VVM-undersøgelsen

Fredag den 9. april 2021 offentliggjorde Vejdirektoratet sin VVM-undersøgelse af en ny vej i Stevns Kommune mellem Sydmotorvejen og rute 261 ved Klippinge. Offentliggørelsen skete dagen efter, at Regeringen fremlægger sit udspil til en infrastrukturaftale, hvor der indgår en ny vej i Stevns Kommune.

Vejdirektoratet har gennemført sin VVM-undersøgelse i perioden 2019 – 2021, hvor blandt andet trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en ny vej er blevet beskrevet og vurderet. VVM-undersøgelsen beskriver 3 forslag, som forløber henholdsvis nord og syd om Hårlev. Se bilag 1. Kort over VVM-undersøgelsens linjeføringer.

På Vejdirektoratets hjemmeside (www.vd.dk/vvm-stevns) ligger en række digitale informationer. Her kan man finde visualiseringer, zoombare miljø-, støj- og ejendomskort. Derudover ligger der en række baggrundsdokumenter, som Vejdirektoratet har udarbejdet i forbindelse med VVM-undersøgelsen af en ny vej til Stevns. Det hurtige overblik over vejprojektet og VVM-undersøgelsens hovedresultater findes i vedhæftede bilag 2. Resume af VVM.

Udarbejdelse af Kommunalbestyrelsens høringssvar

VVM-undersøgelsen er i offentlig høring til og med den 4. juni. Vejdirektoratet har den 6. maj orienteret Stevns kommune om, at høringsfristen forlænges til og med den 11. juni 2021.

Det er politisk tilkendegivet, at Kommunalbestyrelsen ønsker at fremsende et høringssvar og at den politiske udvalgsbehandling starter i PMT. Til punktets drøftelse i PMT og ØU inviteres gruppeformænd fra de partier, som ikke allerede er repræsenteret i hhv. PMT og ØU.

Dokumentet vil virke som et dynamisk dokument, der frem til Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse kan justeres på baggrund af de politiske drøftelser. Den stramme tidsplan gør, at et første udkast til høringssvar først foreligger umiddelbart før udvalgsmødet i PMT.

Den videre proces

I høringsperioden afholder Vejdirektoratet et virtuelt borgermøde tirsdag den 11. maj kl. 19 - 21. Borgermødet streames live på nettet. Linket til borgermødet findes på www.vd.dk/vvm-stevns. Ligesom ved fysiske borgermøder vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Når den offentlige høring er afsluttet, behandler Vejdirektoratet alle høringssvar. På den baggrund udarbejder Vejdirektoratet et samlet høringsnotat og en indstilling til transportministeren med henblik på en politisk drøftelse og stillingtagen.

Indstillingen udarbejdes på baggrund af den gennemførte VVM-undersøgelse samt de indkomne høringssvar. Herefter er det op til en videre politisk drøftelse og stillingtagen til, hvorvidt projektet skal gennemføres via Folketingets anlægslov.

En ny vej i Stevns Kommune vil lette adgangen til kommunen, hvilket forventeligt vil have en række positive effekter for borgere, erhvervsliv, turisme etc. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at give et kvalificeret bud på, hvad disse effekter vil have af økonomiske konsekvenser for kommunens økonomi.

Det er væsentligt at bemærke, at det alene er anlægsøkonomien til en ny vej, som indgår i det foreliggende udspil til en ny infrastrukturaftale fra regeringens side. Der foreligger således på nuværende tidspunkt ikke en afklaring omkring økonomien til drift og vedligeholdelse af vejstrækningen efterfølgende.

ØU har den 23. marts 2021 sendt ny model for selvstændig ledelse i dagtilbud i høring. Høringsfasen er nu gennemført, og der er indkommet 13 høringssvar. Disse er vedlagt sagen som bilag.

Baggrunden for, at ØU efter indstilling fra BUL har sendt model for selvstændig ledelses i dagtilbud i høring, er et politisk ønske om en mere entydig, tilstedeværende ledelse i den enkelte daginstitution / dagplejen. Det er forventningen, at en sådan ændring vil øge den direkte dialog med forældrene, sikre større forældreinddragelse via forældrebestyrelser i den enkelte daginstitution og skabe klarere referencerammer for de ansatte, og dermed bidrage til støtte kvalitet og arbejdsglæde i dagtilbuddene.

Høringssvar

Der er til høringssvarene udarbejdet et høringssvarnotat af forvaltningen. Dette er vedlagt sagen som bilag. Høringsvarnotatet kommenterer på en række gennemgående og/eller tungtvejende aspekter af de indkomne høringssvar, men behandler ikke alle enkeltdele i de enkelte høringssvar. Generelt er der i høringssvarene opbakning til at overgå fra modellen med områdeledelse til en model med selvstændig institutionsledelse.

Som væsentlige områder, hvor forvaltningen har bemærkninger til høringssvarene, kan fremhæves:

- En bred vifte af høringssvarene efterlyser mere ledelsestid til hhv. dagplejeledelse og daginstitutionsledere.

Forvaltningen peger på, at for dagplejeledelsen tilføres resurser ift. nuværende model, men niveauet er fortsat lavt ift. andre kommuner. For ledelsestid i øvrigt, så tilføres ledelsestid ift. nuværende tildelingsmodel. Muligheden for at udøve god ledelse har derudover en tæt sammenhæng med kvaliteten af administrativ service til de selvstændige ledere ift. at frigøre tid til pædagogiske ledelse og personaleledelse.

- Der stilles spørgsmålstegn ved behovet for yderligere kapacitet i forvaltningen som afledt effekt af ændret ledelsesstruktur.

Der redegøres i høringssvarnotatet for, hvorfor den foreslåede yderligere tilførsel til forvaltningen anses for nødvendig ift,. at centerchefen for børn og lærings direkte ledelsesspænd ikke øges yderligere samt understøtte den pædagogiske konsulent og øvrige administrative funktioner. Det er tanken, at der for at sikre ovenstående oprettes en lederstilling, der refererer til centerchef i center for børn og læring indenfor den anviste finansiering.

- Det ønskes sikret, at nuværende kapacitet til administrativ understøttelse af institutionsledelsen i form af områdesekretærer ikke reduceres i kapacitet ifbm., at de foreslås samlet under forvaltningen.

Der redegøres i overordnede træk i høringssvarnotatet for, at der ikke er nogen intention om at reducere den administrative understøttelse af institutionsledelse ift. nuværende kapacitet. Og at der vil være en proces efter beslutningen om en ny ledelsesstruktur, hvor såvel områdesekretærer og institutionsledere inddrages i den endelig model for administrativ servicering af institutionerne.

- Alle nuværende ledere bør afskediges og søge stilling som leder på ny.

Forvaltningen kan ikke anbefale dette, hverken ansættelsesretligt eller praktisk. Der foreslås en proces med ledelsesevaluering i starten af 2022 blandt medarbejderne, og sideløbende særskilt dialogproces med forældrebestyrelserne i de enkelte dagtilbud.

- Der bør ikke ændres i tildelingsmodellen i ydertimer for institutioner med lang åbningstid.

Forvaltningen skal bemærke, at den i høringsmaterialet foreslåede tilpasning ikke er en nødvendig, integreret del af ny ledelsesstruktur, og derfor kan forslaget fravælges politisk uden konsekvens for en gennemførelse af en ny ledelsesstruktur, og evt. behandles ifbm. budget 2022

- Beregningen af tildelt ledelsestid bør ske på baggrund af ”børneenheder”, således at forskellige børnegrupper vægtes forskelligt ift. resursetildelingen og tilknyttede opgaver

"Børneenheder” er begreb fra budgettildelingen, hvor et vuggestuebarn tæller for 2 enheder, et børnehavebarn for 1 enhed og et barn i specialgruppe for 4,2 enheder. Forvaltningen finder, at det vil være relevant at overveje dette forslag nærmere på baggrund af konkrete beregninger inden for den samme økonomiske ramme. Forvaltningen anerkender således, at ”børneenheder” godt kan være et mere præcist mål for ledelsesbelastning end det ”rene” børnetal i institutionerne. Det vil være muligt at beslutte den ny ledelsesstruktur uden at tage endelig stilling til modellen for fordeling af rammen for ledelsestid mellem institutionerne. Beregninger baseres på børneenheder vil kunne forelægge til politisk behandling i juni, såfremt dette besluttes politisk.

Styrelsesvedtægter

Der er udarbejdet forslag til nye styrelsesvedtægter for dagtilbud, hvor rammer for disse er konsekvensrettet til en ledelsesstruktur med selvstændig institutionsledelse. Såfremt den ny model for ledelsesstruktur vedtages, skal nye styrelsesvedtægter vedtages med henblik på at skabe mulighed for nyvalg til forældrebestyrelsen for de enkelte institutioner med virkning fra 1. september 2021. Forslag til styrelsesvedtægter er vedhæftet som bilag.

Overgangsordning – Økonomiske styringprincipper

Der er vedlagt et bilag, der beskriver et forslag til økonomiske styringsprincipper for overgangen til ny ledelsesstruktur. Dette inkluderer:

• Styringsprincipper fra perioden, hvor forslaget er vedtaget, til 1. september, hvor ny struktur opstartes
• Styringsprincipper fra perioden 1. september – 31. december, hvor ny struktur implementeres i et igangværende regnskabsår
• Princip for overførsel af driftsregnskab for dagtilbudsområdet fra 2021 til 2022.

Forvaltningen anbefaler, at der ikke bliver overført over-/underskud fra 2021 til 2022 i daginstitutionerne, men at alle selvstændige institutioner starter på ny fra budget 2022. Dette forslag skal ses i sammenhæng med de foreslåede styringsprincipper for 2021, hvor det selvstændige økonomiske handlerum for områdeledelsen/institutionsledelsen foreslås begrænset i forhold til visse dispositioner, som skal godkendes i forvaltningen.

Det skal bemærkes, at der er stor forskel på, hvilke overskud/underskud der er overført fra 2020 til 2021 i de nuværende tre dagtilbudsområder, hvor område Nordstevns havde et betydeligt mindreforburg, mens de to andre områder havde et væsentligt merforbrug.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser ved ny ledelsesstruktur pr. 1. september 2021:

Herudover kommer eventuelle engangsudgifter. I 2021 foreslås det samlet at afsætte 0,5 mio. kr., heraf 413.000 kr. til engangsudgifter. Eventuelle afvigelser i forhold til engangsudgifter medtages i budgetopfølgningerne.

Ressourcetildeling

I overgangsperioden frem til budget 2022 skal der træffes beslutning om endelig ressourcetildelingsmodel fra 1. januar 2022. Herudover eventuel overgangsordning i forhold til lønsummer i de enkelte institutioner, idet der kan være en skævvridning for nuværende ansatte i forhold den gennemsnitlige lønsum.

Der skal dertil tages stilling til, hvorledes vi styringsmæssigt skal forholde os, hvis en enkelt institution bliver ramt af strukturelle forhold, der medfører et underskud, som institutionslederen ikke kan undgå (fx langtidssygdom, barsler, pludselig udmeldinger, mindre børnetilgang en forventet). Det skal defineres, om der forventes, at dette skal indhentes i den enkelte daginstitution ved lavere normering/kvalitet i perioden, indtil underskud er indhentet, om det skal adresseres ifbm. politisk stillingtagen til overførsler af driftsregnskaber, eller om der skal oprettes en central pulje, finansieret ved reduktion i direkte tildeling til daginstitutionerne, som forvaltningen kan udmønte til daginstitutionerne, der i et givent år er særligt hårdt ramt af strukturelle forhold, der medfører merforbrug. Forvaltningen vil indhente input til økonomisk styringsmodel fra andre kommuner, der har selvstændig institutionsledelse.

Der vil for ovenstående forhold blive fremlagt særskilt sag i efteråret 2021.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i 2021 og 2022 , idet 2 mio. kr. fra anlægsbudgettet til skolereform 2015-2021 (afsat i budget 2021) kan finansiere merudgifterne i disse år til selvstændig ledelse, samt yde et delvist finansieringsbidrag i 2023.

I 2023 medtages 690.000 kr. og fra 2024 medtages 1.095.000 kr. i budget 2022, som en ændring inden for vedtaget service.

Udmøntning af afsatte anlægsmidler

I forbindelse med vedtagelse af Budget 2021, blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2021 og 0,5 mio. kr. i 2022. Udvalget skal tilkendegive, hvordan de afsatte ressourcer skal anvendes. Forvaltningen har på den baggrund gennemgået bygningerne og udarbejdet en liste, som viser, hvilke renoveringsopgaver, der bør prioriteres ud fra en byggefaglig og forretningsmæssig vurdering (Se bilag 1).

Køkkenfaciliter

Det fremgår bilag 1, at forvaltningen vurderer en renovering af køkkenet som ’Kritisk’. Dels fordi køkkenet i kombination med værelserne, udgør ”hjertet” af vandrerhjemmet og skaber afledt omsætning og overnatninger også uden for højsæsonen. Køkkenet og hvidevarer er slidt og standarden lever ikke op til nutidige krav for produktionskøkkener i forhold til ventilation og mulighed for rengøring. Renoveringen af køkkenet på vandrerhjemmet skal ses i sammenhæng med etablering af et anretterkøkken i den nye Stevnshal. Såfremt begge køkkener indgår i en fælles forpagtning, vil et nyt produktionskøkken på vandrerhjemmet skabe en række stordriftsfordele for en kommende forpagter. Det er vurderingen, at et renoveret køkken minimum bør kunne betjene 100 gæster. Renoveringen vuderes at koste 0,8 mio. kr. Forvaltningen har igangsat indhentning af et konkret tilbud på renovering for at komme estimatet nærmere.

Det anbefales at etablering af det nye køkken sker i tæt samarbejde med den kommende forpagter, så der tages højde for eventuelle individuelle ønsker og tilpasninger.

Øvrige renoveringer

På baggrund af den bygningsmæssige gennemgang fremgår det, at yderligere tiltag kunne prioriteret højt. Det gælder især etableringen af ventilationssystem i kombination med fx varmepumper samt modernisering af flere af badeværelserme. Vandrerhjemmet oplever allerede i dag til tider dårligt indeklima og lugtgener, hvilket sandsynligvis skyldes, at der kun er etableret udsugning, som også resulterer i et relativt stort varmetab. Endelig er der påpeget en række renoveringer eller nyetableringer, som også kan prioriteres. Herunder fx energirenoveringer, etablere flere hytter eller udvidelser af mere funktionel eller æstetisk karakter.

Forpagtningsafgift

Danhostel oplyser, at det er normal praksis at forpagtningsafgiften fastsættes som en procentsandel af den genererede omsætning på overnatning og forplejning. Kommunen kan dog ikke frit fastsætte forpagtningsafgiften, da der ud fra gældende lovgivning ikke kan ydes kommunal støtte til vandrerhjem med tilknyttet restaurationsvirksomhed. Forpagtningsprocenten bør derfor tage udgangspunkt i bortforpagterens udgifter til bygningsdrift fx forsikring, skatter og udgifter til bygningsvedligeholdelse.

Forvaltningen anbefaler på baggrund af ovenstående at forpagtningsafgiften:

1. fastsættes som en procentandel af omsætning genereret på overnatning og forplejning
2. der sættes et minimum og et maximum for forpagtningsafgiften, der er baseret på de kommunale udgifter til bygningsvedligehold, forsikringer og skatter baseret på 3 historiske år
3. at afregningen af forpagtningsafgiften sker kvartalsvis

På baggrund af ovenstående principper vil forvaltningen beregne den endelige forpagtningsprocent, som vil fremgå af forpagtningsaftalen.

Rammer og vilkår

Det forudsættes, at vandrerhjemmet fortsat skal drives i regi af Danhostel. Medlemskabet giver en række medlemsfordele i forhold til markedsføring og drift af bookingsystem, hjemmeside, samt krav til best practice jf. bilag 3. Danhostelkæden arbejder derudover i dag med at implementere FNs verdensmål og har udarbejdet et manifest og handlingsplan for, hvordan kædens vandrerhjem skal arbejde med verdensmålene. Dette vil også omfatte Store Heddinge Vandrerhjem. På Danhostels hjemmeside kan man se hvor langt man er i implementeringen for hvert mål. Se bilag 3 s. 2.

Udbudsannonce

Af bilag 4 ses udkastet til udbudsannoncen efter en kommende forpagter af Vandrerhjemmet og køkkenet i den nye Stevnshal. I annoncen er der lagt vægt på, at en kommende forpagter skal have en række specifikke kvalifikationer såsom relevant erfaring med overnatning og køkkendrift. Derudover erfaring med servicering af gæster ved en turismedestination, gode sprogkundskaber samt evner til at formidle og samarbejde med andre aktører. Derudover skal forpagteren kunne servicere både gæsterne på vandrerhjemmet og foreningslivet i den nye Stevnshal, i både dag og aftentimerne samt i weekender.

Ved tildeling af forpagtningen, vil der blive lagt vægt på ansøgerens personlige og økonomiske forhold, samt ansøgers vision og forretningsplan for driften af Store Heddinge Vandrerhjem.

Tidsplan

På baggrund af udvalgets anbefalinger frigives anlægsmidlerne til renoveringen. Dermed kan renoveringen påbegyndes, så snart der er fundet en ny forpagter. Ansøgningsfristen sættes til 1. september og forpagteren vælges inden 1. oktober. Renovering af køkkenet gennemføres i fjerde kvartal, og forpagtningen træder i kraft 1. januar 2022.

Frigivelse af anlægmidler

For at en renovering af Store Hedddinge Vandrerhjems bygninger og faciliteter kan igangsættes, er det nødvendigt at frigive anlægsmidlerne til projekt Store Heddinge Vandrerhjem. Der er i Budget 2021 afsat i alt 1,0 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. i år 2021 og 0,5 mio. kr. i år 2022. Frigivelsen sker på baggrund af AET's anbefalinger jf. indstillingspunkt nr. 1.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til renovering af Store Heddinge Vandrerhjem, fordelt med 500.000 kr. i 2021 og 500.000 kr. i 2022. Bevillingerne bliver finansieret af de afsatte rådighedsbeløb.

Parallelt med at finde ny forpagter forestår proces omkring og afklaring af, hvorvidt der skal ske virksomhedsoverdragelse af det nuværende faste personale på vandrerhjemmet.

Stevns Kommune har den 23. april 2021 modtaget tilsynsudtalelse om sagsindsigt og journaliseringspligt på baggrund af kommunalbestyrelsesmedlem Sejer Folke Henriksens henvendelse til Ankestyrelsen af 13. august 2020.

Ankestyrelsen beder kommunalbestyrelsen om inden to måneder at oplyse, hvad deres udtalelse giver kommunen anledning til.

Ankestyrelsens udtalelse handler om udlevering og journalisering af dokumenter vedrørende sag om turistbussen "Klintebussen" i forbindelse med kommunalbestyrelsesmedlem Sejer Folke Henriksens anmodning om sagsindsigt den 19. juni 2020.

Ankestyrelsen vurderer, at Stevns Kommune i den konkrete sag ikke har overholdt reglerne om journaliseringspligt. Ligeledes vurderer Ankestyrelsen, at såfremt Stevns Kommune havde overholdt reglerne om journaliseringspligt, ville kommunen have været forpligtet til at give Sejer Folke Henriksen sagsindsigt i de ikke journaliserede dokumenter.

I Stevns Kommune journaliseres der dagligt mange hundrede dokumenter, og ledelsen har generelt et indtryk af, at organisationen gør en stor indsats for at sikre, at journaliseringspligten både via forvaltningsloven og offentlighedsloven overholdes. Den modtagne tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen bekræfter dog fortsat vigtigheden i, at der løbende i organisationen sikres det nødvendige kendskab til lovgivningen. Ledelsen vil derfor fortsat planlægge kursusforløb, hvor der arbejdes med kompetenceløft indenfor bl.a. journalisering, men også notatpligt og det at skrive korrekte afgørelser.

I forhold til den aktuelle sag beklager ledelsen, at der ikke har været journaliseret korrekt, hvilket medførte at kommunalbestyrelsesmedlem Sejer Folke Henriksen i forbindelse med sin sagsindsigt i juni 2020 ikke modtog alle dokumenter. Journaliseringen er nu tilrettet, således at de tre tilbud foreligger i tre selvstændige dokumenter og ikke kun i et samlet.

Administrationen har udfærdiget udkast til svar på Ankestyrelsens udtalelse. Udkast til svar forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Offentlighedsloven

Mange virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Samtidig har mange udsatte og sårbare grupper gennemlevet en tid under COVID-19, hvor social isolation har præget hverdagen.

Med Aftale om Finansloven for 2021 er der afsat 750 mio. kr. i 2021 til at understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien, der har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19.

Kommunernes andel af midlerne udgør 171,7 mio. kr., hvilket svarer til ca. 670.000 kr. for Stevns Kommune.

Målgruppen er ældre, udsatte borgere og borgere med handicap, som vil kunne deltage i aktiviteter på forskellige præmisser. Nogle vil kunne gøre brug af kultur- og oplevelsestilbud ude i samfundet, mens deltagelsen for andre vil kræve, at tilbuddet kommer til dem på eksempelvis et botilbud eller plejehjem. Aktiviteterne kan derfor både være i form af aktiviteter uden for tilbuddet, som eksempelvis udflugter til kulturaktiviteter, oplevelser og ferieaktiviteter, og i form af arrangementer på tilbuddene, som eksempelvis koncerter, foredrag og fællesspisningsaktiviteter med invitation af ekstern oplevelsesaktør.

Inden for servicelovens og kommunalfuldmagtens rammer beslutter kommunen selv, hvordan midlerne konkret skal udmøntes, herunder hvilke aktører og aktiviteter, sådan at de på bedste vis matcher de lokale forhold.

I Stevns Kommune foreslås midlerne fordelt forholdsmæssigt på baggrund af optælling af antal beboere i plejecentre og brugere af dagcentre som den ene hovedmålgruppe, og beboere i botilbud, borgere med støtteforanstaltninger samt brugere af væresteder som den anden hovedmålgruppe.

Fordelingen af tilskuddet på 670.000 kr. vil efter disse principper være henholdsvis 375.000 kr. til Ældreområdet og 295.000 kr. til Handicap og Psykiatri.

For at midlerne kan komme ud til oplevelsesindustrien og borgerne hurtigst muligt, lægger Social- og Ældreministeriet vægt på, at midlerne udmøntes så ubureaukratisk som muligt. Desuden lægges vægt på at midlerne bidrager til at styrke samarbejder mellem kommunen og den private oplevelsessektor - også i tiden efter COVID-19.

KL og Socialstyrelsen gennemfører i begyndelsen af 2022 en overordnet opfølgning, der beskriver kommunernes udmøntning af tilskuddet, herunder hvilke typer af aktører i oplevelsesindustrien, der har været samarbejde med, hvilket typer aktiviteter, der er gennemført og hvilke målgrupper, der har fået gavn af midlerne. Derved følges op på, om midlerne er udmøntet til formålet uden at pålægge kommunerne en administrativ tung opfølgning.

Sagen medfører en udgiftsbevilling på 670.000 kr., som finansieres ved forbrug af kassebeholdningen. Kommunen kompenseres ved et forhøjet bloktilskud ved midtvejsreguleringen i 2021, som medfører en forhøjelse af kassebeholdningen i 4. kvartal 2021. Netto medfører det derfor ingen ændring i kassebeholdningen.

Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre har fremsendt følgende sagsfremstilling:

Motivering:

Den seneste tid er der blevet rejst kritik af arbejdsforholdene i Nemlig.com, og flere kommuner har valgt at stoppe eller sætte samarbejdet på pause med henvisning til, at Nemlig.com ikke lever op til sociale klausuler om social dumping.

Efter forespørgsel, er det blevet oplyst, at Stevns Kommune har en samarbejdsaftale med Nemlig.com, som er blevet benyttet i et begrænset omfang svarende til omkring 30.000 kr. det seneste år.

Vi mener, at Stevns Kommune bør gøre sit bedste for fremme ordentlige arbejdsforhold - også gennem de samarbejdsaftaler og partnerskaber, vi indgår i. FN’s Verdensmål nummer 8 sætter endvidere fokus på anstændige jobs, hvilket vi ikke finder ikke er foreneligt med social dumping o.lign. kritisable arbejdsforhold.

I øjeblikket er København ved at lave en undersøgelse af forholdene.

Ikke oplyst.

Nyt i sagen efter mødet i ØU den 18. maj 2021

Revideret udkast til høringssvar er vedlagt som bilag jf. beslutning i ØU den 18. maj 2021. Af det reviderede udkast til høringssvar fremgår det, at Stevns Kommune ønsker at bevare alle 29 timer på Stevns og herudover er konsekvenserne for borgerne, hvis tilbuddet flyttes, blevet fremhævet og uddybet.

Oprindelig sagsfremstilling
Fællessekretariatet for Fysioterapi i Region Sjælland har modtaget en ansøgning fra ridefysioterapeut Mette Birk Gleisner om flytning af hendes fulde kapacitet fra Stevns Kommune til Ringsted Kommune (på nuværende tidspunkt ridefysioterapi ca. 29 timer ugentligt), som med denne ansøgning fremover vil skulle praktiseres i Ringsted Kommune.

Ridefysioterapeut Mette Birk Gleisner ønsker at flytte sin kapacitet fra Ridecenter Strålen, Magleby 11, 4671 Strøby beliggende i Stevns Kommune – til Karuplund Ridecenter på adressen Egemosevej 1, 4174 Jystrup Midtsjælland beliggende i Ringsted Kommune.

I gældende Praksisplan for fysioterapi 2016 fremgår det, at ændring i kapacitet og eventuel flytning af kapacitet skal sendes til høring i de involverede kommuner samt repræsentant for fysioterapeuterne i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi.

På den baggrund høres Ringsted og Stevns Kommune om eventuelle bemærkninger til Mette Birk Gleisners ansøgning om flytning. Repræsentant for fysioterapeuterne i Samarbejdsudvalget for fysioterapi vil endvidere blive hørt.

Udover høring af de involverede parter afhænger endelig godkendelse af flytning for Mette Birk Gleisner af en efterfølgende godkendelse af Karuplund Ridecenter til ridefysioterapi, jf. gældende regler i overenskomsten. Mette Birk Gleisner vil således først kunne opstarte med at praktisere i Jystrup efter endelig godkendelse af Karuplund Ridecenter.

Praksisplan for 2021 er vedhæftet som bilag. Der fremgår afsnit om ridefysioterapi på side 19-22, herunder kort og adresser over rideskoler.

Oversigt over kommunernes udgifter til ridefysioterapi fremgår i bilagsoversigten side 42-53.

Der er høringsfrist d. 31. maj 2021.

Det foreslås, at Stevns Kommune afgiver følgende bemærkninger som led i høringen:

Ved dialog med Heidi Andersen, ejer af Ridecenter Strålen i Magleby, oplyser Heidi Andersen, at de vil være meget kede af, hvis alle de timer, som Mette Birk Gleisner leverer på Strålen i dag, skal flyttes til Ringsted.

Ridecenter Strålen vil meget gerne fortsat kunne levere et godt tilbud til Stevns, Køges og Faxes borgere. Og de har de instruktører ansat, som der skal til.

For nuværende har Ridecenter Strålen 68 aktive borgere fra Stevns, og 73 fra Køge og Faxe, som deltager i ridefysioterapi. Det svarer til, at der skal leveres 20 timers ridefysioterapi om ugen. Det er et eftertragtet tilbud, og der er venteliste til tilbuddet på Ridecenter Strålen.

Når man ser på kortet over de øvrige ridecentre i regionen, som tilbyder ridefysioterapi, så kan man se, at Stevns Kommunes borgere vil få langt til nærmeste rideklub, hvis tilbuddet på Strålen lukkes ned. De nærmeste ridecentre ligger i Næstved, Lejre og Greve. Den lange transport kan være så anstrengende for borgerne, som er særligt sårbare, at de vil have færre kræfter til selve ridefysioterapien. Ligesom det formentligt vil betyde, at nogen slet ikke vil tage imod tilbuddet med ringere rehabilitering til følge.

Stevns Kommune anbefaler derfor, at Mette Birk Gleisner kun flytter 9 timer om ugen til Ringsted og bevarer de sidste 20 timer om ugen på Ridecenter Strålen i Stevns Kommune.

Ikke relevant for sagen.

Udsatterådet har afholdt 4 ordinære møder i 2020, hvor rådet, udover den almindelige gensidige orientering, har arbejdet med områderne autisme, hjemløshed, sårbare familier og boligproblematikker. Udsatterådet, som fortsat er relativt nyt, har fået etableret et godt samarbejde både imellem rådets egne medlemmer, men også med forvaltningen, SSU og AET.

Udsatterådet har været udfordret på flere punkter i 2020. Siden maj måned har Udsatterådet været underbemandet, da to repræsentanter fra Mænds Mødesteder valgte at træde ud af rådet. Det er nu fundet et nyt medlem, som KB skal godkende under et andet punkt på denne dagsorden. Udsatterådet og forvaltningen er fortsat i gang med at finde medlemmer til de 3 ledige pladser, så rådet kan blive fuldtalligt.

Derudover har corona også betydet, at Udsatterådet´s arbejde har været ret begrænset i 2020. Alle rådets medlemmer håber, at dette ændrer sig i 2021 - hvor der forhåbentlig også kommer nye medlemmer og dermed nye friske kræfter til at løfte opgaverne.

Ikke relevant for sagen.

Teknik & Miljø har modtaget en anmodning om at udarbejde lokalplan og kommuneplantillæg, som gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på en del af matr. 52p Strøby by, Strøby. Området ligger ud til Stevnsvejen i den nordlige del af Strøby.

Ansøgningen

Ak83 arkitekter a/s har på vegne af Dagligbrugsen i Strøby anmodet om at få udarbejdet plangrundlag, som gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på ca. 1200 m² med tilhørende varegård og parkeringspladser i den nordlige del af Strøby lige udenfor bygrænsen. Området udgør et areal på ca. 11.860 m², men den endelige afgrænsning af lokalplanområdet er endnu ikke fastlagt.

Den samfundsmæssige udvikling har gjort rammerne for den nuværende butik utidssvarende. Den eksisterende butik er på omkring 700 m². Brugsforeningen ønsker at blive i Strøby, og et nybyggeri på en ny lokation vil kunne sikre butikkens fremtid. Den eksisterende hovedbygning for DagliBrugsen ønsker foreningen af føre tilbage til sit oprindelige udtryk, som et tidstypisk hus på Strøby Bygade og indrette til boliger. Tilbygningen bagtil rives ned, og der ønskes etableret rækkehuse i sammenhæng med de eksisterende rækkehuse, som foreningen også ejer. Dette vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for området.

Plangrundlag

Området ligger i landzone, som fastlægger områdets anvendelse til landbrugsformål. Strøby ligger i byzone og er i kommuneplanen udpeget som "øvrige byer". Strøby er omfattet af rammeområde 7B1 som fastlægger områdets anvendelse til landsbyformål, boliger, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning. Bruttoetagearealet til detailhandel i centerområdet må ikke overstige 3.000m². Dagligvarebutikker må ikke være større end 750m². Grænsen for størrelsen på dagligvarebutikker forventes at blive hævet til 1200 m² med vedtagelse af Kommuneplan 2021. Med vedtagelse af lokalplanen overgår området til byzone.

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger området til centerformål, og detailhandelsområdet for Strøby skal samtidig udvides. Dette kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, samt at Erhvervsstyrelsen godkender udvidelsen. Der har i 2020 været en indledende dialog med Erhvervsstyrelsen. Inden der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, skal der foretages en offentlig høring på 4 uger, hvor der indkaldes til ideer og forslag til planlægningen.

Området ligger indenfor flere udpegninger i kommuneplanen. Herunder særlige landskabelige interesser, større sammenhængende landskaber, kystnærhedszonen samt kulturmiljø.

Den endelige lokalplanafgrænsning samt placering af bygning, parkeringsanlæg og beplantning skal fastlægges under hensyntagen til bindingerne i kommuneplanen, herunder især udsigten ud over Tryggevælde Ådal, naboerne samt dialogen med Erhvervsstyrelsen.

Vejadgang til området vil ske fra Stevnsvejen og kræve flytning af 1-2 busstopsteder, en udvidelse af vejen samt ombygning af eksisterende helleanlæg. Om det er nødvendigt at flytte begge busstopsteder er endnu ikke afklaret og afhænger af det konkrete vejprojekt. Udgifter til flytning af busstoppesteder, udvidelse af vejen og ombygning af eksisterende helleanlæg afholdes af bygherre.

Området er ikke omfattet af Stevns Kommunes spildevandplan. En udbygning af området kræver således, at der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

Restaurant Udsigten, Kystvejen 240, har søgt om tilladelse til at etablere en offentlig tilgængelig badebro på 3 m i bredden. Fordi ansøger er blevet oplyst om Stevns Kommunes hidtidige praksis med kun at give tilladelse til badebroer med en maksimal bredde på 1,6 m, har ansøger som alternativ søgt om tilladelse til en 1,6 m bred badebro.

Se de to ansøgninger og notat med sammenligning af de to badebroer i bilag.

Ansøger skriver, at formålet med badebroen er at skabe et oplevelsessted på dette kendte samlingssted, hvor der altid har været samlet mange mennesker. Ansøger ønsker tilladelse til den 3 m brede badebro, da den vil give god mulighed for personer kan passere hinanden, så man ikke behøver at blive nervøs for at blive skubbet i vandet.

Ansøger ønsker at etablere en badebro i år, og derfor søges der om tilladelse til en badebro. Sideløbende er ansøger i gang med at undersøge mulighederne for en cirkulær oplevelsesbro.

Ansøgningerne har været offentliggjort og sendt i høring. Der er indkommet to høringssvar. Det ene høringssvar taler for en bred badebro. Det andet høringssvar forholder sig neutralt til ansøgningerne om en badebro, men er mod en oplevelsesbro. Se bilag.

Hidtidig praksis og retningslinjer for badebroer

Stevns Kommunes retningslinjer for badebroer blev vedtaget i juni 2009. Se bilag.

Jævnfør retningslinjerne vil der som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til en badebro, hvis der i forvejen findes en offentlig tilgængelig bro inden for 150 m. I den konkrete sag vurderer Teknik & Miljø, at der kan gives tilladelse, selvom nærmeste badebro (Lensgården Grundejerforening) kun er 110 m væk. Teknik & Miljø lægger blandt andet vægt på de gode parkeringsforhold og afstanden fra badebroen til de nærmeste huse.

Stevns Kommune har ikke fastsat retningslinjer for bredden af en badebro. Vores praksis har dog hidtil været, at vi i tilladelser til private badebroer har fastsat krav om en max-bredde på 1,0-1,2 m, og i tilladelser til offentlige badebroer har fastsat krav om en max-bredde på 1,2-1,6 m. Mange kommuner, heriblandt Slagelse og Vordingborg, har fastsat en maksimal bredde på 1,5 m for badebroer.

Stevns Kommune måler badevandskvaliteten i løbet af sommeren på 9 badestrande. På flere af strandene er der offentlig tilgængelige badebroer med max-bredder på 1,6 m (og eventuelt med platform yderst).

Badebro elle rekreativt anlæg på søterritoriet

Lovgivningen på området skelner mellem badebroer og rekreative anlæg på søterritoriet. En badebro er en adgangsvej for at komme ud at bade, typisk for at komme over en bræmme med tang eller rullesten. En bro bliver til et rekreativt anlæg på søterritoriet, hvis det primære formål ikke er adgangsvej til badning, men fx er en bro som er tænkt til at opholde sig på, gå en tur, opleve havet, osv. Det er formålet med broen, der afgør, om en bro er en badebro eller en "promenadebro".

Stevns Kommune er myndighed på badebroer. Kystdirektoratet er myndighed på rekreative anlæg på søterritoriet.

Badebroers størrelse

For mange år siden var badebroer typisk temmelig smalle broer, ofte bestående af to brædder i bredden, understøttet af nogle skæve rafter – og med fantastisk mulighed for at falde i vandet! Siden blev badebroer i 60 cm og 80 cm i bredden meget almindelige – og i dag produceres der badebroer i standardbredder på 0,8 m, 1,2 m, 1,4 m, 1,6 m, 2,2 m – og bredere broer på 3,5 og 5 m. Hvor de helt brede broer dog ofte er flydebroer, som også bruges som bådebroer for vandsport.

Faglig vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der på helt særlige lokationer med mange badegæster kan være behov for en badebro, der er bredere end vores hidtidige praksis på 1,6 m. Det vil typisk være i forbindelse med populære badestrande med gode parkeringsforhold og rigtig mange badende.

Området ud for Kystvejen 240 kan måske med tiden blive en populær badestrand, og derfor bør det overvejes på sigt at måle badevandskvaliteten i sommerhalvåret (årlig driftsudgift ca. 20.000 kr.).

Stevns Kommune kan kun give tilladelse til badebroer. Hvis broens formål mere er ”oplevelse” end ”badning”, så er det Kystdirektoratet som er myndighed.

Det er Kystdirektoratet som er klageinstans i forhold til kommunens afgørelse efter bekendtgørelsen om både- og badebroer.

Præcedens

I fald at udvalget træffer beslutning om, at badebroen ud for Restaurant Udsigten kan være 3 m bred, vil det kunne skabe præcedens for brede badebroer ud for tilsvarende turismedestinationer/traktørsteder med gode parkeringsforhold og mange badegæster. For at få præciseret hvor beslutningen skaber præcedens - og hvor den ikke gør - så bør de 12 år gamle retningslinjer revideres med henblik på vedtagelse af et nyt administrationsgrundlag for badebroer.

Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, BEK nr 232 af 12/03/2007, udstedt med hjemmel i kystbeskyttelsesloven.

Stevns Kommunes administrationsgrundlag for badebroer (administrationsgrundlag på stevns.dk)

Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

Kommunalbestyrelsens møder er normalt åbne for offentligheden. Dette er imidlertid ikke muligt i disse Corona-tider. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at det indtil videre er muligt at fremsende sine spørgsmål skriftligt til Kommunalbestyrelsen helt frem til kl. 12:00 samme dag, som mødet afholdes. Sendes til kommunens hovedpostkasse – på mail eller fysisk. Spørgsmålene bliver læst op i salen, og besvaret på normal vis af borgmesteren eller andre politikere.

Oprindelig sagsfremstilling:

Retningslinjer for spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder:

1. Spørgetid afholdes i forlængelse af Kommunalbestyrelsens åbne del.
2. Spørgetiden har en samlet varighed på maksimalt 15 minutter med borgmesteren som ordstyrer.
3. Du skal have bopæl (folkeregisteradresse), bolig eller virksomhed i Stevns Kommune, hvis du ønsker at stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
4. Inden du stiller dit spørgsmål, skal du oplyse navn og (nærmeste) by.
5. Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold i Stevns Kommune.
6. Der kan ikke behandles sager i Kommunalbestyrelsens spørgetid, som vedrører personfølsomme oplysninger.
7. Borgmesteren kan i særlige tilfælde henvise til administrationen for besvarelse af spørgsmålet.
8. Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være borgmesteren i hænde 14 dage forud for mødet. Det forudsættes, at du er til stede, når dit spørgsmål besvares.
9. Spørgsmålet kan alene stilles til Kommunalbestyrelsen, ikke til enkelte partier eller til de enkelte medlemmer - og det besvares af borgmesteren eller af den, borgmesteren udpeger til det, såfremt den pågældende ønsker at svare.
10. Efter afgivelse af svar på det/de stillede spørgsmål, kan andre kommunalbestyrelsesmedlemmer afgive kortfattede bemærkninger eller svar. Kortfattede bemærkning er én pr. parti.
11. Hvis dit spørgsmål ikke kan besvares på selve kommunalbestyrelsesmødet, kan det aftales, at der gives svar hurtigst muligt efter mødet.

Retningslinjerne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2019.