Plan, Miljø og Teknik - Børn, Unge og Læring - Social og Sundhed - Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme - Økonomiudvalget -

Forslag til politisk mødeplan for 2023 er udarbejdet efter næsten samme principper som mødeplan for indeværende år. I forhold til udkastet er følgende forhold væsentlige at bemærke:

• at der ikke er møder i ugerne 8 og 42.
• at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen begge afholder møder i uge 7.
• at møderne efter sommerferien starter op i uge 33.
• at Kommunalbestyrelsens møder fortsat er placeret torsdage med start kl. 18:00.
• at Kommunalbestyrelsens temamøder er placeret på torsdage kl. 15.00 - 18.00.
• at Kommunalbestyrelsens orienteringsmøder er lagt på torsdage kl. 16.00 - 17.00 på samme dage som ordinære Kommunalbestyrelsesmøder

Kommunalbestyrelsen godkendte sin møderække for 2023 på mødet den 2. september 2022.

Ikke relevant for sagen.

Økonomiudvalget

Halvårsorientering for Kontrolgruppen for perioden 1. januar – 31.juli 2022

Kontrolgruppen i Stevns Kommune har eksisteret siden 1. februar 2019 og er normeret med 2 fuldtidsansatte medarbejdere. Gruppen er organisatorisk placeret i Center for Økonomi, HR & IT. Kontrolgruppen skal medvirke til at forebygge og opklare bedrageri, og sikre at kommunen udbetaler sociale ydelser på et korrekt grundlag.

Kontrolgruppens indsats fra 1. januar til 31. juli 2022

Kontrolgruppen har i ovenstående periode modtaget 34 sager, hvoraf de 28 på nuværende tidspunkt er behandlet. I 2020 og 2021 er der behandlet hhv. 33 og 45 indkomne sager.

Sagerne er fremkommet på baggrund af anonyme anmeldelser, interne henvendelser i kommunen, politiet, registersamkøring samt henvendelser fra andre kommuner. Derudover har gruppen fortsat haft fokus på selvstændige erhvervsdrivende der er 100% sygemeldte. Præventivt har gruppen fremsendt en folder til de sygemeldte erhvervsdrivende. Det fremgår af folderen, hvilke regler der er gældende ved 100 % sygdom. Selvom det kun er over en kortere periode, at der er blevet udsendt foldere, så er der en tendens til, at når de selvstændige orienteres om reglerne, så er der flere af de sygemeldte erhvervsdrivendes sygefravær som ændres fra 100 % sygdom til hel eller delvis raskmelding.

Tabel over modtagelsen af anmeldelser i 2019, 2020, 2021 samt 1. halvår af 20222 fordelt på kanaler

*Sager optaget af "egen drift" udgør flere end de 7, der fremgår af tabellen, men af tekniske grunde er det ikke medtalt. De vil være korrekt optalt i årsrapporten. De 7 sager, som er medtalt her, er færdigbehandlede sager, der alle angår sygemeldte selvstændige erhvervsdrivende.

Som det fremgår af tabellen, er antallet af henvendelser internt i kommunen væsentlig lavere i 1. halvår af 2022 end de foregående år. Kontrolgruppen vil i løbet af det tidlige efterår øge den interne information om gruppen i kommunens øvrige afdelinger og forventer derfor et øget antal sager.

Tabel over ydelsestyperne på sagerne i 2019, 2020, 2020 og 1. halvår 2022

Som det fremgår af tabellen, ses det, at antallet af behandlede kontanthjælpssager er væsentlig lavere sammenlignet med årene før. Det er et område som kontrolgruppen vil have fokus på resten af året. Der har til gengæld været en stigning i behandlingen af sager om økonomisk friplads i forhold de seneste år.

Derudover blev der sidste halvdel af 2021 foretaget en stikprøvekontrol af udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste i forhold til forældre, der modtager denne ydelse. Ved gennemgangen blev det konstateret, at der er flere sager, hvor den eksisterende bevilling var udløbet og der manglede at blive taget stilling til om bevillingerne skulle fornyes. Ved den efterfølgende opfølgning i 2022 ser det umiddelbart ikke ud til, at fornyelsen af bevillingerne har givet anledning til større ændringer.

Kontrolgruppen har i 1. halvår deltaget i ERFA-møder med Udbetaling Danmark, Kommuner fra regionen samt Kontrolforum i KL. ERFA-møder vil fortsætte i 2. halvår af 2022.

Indfrielse af økonomisk mål

De behandlede sager og de iværksatte tiltag har i perioden 1. januar 2022- 31. juli 2022 resulteret i en økonomisk effekt på 1.614.348 kr. Gruppens samlede økonomiske mål for 2022 er på 2,1 mio. kr. Det forventes, at det økonomiske mål bliver indfriet i 2022.

Assistance til Borgerservice

For at aflaste Borgerservice i forhold til det store pres, der ligger i forbindelse med overgangen fra NemID til MitID, har den ene af kontrolgruppens medlemmer 2 gange om ugen i juli måned været udlånt til Borgerservice. Det er desuden aftalt med Borgservice, at assistancen skal fortsætte i august og september måned. Derudover er kontrolgruppen også repræsenteret med en superbruger i forhold til kommunes opgaveløsningen omkring webtilgængelighed. Loven om webtilgængelighed beskriver, hvordan man sikrer, at så mange brugere som muligt kan anvende kommunes digitale tilbud.

Ej relevant

Resultatet af Kontrolgruppens arbejde kan opgøres til en samlet besparelse på ca. 1,6 mio. kr. Hertil kommer værdien af det forebyggende arbejde.

Økonomiudvalget

Stevns Kommune indgik i 2019 en Masteraftale med KommuneKredit på op til 20 mio. kr. om leasing af biler og andet driftsinventar, da det samlet set var mere fordelagtigt at have en samlet aftale end separate aftaler for hvert enkelt køretøj.

Det er fortsat gældende, at det "tillæg" som KommuneKredit opkræver for administration af leasingaftalerne er 0,15 pct. (0,25 mod 0,4 pct.) lavere end, hvis leasingaftalerne indgås enkeltvist.

En fornyelse af rammeaftalen for perioden 2023-2026 vil fortsat omfatte biler og andre driftsmidler til leasing på en værdi til op til 20,0 mio. kr. og kommunen er ikke forpligtet til at bruge aftalen, det er alene en mulighed.

De gældende regler omkring leasing forbliver uændrede:

- Alle leje- og leasingaftaler skal forelægges Økonomi for at sikre overholdelse af indkøbsaftaler, lånebekendtgørelse mv.

- Indgåelse af leje- og leasingaftaler med en samlet finansieringssum* på 500.000 kr. eller derover skal godkendes af Økonomiudvalget

- Leje- og leasingaftaler med en samlet finansieringssum* på under 500.000 kr. kan indgås af de enkelte enheder efter godkendelse i Center for Økonomi, HR & IT

*finansieringssummen beregnes som den samlede betaling i aftalens løbetid, herunder i eventuel opsigelsesperiode i f.eks. lejekontrakt og evt. købsforpligtelse. Beløbsgrænsen gælder

for hver enkelt anskaffelse, eksempelvis en traktor eller en minibus.

Stevns Kommune havde ved udgangen af 2021 en samlet leasingforpligtigelse på 11,4 mio. kr., som fordeler sig på personbiler, hvor hovedparten knytter sig til Sundhed og Omsorg, vejmaskiner og øvrige køretøjer til Materielgården samt kopimaskiner, AV-udstyr og øvrigt driftsudstyr til rådhuset og institutionerne.

Stevns Kommunes muligheder for indgå leasingaftaler mv. er reguleret i bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (kommunernes lånebekendtgørelse). 

KommuneLeasing stiller et beløb på 20,0 mio. kr. til rådighed for leasinganskaffelser. Betalingen af leasingydelserne afholdes inden for de allerede afsatte budgetter på de enkelte

områder.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

I forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget i 2021 blev det bl.a. besluttet at etablere et § 17 stk. 4-udvalg i den kommende valgperiode. Således står der i aftalen at:

I valgperioden etableres et opgaveudvalg over 2 år med hovedfokus på ”natur og miljø”. I den 2 årige periode kan der arbejdes med en eller to konkrete opgaver. Involvering af borgere og eksterne parter har høj prioritet i opgaveudvalgets arbejde. Det konkrete indhold aftales mellem partierne i løbet af 2022. Økonomien til opgaveudvalgets arbejde indarbejdes i budgetårene 2023 og 2024".

Den 28. april 2022 blev der afholdt et temamøde for Kommunalbestyrelsen, hvor rammerne for det kommende opgaveudvalg blev drøftet under overskriften ”Vision Verdensmål - Bæredygtige boliger". Med afsæt i drøftelserne på temamødet samt datagrundlag fra DK2020 projektet, er vedhæftet kommissorium og proces udarbejdet.

Opgaveudvalgets primære opgave bliver at understøtte, at så mange private boliger i Stevns som muligt, så hurtigt som muligt, tilsluttes den grønne omstilling.

Udvalgets sammensætning

I udkast til kommissoriet foreslås, at opgaveudvalget skal bestå samlet af 8 medlemmer. 3 politikere og 5 borgere. Tre medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer ved brug af den d´Hondtske metode (dvs. to medlemmer udpeges af valggruppe 1 og et medlem udpeges af valggruppe 2). Der ønskes en bred konstellation blandt de 5 borgerrepræsentanter. Borgerrepræsentanterne vælges ud fra en motiveret ansøgning som sendes til Center for Teknik & Miljø, der foretager udvælgelsen ud fra kriterier beskrevet i kommissoriet.

Ifølge styrelsesvedtægten for Stevns Kommune vælger Kommunalbestyrelsen formanden for et § 17, stk. 4- udvalg. Formanden skal være medlem af Kommunalbestyrelsen.

Der er aflønning for både politikere og borgere i udvalget.

I forbindelse med at borgerrepræsentanterne kan ansøge om en plads i udvalget vil der blive afholdt et arrangement, der dels skal gøre opmærksom på det kommende udvalgs arbejde og dels sætte fokus på den aktuelle dagsorden omkring bæredygtighed. Arrangementet skal finde sted en lørdag i november og foregå omkring Kirketorvet og Biblioteket i Store Heddinge i tidsrummet 10-14.

Funktionsperioden

Udvalgets levetid er i 2023 og 2024 med start i maj 2023 og afslutning i december 2024.

Der afholdes i alt 9 ordinære møder for udvalget, fordelt således:
1 opstartsmøde, præsentation og rammesættende for udvalget
6 ordinære møder
1 midtvejsevaluering
1 afsluttende evaluering
De ordinære møder afholdes som udgangspunkt fra kl. 17-21 i Rådssalen
Mere udførlig tids- og procesplan fremgår af Kommissoriet

Budget
Den samlede ramme for udvalgets virke er på 1 mio. kr. Økonomien skal prioriteres med 0,5 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024. De enkelte udgiftsposter er beskrevet i Kommisoriet.

Styrelseslovens § 17, stk. 4

I den indgåede budgetaftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre er der afsat 0,5 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til finansiering af udvalgets virke.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Siden september 2021 har Stevns Kommune med tilskud fra RealDania arbejdet på at udvikle en strategi for fælles kystbeskyttelse i Strøby Egede. Projektet har haft arbejdstitlen "Strøby Egede og Vandet". På baggrund af input fra beboere og grundejerforeninger er projektet undervejs blevet udvidet til at dække hele Strøby Egede og Strøby Ladeplads.

Behovet for en strategi

Det meste af kyststrækningen i Strøby Egede og Strøby Ladeplads er præget af mange års individuelle og ukoordinerede bestræbelser på at holde vandet i ave. Stenkastninger, betonmure, sveller og andet materiale er gennem årene blevet placeret mere eller mindre tilfældigt langs kysten. Den brede strand der var en gang, er de fleste steder skyllet bort i takt med tilførsel af sten og beton. År for år er opholdsarealet langs vandkanten blevet mindre og ringere. Sandstrande er blevet til ralstrande - eller til steder, hvor man slet ikke kan færdes.

I takt med klimaforandringerne øges den igangværende erosion langs kysten. Med voldsomme stormflodshændelser og med større regnmængder øges risikoen for for oversvømmelse fra havet og fra åen.

Private som ønsker at beskytte deres egne huse og grunde vil i fremtiden blive konfronteret med et accelererende behov for stedse mere kostbare sikringstiltag og vedligehold.

Hvad foreslås i strategien?

Strategien skitserer et brud med de individuelle løsninger og erstatter dem med en samlet fælles kystbeskyttelse, der udmøntes i gennemtænkte og vidensbaserede løsninger, der iværksættes konkret og målrettet i forhold til de problemer, der skal løses. Dertil kommer et helhedssyn, der ser udfordringerne fra vandet som et hele – hvad enten vandet kommer udefra (havet), indefra (åen) eller ovenfra (regnen).

I strategien foreslås at genskabe den strand, der engang var - og dermed beskytte byen, sommerhusområdet og infrastrukturen, samt give bedre adgang til kysten og bedre muligheder for rekreativ anvendelse og ophold.

I strategien foreslås et beskyttelsesniveau, svarende til det som Køge Kommune har valgt, dvs. til kote 2,80 m over daglig vande. Beregningerne har vist, at kystdiget skal op i kote 3,1 m over daglig vande foran huse, der ligger helt ud til vandet. I strategien gives der mulighed for beskyttelseslinjen i nogle tilfælde kan lægges bag huse.

Selvom diger og højvandslukket på Odden hæves til kote 2,8 m (fra nuværende knap 2,5 m), så har rådgiverteamet beregnet, at der skal etableres diger langs Tryggevælde Å til kote 1,6 m for at beskytte mod bagvand fra ådalen.

For området Garderhøjen og Jernet vil der skulle etableres dige i kote 2,8 m for at beskytte mod havet - og etableres grøfter for at beskytte mod højtstående grundvand og overfladevand.

Hvad koster strategien?

Den samlede løsning, som foreslås i strategien, er beregnet til 102 mio. kr. (ex moms) inkl. et risikotillæg på 30%. Hertil skal lægges forventede årlige driftsudgifter på hele kyststrækningen på ca. 1,9 mio. pr. år.

Fælles kystbeskyttelse vil almindeligvis skulle lånefinansieres over 25 år med et kommunegaranteret lån. Desuden vil det være oplagt at søge statens pulje til klimatilpasning, hvor der på landsplan er afsat 150 mio. kr. i 2022 og igen i 2023.

Strategien indeholder to eksempler på bidragsfordeling. Hvis det ikke skulle lykkes at få tilskud fra staten eller fornde, så vil udgifterne pr. husstand vil være ca. 240 kr. pr. måned inkl. moms efter solidaritetsprincipmodellen - og ca. 180 kr./måned for de mange og ca. 915 kr./måned for de mest udsatte efter nytteprincipmodellen. For Stevns Kommunes arealer vil udgiften være ca. 25.600 kr./måned (inkl. moms). Bemærk at disse beløb er foreløbige skøn til belysning af modellerne og Stevns Kommunes andel. Den endelige bidragsfordeling vil afhænge af hvor meget støtte der kan opnås fra staten/fonde, samt hvordan udgifterne fordeles mellem de forskellige parter. Bidragsfordelingen skal i sidste ende sendes i høring hos alle berørte parter i forbindelse med et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelsesloven. Bidragsfordelingen vil kunne påklages.

Hvad betyder strategien for ny privat kystbeskyttelse?

Hvis grundejere ønsker at etablere ny privat kystbeskyttelse i området, så vil det fortsat være muligt at give tilladelse til skråningsbeskyttelse udført i natursten efter det gældende administrationsgrundlag. Der vil dog blive stillet vilkår om, at lodsejeren skal deltage i det kommunale fællesprojekt, når/hvis dette vedtages. Der vil også blive stillet krav om, at der skal sikres passage foran skråningsbeskyttelsen. Der vil som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til nye høfder, da de ikke passer ind i strategien.

I forbindelse med en senere detajlprojektering af et kommunalt fællesprojekt, kan det vise sig nødvendigt at ændre på eksisterende privat kystbeskyttelse, for at kunne sikre en sammenhængende og effektiv fælles løsning.

Hvad betyder strategien for båderamper og badebroer?

Som udgangspunkt vil lovligt etablerede båderamper kunne reetableres på den nye kyst. For nogle brugere vil køreplader i plast eller adgang til fælles båderamper kunne dække behovet. Hvorvidt disse udgifter dækkes af det fælles projekt eller af den enkelte, vil skulle afklares i den videre proces med et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse.

Lovligt etablerede badebroer vil kunne få tilladelse til at rykke længere ud på stranden. Det vil ikke være lovligt at have badebroer der går direkte fra en terrasse, hen over stranden og ud i havet.

Forholdene omkring den enkelte badebro vil skulle afklares i den videre proces med et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse.

Hvem kommer til at eje de nye arealer?

De nuværende ejere af kystmatrikler vil komme til at eje de nye arealer ud for deres respektive matrikler (jævnfør udstykningslovens § 19 må en kystejendom ikke ved et smalt jordstykke være adskilt fra kysten, dvs. en kystejendom vil normalt strække sig helt til havstokken).

Adgangen til de nye arealer vil være offentlig jævnfør § 22 i Naturbeskyttelsesloven: "strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation" og "På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger."

Hvorfor skal strategien i høring?

Selvom der ikke er et formelt krav om at sende strategien i høring, så foreslås det at strategien sendes i høring for at styrke og kvalificere udkastet til strategi.

Hvad er den videre proces?

Forvaltningen er ved at planlægge et møde for alle beboere/grundejere den 31. oktober 2022 kl. 19-21. Mødet er tænkt som en opstart på høringsprocessen. Dels for at præsentere udkastet til strategi - og dels for at forklare de overvejelser og fravalg der har været undervejs i processen.

Efter høringsperioden vil strategien blive tilrettet - og forventes forelagt til godkendelse i starten af 2023.

Herefter vil der være en række forhold, der skal undersøges nærmere med henblik på konkret udmøntning i form af:

• Organisering og vedtægter for et fælles kystbeskyttelse-, dige-, og pumpelag. Valg til bestyrelse.
• Formel opstart af en kapitel 1a proces, herunder beslutning om Stevns Kommune vil stille lånegaranti (påvirker ikke anlægsloft)
• Fondsansøgninger og ansøgning til statens klimatilpasningspulje
• Dialog med Køge Kommune om etablering af sammenhæng mellem Køges og Stevns kystbeskyttelsesprojekter, hvor disse mødes på kommunegrænsen ved Strandvejen.
• Forundersøgelser og skitseprojektering.
• Myndighedsbehandling.

Hvis der ikke vedtages en strategi?

Hvis der ikke er opbakning til en fælles strategi - eller hvis strategien vedtages og processen går i stå, så vil det (som det har været i mange år) være den enkelte grundejer der vil forsøge at beskytte egen grund. Over tid vil det blive vanskeligere at beskytte egen grund - og adgangen til og langs kysten vil de fleste steder blive dårligere og dårligere. Stevns Kommune vil fortsat skulle vedligeholde digerne på Odden til kote 2,5 m - og vil skulle beskytte Kystvejen mod erosion.

I 2001 præsenterede Kystdirektoratet 4 forskellige løsninger til fælles kystbeskyttelse mod erosion. Den dyreste af disse løsninger kostede dengang ca. 20 mio. kr. (ex moms). Hvis man venter yderligere 20 år på at finde en fælles løsning, vil det med stor sikkerhed blive endnu dyrere end i dag.

Kystbeskyttelsesloven - Kapitel 1a: Kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse

At sende strategien i høring har ingen økonomiske konsekvenser.

Implementering af strategien vil kræve at der gennemføres et kapitel 1a projekt efter kystbeskyttelsesloven, hvor vedtægter for digelag, bidragsfordeling og den præcise kystbeskyttelse fastlægges. Et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse betales af de lodsejere der har nytte eller anden fordel af projektet. Stevns Kommunes andel forventes at svare nogenlunde til de nuværende udgifter til vedligeholdelse af kystbeskyttelsen på kommunale arealer.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen blev på mødet 22. september 2022 bl.a. orienteret om, at Stevns Kommune og KLAR Forsyning var gået i gang med at undersøge mulighederne for at etablere et varmeforsyningsselskab på Stevns. Kommunalbestyrelsen blev også orienteret om, at planen er at kommunens kommende strategiske varmeplan skal udpege de områder, for hvilke kommunen planlægger at få udarbejdet fjernvarme projektforslag.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet, at forvaltningen igangsætter foranalyser vedr. Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede som er de tre byer, der faldt bedst ud i den indledende kortlægning af potentialet for etablering af kollektiv varmeforsyning i Stevns Kommune, jf. bilag 1.

Projektforslag og forsyningsselskaber
Fjernvarmeprojekter må først iværksættes, når der foreligger en godkendelse fra kommunen af et fjernvarmeprojektforslag, der er udarbejdet i overensstemmelse med kravene hertil. Både forsyningsselskaber og kommuner må udarbejde projektforslag.

Fjernvarme kan etableres af enten private eller offentlige forsyningsselskaber. Der findes omkring 400 fjernvarmevirksomheder i Danmark hvoraf ca. 50 er kommunale og ca. 350 er andelsselskaber (amba’er), der typisk er forholdsvis små. Selv om fjernvarme ved lov er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet og selskaberne dermed ikke må tjene penge, findes endvidere også ganske få private selskaber.

Kommunalbestyrelser kan påbyde et eksisterende varmeforsyningsselskab i kommunen at gennemføre et godkendt projektforslag. Og kommunale varmeforsyningsvirksomheder må varetage fjernvarmevirksomhed i andre kommuner, hvis der er fysisk forbindelse mellem varmedistributionsnettet i de to kommuner. Ingen af disse to muligheder er til stede på Stevns.

Det er således kun ved at etablere et nyt kommunalt varmeforsyningsselskab i Stevns, at kommunen kan sætte skub i etableringen af fjernvarme. Samtidig bør tilstedeværelsen af ét kommunalt selskab, som etablerer og administrerer fjernvarmesystemer i flere byer, i stedet for at hver by etablerer sit eget amba, alt andet lige være den mest effektive løsning.

Selskabet vil skulle etableres som et A/S lige som de øvrige selskaber under Stevns Kommune Holding. Varmeforsyningsselskaber kan først få kommunegaranti til et kommunekreditlån, når der foreligger et godkendt projektforslag.

Stevns Kommunes rolle frem til en evt. stiftelse
Så længe, der ikke findes et varmeforsyningsselskab på Stevns er det kun forvaltningen der kan stå for udarbejdelsen af projektforslag, som dernæst skal godkendes af Kommunalbestyrelsen (beslutningskompetence er uddelegeret til udvalget for Plan, Teknik og Miljø). Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om foranalysen af Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede vil resultere i udarbejdelse af tre projekter på en gang eller i forlængelse af hinanden. Et eller muligvis alle tre fjernvarmeprojektforslag forventes at kunne foreligge om et års tid. Efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen vil kommunen kunne afholde den stiftende generalforsamling, overdrage det/de godkendte projektforslag til det nystiftede selskab og give kommunegaranti til selskabet.

Den kommunale økonomi
Ved etableringen af selskabet vil Stevns Kommune skulle indskyde ½ mio. kr. i aktiekapital.

Kommunens udgifter til rådgiverbistand i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag vil efter varmeselskabets stiftelse kunne blive lagt over i selskabet og blive finansieret af de pågældende fjernvarmeprojekter.  

Hvis der skal gives kommunekredit til projekter i Hårlev, Store Heddinge og Strøby Egede af den størrelsesorden, som den gennemførte screening beskriver, skønnes der et finansieringsbehov på op imod ½ mia. kr.

KLAR forsynings rolle – etablering af styregruppe
Bestyrelsen for KLAR Forsyning er blevet orienteret om planerne om etablering af det nye varmeforsyningsselskab på deres møde 29.-30. september. Når Stevns Kommune har truffet principbeslutning om oprettelse af selskabet, skal der ske en godkendelse hos KLAR Forsyning af planerne.  

Det vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem KLAR Forsyning og kommunen frem mod stiftelsen både ift. at afklare konkrete spørgsmål undervejs og at sikre den politiske forankring i begge organisationer. Dette vurderes at kunne sikres ved etablering af dels en styregruppe og dels en arbejdsgruppe.

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 2068 af 16/11/2021, § 2b stk. 1 (en kommune kan varetage varmeforsyningsvirksomhed) og 2 (betingelser for at en kommune må varetage varmeforsyningsvirksomhed i en anden kommune), § 2d stk.1 (garanti for låneoptagelse) og § 6 stk. 3, (kommunen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt), §8 (en kommune kan pålægge at udarbejde projekter)

Under forudsætning af godkendelse af rådighedsbeløb vedr. anlægsprojektet - Fælles varmeforsyning m.m. i forbindelse med budget 2023, skal der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. i 2023 og 500.000 kr. i 2024 samt en negativ anlægsbevilling i 2025 på 1,0 mio kr.

Bevillingerne bliver finansieret af de afsatte rådighedsbeløb.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Ejerudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2022, om der var behov for at foretage en revision af ejerstrategien. På mødet blev det besluttet:

”…….at der er behov for at få udarbejdet en ny tidssvarende ejerstrategi, som flytter fokus mere over på de samfundsmæssige opgaver og mål, som ARGO skal arbejde med, herunder klimamålsætning.” Det blev på mødet også aftalt, at arbejdet med ejerstrategi skulle startes hos kommunerne, og at der skulle sikres en sammenhæng til ARGOs strategiproces.

Et udvalg under Ejerudvalget udarbejdede herefter et udkast til ejerstrategi. Udkastet er blevet drøftet på mødet i Ejerudvalget den 25. marts 2022 og efterfølgende den 26. april 2022 på et møde med deltagelse af repræsentanter for ejerne, formandskabet og selskabets direktør. Efter tilretninger er ejerstrategien blevet drøftet på Ejerudvalgsmødet den 12. maj 2022, og ARGOs bestyrelse godkendte på bestyrelsesmødet den 25. maj 2022, at ejerstrategien sendes til behandling i byråd/kommunalbestyrelser i ejerkommunerne.

Ejerstrategien indeholder fem afsnit:

1. Rammebetingelser og ARGOs rolle
2. ARGOs mission og vision
3. Et modigt, effektivt og innovativt fælles selskab
4. Fokus på kunderne og tværgående sektorsamarbejde
5. Samarbejdet i ARGO

Ejerstrategien viderefører samarbejdsstrukturen med et ejerudvalg, og ejerstrategien fastlægger en ny mission og vision for ARGO.

Mission:

ARGO skaber bæredygtige affaldsløsninger, der fremmer den grønne omstilling.

Vision:

ARGO er en førende klimaaktør i det fremtidige affaldsmarked. Denne position opnår ARGO ved at:

• Sikre, at affald kanaliseres til cirkulær og klimaoptimal behandling
• Sørge for konkurrencedygtig og sikker drift af samfundskritiske aktiviteter på affaldsområdet
• Yde en god service til kunder og ejerkommuner således at cirkulære og grønne valg fremmes mest muligt

Ejerstrategiens mission og vision videreføres i arbejdet med ARGOs strategi.

Ledelsen i ARGO oplyser, at det er selskabets vurdering, at nærværende ejerstrategi giver en god ramme for selskabets aktiviteter herunder også det igangværende arbejde med en ny strategi for selskabet.

Ikke relevant for sagen.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Movia er i gang med en større grøn omstilling af busserne. 55 buslinjer med omtrent 220 busser fordelt på i alt 20 kommuner og to regioner skal skifte fra diesel- til eldrift. Fra foråret 2024 vil 41 pct. af Movias busser være mere miljøvenlig, grønnere og mindre støjende.

Movia rammes i denne tid hårdt af energikrisen og som følge deraf har Movia gennemgået kontrakter for kollektivtrafik som har ruter i Stevns kommune og ud fra denne gennemgang er det muligt at ændre bussernes brændstof fra biodiesel til alm. diesel på rute 251 ( Køge st. til Store Heddinge st. via Magleby / Holtug ) og rute 252 ( Hårlev st. til Store Heddinge st. via. Arnøje / Lyderslev / Rødvig )

Prisdifferencen mellem biodiesel og alm. diesel har siden januar 2022 udviklet sig sådan, at forskellen er blevet større og større og det er grundlaget for at man kan opnå en besparelse ved at omstille busserne fra biodiesel til alm. diesel.

Movia har beregnet, at der kan opnås en besparelse på mellem 500.000 og 600.000 kr. ved denne omstilling, men beregningerne er usikker grundet den fremtidige difference mellem biodiesel og alm. diesel er ukendt, hvilket vil være afgørende for den faktiske besparelse.

Movia vurderer på nuværende tidspunkt at det er sandsynligt, at kommunes tilskud til Movia i 2023 vil skulle øges i forhold til det nuværende budgetforslag 2023 fremlagt til 1. behandling i juni 2022. En omstilling til alm. diesel vil derfor kunne medvirke til at reducere et eventuelt behov for øget tilskud til Movia i 2023. 

Rute 251 er i samdrift med Køge kommune og de har tilkendegivet i mail at de følger den beslutning som Stevns kommune træffer.

Movia har beregnet en besparelse på mellem 500.000 og 600.000 kr.

Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Stevns Kommune har nedsat en Omsorgsbestyrelse, som bl.a. har til opgave at fastsætte aktiviteter for omsorgsarbejdet på Stevnshøj samt at fastsætte principper for afvikling af aktiviteter. Til det arbejde har Omsorgsbestyrelsen modtaget et årligt tilskud fra Stevns Kommune.

Omsorgsbestyrelsen består af seks medlemmer, hvoraf fagudvalget har udpeget det ene, mens Ældrerådet på indstilling fra Omsorgsbestyrelsen har godkendt de øvrige fem medlemmer. Omsorgsbestyrelsens vedtægter samt regnskab er vedlagt som bilag.

Omsorgsbestyrelsen har meddelt forvaltningen, at Omsorgsbestyrelsen nedlægger deres aktivitet Mandagscafeen, da det ikke er lykkes Omsorgsudvalget at skaffe en ny leder pr. 1. januar 2022, samt da der ikke er tilslutning nok til, at arrangementerne kan løbe rundt. Herudover nedlægges også selve Omsorgsbestyrelsen. Nedlæggelsen er vedtaget af Omsorgsbestyrelsen på møde den 12. april 2022. Referat af mødet er vedlagt som bilag.

Af referatet fremgår det tillige, at Omsorgsbestyrelsen ønsker, at de resterende penge skal doneres til Stevnshøjs aktivitetsudvalg. Det drejer som om et beløb på 30.203 kr.

Stevnshøjs aktivitetsudvalg er et lokalt udvalg bestående af ansatte på plejecentret Stevnshøj, som ikke som sådan har noget at gøre med Omsorgsbestyrelsen. Det vil desuden være forskelsbehandling af de øvrige plejecentre, at donere et overskud fra Omsorgsbestyrelsen til ét plejecenter.

Forvaltningen orienterer Ældrerådet om Omsorgsbestyrelsens nedlæggelse samt om beslutningen vedrørende de resterende penge.

Tiltrædes indstillingen, så forøges kassebeholdningen med 30.203 kr.

Eventuelt, herunder bl.a.:

1. Økonomisk månedsopfølgning