Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Sejer Folke (løsgænger) har anmodet Kommunalbestyrelsen om at udtræde af Kommunalbestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Sejer Folke har oplyst, at anmodningen er begrundet i arbejdsmæssige forhold.

Anmodningen om at udtræde af Kommunalbestyrelsen omfatter også de øvrige hverv, som kommunalbestyrelsen har udpeget Sejer Folke til.

Vedr. hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem

I følge den kommunale valglov skal Kommunalbestyrelsen efter anmodning fritaget et medlem for medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

Det er forvaltningens vurdering, at fritagelse begrundet i arbejdsmæssige forhold er omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår ligeledes af valgloven, at stedfortræderen indtræder, når et medlem udtræder af Kommunalbestyrelsen.

Første stedfortræder fra Enhedslistens kandidatliste er Heidi van den Heijkant Christiansen.

Hvis Kommunalbestyrelsens godkender Sejer Folkes anmodning om udtræder, vil Heidi van den Heijkant Christiansen indtræde i Kommunalbestyrelsen i stedet.

Fordelingen af udvalgsposter

Sejer Folke varetager udover kommunalbestyrelseshvervet følgende poster i udvalg m.v.:

• Udvalget for Social og Sundhed
• Økonomiudvalget
• Valgbestyrelse for Folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger
• Valgbestyrelse for Kommunal valg (medlemmer p.t. identisk med medlemmer af Økonomiudvalget)

Ifølge lov om Kommunernes styrelse skal de ledige pladser i udvalg m.v. besættes af den samme gruppe, som har indvalgt det medlem, der udtræder i løbet af valgperioden.

Valggruppe 2 skal således beslutte, hvem som fremover skal bestride de ledige pladser, såfremt Kommunalbestyrelsen godkender Sejer Folkes udtræden af Kommunalbestyrelsen.

Det skal bemærkes, at Julie Hoff Sørensen tidligere er udpeget som stedfortræder for Sejer Folke vedrørende de to valgbestyrelser. Hvis Julie Hoff Sørensen udpeges som medlem til valgbestyrelserne, skal der i stedet udpeges nye stedfortrædere.

Sejer Folke betragtes som inhabil i forbindelse med sagens behandling jvf. Lov om Kommunernes styrelse.

Valgloven

Lov om Kommunernes Styrelse

Kommunalbestyrelsen

Alle udvalg har på deres møder i april drøftet ønsker til emner til Kommunalbestyrelsens orienterings- og temamøder for 2. halvår 2023.

Der foreligger nu oversigt over emner til de fem tema- og orienteringsmøder for 2. halvår 2023.

Oversigten er vedlagt som bilag og forelægges til Kommunalbestyrelsen til orientering.

Som det fremgår af vedlagte, er der udover de planlagte orienterings- og temamøder på Kommunalbestyrelsesmødet også overført en række temaer til de enkelte fagudvalg. Herudover er der en række temaer videreført til bruttolisten for 2024, og endelig er enkelte temaer prioriteret fra.

Økonomiudvalg - Kommunalbestyrelsen

Budgetopfølgningen pr. 28. februar er en status på det forventede regnskab for 2023.

Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug og dermed ekstra kassetræk på 37,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2023, som primært skyldes følgende forhold:

• Et forventet merforbrug på driften på 9,9 mio. kr., hvoraf:
  • 12,9 mio. kr. vedrører overførselsudgifter under AEKT
  • 4,1 mio. kr. er skønnede merudgifter til el og varme
  • 4,6 mio. kr. er skønnede merudgifter som følge af ukrainske flygtninge
• Merudgifter på 21,1 mio. kr. netto vedrørende anlæg, heraf ikke realiserede anlægsindtægter fra salg af grunde og bygninger på 27,1 mio. kr.
• Merudgifter på 7,7 mio. kr. vedrørende det brugerfinansierede område

Den strukturelle balance forventes at udvise et underskud på 19,1 mio. kr. Anlægsudgifterne forventes at udgøre 70,7 mio. kr. netto og kassetrækket skønnes til 86,4 mio. kr. i 2023. Kassetrækket påvirker kommunens likviditet, som viser en nedadgående tendens. Den gennemsnitlige likvidtet forventes at falde med ca. 37 mio. kr. i 2023 og den fulde effekt slår først fuldt igennem i 2024.

Samlet set vurderer forvaltningen, at stillingtagen til eventuelle kompenserende foranstaltninger bør afvente udfaldet af økonomiaftalen, hvorefter der er klarhed over i hvilken udstrækning kommunen bliver kompenseret for forventede merudgifter.

Drift

Der forventes merudgifter på driften på 9,9 mio. kr. Heraf skønnes merudgifter til el og varme, ukrainske flygtninge samt overførselsudgifter at udgøre 21,7 mio. kr. Ses der bort fra disse merudgifter, forventes der et mindreforbrug på drift på 11,7 mio. kr.

Der forventes overført 3,8 mio. kr. til 2024 på de rammestyrede områder med overførselsadgang.

Servicerammen forventes overskredet med 8,4 mio. kr. Heraf udgør skønnede merudgifter til energi og ukrainske flygtninge 8,7 mio. kr.

Anlæg

Det korrigerede anlægsbudget udgør 49,5 mio. kr. netto. Der forventes afholdt anlægsudgifter for i alt netto 70,7 mio. kr. (fordelt med 72,2 mio. kr. i udgifter og 1,5 mio. kr. i indtægter), hvilket resulterer i en forventet nettomerudgift på 21,1 mio. kr. Der forventes overført negative anlægsbevillinger på 19,1 mio. kr. til 2024.

Der er budgetteret med anlægsindtægter på 28,6 mio. kr. Der forventes nu kun indtægter på 1,5 mio. kr., hvilket er 27,1 mio. kr. under det budgetterede. Det skyldes, at de budgetterede indtægter fra salg af grunde og bygninger ikke forventes realiseret i 2023.

Finansiering

Der forventes en mindreindtægt på 4,2 mio. kr. i provenu af ejendomsskatter. Afvigelsen skyldes en forsinkelse af de nye statslige ejendomsvurderinger. Indtil de nye vurderinger træder i kraft, opkræves grundskyld efter de hidtidige vurderinger, der er lavere end det udmeldte procenu fra Skat, som kommunerne blev anbefalet at anvende.

Der forventes en merindtægt på 5,7 mio. kr. vedrørende tilskud og udligning. Det skyldes primært, at der er budgetteret med en negativ efterregulering af tilskud og udligning, som nu ikke forventes at komme.

Renter og afdrag

Der forventes en mindreudgift på 0,4 mio. kr. vedrørende renter, som primært skyldes ekstraindtægter vedrørende renter af udlæg for forsyningsvirksomheder. Der forventes ingen afvigelser vedrørende afdrag.

Brugerfinansieret område

På det brugerfinansierede område forventes en merudgift på 7,7 mio.kr., som primært skyldes, at den budgetterede momsrefusion ikke længere kan opnås grundet ændret lovgivning. Mellemværendet med det brugerfinansierede område har været stigende de senere, og forventes at udgøre 36,9 mio. kr. ved udgangen af 2023. Kommunens tilgodehavende skal udlignes over de kommende år gennem takststigninger.

Likviditet

Den opgjorte likviditet efter kassekreditreglen (gennemsnitlig likviditet de seneste 12 måneder), viser en likviditet på 126,7 mio. kr. ultimo 2022.

Likviditeten har været faldende i løbet af 2022, hvilket blandt andet skyldes afholdelse af mange anlægsudgifter i 2021 samt tilbagekøb af vejbelysning i december 2021. Udgifter afholdt sidst på året får først fuld likviditetsmæssig effekt i slutningen af 2022. Likviditeten forventes fortsat at falde i 2023 og afspejler det forventede kassetræk i 2023, som bliver realiseret løbende hen over året.

Der forventes en gennemsnitlig likviditet ultimo 2023 på 90-95 mio. kr.

Beslutninger fra fagudvalg

Udvalgene for Børn, Unge og Læring, Plan, Miljø og Teknik, Social og Sundhed samt Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme har behandlet sager om budgetopfølgningen pr. 28. februar 2023. Alle udvalg har godkendt sagen uden bemærkninger.

Opfølgning på sag fra Økonomiudvalgets møde 14. marts 2023

Økonomiudvalget behandlede på mødet 14. marts 2023 dagsordenspunkt vedrørende de økonomiske effekter af at indføre 1 måneds karensperiode ved opsigelser og afskedigelser. Det blev her besluttet, at man ville afvente endelig stillingtagen til eventuel indførelse af en karensperiode til resultatet af den første budgetopfølgning foreligger.

Den økonomiske effekt er beregnet til ca. 1,5 mio. kr. ved helårsvirkning.

Der forventes et kassetræk på 86,4 mio. kr. i 2023. Det er 37,6 mio. kr. mere end korrigeret budget og 73,6 mio. kr. mere end oprindeligt budget.

Eventuelle tillægsbevillinger gives i forbindelse med budgetopfølgning 2 pr. 31. august.

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Generelt har Stevns Kommune en forældet IT-infrastruktur, som løbende skal udskiftes for at sikre opretholdelse af den daglige drift. Dertil kommer, at sikkerhedskravene konstant øges i takt med stadigt mere sofistikerede hackerangreb mv. Samtidig indgår Stevns Kommune sammen med de øvrige kommuner i landet i det igangværende "monopolbrud", som indebærer, at vi løbende skal implementere nye systemer i KOMBIT-regi. Det er derfor nødvendigt at afsætte midler til løn og nødvendig projektledelse samt indkøb af hardware, software og den nødvendige IT-faglige bistand til implementeringen heraf.

Puljen på 1.200.000 kr. i 2023 forventes anvendt til projektledelse af monopolbruddet, anskaffelse af Auto Pilot og Cloud back up (IT-sikkerhed), øvrige mindre, nye systemer samt delvis udskiftning af kommunens access points (trådløst netværk), som der ikke længere ydes support på og som af leverandøren angives som "end of life" i 2022. De nævnte tiltag afspejler den aktuelle forventning. Der vil imidlertid kunne opstå nye behov og da priser, teknologi og leveringssituationen ændrer sig hurtigt kan den endelig udmøntning blive anderledes.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 1.200.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til IT-anlæg og projektledelse i budget 2023.

Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

De sidste to år har der ikke været store søgning på tilskud fra Kulturpuljen, og begge år har udvist mindreforbrug ved regnskabsaflæggelsen. Corona og igangsætning af tiltag på ny har taget vist sig, at tage sin tid.

Men nu er der fuld gang i aktiviteterne, og udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur & Turisme oplever en ekstrem stor søgning på tilskud til aktiviteter i 2023. Aktiviteter der er bredt funderet indenfor kulturområdet.

I forbindelse med Budgetopfølgning 2 i 2022 blev der gives en negativ tillægsbevilling på 58.000 kr. Denne blev givet på baggrund af forventet forbrug i 2022. Resultatet for 2022 blev dog, at der var et yderligere mindreforbrug på 99.000 kr. Der blev ikke søgt særskilt om en overførsel af uforbrugte midler i forbindelse med regnskab 2022. Udvalget ansøger derfor Kommunalbestyrelsen om forhøjelse svarende til det beløb, som i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2022 tilgik kommunekassen, dvs. 157.000 kr.

Forvaltningen kan ikke pege på finansering indenfor udvalgets egen ramme.

En godkendelse ved således medfører en tillægsbevilling på 157.000 kr. til driften i 2023. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen i 2023.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

European Energy har d. 22. juni 2022 ansøgt Energistyrelsen om tilladelse til at lave forundersøgelser for en ny havvindmøllepark ud for Stevns Klint.

Energistyrelsen sendte d. 27. juni 2022 anbsøgningen i høring. Se Bilag 2_ansoegning_om_forundersoegelsestilladelse_stevns_nord

Ansøgningen er indsendt før den nye VE-lov trådte i kraft d. 1. juli 2022, hvormed nabokommuner til nye havvindmølleprojekter beliggende op til 15 km fra kysten har vetoret -dermed har Stevns kommune kun ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om forundersøgelsestilladelse. Dog har European Energy tilkendegivet, at de alligevel ønsker at respektere et evt. veto fra Stevns kommune.

Grundet den korte høringsfrist henover sommeren 2022 hvormed en politisk behandling af et høringssvar inden fristens udløb ikke var muligt, samt ønsket om at indgå dialog med både kommunens borgere og European Energy, har Stevns Kommune ad to gange fået udsat høringsfristen. Gældende frist for indsendelse af høringssvar er nu 1. juni 2023.

Inddragelsesproces VE

I perioden februar-marts 2023 er der blevet afholdt et temamøde i Kommunalbestyrelsen, to interessentmøder med landsbyforum, lokale aktører, foreninger og interesseorganisationer samt et stort borgermøde i Sydstevnshallen. Efterfølgende har 4000 borgere i Stevns kommune kunnet svare på en spørgeskemaundersøgelse om vedvarende energi. Her blev borgerne spurgt om deres holdninger til VE-produktion generelt, samt til placeringer af anlæg til VE lokalt i kommunen, både på land og til havs. Ca. 2/3 af de adspurgte borgere generelt var positive eller meget positive i forhold til opstilling af havvindmøller for at dække det stigende elbehov.

Dialog med European Energy

Forvaltningen har været i dialog med European Energy om en indskrænkning af forundersøgelsesområdet, Stevns Kommunes muligheder for et mindre medejerskab af møllerne samt benyttelse af Rødvig Havn som servicehavn. Se Bilag 1_Stevns havvindmøllepark - projektafgrænsning marts 2023v3).

Kommunal produktion af VE

Forvaltningen har via KLAR Forsyning undersøgt Stevns Kommunes muligheder for at investere i elproduktion. Se Bilag 3_ Notat – rammer for kommunal elproduktion -14. april 2023.

Horten har lavet notatet for KLAR vedrørende kommunens muligheder for at investere i elproduktion, primært i form af vindmøller eller solceller, samt mulighederne for at anvende et eventuelt overskud i set energiselskab. Notatet beskriver regler og krav i forbindelse med organisering i et energiselskab, som driver fjernvarmeforsyningsvirksomhed og samtidig producerer vedvarende energi. Desuden beskrives forskellige muligheder for anvendelse af selskabets overskud, for eksempel ved: udlodning til kommunen, energirenovering af kommunale bygninger, etablering af solceller på kommunale bygninger og en evt. senere investering i en vindmøllepark.

Høringssvar eller indsigelse

Kommunalbestyrelsen skal beslutte sig for om de ønsker at afgive et positivt høringssvar eller sende en indsigelse til European Energys ansøgning om forundersøgelsestilladelse.

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til et positivt høringssvar til European Energys ansøgning om tilladelse til forundersøgelser for en havvindmøllepark ud for Stevns. Se Bilag 4_Forundersøgelsestilladelse Stevns Havvindmøllepark_ Stevns Kommunes høringssvar. I høringssvaret gøres opmærksom på vindmølleparkens væsentlige påvirkning af visuelle forhold og oplevelsen af landskabet, kulturarven og de rekreative værdier, samt UNESCO verdensarven og fredningen af Stevns Klint. Desuden gøres opmærksom på vigtigheden af lysstyring, vurdering af støjpåvirkninger, påvirkningen af fugle, flagermus og havpattedyr. Stevns kommune beder om at man ved vurdering af de kumulative virkninger medregner alle de eksisterende og påtænkte planer for anlæg og aktiviteter i Øresund. Desuden ønsker Stevns Kommune at man forsøger at samordne sø- og landkabler med eksisterende traceeer for Kriegers Flak og at man tænker muligheden for etablering PtX ind når man planlægger for ilandføring.

I høringssvaret indgår også Stevns kommunes forudsætninger for en accept af at der gives en eventuel forundersøgelsestilladelse jft. dialogen med European Energy. Stevns kommune stiller krav til: indskrænkning af forundersøgelsesområdet, omfang af møllerne og afstand til kysten, krav om at der etableres stenrev, samt krav til lokal forankring -for eksempel at Rødvig Havn benyttes til servicehavn.

Status på Energistyrelsens behandling af Åben dør- projekterne

Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlingen af 33 åben-dør-projekter i Danmark i bero indtil nærmere afklaring af om åben dør-ordningen er i overensstemmelse med EU-retten. Pr. 20. marts er sagsbehandlingen af 6 åben-dør projekter, som alle har enten etablerings- eller forundersøgelsestilladelse, dog genoptaget. European Energys projekt ud for Stevns er fortsat omfattet af berostillingen, mens sagsbehandlingen af Aflandshage Havvindmøllepark ud for Bøgeskov Havn er igangsat på ny, grundet projektets fremskredne proces.

Forvaltningen har d. 14. marts 2023 været i dialog med Energistyrelsen, som kunne meddele, at det stadig er uvist hvornår der kommer en afklaring i forhold til åben-dør-ordninen og hvad der eventuelt kommer til at ske. Styrelsen kan og vil derfor ikke vejlede de berørte kommuner. Styrelsen kunne dog oplyse, at hvis Stevns kommune indsender et høringssvar mens ordningen er berostillet, vil høringssvaret ikke blive behandlet før Energistyrelsens behandling af projektet eventuelt genoptages. På deres hjemmeside oplyser Energistyrelsen, at de fortsat er i gang med vurdere de øvrige projekter under åben dør-ordningen og hurtigst muligt vil afslutte vurdering heraf.

Bilag 4 er opdateret som følge af PMTs behandling på mødet d. 9. maj 2023

Planloven

VE loven

Lov om maritim fysisk planlægning

Ikke relevant for sagen.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Oprindelig dagsordenstekst
I Stevns Kommune er det med den gældende forskrift tilladt at have op til 30 stk. høns inkl. kyllinger, herunder hane/haner samt 120 brevduer inkl. unger eller tilsvarende antal af andre fuglearter i byzoner, sommerhusområder og i områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv. Forskriften er udarbejdet med afsæt i Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, og de omfattede områder fremgår af bekendtgørelsen. Det er således af bekendtgørelsen, at f.eks. de lokalplanlagte områder udlagt til boligformål og til blandet bolig og erhverv fremgår.

Stevns Kommune har mulighed for at påbyde forskellige foranstaltninger, hvis en gene eller forurening vurderes som væsentlig. Kommunen kan også give påbud om, at hønse- eller fugleholdet skal fjernes. Ved et hønsehold på mere end 30 individer, er det af en sådan størrelse, at det efter loven regnes for et erhvervsmæssigt dyrehold og er underlagt andre regler. Såfremt der er tale om et erhvervsmæssigt fjerkræhold, er det kun tilladt i landzone.

Stevns Kommune er en landkommune og vi vil gerne give borgerne mulighed for, at de kan udfolde deres ønsker og drømme til et liv på landet. Det vil der fortsat være rig mulighed for med den nye forskrift. I byer, sommerhusområder og i områder i landzonen der er lokalplanlagt til boligformål og med blandet bolig og erhverv, bør dette ske afstemt i forhold til borgere, der har ønsker og forventninger til et liv, der er mere bynært.

Byer, sommerhusområder og landsbyer på Stevns udvikler sig løbende i takt med kommunens planer og muligheder, borgernes ønsker mm. Der sker en fortsat tilflytning til Stevns bl.a. fra hovedstadsområdet og der er særligt de senere år sket en udvikling og ændring af arbejdsmønstre og -tider, hvilket samlet set kan bidrage til, at forventning til, hvad man skal kunne tåle i en by, et sommerhusområde eller i et lokalplanlagt område udlagt til boligområde eller blandet bolig og erhverv ligeledes kan være en anden end for blot 10-15 år siden. Derfor bør forskrifter, der regulerer eksempelvis hønse- og fuglehold, ligeledes tilpasses de ændrede forhold og beboernes forventning til aktiviteter her.

Stevns Kommune modtager jævnligt klager over særligt hønsehold i de områder, som reguleres af den nuværende forskrift, "Forskrift for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold i Stevns Kommune" fra 2011. Det er som regel hanegal, der forårsager misstemning og kan skabe nabokonflikter. Forvaltningen ser en stigning i antallet af klager; således har forvaltningen behandlet 8-9 klager i 2022, hvoraf et antal har strakt sig over flere år. Tidligere modtog kommunen kun få klager.

Med forslaget til en ny forskrift er forventningen, at vi nemmere og hurtigere kan guide borgerne samt træffe afgørelse i de sager, der ikke umiddelbart kan løses i mindelighed.

Forvaltningen lægger med den nye forskrift op til, at:
- haner ikke er tilladt, når de er begyndt at gale ved ca. 5-måneders alderen,
- hønse- og duehold reduceres til 20 individer,
- man kan have mindre hold af kanariefugle, undulater og
- man kan have mindre hold af parakitter, papegøjer mm., hvis de ikke er støjende.

Øvrige fugle er ikke tilladt i det område, som forskriften dækker.

Suppelerende dagsordenstekst siden sidst
Af kortbilaget fremgår lokalplanlagte områder, herunder de lokalplanlagte områder, som er udlagt til boligområder eller til blandet bolig og erhverv. Bemærk at de områder i dag allerede er omfattet af den gældende forskrift.

Ud over støj kan hønse- og fuglehold også tiltrække skadedyr som rotter, hvorfor store hold i de nævnte områder, bør undgås. Forvaltningen foreslår derfor at reducere den øvre grænse for et ikke-erhvervsmæssigt hønse-/fuglehold til 20 individer inkl. kyllinger. Af et udsnit af andre kommuners forskrifter, som forvaltningen har set på i forbindelse med gennemgangen, er det tilladte hønsehold i de fleste af disse tilfælde på max. 10 stk. Bemærk her, at forvaltningen ikke har gennemgået samtlige kommuners regulativer, hvorfor antal af tilladt stykker fjerkræ givetvis vil være forskelligt fra kommune til kommune. Forvaltningen lægger med forslag om ny forskrift op til at reducere i antallet af høns og fjerkræ i de omtalte zoner af hensyn til støj, hygiejne og potentiel risiko for skadedyr. I alle andre områder end de nævnte, vil man forsat have mulighed for store ikke-erhvervsmæssige eller erhvervsmæssige hønsehold med haner, hold af duer og øvrige fjerkræ.

De lokalplanlagte områder udlagt som boligområder eller til blandet bolig og erhverv og som ikke i forvejen også har status som by- eller sommerhusområder, er typisk landsbyer, dele af landsbyer eller områder i landsbyer bl.a. områder med lejligheder, som er nyopførte eller er blevet etableret ved opdeling af en tidligere erhvervsvirksomhed, en gård eller lign. Det er derfor fornuftigt at fastholde, at disse områder fortsat skal have en forskrift for fjerkræhold tilknyttet, og også at det nye forslag bliver gældende her. Der vil ellers kunne opstå en højere koncentration af større og larmende fjerkræhold i områder, som tidligere ikke rummede ligeså mange beboelser og mennesker på det samme areal.

I enkelte tilfælde foreslår forvaltningen at undtage nogle de berørte lokalplanlagte områder. Der er alle tale om fritliggende ejedomme ude på landet (dvs. ikke i en landsby eller tilsvarende) med få naboer. Der er tale om to tidligere militæranlæg, hvoraf det ene er privatejet og ligger i udkanten af skoven ved St. Heddinge. Det andet er kommunalt ejet og ligger ved Mandehoved på Stevns Klint. Derudover undtages også et ridecenter, der ligger et stykke fra Magleby (se bilag)

Forskriften er udarbejdet i henhold til § 20, stk. 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter også kaldet "Miljøaktivitetsbekendtgørelsen".

Suppelerende dagsordenstekst siden sidst

Uddrag fra "Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter"
§ 8. I byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, er svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold ikke tilladt, jf. dog stk. 3.
Stk.2.Følgende husdyrhold eller andre dyrehold af tilsvarende størrelse, bortset fra de i stk. 1 nævnte, er tilladt i de i stk.
1 nævnte områder:

"1) 30 høns og

2) 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i stk.
1, særligt i forhold til ejendomme med bestående stalde, møddinger m.v. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for en dispensation stille krav til dyreholdet om indretning af stalde og lignende samt møddinger m.v. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, skal kommunalbestyrelsen gøre naboer bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden en frist på mindst 2 uger.

§ 20. For at forebygge forurening eller uhygiejniske forhold kan kommunalbestyrelsen, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, udstede lokale forskrifter om

1) indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomhed, der ikke er omfattet af andre bestemmelser udstedt med hjemmel i loven, og

2) dyrehold som nævnt under § 8, stk. 2, i byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, herunder forbud mod visse former for dyrehold i bestemte områder."

Ikke relevant for sagen.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet d. 16. februar 2023, at forvaltningen iværksætter udarbejdelse af projektforslag for Store Heddinge.

Herefter har forvaltningen, under inddragelse af KLAR Forsyning og en rådgiver fastlagt forudsætningerne for udformningen af et projektforslag.

Kommunalbestyrelsen har på dets møde 27. 10. 2022 besluttet, at forvaltningen skal indgå i et samarbejde med KLAR Forsyning om stiftelse af et varmeforsyningsselskab, jf. et andet dagsordenspunkt på dette møde.

Normalt er det varmeforsyningsselskaberne, der udarbejder projektforslag og sender dem til kommunen for godkendelse. Indtil dannelse af det kommende selskab under KLAR Forsyning, er det Stevns Kommune selv, der ansøger om godkendelse af projektforslaget med henblik på efterfølgende at overdrage det til det nystiftede selskab.

Projektet
Det foreliggende projektforslag, jf. vedlagte bilag 3 - med tilhørende bilag med numrene 3 til 9, tager udgangspunkt i et projektscenarie med en varmeforsyning, der omfatter en 6 MW luft-vand varmepumpe, en 0,3 MW spildevandsvarmepumpe, et 6 MW gaskedelanlæg til spids- og reservelast, samt en eller flere varmeakkumuleringstanke.

I projektforslaget sammenlignes de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektscenariet med omkostningerne ved tre alternative scenarier, der omfatter individuelle varmepumper, et halmfyr suppleret med et gaskedelanlæg til spids- og reservelast samt et halmfyr, der laver kraftvarme, suppleret med et gaskedelanlæg; kraftvarmescenariet medtages alene, fordi det kræves i projektbekendtgørelsen. Endelig er den eksisterende individuelle forsyning med hovedsagelig naturgas og olie medtaget som referencescenarie.

Kommunalbestyrelsen skal ifølge lovgivningen tilse, at projektforslaget er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, idet kommunalbestyrelsen dog kan se bort fra løsninger baseret på fossile brændsler.

Vurdering af projektforslaget

Projektforslaget er i overensstemmelse med kommunens strategiske varmeplan og mange borgeres ønske om at få fjernvarme, og det vil bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra Stevns Kommune som geografisk enhed.

Forvaltningen vurderer endvidere, at projektforslaget er i overensstemmelse med kravene i projektbekendtgørelsen, herunder specielt kravet om at projektforslaget skal være samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Projektscenariet udviser således et samfundsøkonomisk overskud på 16 mio. kr. set i forhold til det individuelle scenarie med varmepumper. Og begge de alternative scenarier, som omfatter halmfyr, har et samfundsøkonomisk underskud set i forhold til projektscenariet på over 30 mio. kr. Kun i forhold til en fortsat referencesituation, som Kommunalbestyrelsen, som nævnt, har mulighed for at se bort fra, udviser projektscenariet et samfundsøkonomisk underskud på 74 mio. kr.

Følsomhedsanalyser viser, at projektscenariets samfundsøkonomiske overskud set i forhold scenariet med individuelle varmepumper fortsat er positivt, når en række væsentlige parametre varieres med +/- 20 %.

Forvaltningens rådgiver vurderer, at projektet har en sædvanlig og rimelig robusthed, såfremt der opnås tilskud fra fjernvarmepuljen.

Tilslutning og tariffer

I projektet er der i beregningerne taget udgangspunkt i en starttilslutning på 60 % af det samlede varmegrundlag stigende til 86 % af varmegrundlaget over 10 år. Derfor fremgår det af projektforslaget, at projektet først iværksættes, når der er opnået bindende tilsagn fra kunder, der tilsammen repræsenterer mindst 60 % af det samlede varmegrundlag.

For at kunne lave de forskellige beregninger har det være nødvendigt at lægge sig fast på teoretiske tarifstrukturer og tilslutningsbidrag. Godkendelsen af projektforslaget omfatter ikke godkendelse heraf. Det kommende varmeforsyningsselskab vil lægge sig fast på de reelle størrelser, inden indhentningen af de bindende tilsagn, og herunder fx både størrelsen af tilslutningsbidraget og evt. rabatordninger til større kunder, som vil kunne gøre fjernvarmeløsningen mere attraktiv for disse. Tilsvarende vil der kunne blive tale om ændringer i den tidsplan, der er angivet i projektforslaget.

Der har ikke været lavet en undersøgelse af forhåndsinteressen for projektet, netop fordi det for et ’øfjernvarmeprojekt’ som dette ikke er muligt at komme med tilstrækkeligt præcise oplysninger om kundernes forventede udgifter. Det fremgår dog af kommunes strategiske varmeplan, at kommunale bygninger skal tilsluttes, hvor det overhovedet er muligt.

Tilskud fra fjernvarmepuljen

Rådgiver oplyser, at uden tilskud fra fjernvarmepuljen vil varmeprisen og/eller tilslutningsbidraget skulle hæves til et niveau, hvor det vil være mere usikkert, om fjernvarmen vil være konkurrencedygtig set i forhold til individuelle løsninger.

Tilskudsbehovet er på, baggrund af de fastlagte forudsætninger, beregnet til 17,7 mio. kr. Beløbet svarer til 20.000 kr. for alle 884 olie- og gaskunder inden for forsyningsområdet, eller til op imod 8 % af de samlede investeringer i produktionsanlæg og ledningsnet på i alt 233 mio. kr.

Der er stor søgning til fjernvarmepuljen, og det er uvist, hvornår puljen løber tør, lige som Energistyrelsen heller ikke kan oplyse andet end, at de bestræber sig på at træffe afgørelse senest en måned efter modtaget ansøgning, forudsat at ansøgningen er fuldt oplyst, og at styrelsen ikke modtager mange ansøgninger inden for kort tid. Hvis ikke der opnås tilskud, vil der skulle udarbejdes et revideret projektforslag, som skal forelægges Kommunalbestyrelsen på ny.

Indstillingen lægger derfor op til at godkende projektforslaget ”på betingelse af, at der opnås tilsagn fra fjernvarmepuljen”, så fjernvarmepuljen kan søges allerede efter denne første politiske behandling samtidig med, at projektforslaget sendes i høring.

Hvis der opnås tilskud med den valgte model, vil Kommunalbestyrelsen få forlagt projektforslaget til endelig politisk godkendelse efterfølgende. Forsyningsselskabet vil hermed være forpligtet til at forsyne Store Heddinge seneste fem år fra godkendelsesdatoen. Den endelige godkendelse vil være betinget af, at der opnås tilsagn om en starttilslutning på mindst 60 % af varmegrundlaget, og at plangrundlaget falder på plads.

Efter Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse, hvor der vil kunne være foretaget ændringer af projektforslaget set i forhold til det høringsudkast, støttetilsagnet blev givet på baggrund af, skal Energistyrelsen foretage en endelig vurdering af, om betingelserne for deres tilsagn stadig er opfyldt.

Høring

Projektforslaget skal alene sendes i høring hos Evida, Cerius, der allerede er bekendt med kommunens planer om fjernvarme, og hos KLAR Forsyning. Kommunen kan selv fastlægge længden af høringsperioden.

Høringen skal ikke omfatte forbrugerne i forsyningsområdet.

VVM-screening

Forvaltningen forventer at offentliggøre en VVM-screening af fjernvarmeværket med fire ugers klagefrist samtidigt med at nærværende projektforslag sendes i høring.

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 2068 af 16/11/2021

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) nr. 181 af 04/5/2021

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet nr. 2306 af 18/12/2020

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i 2023 og 2024, idet der er afsat henholdsvis 0,8 mio. kr. på driften og 1,0 mio. kr. på anlæg.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

På sit møde 27. oktober 2022 godkendte Kommunalbestyrelsen, at der nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe med deltagelse fra KLAR Forsyning A/S og Stevns Kommune med henblik på at sikre et løbende tæt samarbejde omkring etablering af fjernvarme i kommunen.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde 15. december 2022 godkendt Stevns Kommunes Strategiske Varmeplan. Varmeplanen blev opdateret ved Kommunalbestyrelsens beslutning på mødet 16. februar 2023.

Varmeplanen skal udmøntes ved tre konkrete projektforslag for Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede & Valløby. Ifølge Energistyrelsens cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse skal Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt godkende projektforslagene senest i 2023.

Det er aftalt mellem KLAR Forsyning A/S og forvaltningen, at Stevns Kommune udarbejder det første projektforslag. Projektforslaget er udarbejdet og foreslås at blive overdraget til forsyningen. KLAR Forsyning A/S forventes at udarbejde de øvrige projektforslag til udmøntning af varmeplanen.

Det foreslås, at kommunen etablerer Stevns Energi A/S og herefter indskyder aktierne i selskabet i Stevns Kommune Holding A/S. Stevns Energi A/S indgår således i Stevns Kommune Holding A/S som et datterselskab, der serviceres af KLAR Forsyning, som de øvrige selskaber i koncernen.

Selskabet bliver dermed omfattet af den ejeraftale, der er gældende for KLAR Forsyning-samarbejdet. Bestyrelsen i selskabet udgøres af den samme kernebestyrelse som også er bestyrelse i de øvrige selskaber i samarbejdet, der er ejet af Stevns Kommune. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvoraf to er udpeget af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune.

Efter gennemførelsen af stiftelsen og det efterfølgende apportindskud ser Stevns Holding A/S' koncernstruktur således ud:

Honorarerne i selskabet udgør i henhold til honorar-modellen for KLAR Forsyning-samarbejdet 13.000 kr./år til formanden, 6.500 kr./år til næstformanden og 4.500 kr./år til øvrige bestyrelsesmedlemmerne. Honorarerne er angivet i 2022-niveau og er reguleret pr. 1. april 2023.

I forbindelse med etableringen af Stevns Energi skal Stevns Kommune Holding A/S' vedtægter ændres. I dag kan holdingselskabet kun varetage virksomhed inden for vand- og spildevandsforsyningen. Selskabets formål skal derfor udvides, så det også kan varetage energivirksomhed, herunder energiproduktion og kollektiv varmeforsyning. Selskabet skal kunne eje og drive varmeforsyningsanlæg til forsyning af områder i Stevns Kommune. Derudover vil selskabet kunne etablere og drive vedvarende energianlæg, fx solceller på de kommunale bygninger.

Økonomi
Stevns Energi A/S skal stiftes med indskudskapital på mindst 400.000 kr., som tilbagebetales ved overdragelse til Stevns Kommunes Holding A/S.

Det kan forventes, at Stevns Energi A/S vil anmode om, at kommunen stiller garanti for lånoptagelse i forbindelse med gennemførelse af fjernvarmeprojekterne og etablering af energianlæg. Garantistillelse skal ske i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, som fx kan indebære, at kommunen ved garantistillelse skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision.

Lov varmeforsyning (LBK nr. 2068 af 16. november 2021) - § 2 b, § 2 f og § 6, stk. 1, nr. 1.

Lov om elforsyning (LBK nr. 984 af 12. maj 2021) - § 4, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

Cirkulæreskrivelse nr. 10081 af 26. oktober 2022 om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse.

Sagen medfører, at der indskydes 0,4 mio. kr. som kapitalindskud i Stevns Energi A/S, som finansieres af kassebeholdningen. Efter stiftelsen af Stevns Energi A/S og indskydelse af selskabet i Stevns Kommune Holding A/S vil der ske en tilbagebetaling af de 0,4 mio. kr.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Nyt i sagen efter mødet i Økonomiudvalget den 18. april 2023

Økonomiudvalget anbefalede indstillingen med en rækkeændringer.

Økonomiudvalgets ændringer er kort beskrevet sammen med forvaltningens kommentarer og hvilke ændringer det har medført i forskriften.

Den reviderede forskrift fremgår af bilag. Det er markeret med rødt i forskriften, hvor der er tilføjelser eller ændringer til den oprindelige forskrift vedlagt dagsordenspunktet.

Økonomiudvalget havde bemærkninger til de fire nedenstående emner:

1. Fjerne ordet akkrediteret støjmåling i § 11.
   Det er et lovkrav, at støjmålinger skal udføres som akkrediterede målinger.
   Forvaltningen fastholder benævnelsen akkrediteret støjmåling, da målinger og beregninger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til støjmålinger eller af en person, som er certificeret til at udføre sådanne målinger, jf. Bekendtgørelse nr. 2326 af 11. november 2021 om kvalitetskrav til miljømålinger.
   Det er desuden præciseret, at udgifter hertil afholdes af arrangøren.

2. Frist for naboorientering skal ændres fra 1 til 2 uger i § 12
   Ændringen er indarbejdet

3. Angive frist, passende og relativ lang, for at kontakte kommunen forud for arrangementer længere end 5 dage i § 8, stk. 4
   Der er indarbejdet en frist på 2 måneder. Fristen er sat til 2 måneder, for at arrangørerne kan nå at få indhentet evt. nødvendig dokumentation, hvis arrangørerne ikke af sig selv har gjort dette inden henvendelsen til kommunen.
4. 
   

4. Ordet "Dromedarudstillinger" skal udgå:
   Det konkrete eksempel er ændret til det bredere "dyreudstillinger".

Oprindelig sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet forslag til Forskrift for udendørs arrangementer på baggrund af tidligere klagesager over gener fra udendørs arrangementer, hvor det har vist sig at forvaltningen har haft begrænsede muligheder for at behandle klagen i forhold til den generelle lovgivning. Dette er til gene for både naboer og arrangører, da spillereglerne ikke er kendt på forhånd.

Forskriften er udarbejdet i samarbejde med Center for Politik & Borger.

Forskriften har til formål at fastsætte generelle retningslinjer for afholdelse af udendørs arrangementer, som eksempel musik og kulturelle arrangementer i Stevns Kommune i forhold til miljømæssige gener (støj m.v.)

Der er opsat regler for blandt andet sluttidspunkt for afholdelse af arrangementer og orientering af naboer forud for afholdelsen af arrangementer.

Der er generelt ikke sat konkrete støjgrænser i forskriften, da de er svære at håndhæve og vil kræve en konstant støjmåling under alle arrangementer. Der er i stedet sat tidsbegrænsninger for afholdelse af arrangementet.

I tilfælde af klager over støj under selve arrangementer, skal klager kontakte politiet, som i relevante tilfælde kan standse musikken, jf. ordensbekendtgørelsens § 8.

Hvis arrangøren på forhånd ved at forskriften ikke kan overholdes, skal der søges dispensation. Forvaltningen vil derefter vurdere, om der kan gives dispensation.

Der er åbnet op for at der kan laves særlige regler for konkrete lokationer (bilag 1 i forskriften).

Det gælder eksempelvis i forbindelse med afholdelse af udendørs arrangementer i Boesdal Kalkbrud hvor der indgås en særskilt aftale med arrangørerne.

Der er i forskriften indsat bestemmelser om at listen kan opdateres løbende af forvaltningen efterhånden som behovet evt. opstår, uden yderligere politisk stillingtagen.

Forskriften gælder for alle udendørs arrangementer i Stevns Kommune, hvor offentligheden har adgang, og/eller hvor arrangementet vil berøre nærtboende væsentligt. Forskriften gælder også ved arrangementer i telte uanset om der tages entre eller ej.

Forskriften gælder for alle arrangementer, hvor der anvendes musikanlæg, og/eller instrumenter tilsluttet forstærker og højttaleranlæg. Korte lydindslag ved udendørs arrangementer (eksempelvis stævner, cykelløb, dromedarudstilling) og lignende er ikke omfattet.

Forskriften gælder ikke for private fester og arrangementer.

Forvaltningen indstiller at høringsforslaget godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring. I tilfælde af at der ikke kommer nogen høringssvar, indstiller forvaltningen af forslaget kan offentliggøres, som vedtaget, uden yderligere politisk stillingtagen. Der laves efterfølgende en kort orienteringssag til udvalget.

• Bekendtgørelse nr. 844 af 23/06/2017om miljøregulering af visse aktiviteter
• Bekendtgørelse nr 511 af 20/06/2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninge
• BEK nr.  2362 af 26/11/2021 om kvalitetskrav til miljømålinger
  §6. Ved en certificeret person forstås i denne bekendtgørelse en person, hvis kvalifikationer er konstateret og attesteret af et akkrediteret certificeringsorgan. Certificering af personer kan ske af et certificeringsorgan, der for støjmålinger er udpeget af Miljøstyrelsen

Ikke relevant for sagen

Social og Sundhed, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen.

Som det fremgår af orienteringssag på Social og Sundheds udvalgsmøde d. 12. april 2023, så er processen med byggeriet af Plejecenter Solhaven nu startet op igen. Sagen er vedhæftet som bilag.

I den forbindelse har arbejdsgruppen været samlet af flere omgange, for at bidrage med input til DAB og artikektfirmaet Arkitema til indretningen af servicearealerne på Plejecenter Solhaven.

Tegningerne til Plejecenter Solhaven er ændret væsentlig i forhold til det byggeprojekt, som oprindeligt var i udbud, og som ikke kunne bygges inden for det lovfastsatte maksimumbeløb. Ændringerne er foretaget med henblik på at nedbringe prisen på byggeriet. Det har derfor også været nødvendigt at gentegne indretningen af det serviceareal, som kommunen til sin tid til skal overtage.

Som led i processen med at gentegne servicearealet er der afdækket forhold, som betyder, at det anbefales, servicearealet øges med 36 m2 i forhold til de oprindelige 512 m2. Dels er formen på byggeriet kommet til at se anderledes ud, og det betyder, at man ikke kan indrette det helt på samme måde, som i det første forslag. Desuden er der også kommet andre krav til - fx er de brandforebyggende krav blevet skærpet, så der nu ikke må stå noget som helst fremme, som fx affaldsspande og lifte, alt skal ind i rum. Medarbejderne har også fået flere hjælpemidler, som fx løbehjul, som der også skal være plads til nu i aflukkede rum, hvor de kan stå til opladning. Løbehjulene bruges for at nedbringe medarbejdernes skridt i løbet af dagen, så nedslidning i højere grad forebygges, og de bruges også til at køre affaldssække ned fra afdelingerne og ud i containerne. Der er derfor behov for mere depotplads end tidligere beregnet.

Det er endvidere vurderet, at vi for to år siden har været for optimistiske i forhold til størrelsen på de grupperum, som medarbejderne skal holde triageringsmøder, frokost, undervisning i m.m. Det kan ikke rummes i et 20 m2 stort lokale.

I de nye tegninger er alt, hvad der er vurderet som rart at have med, men ikke nødvendigt, taget ud, så der kan blive bedre plads til det nødvendige. Som tegningerne ser ud nu, så er alle i arbejds- og styregruppe nu godt tilfredse med dem, og vurderer, at Plejecenter Solhaven nu kan blive et godt sted at leve, bo og arbejde, hvor trivsel og godt arbejdsmiljø kan udfolde sig.

Øges servicearealet med de anbefalede 36 m2 øges det samlede areal fra fra 512 m2 til 548 m2. Til sammenligning er der 662 m2 serviceareal på Egehaven, som også har 40 boliger.

Det oprindelige byggeprogram og tillæg til det oprindelige byggeprogram, hvoraf ændringerne fremgår, er vedlagt som bilag.

Bekendtgørelse til støtte til almene boliger.

Den forventede kvadratmeterpris på servicearealet er afledt af den lovmæssige maksimale kvardratmeterpris på plejebolig-byggeri, som reguleres hvert år pr. 1. januar. De foreliggende beregninger tager udgangspunkt i den seneste regulering pr. 1. januar 2023.

En forøgelse af arealet med 36 m2 skønnes alt andet lige at medføre en forøgelse af prisen på servicearealet på 1,35 mio. kr., inklusiv 10 pct. afsat til udforudsete udgifter samt byggehonorar på 1,5 pct.

I januar 2023 blev det politisk godkendt at gå videre med byggeriet, efter nye muligheder for at hæve rammebeløbet for byggerier med op til 20%, som ekstraordinært stigende byggepriser. Det blev samtidig besluttet, at justeringen på ca. 3 mio. kr. skulle medtages i Budgetforslag 2024.

Nedenstående overblik viser den oprindelige bevilling på 14,567 mio. kr., som er givet til 512 m2 og på baggrund af det maksimale rammebeløb pr. 1. januar 2021.

Den nye pris pr. 10. maj 2023 på 20,852 mio. kr. tager højde for den allerede varslede opjustering på op til 20%, og er samtidig nu beregnet ud fra det nye behov på 548 m2, samt det maksimale rammebeløb pr. 1. januar 2023.

Rammebeløbet pr. 1. januar 2023 er 8,6% højere end rammebeløbet for 2021, som følge af de almindelige årlige reguleringer.

Den samlede merudgift nu skønnes til at blive 6,285 mio. kr. i 2023-priser.

Budgetforslaget skal genberegnes til Budget 2025.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Martin Henriksen (løsgænger) har jvf. Styrelsesloven fremsendt anmodning om, at Kommunalbestyrelsen beslutter at kommunalbestyrelsen vedtager at borgmesteren og/eller forvaltningen retter henvendelse til landets øvrige kommuner/borgmestre med henblik på at etablere et landsdækkende samarbejde, der skal presse regeringen og folketinget til at arbejde for at muligheden for et 10. klassestilbud bliver bevaret for børn og unge.
Herudover foreslås det, at en delegation fra kommunalbestyrelsen med borgmesteren i spidsen hurtigst muligt beder om at få foretræde for Folketingets uddannelsesudvalg.

Anmodningen er indsendt til forvaltningen med følgende tekst:

"Muligheden for at gå i 10. klasse skal ifølge regeringens reformkommission afskaffes. Anbefalingen gælder uanset om skoleåret foregår på en folkeskole, en kommunal ungdomsskole eller på en efterskole.

Forslagsstilleren vurderer at det vil have negative konsekvenser for børn og unge i Stevns kommune, hvor bl.a. Gymnastikefterskolen Stevns spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Især mange efterskoler spiller en væsentlig rolle for børn og unges dannelse, og er en vigtig del af dansk kultur.

Det er forslagsstillerens opfattelse, at muligheden for et 10. klassestilbud skal bevares i såvel kommunalt regi som i privat regi.

På den baggrund foreslås det, at kommunalbestyrelsen vedtager at borgmesteren og/eller forvaltningen retter henvendelse til landets øvrige kommuner/borgmestre med henblik på at etablere et landsdækkende samarbejde, der skal presse regeringen og folketinget til at arbejde for at muligheden for et 10. klassestilbud bliver bevaret for børn og unge.

Herudover foreslås det, at en delegation fra kommunalbestyrelsen med borgmesteren i spidsen hurtigst muligt beder om at få foretræde for Folketingets uddannelsesudvalg."

I henhold til Styrelseslovens § 11 stk. 1 kan ethvert medlem af Kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag om beslutning herom. Initiativretten, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter sagens videre ekspedition.

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Martin Henriksen (løsgænger) har jvf. Styrelsesloven fremsendt anmodning om, at Kommunalbestyrelsen beslutter at forvaltningen og de relevante kommunale enheder får til opgave at undersøge hvilket samarbejde, som kommunen, børneinstitutioner og skolerne (både fri- og folkeskoler) har med Red Barnet, Sex og Samfund og Børns Vilkår. Eventuelt økonomisk støtte fra kommunens side skal indgå i undersøgelsen.

Anmodningen er indsendt til forvaltningen med følgende tekst:

"Det foreslås, at forvaltningen og de relevante kommunale enheder får til opgave at undersøge hvilket samarbejde, som kommunen, børneinstitutioner og skolerne (både fri- og folkeskoler) har med Red Barnet, Sex og Samfund og Børns Vilkår. Eventuelt økonomisk støtte fra kommunens side skal indgå i undersøgelsen. Økonomisk støtte skal også forstås som tilkøb af forskellige ydelser.

Det skal bl.a. indgå i undersøgelsen om de pågældende organisationer kommer ud og holder oplæg, om deres materiale og pædagogiske værktøjer indgår i undervisningen mm. Undersøgelsen skal som minimum dække en periode på tre år tilbage i tiden.

Baggrunden er at de pågældende foreninger og organisationer har en klar politisk og ideologisk dagsorden på en række områder, hvilket er uhensigtsmæssigt da organisationer som typisk indgår i undervisningssammenhæng og som indgår i forskellige offentligt støttet aktiviteter rettet mod børn og unge bør tilstræbe at være politisk neutrale, objektive og upartiske.

Der henvises til at Red Barnet har argumenteret for at børn og unge kan dele nøgenbilleder med hinanden. Det er forslagsstillerens opfattelse, at deling af den slags kan have langvarige negative konsekvenser for det enkelte barn bl.a. i form af afpresning og grov mobning eksempelvis på de sociale medier. Et barn og et ungt menneske kan ikke overskue de mulige konsekvenser. Det bør ansvarlige voksne gøre klart overfor børn og unge i Stevns kommune.

Børns Vilkår har den opfattelse, at børn er i stand til at vurdere om de har det rigtige køn, hvilket er en politisk og kønsideologisk holdning, som børnenes forældre kan være enig eller uenig i. Her skal vi respektere forældrenes frihed og pligt til at opdrage deres egne børn. Børns Vilkår støtter også op om dragshows til små børn og omtaler modstanderne af sådanne arrangementer som repræsentanter for mørke magter. Dette er en uprofessionel måde at indgå i dialog med andre, når man går for at være en professioneldrevet organisation.

Sex og Samfund er en
interesseorganisation med en politisk dagsorden.
Sex & Samfund mener bl.a., at køn er en social konstruktion, hvilket er faktuelt forkert og i strid med sandheden. I undervisningsmateriale fra Sex og Samfund påstås det, at der eksisterer mange forskellige køn, hvilket er
problematisk for det betyder at børn bliver indoktrinerede med ideologiske og identitetspolitiske synspunkter.

Forslagsstilleren ser helst, at kommunalbestyrelsen beslutter at vi som kommune ikke samarbejder med organisationerne, dog omhandler dette forslag i første omgang en undersøgelse af indholdet og omfanget af samarbejdet. Når resultatet foreligger, bør sagen på ny behandles af kommunalbestyrelsen.

Såfremt det i forbindelse med undersøgelsen afdækkes, at organisationernes politiske dagsordener har været præsenteret for elever og unge mennesker som neutrale og objektive synspunkter, skal forældrene til børnene orienteres hurtigst muligt."

I henhold til Styrelseslovens § 11 stk. 1 kan ethvert medlem af Kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag om beslutning herom. Initiativretten, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter sagens videre ekspedition.

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)

Retningslinjer for spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder:

1. Spørgetid afholdes i forlængelse af Kommunalbestyrelsens åbne del.
2. Spørgetiden har en samlet varighed på maksimalt 30 minutter med borgmesteren som ordstyrer.
3. Du skal have bopæl (folkeregisteradresse), bolig eller virksomhed i Stevns Kommune, hvis du ønsker at stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
4. Inden du stiller dit spørgsmål, skal du oplyse navn og (nærmeste) by.
5. Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold i Stevns Kommune.
6. Der kan ikke behandles sager i Kommunalbestyrelsens spørgetid, som vedrører personfølsomme oplysninger.
7. Borgmesteren kan i særlige tilfælde henvise til administrationen for besvarelse af spørgsmålet.
8. Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være borgmesteren i hænde 14 dage forud for mødet. Det forudsættes, at du er til stede, når dit spørgsmål besvares.
9. Spørgsmålet kan alene stilles til Kommunalbestyrelsen, ikke til enkelte partier eller til de enkelte medlemmer - og det besvares af borgmesteren eller af den, borgmesteren udpeger til det, såfremt den pågældende ønsker at svare.
10. Efter afgivelse af svar på det/de stillede spørgsmål, kan andre kommunalbestyrelsesmedlemmer afgive kortfattede bemærkninger eller svar. Kortfattede bemærkning er én pr. parti.
11. Hvis dit spørgsmål ikke kan besvares på selve kommunalbestyrelsesmødet, kan det aftales, at der gives svar hurtigst muligt efter mødet.

Retningslinjerne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2023.