Dagsordener og referater

Her finder du alle åbne dagsordner og referater fra Kommunalbestyrelse, fagudvalg, kommissioner, råd og nævn.

Du kan søge på enkelte udvalg eller på referater fra en bestemt periode. 

Vi har referater fra:

Se kommende møder

Følg med i det politiske arbejde og få overblik over de politiske møder i Stevns Kommunes mødekalender.

Politisk mødekalender 2022 (pdf)

Politisk mødekalender 2023 (pdf)

Find dagsorden eller referat ved at sortere på udvalg

Referat

Onsdag d. 2 november 2022, kl. 15:00
MødestedEgehavens mødelokale
UdvalgSocial og Sundhed
Bemærkninger
Afbud fra Martin Henriksen (løsgænger)

Resume

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Udvalget godkender dagsordenen.

Resume

Udvalget for Social og Sundhed og Stevns Frivillighedscenter afholder deres årlige dialogmøde. Som del af dialogmødet drøftes forlængelse af samarbejdsaftalen mellem Stevns Kommune og Stevns Frivillighedscenter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at:

  1. Orienteringen og dialogen tages til efterretning.
  2. Udkast til revideret samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Stevns Frivillighedscenter drøftes.

Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Ad 1.

Udvalget tager orienteringen til efterretning.


Ad 2.

Udkastet til revideret samarbejdsaftale blev drøftet. Det skal fremgå af aftalen, at handleplanen er en del af materialet til dialogmødet.



Sagens gang

Social og Sundhed

Beskrivelse af sagen

Baggrunden for det årlige dialogmøde er at styrke samarbejdet mellem Stevns Kommune og Stevns Frivillighedscenter. Desuden skal forlængelse af samarbejdsaftalen, som blev indgået i januar 2021 og løber til udgangen af 2022, drøftes. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.


Under punktet deltager daglig leder af frvillighedscentret, Lena Bjerrum Bach, og formand for frivillighedscentrets bestyrelse, Johnny Andersen. På dialogmødet vil der være en fælles drøftelse af, hvordan Stevns Frivillighedscenters strategi og delmål og Stevns Kommunes sociale indsatser kan understøtte hinanden og fremme samskabelsen af nye velfærdsløsninger. Årsrapport 2021, Status på Aktiviteter 2022 og Delmål for 2023 er vedlagt, som bilag.


På dialogmødet skal samarbejdsaftalen mellem Stevns Kommune og Stevns Frivillighedscenter også drøftes og evalueres, jvf. at det i aftalen er bestemt at denne skal evalueres på dialogmødet det første år af ny valgperiode. Drøftelserne skal danne grundlag for, at udvalget kan træffe beslutning om en forlængelse af samarbejdsaftalen på mødet den 30. november 2022, da den nuværende aftale udløber ved årets udgang. Udkast til opdateret samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.


Bestyrelsen i Stevns Frivillighedscenter har forud for mødet haft mulighed for at kommentere på udkastet. Forvaltningen har i samarbejde med Frivillighedscentrets bestyrelse og centrets daglige leder vurderet, at samarbejdsaftalen i sin nuværende form fungerer godt. Der lægges derfor ikke op til at udarbejde en helt ny aftale, men derimod til at den eksisterende aftale revideres en lille smule.


På den baggrund fremlægger Stevns Frivillighedscenter og forvaltningen vedlagte oplæg til en revideret samarbejdsaftale. Ændringerne fremgår med rød i vedhæftede og beskrives i det følgende.


Aftaleperioden er blevet opdateret til de næste 2 år, dvs. at aftalen gælder fra 1. januar 2023 til 31. december 2024.


Frivillighedscentrets bestyrelse har følgende input til drøftelserne vedr. samarbejdsaftalen:

  • Stevns Frivillighedscenter holder deres strategimøder i august måned og ønsker at fastholde dette. Der lægges derfor op til at der, i afsnittet om ”Samarbejde og Dialog”, ændres ved at ordet ”forud” bliver ændret til ”inddragelse af” Stevns Frivillighedscenters strategi og delmål.


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser, da tilskud til Stevns Frivillighedscenter fortsætter uændret i 2023 i overensstemmelse med vedtaget budget.

Resume

Fagudvalgene skal behandle budgetopfølgning 2 pr. 31. august 2022, og udvalgets anbefalinger sendes videre til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Budgetopfølgningen er en status på det forventede regnskab for 2022.


Opfølgningen viser samlet set et mindreforbrug på 2,347 mio. kr. vedrørende driften og et mindreforbrug på 4,182 mio. kr. vedrørende anlæg på udvalgets område.


Budgetopfølgningen viser et behov for en negativ tillægsbevilling vedrørende drift på 4,032 mio. kr. og en negativ tillægsbevilling vedrørende anlæg på 0,250 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. udvalget behandler budgetopfølgningen pr. 31. august 2022
  2. udvalgets anbefalinger vil indgå i den samlede sag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Ad 1.

Udvalget behandlede budgetopfølgningen.


Ad 2.

Udvalget sender budgetopfølgningen videre til behandling i økonomiudvalget uden særskilte bemærkninger.

Sagens gang

Social og Sundhed

Beskrivelse af sagen

Budgetopfølgningen pr. 31. august er en status på det forventede regnskab for 2022 vedrørende udvalget for Social og Sundhed. I det omfang der er behov for tillægsbevillinger og omplaceringer, gives de i forbindelse med denne budgetopfølgning.


Budgetopfølgningen indeholder også en opgørelse over merforbrug som følge af corona. Det fremgår således, hvilke forventede budgetafvigelser, der skyldes corona og hvilke der skyldes andre forhold.


Skønnede merudgifter vedrørende ukrainske flygtninge er også indarbejdet i budgetopfølgningen.


Merudgifter til el, varme og brændstof indgår ikke i udvalgets budgetopfølgning. Der udarbejdes et overordnet skøn for hele kommunen, som vil indgå i den samlede sag til Økonomiudvalget.


Drift

Opfølgningen viser et samlet forventet mindreforbrug på 2,347 mio. kr. fordelt på følgende:


  • Merforbrug på rammeaftaler og lønsumsstyring på 1,685 mio. kr.
  • Mindreforbrug på øvrig drift på 7,378 mio. kr.
  • Merforbrug som følge af corona på 3,346 mio. kr.
  • Ingen udgifter vedrørende ukrainske flygtninge


Der forventes overført et underskud på 1,685 mio. kr. til 2023.


Budgetopfølgningen på Udvalget for Social og Sundheds områder viser følgende:


Overførselsudgifter

Der forventes en mindreudgift på 0,017 mio. kr. vedrørende tilskud til merudgifter som følge af handicap.


Serviceudgifter inden for servicerammen

Der forventes en mindreudgift på 2,437 mio. kr., som primært skyldes mindreudgifter på botilbud til voksne handicappede samt merindtægter vedrørende projekter og mellemkommunal betaling på ældreområdet.


Serviceudgifter uden for servicerammen

Der forventes en mindreindtægt på 0,107 mio. kr. vedrørende statsrefusion på særligt dyre borgere som følge af reducerede udgifter på de pågældende borgere.


Anlæg

Vedrørende anlæg forventes samlet set et mindreforbrug på 4,182 mio. kr., som primært skyldes udsættelse af plejebolig-byggeriet Solhaven.

Desuden vurderes det, at det afsatte budget til udskiftning af pakkemaskine i Madservice ikke skal bruges lige nu, hvorfor budgettet lægges i kassen og vurderes på ny, når behovet opstår.


Der forventes overført 3,932 mio. kr. til 2023.


Videre proces

Resultatet af opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgningssag, som behandles på Økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens møder i november. I forbindelse med budgetopfølgningerne skal Økonomiudvalget tage stilling til, om der af hensyn til udviklingen i den samlede økonomi skal iværksættes kompenserende foranstaltninger.


Jf. den økonomiske politik skal tillægsbevillinger så vidt muligt undgås. I modsat fald skal der altid foreslås alternativ finansiering. På serviceudgifter inden for servicerammen overholder de enkelte fagudvalg deres budgetter. Eventuelle overskridelser på de enkelte områder skal finansieres inden for eget budget.


I 2022 er der dog en særlig situation på grund af flere forhold, herunder corona, ukrainske flygtninge samt merudgifter til energi og stigende inflation.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der forventes et mindreforbrug i 2022 på 2,347 mio. kr. vedrørende drift og et mindreforbrug på 4,182 mio. kr. vedrørende anlæg.


Det forventede resultat medfører behov for følgende tillægsbevillinger i 2022:

  • Overførselsområdet: -0,017 mio. kr.
  • Serviceudgifter inden for servicerammen: -7,378 mio. kr.
  • Corona-relaterede udgifter: +3,346 mio. kr.
  • Serviceudgifter uden for servicerammen: +0,107 mio. kr.
  • Anlæg: -0,250 mio. kr.


Der forventes overført underskud på 1,685 mio. kr. til 2023 vedrørende drift og 3,932 mio. kr. vedrørende anlæg.



Resume

Budget 2023 blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 6. oktober 2022. Udvalget for Social og Sundhed skal fastlægge, hvordan den besluttede servicereduktion i hjemmeplejen, svarende til en reduktion på 3 mio. kr., skal udmøntes. Herefter sendes sagen til høring i Ældrerådet og Handicaprådet med henblik på , at sagen kan behandles sagen endeligt på det kommende møde.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at


  1. Udvalget for Social og Sundhed sender revideret kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp i høring i Ældrerådet og Handicaprådet med høringsfrist d. 23. november.


Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


4 medlemmer (A+V+Ø) kan ikke godkende indstillingen.


3 medlemmer (A+V) ønsker, at servicereduktionen udmøntes gennem reduceret tid i pakkerne 3-7. Der udarbejdes en sag til næste udvalgsmøde med de konkrete beregninger. Herefter sendes sagen i høring


1 medlem (Ø) ønsker, at besparelsen annulleres.




Sagens gang

Social og Sundhed

Beskrivelse af sagen

I det nu vedtagne budget for 2023 indgår et balanceforslag, hvor udmøntningen ikke er fastlagt. Det drejer sig om forslaget "Servicereduktion hjemmeplejen - 5 pct.", som er indarbejdet i budgettet med en besparelse på 3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem.


En servicereduktion på 3 mio. kr. svarer til, at der skal leveres 133 færre timer visitereret hjælp pr. uge i Stevns Kommunes hjemmepleje med de forudsætninger, som er indarbejdet i den økonomiske tildelingsmodel for hjemmeplejen.


Forvaltningen kan pege på to hovedmodeller for, hvordan servicereduktionen kan udmøntes:


Servicereduktionen gennem ændret kvalitetsstandard

Kvalitetsstandarden beskriver, hvad der kan tilbydes hjælp til og i nogle tilfælde også omfang/hyppighed af hjælpen. Det sidste er dog ikke hovedreglen, da hjælpen skal visiteres efter en individuel vurdering af behovet for hjælp.


I kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp (godkendt d. 6. april 2022) kan forvaltningen primært pege på følgende ændringer, som kan udmønte en besparelse i den aktuelle størrelsesorden:


Rengøring ændres fra hver 2. til hver 3. uge, hvor den samme tid pr. besøg leveres hver 3. uge i stedet for hver 2. uge.


Der er 3 forskellige rengøringspakker:

- let 30 min. hver 2. uge ændres til 30 min hver 3. uge

- moderat 40 min. hver 2 uge ændres til 40 min. hver 3 uge

- svær 60 min. hver 2. uge ændres til 60 min. hver 3 uge


Forvaltningen anbefaler, at leveret rengøring ændres fra hver 2. til hver 3. uge med fastholdelse af den samme tid pr. besøg, da det i så fald fortsat vil være muligt at nå at gøre godt rent hver gang. Man kan også fastholde at levere rengøring hver 2. uge, og i stedet nedsætte tiden pr. gang, men i så fald kan det blive svært at nå at gøre ordenligt rent på det enkelte besøg hos borgeren. Uanset hvilken model, der vælges, skønnes det at spare 67 timer om ugen i visiteret tid.


Bad ændres fra 1-2 gange om ugen til 1 gang om ugen.


Bad leveres i dag 1-2 gange ugentligt samt efter behov. De fleste borgere, som er visiteret til bad i dag, får leveret bad 2 gange om ugen. Hvis bad ændres til 1 gang om ugen, bør det fastholdes, at hvis der er et særligt behov, så kan man få bad efter behov. Denne ændring skønnes at spare ca. 62 timer om ugen.


Samlet set skønnes de to ændringer at betyde 129 timer færre visiterede timer pr. uge, hvilket er meget tæt på den forudsatte nedgang på 133 timer. Der knytter sig under alle omstændigheder en vis usikkerhed til de to skøn over, hvad ændringerne betyder i antal timer.


Reduceret tid i plejepakkerne

En anden mulighed for at udmønte besparelsen er at nedjustere nogle af plejepakkerne med et antal minutter, så den visiterede tid reduceres svarende til besparelsen på 133 timer. Plejepakkerne er opdelt på følgende måde i dag:


  • Pakke 1 er 75 minutter om ugen
  • Pakke 2 er 185 minutter om ugen
  • Pakke 3 er 285 minutter om ugen
  • Pakke 4 er 420 minutter om ugen
  • Pakke 5 er 570 minutter om ugen
  • Pakke 6 er 850 minutter om ugen
  • Pakke 7 er 1310 minutter om ugen


Det vil ikke være formålstjenligt at nedjustere de mindste pakker, da de ikke indeholder ret meget tid og derfor typisk fyldes helt ud med de visiterede ydelser på hvert besøg. Hvis disse pakker nedjusteres med tid uden, at der ændres konkret i serviceniveauet, så vil disse borgere mange tilfælde i stedet få behov for at blive visiteret til en større pakke, hvilket i givet fald vil øge udgifterne tilsvarende eller mere. Hvis denne udmøntningsmodel vælges, vil forvaltningen derfor anbefale, at tiden reduceres i pakkerne 3-7.


Det er også en mulighed at foretage reduktion i den afsatte tid i rehabiliteringspakkerne. Det er lovpligtigt, at levere rehabilitering til alle borgere, som søger hjælp til personlig pleje eller praktisk bistand. Den rehabiliterende indsats gennemføres op til 12 uger før en endelig beslutning om hjælp træffes. Formålet med dette er at hjælpe borgeren til at få øget sit funktionsniveau igen, så borgeren måske bliver i stand til at klare sig selv igen i stedet for at skulle have hjælp fra kommunen. Får borgerne mindre rehabiliterende indsats, øges risikoen for, at de ikke opnår fuld rehabilitering, hvorved behovet for hjælp øges med en øget udgift til følge. I budget 2022 blev der vedtaget en besparelse på rehabiliteringspakkerne, som er udmøntet i år. Forvaltningen kan ikke anbefale en yderligere besparelse på rehabiliteringspakkerne, da der knytter sig stor usikkerhed til den økonomiske virkning heraf.


Forvaltningens anbefaling

For så vidt angår den sidstnævnte mulighed - reduktion af pakkestørrelserne - er der den ulempe, at det for den enkelte medarbejder, som skal levere hjælpen, er mindre tydeligt, hvad ændringen i serviceniveauet indebærer. Det indebærer risiko for et større oplevet arbejdspres, og/eller at der bliver arbejdet mindre med den rehabiliterende tilgang som led i hjælpen, fordi medarbejderne bestræber sig på at levere de samme ydelser på mindre tid. Det vil sige, at de kan komme til at gøre tingene mere for borgerne end med borgerne. Det sidstnævnte kan i sidste ende føre til, at borgerne hurtigere mister funktionsniveau med et hurtigere øget behov for hjælp til følge.


Det er derfor samlet set forvaltningens anbefaling, at servicereduktionen udmøntes gennem den foreslåede ændring i kvalitetsstandarden, hvor der ændres i serviceniveau for rengøring og bad. Årsagen til, at der peges på disse to konkrete områder i kvalitetsstandarden er dels, at det fagligt set vurderes forsvarligt at reducere servicen her, og dels at en reduktion i timetallet i det forudsatte omfang nødvendigvis må rette sig mod områder, hvor der er et vis volumen af anvendt tid.


Det vil også være muligt at kombinere de to modeller for udmøntning, fx ved at fravælge en af de to foreslåede ændringer i kvalitetsstandarden, og udmønte den resterende del gennem ændret størrelse af plejepakkerne.


Såfremt det besluttes at udmønte servicereduktionen gennem kvalitetsstandarden, kan det vedlagte udkast til ændret kvalitetsstandard for personlig pleje og bistand, hvor forslagene om besparelse på rengøring og bad er skrevet ind, sendes i høring i ældrerådet og handicaprådet (ændringerne er fremhævet med gult. Der er derudover foretaget mindre tilpasninger i teksten for at gøre den tydeligere).


Såfremt det besluttes at udmønte helt eller delvist gennem reduceret tid i plejepakkerne, vil forvaltningen skulle foretage yderligere beregninger for estimere præcist, hvor mange minutter de forskellige pakker skal reduceres med, som kan fremlægges på næste udvalgsmøde.


Udgiftsvirkning i 2023

For så vidt angår budgetvirkningen i 2023 kan det - uanset hvordan besparelsen udmøntes - ikke forventes, at den fulde reduktion i timeforbruget kan opnås, da der lovmæssigt skal ske en revisitation af hjælpen til de berørte borgere (nye afgørelser). Denne proces vil - afhængig af hvor mange borgere som berøres af ændringen - strække sig ind i de første måneder af 2023. I det vedtagne balanceforslag 241a om reduktion af serviceniveau på 5 pct. var det anslået, at udgiftsvirkningen i 2023 ville være 25 pct. lavere end helårsniveau.


Internt vikarkorps

I budgetaftalen for 2023 ønskes det tillige, at der skal oprettes et internt vikarkorps/flyverkorps på ældreområdet. Forvaltningen vil fremlægge en businesscase, proces- og organisationsplan for et internt vikarkorps/flyverkorps på Social og Sundheds udvalgsmøde i januar 2023. Derefter skal der udarbejdes arbejdsgangsbeskrivelser m.m., og de nye medarbejdere skal rekrutteres og starte op. Hvis et internt vikarkorps/flyverkorps vil kunne medføre en besparelse på ældreområdet, så vil det næppe kunne nå at få noget større gennemslag i 2023, men det vil i så fald kunne være en del af den besparelse på 2 mio. kr., der i det vedtagne budget er forudsat i 2024 på baggrund af den kommende Index100-analyse på området.


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er tale om en udmøntning af forslag, der indgår som en del af det samlede budget for 2023-2026.


Resume

Udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme godkendte ved deres møde i august udkast til ny Fritids- og Idrætspolitik. Udvalget besluttede, at sende politikken i fire ugers høring.

Politikken foreligger nu klar til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Fritids- og Idrætspolitikken godkendes.



Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 31. oktober 2022, pkt. 109:

Udvalget anbefaler indstillingen.



Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme, 2. november 2022, pkt. 121:

Ikke til stede: Anne Munch (A)


Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).

Udvalget anbefaler indstillingen.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring - Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme - Social og Sundhed - Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 22. juni 2022 Fritids- og Idrætspolitikkens ambitioner og temaer. Med afsæt i godkendelsen og de faldne bemærkninger i forbindelse med behandlingen fik udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur & Turisme forelagt et udkast til kommende Fritids- og Idrætspolitik på deres møde i august.


Udvalget besluttede at sende udkastet i en 4-ugers høring inden endelig behandling og godkendelse i Kommunalbestyrelsen.


Høringsperioden løb fra primo september til primo oktober, og forvaltningen modtog 2 høringssvar. Ét fra Udsatterådet og et fra Ældrerådet jf. bilag 1. Ældrerådet havde ingen bemærkninger.


Forvaltningen har udarbejdet en hvidbog jf. bilag 2 med en gengivelse af høringssvaret fra Udsatterådet. Forvaltningen har foretaget en vurdering af, om bemærkningerne kan tilføre politikken nyt og relevant indhold eller om bemærkningerne indgår i det videre arbejde omkring indsatser som følge af politikken.


Idræts- og Fritidspolitikkken jf. bilag 3 er skabt på baggrund af en bred, inddragende proces, hvor interessenter og aktører på fritidsområdet har bidraget med input.


Politikken tager afsat i Stevns Kommunes vision, planstrategiens målsætninger og de nu godkendte ambitioner og temaer.


Jf. Folkeoplysningsloven er en kommune forpligtet til at udarbejde en politik, der beskriver, hvad der prioriteres, og hvordan tilskud fordeles. For at imødekomme denne oplysningspligt har folkeoplysningsområdet fået en særskilt plads i politikkens indledning.


Politikken er ligeledes udarbejdet i regi af FN's verdensmål. Fire af de 17 verdensmål er udvalgt som værende relevante for Fritids- og Idrætspolitikken. Disse er: 3: Sundhed og trivsel. 10: Mindre ulighed. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund. 15: Livet på landet. Politikkens tværgående ambitioner og temaer er således udfoldet og nærmere beskrevet i politikken.


Politikken forelægges nu til politisk godkendelse.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Kvalitetsstanden for Borgerstyret personlig assistance og kontant tilskud skal forelægges politisk niveau til godkendelse hvert 2. år. Udvalget for Social og Sundhed skal godkende, at den reviderede kvalitetsstandard sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Den reviderede kvalitetsstandard for Kontant tilskud og BPA sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet med høringsfrist den 9. december 2022.


Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Udvalget godkender indstillingen.

Sagens gang

Social og Sundhed

Beskrivelse af sagen

Afsnitsleder for myndighed Bettina Larsen og fagkoordinator Søren Kollinger deltager under punktet over temas.

Kvalitetsstanden for Borgerstyret personlig assistance og kontant tilskud skal forelægges politisk niveau til godkendelse hvert 2. år. Der er denne gang gået længere tid grundet en total revidering af kvalitetsstandarden. Revideringen sikrer en adskillelse af de to bestemmelsers indhold og krav. Derudover er vejledningen til borgeren tilrettet retspraksis. Med den nye version er dokumentet ligeledes ensartet set i forhold til andre nye kvalitetsstandarder. Den reviderede kvalitetsstandard er vedlagt som bilag.


Der er for begge ordninger tale om komplicerede støtteforanstaltninger, som kræver meget af borgeren. Derfor er kvalitetsstandarden meget omfattende og mere kompleks end øvrige kvalitetsstandarder på Sundhed og Omsorgs område. De to ordninger adskiller sig ved at kontant tilskud er punkthjælp, som udmåles efter servicelovens §83 personlig pleje, praktisk hjælp og madservice og §84 afløsning og aflastning, hvor Borgerstyret Personlig Assistance er mere omfattende og udmåles efter flere bestemmelser, herunder social pædagogisk støtte og ledsagelse.


Kontant tilskud

§ 95 beskriver ordningen kaldet kontant tilskud. For at være i målgruppen for denne ordning, skal borgeren have behov for minimum 20 timers hjælp om ugen. Denne ordning tilbyder borgeren handicaphjælp i hjemmet, som borgeren selv ansætter. Borgeren får penge af kommunen til aflønning af handicaphjælperen. Hjælpen i denne ordning vil være den samme hjælp, som kan bevilges efter reglerne om praktisk hjælp og personlig pleje jf. serviceloven § 83.


Der vil være tale om såkaldt punkthjælp, hvilket vil sige, at hjælperen kommer og udfører hjælpen hos borgeren, og derefter forlader borgeren igen, præcis som hvis man fik hjælpen leveret ved den kommunale hjemmepleje. Forskellen mellem at få hjælpen fra hjemmeplejen og få et kontant tilskud er, at borgeren er arbejdsgiver og arbejdsleder over for hjælperne, og derved har alle forpligtelser omkring det at være arbejdsleder, herunder instruere hjælperne, ansættelsessamtaler, oplæring, MUS og sørge for, at der er hjælpere til stede, herunder vikarer ved sygdom. Borger har også forpligtelserne omkring at være arbejdsgiver, herunder APV, ansættelsesbeviser, tegning af forsikringer mv.


Arbejdsgiveropgaven kan videregives, så borger kun skal varetage arbejdslederrollen. Arbejdsgiveropgaven vil herefter varetages af et firma, som kommunen udbetaler tilskuddet til.

I særlige tilfælde kan arbejdslederrollen videregives til nærtstående. I den tidligere kvalitetsstandard har Stevns Kommune haft et meget åbent serviceniveau til SEL §95 stk. 3 kontant tilskud, hvor en nærtstående er både arbejdsgiver og arbejdsleder, i sammenligning med andre kommuner. Med revideringen af kvalitetsstandarden lægges der op til en præcisering og stramning af ordningen, således at Stevns Kommune ved politisk godkendelse vil være på niveau med andre kommuners praksis. Ordningen med kontant tilskud er omkostningsfuld for kommunen og det er forvaltningens vurdering at ordningen ofte ikke vil være den bedste løsning for borgerens sociale liv og trivsel. Forvaltningen anbefaler derfor, at det er en ordning, som kun i ganske særlige tilfælde benyttes på baggrund af forvaltningens vurdering af borgerens situation.


Borgerstyret personlig assistance

§ 96 beskriver ordningen borgerstyret personlig assistance (fremadrettet kaldet BPA). I denne ordning kan hjælpen bestå af flere forskellige elementer, såsom praktisk hjælp, ledsagelse, socialpædagogisk støtte, mv. Denne ordning skal sikre, at borgeren får mulighed for at leve så normalt som muligt på trods af handicap og det herved nedsatte funktionsniveau. Hjælpen kan tilrettelægges fleksibelt.


Der er tale om ordninger med meget høj udmåling af hjælp og derved dyre sager. Ligesom i ordninger med kontant tilskud kan arbejdsgiveransvaret videregives til et firma, men borger kan ikke videregive arbejdslederansvaret. Der er derfor store krav til borgers kognitive evner.

Retsgrundlag

Lov om social service §§95 og 96

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og regionsrådet skal hvert andet år senest den 1. december indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.
Derfor skal kommunalbestyrelsen godkende at rammeaftalen 2023-24 for det specialiserede social og undervisningsområdet kan tiltrædes.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. kommunalbestyrelsen tiltræder rammeaftalen.



Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 31. oktober 2022, pkt. 108:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Udvalget anbefaler indstillingen.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring - Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsdel (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsdel (kapacitets- og økonomistyringsdel).


Med baggrund i at rammeaftalens fokusområder fortsat er relevante og arbejdet forsinket på baggrund af COVID-19, anbefalede KKR Sjælland 22/3-2022 en proces, hvor rammeaftalen for 2021-22 forlænges, så fokusområderne for 2021-22 også gælder for den kommende to-årige periode 2023-24.


KKR Sjælland anbefaler kommunalbestyrelserne og regionsrådet i Region Sjælland tiltræder rammeaftalen senest 1. december 2022. Rammeaftalen er godkendt af KKR.


Rammeaftalen for 2023-2024 består af et kort hoveddokument, som er vedhæftet. Herudover indgår i rammeaftalen en oversigt over de bilag, som indgår som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder takstaftalen.


I forbindelse med udarbejdelse af den nuværende rammeaftale 2021-2022 blev der gennemført en proces med inddragelse af udvalgspolitikere, handicaprådsrepræsentanter, og fagdirektører med en enkel samt overskuelig rammeaftale som resultat. Rammeaftalen rummer et begrænset antal fokusområder med øget fokus på mål, indhold og resultater, som skal fokusere arbejdet og medvirke til at muliggøre administrativ samt politisk opfølgning.


Fokusområder med mål

De seks nuværende fokusområder i rammeaftale 2021-22 har stor relevans også i de kommende to år, og grundet COVID-19 er implementeringen af rammeaftale 2021-22 samt arbejdet med fokusområderne blevet forsinket. Rammeaftalen (2021-22) anbefales derfor forlænget, så fokusområderne for 2021-22 også gælder for 2023-24. Følgende fokusområder foreslås for 2023 og 2024 i henholdsvis rammeaftalens udviklingsdel og styringsdel


Udviklingsdel

1. Styrket mellemkommunalt samarbejde

Mål: For at udvikle og sikre kvaliteten af vores tilbud skal vi styrke samarbejdet mellem kommunerne og regionen om de temaer, der er relevante og nødvendige for at kunne sikre de rette tilbud med de rette kompetencer til borgere med behov for støtte


2. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder

Mål: Vi skal skabe bedre vilkår, for at de sammenhængende forløb og indsatser for borgere med væsentlige psykiske vanskeligheder styrkes.


3. Styrket samarbejde med borgere og deres pårørende

Mål: Vi ønsker at styrke inddragelsen og samskabelsen med brugerne og deres pårørende, for at vi sammen kan udvikle og retningssætte på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.


4. Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt

Mål: Vi skal styrke den praksisnære metodeudvikling og videndeling for at skabe bedre kvalitet i indsatsen for brugerne, sammen med brugerne og deres pårørende og samtidig sikre en bedre anvendelse af de tilgængelige ressourcer.


Styringsdel

5. Afdækning af kapacitet og behov for tilbud

Mål: Vi ønsker en afdækning af den aktuelle kapacitet samt en prognose for sociale tilbud på kort og lang sigt som grundlag for en strategisk drøftelse af, hvordan KKR Sjælland bedst lever op til sin forsyningsforpligtigelse og sit samarbejde.


6. Bedre styringsdata og ledelsesinformation

Mål: Vi ønsker at øge gennemsigtigheden på det specialiserede social- og specialundervisningsområde gennem udvikling af bedre data om økonomi, aktiviteter og effekten af vores indsatser. Som grundlag for kvalitetsudvikling, styring og bedre køb samt salg af pladser.


Fokusområderne er uddybet i selve rammeaftalen for 2023-2024.


De foreslåede fokusområder afspejler også kommunernes tilbagemelding om opmærksomhedspunkter og behov for tilbud, der således indtænkes i arbejdet med den kommende rammeaftale.


Behov for tilbud

Der skal i udviklingsdelen indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder (fokusområder), der skal arbejdes med i det pågældende år.

Med hensyn til behov for tilbud er det generelle billede i kommunerne, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel samt mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog områder og målgrupper, som kommunerne gør opmærksom på og herunder særligt i forhold til børn/unge med psykiske vanskeligheder og svære sociale problemer samt børn/unge med multiple og sjældent forekommende funktionsnedsættelser. Hos voksne er det særligt i relation til svære sociale problemer, sjældent forekommende og multiple funktionsnedsættelser samt psykiske vanskeligheder og kognitive forstyrrelser.

Kommunernes tilbagemeldinger i forhold til behov for tilbud indgår i det videre arbejde med rammeaftale 2023-24 og herunder i arbejdet med rammeaftalens fokusområder.


Styringsdel

Styringsdelen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner, omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud


Takstanbefaling 2023-2024

I rammeaftale 2021-2022 er det besluttet ikke at bruge ”takstinstrumentet” i form af henstilling over for kommunerne om en given procent takstreduktion, men i stedet opfordre alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private.


En tilsvarende takstanbefaling for 2023-2024 er indarbejdet i fokusområde 6 i forslag til rammeaftale.


KKR Sjælland opfordrer til, at taksterne på det specialiserede område holdes i ro.


I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner og regioner.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Den eksisterende samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Café Stevnen udløber ved årets udgang. Revideret udkast til samarbejdsaftale, som Café Stevnen forud for mødet har haft mulighed for at kommenterer på, fremlægges. Udvalget for Social og Sundhed skal træffe beslutning om forlængelse af samarbejdsaftale.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. udkast til revideret samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Café Stevnen godkendes.


Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Udvalget godkender indstillingen.

Sagens gang

Social og sundhed

Beskrivelse af sagen

Den eksisterende samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Café Stevnen udløber ved udgangen af 2022.


Forvaltningen har i samarbejde med styregruppen for Café Stevnen og den daglige leder vurderet, at samarbejdsaftalen i sin nuværende form fungerer godt. Der lægges derfor ikke op til at udarbejde en helt ny aftale, men derimod til at den eksisterende aftale revideres.


På den baggrund fremlægger Café Stevnen og forvaltningen vedlagte oplæg til revideret samarbejdsaftale. Den eneste ændring, som forvaltningen og Café Stevnen har lagt op til er, at aftaleperioden er blevet opdateret til de næste 2 år, dvs. at aftalen gælder fra 1. januar 2023 til 31. december 2024. Ændringen fremgår med rød i vedhæftede bilag.


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er afsat 350.000 kr. til Café Stevnen på budget 2023.


Resume

Sagen er en orientering til Social og Sundhed om de uanmeldte kommunale tilsyn på plejecentrene og i hjemmeplejen samt hos den private leverandør af hjemmepleje De Glade Vikarer. Tilsyn i hjemmeplejen og hos De Glade Vikarer blev gennemført i første halvår af 2022. Tilsyn på kommunens plejecentre blev gennemført i august og september 2022. Alle de uanmeldte tilsyn blev udført af Nethe Britt Jorck, tilsynschef i Den Mobile Kvalitetsafdeling - Akkrediteringsrådgiverne.dk. Tilsynet har godkendt alle enheder.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

1. Social og Sundhed tager orienteringen til efterretning.


Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagens gang

Social og Sundhed

Beskrivelse af sagen

Årsrapporterne for uanmeldte tilsyn på plejecentrene og for uanmeldte tilsyn hos hjemmeplejen, herunder hos kommunens private leverandør af hjemmepleje De Glade Vikarer, er udarbejdet på baggrund af de lovpligtige uanmeldte kommunale tilsynsbesøg på kommunens plejecentre (plejeboliger) og hos hjemmeplejen i 2022.


Årsrapporterne beskriver resultaterne fra tilsynsbesøgene. Mønstre og tendenser er samlet og beskrives på tværs af plejeenhederne og områderne. Konklusionerne og anbefalinger fremlægges og fremgår af resuméet og særskilt afsnit. Årsrapporterne er vedlagt som bilag.


Det er hensigten med årsrapporterne at synliggøre succesfulde resultater såvel som det eventuelle læringspotentiale. Læsningen af årsrapporterne kan suppleres med de individuelle rapporter for hver enhed. Målgruppen for rapporteringen er myndighedsfunktionen, som er opdragsgiver. Rapporterne er udarbejdet med sigte på at kunne formidles til relevante fora og kunne indgå i det videre arbejde lokalt og tværgående.


Tilsynet har godkendt alle enheder.


Tilsyn er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette.


Resumé fra årsrapport uanmeldte tilsyn på plejecentre (plejeboliger)

Årsrapporten præsenterer en sammenfatning af de overordnede indtryk fra de uanmeldte kommunale tilsyn og en formidling af de individuelle anbefalinger til den enkelte plejeenhed såvel som tværgående anbefalinger til fælles indsatsområder.


Tilsynets overordnede vurdering af de fem kommunale plejeenheder er, at de kommunale opgaver efter lov om social service § 83 tilrettelægges og bliver udført på en faglig forsvarlig måde og at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og den kvalitetsstandard, kommunalbestyrelsen har besluttet.


Styrker

Plejeenhederne har hver for sig fundet holdbare løsninger på komplekse problemstillinger, hvilket er værdifuldt i den videre kvalitetsudvikling.


De centrale positive konklusioner er:

  • ?Praktisk hjælp og personlig pleje ydes i vid udstrækning i henhold til lovgivningen, kommunens kvalitetskrav og alment anerkendt praksis
  • ?Hjælpen ydes på en omsorgsfuld og imødekommende måde
  • ?Borgernes tilfredshed med omgangstonen og stemning er høj
  • ?Borgernes tilfredshed med at bo på plejecentrene er generelt høj


Årets fokusområde omhandler tilberedningen af mad. Medarbejderne har meget forskellige forudsætninger, men fortæller engageret om en fælles tværgående indsats også med sparring fra ernæringsassistenter om aftenen. Et fortsat fastholdelsesområde er ”Det gode måltid” herunder værtskab og borddækning.


Udviklingsområder

De tværgående udfordringer ligger primært indenfor tre områder:

  • ?Den tidlige opsporing af borgere i ernæringsmæssig risiko
  • ?Det skriftlige arbejdsgrundlag
  • ?Den faglige samarbejdsflade til terapeuter.


Flere af disse områder var også udfordret i de foregående år og synes at være vanskelige at opnå forbedringer på. Det er positivt, at det alligevel er lykkedes for enkelte plejecentre.


Resumé fra årsrapport uanmeldte tilsyn hos hjemmeplejen

Årsrapporten præsenterer en sammenfatning af de overordnede indtryk fra de uanmeldte kommunale tilsyn og en formidling af de individuelle anbefalinger til den enkelte plejeenhed såvel som tværgående anbefalinger til fælles indsatsområder.


Tilsynets overordnede vurdering af de tre kommunale leverandører og den private leverandør er, at de kommunale opgaver efter lov om social service § 83 og § 83a tilrettelægges og bliver udført på en faglig forsvarlig måde og at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og den kvalitetsstandard, kommunalbestyrelsen har besluttet.


Styrker

Leverandørerne har hver for sig fundet holdbare løsninger på komplekse problemstillinger, hvilket er værdifuldt i den videre videndeling. De enkelte områder fremstår alle med en grundlæggende god kvalitet.


Nogle centrale konklusioner er:

  • ?Den personlige pleje og praktiske hjælp ydes i vid udstrækning efter kommunens kvalitetsstandarder
  • ?Borgernes tilfredshed med de faste medarbejdere er meget høj. Borgerne udviser tillid og tryghed.
  • ?Omgangstonen er respektfuld og hjælpen ydes med sigte på at være individuel og fleksibel.


Kommunen har besluttet og er i gang med fælles forbedringsindsatser. Ernæringsindsatsen er styrket gennem en tværgående indsats. Medarbejderne udviser engagement i, at borgere i risiko for at blive underernærede kommer i tidlig kontakt med ernæringsteamet.


Udviklingsområder

Den tværgående analyse har vist fælles mønstre og tendenser for

  1. Det skriftlige arbejdsgrundlag
  2. At borger får den rette kost. Tidlig opsporing af borgere i ernæringsmæssig risiko.
  3. Den faglige samarbejdsflade til terapeuter
  4. Tilberedning af den varme mad (årets tema)


Tilsynets fælles anbefalinger retter sig primært til disse områder. Tilsynene har også givet anledning til lokale udviklingsforslag. Disse fremgår af de individuelle tilsynsrapporter, hvoraf afsnittene om plejeenhedernes styrker og udviklingspunkter findes i det vedlagte bilag.


Ledelsen i alle afdelinger har udarbejdet handleplaner for at sikre, at der arbejdes med ovenstående udviklingsområder det næste år, så de fremover lever op til de gældende krav.

Retsgrundlag

Lov om social service § 151.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Social og Sundhed skal drøfte og eventuelt med justeringer godkende oplæg til temadrøftelser, dialogmøder og fokusområder for 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Social og Sundhed med udgangspunkt i det vedlagte oplæg drøfter temadrøftelser, dialogmøder og fokusområder for 2023.

Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Udvalget drøftede ønsker til fremtidige temadrøftelser mv.

Sagens gang

Social og Sundhed

Beskrivelse af sagen

Forvaltningen har udarbejdet vedlagte oplæg til hvilke temadrøftelser, dialogmøder og fokusområder udvalget kan have på sine dagsordner i løbet af 2023.


Oplægget fremlægges med henblik på, at udvalget drøfter og beslutter, hvilke af de nævnte temadrøftelser, dialogmøder og fokusområder for 2023 udvalget ønsker, herunder kan udvalget komme med ønsker til emner, der skal tilføjes.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Eventuelt/diverse orienteringer.


Indstilling

Emner til drøftelse/efterretning.


Beslutning

Ikke til stede: Martin Henriksen (løsgænger).


Udvalget tog orienteringerne til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Eventuelt, herunder bl.a.:

  1. Referat fra ældrerådsmødet den 3. oktober 2022.
  2. Oversigt over SSU's temadrøftelser, dialogmøder og fokusområder 2022.
  3. Status på etablering af sundhedsklyngen.
  4. Orientering om Egehaven.



Resume

Underskriftsark for Social og Sundheds møde den 2. november 2022

Beslutning

.