet blev bebyggelsesplanen og sammenhængen med det øvrige Valløby drøftet, ligesom at trafikken på og omkring Sognevej også blev drøftet.

Det reviderede planforslag imødekommer sammenhængen med Valløby, ved at være en tilføjelse med en boligtype som ikke allerede findes i byen. Samtidig indeholder bebyggelsesplanen en gennemgående forbindelse mellem byen og det åbne land syd for Valløby. For at imødekomme ønsket om bedre forhold for gående og cyklister, er der indarbejdet et areal langs Sognevej, som giver mulighed for at etablere gang- og cykelsti.

Lokalplanen er på 2,6 ha og giver mulighed for at opføre 35 nye boliger som rækkehuse og dobbelthuse. Derudover giver lokalplanen mulighed for fælleshus, parkering og fælles udendørs opholdssteder og legeplads.


Boligområdet er organiseret omkring en boligvej som har indkørsel fra Sognevej. Boligvejen forgrener sig mod øst og mod sydvest og betjener hele boligområdet. Boligvejen forbindes også med to fælles parkeringspladser, samt fællesarealer i form af grønne passager og boligområdets to torve.


Planområdet deles i fire områder. Delområde A med ca. 13 boliger og karakteriseret ved rækkehusbebyggelse som skal organiseres omkring flere små gårdmiljøer. I Delområde A er der også planlagt Fælleshus, som skal understøtte fællesskaber med naboer. Delområde B med maksimalt 22 boliger, primært rækkehuse og to dobbelthuse i områdets østligste del. Delområde C er fælles friareal og delområde D udlægges til regnvandsbassin. Delområde D er ikke en del af området udpeget til byudvikling i udviklingsskitsen for Valløby, og området er kun en del af lokalplanen som areal til håndtering af regnvand. Delområde D forbliver i landzone og overgår ikke til byzone eller bebygges i øvrigt.


Delområde C er forbundet med Sognevej og den øvrige Valløby, med stiforbindelse og boligvej. Stien er en videreførelse af stiforbindelse mellem Valløby og landskabet.


Den visuelle kontakt mellem byen og landskabet er også beskrevet i lokalplanen ved at fastholde det som er kaldt den flossede kant i overgangen mellem by og land. Konkret ved at bruge spredt beplantning frem for en gennemgående beplantning, eksempelvis som hæk, i overgangen mellem det nye boligkvarter og landskabet.


Der er reserveret areal i planområdets nordlige grænse mod Sognevej, til gang-og/eller cykelsti, for at tilgodese bløde trafikanter.


Stevns Kommunes boligpolitik har bl.a. fokus på et varieret boligudbud. Stevns Kommune mangler mindre boliger, der er attraktive for seniorer, singler og små familier, og stræber derfor aktivt efter at påvirke boligudbygningen og disponeringen af boligområderne, så de nye boliger svarer til borgernes og tilflytternes præferencer i forhold til boligform og beliggenhed uden at gå på kompromis med kvaliteten af friarealer og byrum. Valløby er jf. datagrundlaget til boligpolitikken fra 2019 det byzoneareal i Stevns Kommune med den højeste andel af parcelhuse. I forbindelse med borgerinddragelsesprocessen til Valløby udviklingsskitse og til Stevns Kommunes boligpolitik har flere beboere i Valløby ønsket flere mindre boliger med mindre fokus på private udearealer og mere fokus på fællesskaber med naboer.


Lokalplanområdet er omfattet af Kommuneplanens Rammeområde Rammeområde 8.B5 som udlægges til boligområde som udlægger området til boligområde, tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Mindste grundstørrelse er på 750m² for parcelhuse, 500m² for dobbelthuse og 350m² for tæt lav bebyggelse og rammeområde 8.R1 som udlægges til rekreativt område


Miljø

Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget, udarbejdet en screening af lokalplanens miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter. (VVM). Screeningen har været fremsendt i høring hos berørte myndigheder. Screeningen viste at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder som lokalplanen giver mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger i området. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på den baggrund, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.


Bilag:

Lokalplanforslag

Hvidbog høring 16 december 2021 - 17 marts 2022

samlede høringssvar oprindeligt planforslag

Hvidbog høring 30 juni 2022 - 7 september 2022

samlede høringssvar revideret planforslag

Notat og høringssvar fra Bakkehældets vandværk

Notat Rambøll

Planklagenævnets afgørelse på klage over Stevns kommunes afgørelse om miljøvurdering af oprindeligt planforslag

boligpolitik



Retsgrundlag

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter. (VVM)


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune

Resume

Tillæg 1 til spildevandsplan 2021-2030, har været i 10 ugers fornyet offentlig høring. Der er indkommet 7 høringssvar. Tillægget skal endeligt godkendes KB.

Tillæget omhander udpegening af nyt kloakopland for et nyt boligområde syd for Valløby. Høringssvar omhandler hovedsageligt håndteringen af overfladvand fra veje og parkeringspladser samt risikoen for oversvømmelser i forbindelse med den øvrige regnvandshåndtering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Tillæg 1 til spildevandsplanen 2021-2030 godkendes med ændringer i henhold til hvidbogen.
  2. forvaltningen bemyndiges til at foretage evt. redaktionelle ændringer inden tillægget offentliggøres.



Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 29. november 2022, pkt. 180:

4 medlemmer (A, B, N og V) anbefaler indstillingen.


1 medlem (C) tager forbehold frem mod sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 182:

5 medlemmer (A, V og N) anbefaler indstillingen


1 medlem (C) tager forbehold frem mod sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.


1 medlem (Ø) kan ikke anbefale indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


13 medlemmer (A+B+F+V+Ø+Martin Henriksen (løsgænger)) godkender indstillingen.

5 medlemmer (C+N) kan ikke godkende indstillingen.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Tillæg 1 til spildevandsplan 2021-2030 skal endelig vedtages af Kommunalbestyrelsen.


Udkast til tillæg 1 til spildevandsplan 2021-2030 har været i fornyet offentlig høring i otte uger i perioden 29.juni 2022 til 7. september 2022.


Baggrund og indhold af tillæg til spildevandsplan

Området i tillæg 1 er udlagt til en spildevandskloakering samt med tilledning af overfladevand fra veje og parkeringsarealer til forsyningens ledningsnet i Valløby. Forsyningen står for håndtering af spildevand, og grundejerne selv står for håndtering af regn- og overfladevand. Regnvand håndteres ved nedsivning og fordampning, med udtagelse af overfladevand fra veje og parkeringsarelaler, der tilledes forsyningens kloakledning for Valløby.

Udarbejdelsen af spildevandstillæget sker samtidigt med processen for udarbejdelse af lokalplan og kommuneplanstillæg for området.


Tillægget blev sendt i fornyet høring, på baggrund af behandlingen af høringerssvarene til planerne til den oprindelige høring. Særligt for spildevandsplantillægget kom der indsigelser fra Bakkehældet Vandværk, mod nedsivning af urenset overfladevand fra veje og parkeringspladser, da de er bekymret for forurening af grundvandet. De vil, have at overfladevandet fra veje og parkeringspladser ledes til forsyningen ledningsnet året rundt, fremfor kun i vinterperioden.
KLAR Forsyning havde et modsat rettet høringssvar.
Spildevandsplantillægget blev ændret, således at vejvand året rundt afledes til forsyningens ledningsnet samt til at tage højde for det reducerede udstykningsområde, som følge af ændringerne til kommuneplanstillæg 1 og lokalplan 204.


Høringssvar og hvidbog

Der er indkommet i alt 7 høringssvar, hvoraf de 5 er enslydende med undtagelse af at der er tilføjet en kommentar på et af høringssvarene. Høringssvarene er fra henholdsvis KLAR Forsyning og private borgere på Gårdrækken, Grusbakken, Sognevej, samt Stevnsvej 101. Høringssvarene er vedlagt i sin heldhed som bilag 7 til dagsordenspunktet.


Derudover er der kommet et høringsvar fra Bakkehældets Vandværk, som dog ikke er indsendt rettidigt, og derfor ikke er medtaget i den videre behandling af spildevandsplantillægget.
Høringssvaret fra Bakkehældets Vandværk til den første høringsperiode, var en af årsagerne til revisionen og fornyet høring spildevandsplantillæget, der er derfor udarbejdet et særskilt notat omhandlende indholdet af høringssvaret og forvaltningens kommentarer til dette (se bilag 8).


Behandlingen af høringenssvarene fremgår af hvidbogen, sammen med resume af høringssvarene. De fleste af høringssvarene er indsendt som et samlet høringssvar til høringen af forslag til spildevandsplan tillæg, lokalplan og kommuneplan tillæg. Kun indsigelser Det er angivet hvis underpunktet i høringssvaret kun vedrører lokalplan og kommuneplan.

Hovedpunkterne i høringssvarene til tillæg 1 og kommunes kommentare er som følgerne:


  1. Tilledning af vejvand til fællesledning jf. hørringsvar fra KLAR Forsyning
  • KLAR Forsyning har accepteret at modtage overfladevand fra vejarealet til Fælleskloakledningen i Valløby. De udtrykker dog bekymring for at beslutningen danner præcedens, for at forsyningen vil skulle modtage overkladevand/vejvand fra fremtidige nyudstykninger, som ifølge principperne i spildevandsvandsplan kun skal spildevandskloakeres.
  • Det er forvaltnings vurdering, at det ikke vil komme til at ske ved fremtidige nyudstykninger, da der er særlige miljømæssigeforhold der gør sig gældende i forhold til beskyttelse af drikkevandet i udstykningsområdet. Hovedparten af udstykningsområdet ligger i i særligt følsom område og ligger i indvindsoplandet til Bakkehældets drikkevandboring.


  1. Bekymring for oversvømmelser af område 953.5-2 (rekreativt område, område D i lokalplan) og til nærliggende omgivelser, særligt i vintermåneder .
  • Der er i udformningen af hele planområdet taget højde for at det samlet set kan håndtere en 100 års regnhændelse.
  • Oversvømmelsen der i dag forekommer af opland 953.5-2 (område D), vurderes at ville afbødes i fremtiden. Dette skyldes at vand fra områdets veje skal forsinkes og ledes til kloak. Derudover vil etableringen af grøfter til forsinkelse af regnvand medvirke til en reduktion i overfladeafstrømningen af regnvand til området.


  1. Bekymring for forurening/belastning af indvindingsoplandet til Bakkehældets Vandværk
  • Der er i udformningen af hele planområdet taget højde for at det samlet set kan håndtere en 100 års regnhændelse.
  • Oversvømmelsen der i dag forekommer af opland 953.5-2 (område D), vurderes at ville afbødes i fremtiden. Dette skyldes at vand fra områdets veje skal forsinkes og ledes til kloak. Derudover vil etableringen af grøfter til forsinkelse af regnvand medvirke til en reduktion i overfladeafstrømningen af regnvand til området.
  • Regnvand fra veje og parkeringspladser ledes til forsyningens kloak i valløby, og der således ikke vil være nogen nævneværdig belastning af indvindingsoplandet med salt, kvælstof og fosfor, samt tungmetaller. Derudover overgår byområdet fra landbrugsdrift, hvilket vil sænke påvirkningen af indvindingsoplandet.


De fleste af høringssvarene er indsendt som et samlet høringssvar til høringen af forslag til spildevandsplan tillæg, lokalplan og kommuneplan tillæg. Det er angivet i hvidbogen, hvis underpunktet i høringssvaret kun vedrører lokalplan og kommuneplan.


Hvidbogen er vedlagt som bilag. Den beskriver mere detaljeret forvaltningens kommentarer til høringssvarene.

Der er derfor forvaltningens indstilling, at vedtagelsen af tillæg 1 kan ske som beskrevet i hvidbogen med de nævnte ændringer.


Derudover indstilles, at forvaltningen kan foretage evt redaktionelle rettelser i tillægget inden det offentliggøres.



Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelse af tillægget, er der foretaget en screening af de miljømæssige forhold. På baggrund af vurderingen, må det antages at tillægget ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Dette er offentliggjort sammen med høringen af tillægget. Se bilag 4 og 5.


Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, er ikke blevet påklaget.


Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022 af lov om miljøbeskyttelse § 32, stk 1

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Kommunalbestyrelsen skal godkende en varmeplan for Stevns Kommune. Efterfølgende udsendes der e-Boks besked til ejendomsejere i kommunen om eksisterende og fremtidige varmeforsyningsmuligheder. Begge dele skal ske inden udgangen af 2022. Med det foreliggende udkast til varmeplan fastlægges det, at kommunen arbejder på at etablere fjernvarme i Hårlev, Store Heddinge og Strøby Egede, og at kommunen understøtter mindre bysamfund eller bydele, uden for områderne udpeget til kommunal fjernvarme, der arbejder på at afklare mulighederne for en fælles lokal varmeløsning i mindre målestok.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. godkende udkast til strategisk varmeplan
  2. tage orienteringen om elementerne i tidsplanen for etablering af kommunal fjernvarme til efterretning
  3. tage orienteringen om brevene til ejendomsejere til efterretning.



Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 29. november 2022, pkt. 175:

Ad 1.

Udvalget anbefaler indstillingen.


Ad 2-3.

Udvalget tager orienteringen til efterretning.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 183:

Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V).


Ad 1.

Udvalget anbefaler indstillingen.


Ad 2.-3.

Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Ad 1:

Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.


Ad 2-3:

Kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 22. september 2022 taget skitsen til indholdet i den strategiske varmeplan til efterretning.


På samme møde godkendte Kommunalbestyrelsen, at forvaltningen igangsætter foranalyser vedr. Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede for at få afklaret mulighederne for at etablere kommunal fjernvarme i de tre byer. Baggrunden herfor var den indledende kortlægning af potentialet for etablering af kollektiv varmeforsyning i Stevns Kommune som viste, at kollektiv varmeforsyning så ud til at være gennemførlig i disse tre byer, mens det ikke så ud til at være tilfældet for Rødvig som helhed.


Foranalyserne skal tilvejebringe grundlaget for at udarbejde egentlige fjernvarme projektforslag. Og projektforslagene skal være godkendt af Kommunalbestyrelsen, før fjernvarmeprojektet må sættes i gang.


Energistyrelsen har den 26. oktober 2022 udsendt det bilagte cirkulære om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse.


Hvad fastlægger og beskriver den strategiske varmeplan?

I Energistyrelsens cirkulære fastsættes det, at kommunen inden udgangen af 2022 skal udarbejde en samlet varmeplan for kommunen, der som minimum omfatter de områder i kommunen, som har status som gasforsynede.


Planen skal fastlægge, hvilke områder, der forventes at blive fjernvarmeforsynet, herunder forventet tidshorisont herfor. Varmeplanen skal udarbejdes i samarbejde med relevante parter.


Det fremgår af cirkulæret, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte også at inddrage områder, der ikke er gasforsynede i varmeplanen. Endelig angiver cirkulæret, hvilke oplysninger varmeplanen skal indeholde i det omfang, de er nødvendige for Kommunalbestyrelsens vurdering af planen.


Forvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til Strategisk Varmeplan. Planen omfatter i overensstemmelse med den tidligere forelagte skitse for planen tre indsatsområder:


1. Etablering af kommunal fjernvarme. Planen fastlægger, at der arbejdes på at etablere kommunal fjernvarme i hhv. Hårlev, Store Heddinge og Strøby Egede. I de tre byområder findes iflg. den indledende kortlægning i alt 2285 tilslutningspunkter med naturgasfyr svarende til halvdelen af alle naturgasfyr på Stevns. Hertil kommer 428 bygninger med oliefyr. I især Store Heddinge og Hårlev ligger der desuden mange kommunale bygninger, der som store og sikre kunder vil kunne udgøre et vigtigt bidrag ift. at sikre, at den samlede efterspørgsel på kollektiv varmeforsyning i hver af byerne er tilstrækkelig høj til at den kollektive løsning er rentabel.


På sit møde 27. oktober 2022 godkendte Kommunalbestyrelsen, at kommunen skal arbejde på at etablere et varmeforsyningsselskab på Stevns, som skal varetage udrulningen af den kommunale fjernvarme, og at der nedsættes en styregruppe med deltagelse af kommunen og KLAR Forsyning.


For at sikre processen er det aftalt mellem KLAR Forsyning og forvaltningen, at Stevns Kommune udarbejder det første projektforslag, hvorefter det nye fjernvarmeselskab etableres, og opgaven med at udarbejde de to næste projektforslag bliver lagt i selskabet.


Når de konkrete projekter begynder at tage form, skal der iflg. Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022, etableres et lokalt koordinationsforum med gas-, el- og varmeforsyningsselskaberne, kommunen og evt. andre relevante aktører. Formålet er at understøtte koordineringen omkring varmeplanlægningen.


2. Støtte til mindre bysamfund og bydele. Planen beskriver, hvordan kommunen understøtter mindre bysamfund eller bydele, der arbejder på at afklare mulighederne for en fælles lokal varmeløsning i mindre målestok. Der skal være tale om byområder, der ligger uden for områderne udpeget til kommunal fjernvarme. Forvaltningen er aktuelt i dialog med borgergrupper i Klippinge og Valløby om mulighederne for at iværksætte en indledende undersøgelse af borgergruppernes projektidé.

3. Information til den enkelte ejer og lejer. Planen lister kommunale initiativer rettet imod den enkelte bygningsejer/bruger, som har til formål at informere og motivere om energibesparende adfærd, isolering og individuelle varmeløsninger.


Planen omfatter hele kommunens geografi. I og med, der ikke er fjernvarme nogen steder på Stevns, og den indledende kortlægning af potentialet for fjernvarme omfattede hele kommunen, er der ingen grund til andet. De konkrete områder, hvor der er planer om kommunal fjernvarme, er dog alle forsynet med gas i dag. Men kommunens understøtning af mindre bysamfund og initiativer rettet mod den enkelte bygning er ikke afhængig af, om der er tale om et område, som er forsynet med naturgas.


Hvem har været inddraget og orienteret, og hvad skal i høring?

Forvaltningen har været i indledende dialog med en række berørte parter omfattende Evida (gasforsyning), Cerius (elforsyning), bygherrerne for de lokalplanlagte udstykninger nord og syd for Overdrevsvej i Store Heddinge samt virksomhederne PK Chemicals i Hårlev og De Forenede Dampvaskerier i Store Heddinge, som evt. vil kunne levere overskudsvarme til de lokale fjernvarmeanlæg. Herudover har der været møde i styregruppen (for KLAR Forsyning og Stevns Kommune), ligesom KLAR Forsyning løbende har deltaget ifm. det igangværende arbejde med at få konkretiseret grundlaget for fjernvarme i de tre udvalgte byer.


Kommunen har endvidere afholdt to informationsmøder i træk den 10. oktober i Hårlevhallen om fælles varmeløsninger. Det sidste møde blev streamet og sendt live fra kommunens Facebook-side. Der var stor pressedækning, og i alt omkring 1000 personer overværede møderne. Hermed har de væsentligste elementer i varmeplanen allerede været formidlet til offentligheden; herunder også på kommunens hjemmeside.


Der lægges ikke op til, at den strategiske varmeplan sendes i høring. Dels er der ikke krav er herom. Dels vil det næppe give merværdi til varmeplanen, da det først vil være ifm. den lovpligtige høring af de konkrete projektforslag og af de forskellige afgørelser, som kræves ifm. etableringen af fjernvarmeanlægget, at interessenterne vil kunne få indsigt i fx den præcise afgrænsning af forsyningsområderne, sammensætningen af varmeproduktionen, placeringen af de varmeproducerende anlæg og tidsplanen for etableringen.


Hvordan informerer kommunen ejendomsejerne?

Det fremgår af cirkulæret, at kommunen inden udgangen af 2022 som minimum skal give alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i de gasforsynede områder besked om eksisterende og fremtidige varmeforsyningsmuligheder.


I og med varmeplanen omfatter hele kommunen, bør brevene med besked om varmeforsyningsmuligheder også gå ud til alle ejendomsejere i kommunen, herunder også ejendomsejere med andre opvarmningsformer end gas- eller oliefyr. Der er behov for så stor en tilslutning som muligt til både de kommunale fjernvarmeprojekter og til evt. lokale løsninger i mindre målestok for at få så god en rentabilitet som muligt. Og ejendomsejere med andre opvarmningsformer end gas- og oliefyr må også formodes i visse tilfælde at finde et tilbud om en fælles varmeløsning interessant.


Da ejendomsejerne skal have forskellige information afhængig af, om de ligger inden for eller uden for de planlagte fjernvarmeområder, og afhængig af, om de ejer en bolig eller en erhvervsejendom, skal der bruges fire forskellige brevskabeloner, der vedlagt til orientering. Skabelonerne er lavet med udgangspunkt i et forlæg fra Energistyrelsen.


Afgræsningen af, hvilke ejendomsejere, der skal have besked om, at de ligger inden for de planlagte fjernvarmeområder forsøges i første omgang lavet til den forsigtige side. Dette mhp. så vidt muligt at undgå, at nogle ejendomsejere først får besked om, at de ligger inden for det planlagte forsyningsområde, og dernæst, når forskellige scenarier er undersøgt, og det konkrete projekt er besluttet, får at vide, at de alligevel ligger udenfor.


Brevene vil blive udsendt inden jul og hurtigst muligt efter kommunalbestyrelsesmødet 15. december.


Hvordan foregår udmøntningen af varmeplanen?

Foranalyserne af scenarier for de tre byer forventes at foreligge i begyndelsen af 2023. Afrapporteringen skal bl.a. redegøre for væsentlige punkter, som det udestår at afklare, før grundlaget for udarbejdelse af et projektforslag er klar.


Resultatet af foranalysen vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen mhp. en beslutning om hvilken by, kommunen skal få udarbejdet det første projektforslag for, og hvordan udestående punkter håndteres.


Kommunen skal, som tidligere nævnt, angive den forventede tidshorisont for den planlagte fjernvarmeforsyning i varmeplanen. Følgende foreløbige milepæle oplyses i varmeplanen, jf. også vedlagte skitse til tidsplan:

  • I løbet af 2023. Etablering af lokalt koordinationsforum.
  • Ultimo 2023. Projektforslag for fjernvarme i Hårlev, Store Heddieng og Strøby Egede er godkendt og det nye kommunale fjernvarmeselskab er stiftet.
  • I 2023, 2024 og 2025. Fjernvarmeselskabet laver EU-udbud, fastlægger leveringsbetingelser, indgår kontrakter og begynder den første udrulning. Kommunen træffer afgørelser om lokalplaner samt øvrige nødvendige godkendelser og tilladelser
  • I løbet af 2026. Udrulningen af fjernvarmen er startet i alle tre byområder
  • Ultimo 2028. Fjernvarmen er udrullet i alle tre byområder.


Der vil alt andet lige vil være større chancer for, at projekterne lykkes, jo hurtigere alle betingelser for at begynde udrulningen af fjernvarme er på plads; fordi der herved er færre ejendomme, som i mellemtiden får installeret en ny varmepumpe.


Tempoet for udrulning afhænger af, at både kommunen og det nye varmeforsyningsselskab finder de nødvendige ressourcer, lige som markedet skal kunne levere entreprenører, materiel mv. passende hurtigt. Herudover vil udrulningen også afhænge af, hvor hurtigt det lykkes at få tilstrækkelig tilslutning til de enkelte fjernvarmeanlæg.


I Budget 2023 indgår som lov- og cirkulæreændring 1 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. i årene 2023 og 2024 vedrørende varmeplanlægning. Beløbet skal anvendes til kommunens videre arbejde med udmøntning af varmeplanen herunder afklaring af projektideer og vurdering af projektforslag for konkrete geografiske afgræsninger.


Endvidere er der i ifm. Kommunalbestyrelsens beslutning fra 27. 10. 2022 om, at forvaltningen indgår i samarbejde med KLAR Forsyning mhp. at der etableres et varmeforsyningsselskab i Stevns Kommune, givet en anlægsbevilling på 1 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. i årene 2023 og 2024.


Forvaltningen vil forud for offentliggørelsen af varmeplanen og udsendelsen af brevene i e-Boks efter behov foretage mindre redaktionelle ændringer af evt. fejl og mangler i disse dokumenter.

Retsgrundlag

Cirkulæreskrivelse nr. 10081 af 26/10 2022 om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i 2023 og 2024, idet der er afsat henholdsvis 1,0 mio. kr. på driften og 1,0 mio. kr. på anlæg.

Resume

Der blev i 2017 indgået en samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Rødvig Fiskerihavn om drift af den kommunale Lystbådehavn i Rødvig. Rødvig Fiskerihavn har et ønske om at opstille ladestandere (el-udtag), og Kommunalbestyrelsen skal med denne sag beslutte, at tilføje til aftalen at i fald Stevns kommune opsiger samarbejdsaftalen med Fiskerihavnen, så skal Stevns Kommune tilbagekøbe investeringen i ladestanderne, til den på det tidspunkt afskrevne pris.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at


  1. godkende, at Stevns kommune ved en eventuel opsigelse af samarbejdsaftalen med Fiskerihavnen, skal tilbagekøbe investeringen i ladestanderne for den del der vedrører Rødvig Lystbådehavn til den på det tidspunkt afskrevne pris




Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 29. november 2022, pkt. 172:

Udvalget anbefaler indstillingen.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 184:

Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V).


Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

I forbindelse med de stigende elpriser er Fiskerihavnen i stil med mange andre havne, i gang med at afsøge muligheden for at få opstillet el-ladestandere. Disse standere vil gøre det muligt for skibe at tilslutte sig standerme og mod betaling modtage strøm

Opsætningen af disse ladestandere på havnen vil medføre en noget større investering herunder også den del som er ejet af Stevns kommune. Forvaltningen har holdt et møde med Fiskerihavnen og drøftet den kommende investering.

Samarbejdsaftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af et kalender år. For at sikre Fiskerihavnen i deres investering fremlægges denne sag som et tilføjelse til aftalen, hvori det sikres at i fald Stevns Kommune opsiger aftalen med Fiskerihavnen, så skal investeringen i ladestanderne for den del der evt. Lystbådehavnen tilbagekøbes til den på det tidspunkt afskrevne pris.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ved en opsigelse af samarbejdsaftalen med Rødvig Fiskerihavn vil Stevns Kommune skulle tilbagekøbe ladestanderne for den del, der vedrører Rødvig Lystbådehavn til den afskrevne pris. Udgiften til etablering af ladestandere i Rødvig Lystbådehavn er af Fiskerihavnen oplyst til at være i størrelsesorden 0,6 mio. kr.

Resume

Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune har etableret et samarbejde for i fællesskab at kunne arbejde for en mere bæredygtig udvikling af Køge Bugt. Med denne sag skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til at fortsætte arbejdet for at stoppe etableringen af Holmene samt for at få udpeget Køge Bugt som en Marin naturnationalpark.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Stevns Kommune fortsat arbejder aktivt for:

  1. at stoppe etableringen af ni kunstige erhvervsøer i Køge Bugt (Holmene)
  2. at Køge Bugt bliver udpeget som en Marin naturnationalpark




Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 29. november 2022, pkt. 185:

Ikke til stede: Line Krogh Lay (B).


Udvalget anbefaler indstillingen.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. december 2022, pkt. 185:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Hvidovre Kommune og den tidligere VLAK-regering indgik i 2019 som led i udspil til ”Hovedstaden 2030” en aftale om at påbegynde arbejdet med at etablere ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme. Erhvervsøerne vil udgøre et areal på 320 hektar med plads til op til 380 nye virksomheder, 12.000 nye arbejdspladser og måske et helt nyt renseanlæg. Projekt Holmene kan ses i dette link https://holmene.com

Argumenterne for etableringen af ni kunstige erhvervsøer har bl.a. været, at det vil muliggøre tiltrækningen af grønne erhverv, styrke vækstskabelsen og øge kapaciteten af Hovedstadskommunernes spildevandsrensning.

Etableringen af ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme indebærer dog en række problemstillinger af både miljø- og forureningsmæssig karakter for de omkringliggende kommuner og disses borgere – samt også bredere erhvervsmæssige konsekvenser for hele Hovedstadsområdet og store dele af Sjælland.

Borgmestrene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune har derfor etableret et samarbejde for i fællesskab at kunne tage stilling til Holme-projektet og en mere bæredygtig udvikling af Køge Bugt. Vedlagte notat beskriver de udfordringer og problemstillinger, der vil være for kommunerne ved etablering af Holmene. Borgmestrene ønsker nu at alle kommunalbestyrelser med denne sag tager stilling til projektet jf. indstillingen.

Etableringen af Holmene vil få store og vidtrækkende konsekvenser for borgere og miljøet omkring Køge Bugt. Både i form af markante støj- og trafikgener i 20 års byggefase og i form af øget forurening af såvel et land- og havmiljø, som allerede i dag er belastet.

Der er allerede 350 hektar ledig erhvervsjord i kommunerne omkring Køge Bugt, - og i hele Hovedstadsregionen er der mere end 1.100 hektar ledig erhvervsjord. Hertil kommer store arealer på resten af Sjælland. Der er derfor intet behov for de 320 hektar, som er foreslået etableret ude i Køge Bugt syd for Avedøre Holme. Derfor bør projektet stoppes.

For at sikre Køge Bugt mod yderligere spildevandsudledning, forurening, klapning, sandsugning og nye erhvervsøer anbefales det, at der arbejdes for, at Køge Bugt bliver en Marin Naturnationalpark.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune

Resume

Det Konservative Folkeparti, Nyt Stevns samt løsgænger Martin Henriksen har jvf. Styrelsesloven fremsendt anmodning om, at Kommunalbestyrelsen beslutter at tage kontakt til Region Sjælland med henblik på redegørelse omkring forholdene på Stevnsfortet. Ligeledes at der aftales afholdelse af lukket møde mellem Region Sjælland, Politi og Kommunalbestyrelsen samt at Kommunalbestyrelsen genoptager sagen senest i april 2023.


Sagens videre gang besluttes af Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Det Konservative Folkeparti, Nyt Stevns samt løsgænger Martin Henriksen indstiller, at

  1. Region Sjælland fremsender en offentlig og skriftlig redegørelse til kommunalbestyrelsen om forholdene på Stevnsfortet
  2. Region Sjælland og politiet deltager i et lukket møde med kommunalbestyrelsen, hvor kommunalbestyrelsen i fortrolighed bliver orienteret om hvilke forbrydelser personer på Stevnsfortet har begået, hvilke faglig relevant sikkerhedsuddannelse, som personalet har i forhold til at sikre tryghed, faste rammer samt forebygge og undgå flugtforsøg.
  3. Region Sjælland og politiet orienterer om hvilke konkrete nye sikkerhedsforanstaltninger, som er foretaget for at forhindre flere flugtforsøg   
  4. Efter den fortrolige mundtlige redegørelse og efter fremsendelse af den åbne skriftlige redegørelse drøfter kommunalbestyrelsen på ny hvorledes vi lokalt skal stille os til situationen, herunder om kommunalbestyrelsen vurderer, hvorvidt der er tillid til at Region Sjælland og politiledelsen på tilfredsstillende vis prioriterer sikkerheden for stevnsboerne. Det foreslås, at drøftelsen skal findes senest i april måned 2023.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


4 medlemmer (C+Martin Henriksen (løsgænger)) godkender indstilingen.


14 medlemmer (A+B+F+V+Ø) kan ikke godkende indstillingen.


F+Ø: Stemmer imod med henvisning til, at forslaget overskrider vores beføjelser.


A+B+C+N+V+Martin Henriksen (løsgænger):

Til kommunalbestyrelsens orienteringsmøde
den 19. januar
er der afsat halvanden time til dialog med Midt- og Vestsjællands Politi. Til mødet modtager kommunalbestyrelsen en mundtlig status fra politiet ift. Stevnsfortet, herunder med særlig fokus på fremtidige indsatser, der kan imødegå utryghedsskabende episoder i Stevns kommune. I forhold til regionen henvises der til den seneste tilsynsrapport fra Socialtilsyn Øst. Der eftersendes et link til rapporten til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Sagens gang

Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Det Konservative Folkeparti, Nyt Stevns samt løsgænger Martin Henriksen har jvf. Styrelsesloven fremsendt anmodning om, at Kommunalbestyrelsen beslutter at tage kontakt til Region Sjælland med henblik på redegørelse omkring forholdene på Stevnsfortet. Ligeledes at der aftales afholdelse af lukket møde mellem Region Sjælland, Politi og Kommunalbestyrelsen samt at Kommunalbestyrelsen genoptager sagen senest i april 2023.


Anmodningen er indsendt til forvaltningen med følgende tekst:

"Forslag om at
Region Sjælland fremsender redegørelse til kommunalbestyrelse om forholdene på Stevnsfortet


I løbet af 2022 er det kommet frem, at der har været flere vellykkede flugtforsøg fra Region Sjællands sikrede institution Stevnsfortet, der ligger tæt på Boesdal og Rødvig. Det har også været fremme, at de flygtede har haft banderelationer, og har deltaget i vold og overfald.

Det er vigtigt at understrege, at de pågældende personer er på en sikret institution, blandt andet fordi de er farlige for offentligheden. Var det ikke tilfældet, så er der andre og mildere sanktionsmuligheder og institutioner, som vil kunne tages i brug.

Det skaber forståeligt nok usikkerhed i lokalområdet, når hærdede kriminelle gentagne gange flygter og dermed færdes der hvor lovlydige borgere bor.

På den baggrund indstiller forslagsstillerne at kommunalbestyrelsen vedtager følgende:

  • At Region Sjælland fremsender en offentlig og skriftlig redegørelse til kommunalbestyrelsen om forholdene på Stevnsfortet
  • At Region Sjælland og politiet deltager i et lukket møde med kommunalbestyrelsen, hvor kommunalbestyrelsen i fortrolighed bliver orienteret om hvilke forbrydelser personer på Stevnsfortet har begået, hvilke faglig relevant sikkerhedsuddannelse, som personalet har i forhold til at sikre tryghed, faste rammer samt forebygge og undgå flugtforsøg.
  • At Region Sjælland og politiet orienterer om hvilke konkrete nye sikkerhedsforanstaltninger, som er foretaget for at forhindre flere flugtforsøg

Efter den fortrolige mundtlige redegørelse og efter fremsendelse af den åbne skriftlige redegørelse drøfter kommunalbestyrelsen på ny hvorledes vi lokalt skal stille os til situationen, herunder om kommunalbestyrelsen vurderer hvorvidt der er tillid til at Region Sjælland og politiledelsen på tilfredsstillende vis prioriterer sikkerheden for stevnsboerne.
Det foreslås, at drøftelsen skal findes senest i april måned 2023."



I henhold til Styrelseslovens § 11 stk. 1 kan ethvert medlem af Kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag om beslutning herom. Initiativretten, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter sagens videre ekspedition.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)

Resume

Det Konservative Folkeparti, Nyt Stevns samt løsgænger Martin Henriksen har jvf. Styrelsesloven fremsendt anmodning om, at Kommunalbestyrelsen beslutter om der skal ses nærmere på, om Stevns Kommune igen skal være en forsvars-kommune.


Sagens videre gang besluttes af Kommunalbestyrelsen.


Indstilling

Det Konservative Folkeparti, Nyt Stevns samt løsgænger Martin Henriksen indstiller, at

  1. Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal ses nærmere på, om Stevns Kommune igen skal være en forsvars-kommune.
  2. Ved godkendelse af punkt 1 igangsættes proces omkring udarbejdelse af idekatalog til fremlægges på Kommunalbestyrelsens møde i januar eller februar 2023.

Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


6 medlemmer (C+N+Martin Henriksen (løsgænger)) godkender indstilingen.

12 medlemmer (A+B+F+V+Ø) kan ikke godkende indstillingen.

Sagens gang

Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Det Konservative Folkeparti, Nyt Stevns samt løsgænger Martin Henriksen har jvf. Styrelsesloven fremsendt anmodning om, at Kommunalbestyrelsen beslutter om der skal ses nærmere på, om Stevns igen skal være en forsvars-kommune.


Anmodningen er indsendt til forvaltningen med følgende tekst:

"Forslag om at kommunalbestyrelsen debatterer om hvorvidt Stevns kommune igen skal være en forsvars-kommune med en kaserne eller andre nye militære faciliteter.

Set i lyset af den sikkerhedspolitiske situation og de øgede nationale bevillinger til militæret ønskes en diskussion om hvorvidt Stevns kommune igen skal være en forsvars-kommune med en kaserne eller andre nye militære faciliteter.

Som begrundelse kan bl.a. nævnes at der er danske militærtraditioner forbundet med Stevns, og forslagsstillerne ønsker derfor en debat om hvorvidt Stevns skal forsøge at få etableret en kaserne eller mindre militære enheder i kommunen.

Bl.a. har Stevns Fortet under den kolde krig fungeret som et vigtigt forsvarsværn, og har tjent danske og vestlige interesser. En del stevnsboerne har arbejdet på Stevns Fortet og Det Danske Forsvar har igennem mange år spillet en kulturel og historisk rolle lokalt.

Stevns kommune har også et aktivt Hjemmeværn, hvilket kan spille sammen med etableringen af en eventuel ny kaserne.

Der er grund til at antage, at Danmark som led i sine NATO-forpligtigelser og sine nationale forpligtigelser vil få brug for at åbne nye faciliteter i stedet for at lukke eksisterende kaserne.

Oveni det kan man lægge diskussionen om at styrke landdistrikterne bl.a. med nye statslige arbejdspladser og om at decentralisere til gavn for hele landet.

Forslagsstillerne ser gerne, at Stevns kommune byder sig til og ønsker en drøftelse af hvordan det bedst kan gribes an.

Såfremt forslaget vedtages, vil det indebære, at forvaltningen med input fra medlemmerne af kommunalbestyrelsen skal udarbejde et idekatalog, som skal fremlægges på kommunalbestyrelsesmødet i januar eller februar. Idekataloget skal indeholde forslag og ideer til hvordan Stevns igen kan blive en forsvars-kommune



I henhold til Styrelseslovens § 11 stk. 1 kan ethvert medlem af Kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag om beslutning herom. Initiativretten, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter sagens videre ekspedition.


Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)


Beslutning

Ikke til stede: Morten Kasper (A).


Det åbne møde blev afsluttet 20.00.


Sagens gang

Kommunalbestyrelsen


Beskrivelse af sagen

Retningslinjer for spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder:


  1. Spørgetid afholdes i forlængelse af Kommunalbestyrelsens åbne del.
  2. Spørgetiden har en samlet varighed på maksimalt 15 minutter med borgmesteren som ordstyrer.
  3. Du skal have bopæl (folkeregisteradresse), bolig eller virksomhed i Stevns Kommune, hvis du ønsker at stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
  4. Inden du stiller dit spørgsmål, skal du oplyse navn og (nærmeste) by.
  5. Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold i Stevns Kommune.
  6. Der kan ikke behandles sager i Kommunalbestyrelsens spørgetid, som vedrører personfølsomme oplysninger.
  7. Borgmesteren kan i særlige tilfælde henvise til administrationen for besvarelse af spørgsmålet.
  8. Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være borgmesteren i hænde 14 dage forud for mødet. Det forudsættes, at du er til stede, når dit spørgsmål besvares.
  9. Spørgsmålet kan alene stilles til Kommunalbestyrelsen, ikke til enkelte partier eller til de enkelte medlemmer - og det besvares af borgmesteren eller af den, borgmesteren udpeger til det, såfremt den pågældende ønsker at svare.
  10. Efter afgivelse af svar på det/de stillede spørgsmål, kan andre kommunalbestyrelsesmedlemmer afgive kortfattede bemærkninger eller svar. Kortfattede bemærkning er én pr. parti.
  11. Hvis dit spørgsmål ikke kan besvares på selve kommunalbestyrelsesmødet, kan det aftales, at der gives svar hurtigst muligt efter mødet.


Retningslinjerne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2019.


Resume

Underskriftsark for Kommunalbestyrelsen den 15. december 2022.


Beslutning

.