Dagsordener og referater

Her finder du alle åbne dagsordner og referater fra Kommunalbestyrelse, fagudvalg, kommissioner, råd og nævn.

Du kan søge på enkelte udvalg eller på referater fra en bestemt periode. 

Vi har referater fra:

Se kommende møder

Følg med i det politiske arbejde og få overblik over de politiske møder i Stevns Kommunes mødekalender.

Politisk mødekalender 2022 (pdf)

Politisk mødekalender 2023 (pdf)

Find dagsorden eller referat ved at sortere på udvalg

Referat

Tirsdag d. 29 november 2022, kl. 15:00
MødestedMagnoliegården
UdvalgBørn, Unge og Læring
Bemærkninger
 

Resume

Godkendelse af dagsorden for Børn, Unge og Læring den 29. november 2022.


Resume

Udvalget har ønsket en orientering om udarbejdelsen af befolkningsprognosen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. befolkningprognosen tages til efterretning


Sagens gang

Børn, Unge og Læring -

Beskrivelse af sagen

Centerchef Anton Svendsen deltager i mødet under dette punkt.


Der udarbejdes årligt en befolkningsprognose for kommunen, som spiller en central rolle i budgetlægningen og til planlægningsformål. Den gældende befolkningsprognose blev behandlet i kommunalbestyrelsen den 22. juni 2022. Prognosen dækker perioden 2022 til 2033. Der vil på mødet blive givet en mundtlig orientering om, hvordan udarbejdelsen af befolkningsprognosen foregår, og de udfordringer, som knytter sig til arbejdet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Udvalget for Børn, Unge og Læring skal evaluere budgetproces 2023-2026. Det sker med henblik på, at processen til stadighed udvikles og understøtter Stevns Kommunes aktuelle styringsbehov og de politiske ønsker til processen. Evalueringen giver mulighed for, at erfaringer fra budgetprocessen kan indgå, når budgetproces for 2024 skal planlægges og gennemføres.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. udvalget evaluerer budgetproces 2023-2026
  2. alle udvalgs evalueringer sammenfattes i et bilag, som indgår i den kommende sag til Økonomiudvalget om den økonomiske politik for 2023-2027

Sagens gang

Børn, Unge og Læring

Beskrivelse af sagen

Budgetlægning er en vigtig opgave for kommunalbestyrelsen og en proces, der spænder over en længere periode og med et omfangsrigt materiale. Derudover sætter budgettet de overordnede økonomiske rammer for kommunens opgaveløsning.


Formålet med at foretage en evaluering er at give mulighed for, at erfaringer fra den seneste budgetproces kan indgå i overvejelserne, når proceduren for budgetproces 2024-2027 skal planlægges og afvikles.


Evalueringen tager udgangspunkt i følgende:

  • Tidsplan og høringsproces
  • Fagudvalgenes budgetarbejde
  • De politiske forhandlinger
  • Budgetmaterialet
  • Øvrige bemærkninger


Spørgsmål til inspiration for evalueringen er vedhæftet som bilag.


Alle udvalgs evalueringer sammenfattes i ét bilag, som tilgår Økonomiudvalget i januar i forbindelse med sag om den økonomiske politik for 2023-2027


Økonomisk politik

Stevns Kommunes økonomiske politik udstikker de overordnede rammer for kommunens økonomiske styring og for budgetprocessen, herunder håndteringen af budgetforslag, høringsproces og tidsplan.


Den økonomiske politik for 2022-2026 blev godkendt af ØU den 11. januar 2022 og har følgende overordnede målepunkter:

  • Der skal tilstræbes, at den strukturelle balance bør vise et overskud, som kan finansiere prioriterede anlægsinvesteringer og som er robust overfor konjunkturudsving
  • Tillægsbevillinger skal så vidt muligt undgås
  • Kassebeholdningen skal være robust og den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen bør være på mindst 65 mio. kr.
  • Stevns Kommune skal bidrage til overholdelse af økonomiaftalen mellem regeringen og KL


Den økonomiske politik er vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen.


Den overordnede tidsplan for budgetarbejdet for 2023 vil blive godkendt i forbindelse med den økonomiske politik for 2023-2027.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Udvalget for Børn, Unge og Læring skal godkende procesplan for det videre arbejde med og udmøntning af Komponents rapport om inklusion og specialundervisning i Stevns Kommune, som blev fremlagt for udvalget den 4. oktober 2022 (punkt 87).


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. udvalget drøfter anbefalingerne i rapporten fra Komponent.
  2. godkende forslag til procesplan.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring

Beskrivelse af sagen

Status for og erfaringer fra det hidtidige arbejde med inklusion i Stevns Kommune, kombineret med nye bevægelser og vilkår nationalt og lokalt, har givet anledning til at igangsætte et arbejde med at udvikling af inklusion og specialundervisningsindsatserne i Stevns Kommune. Der er behov for at undersøge muligheden for udvikling af vores tilbudsvifte igennem etablering af mellemform-tilbud med afsæt i en ressourceanvendelse, der i højere grad understøtter en tidlig indsats.


Det blev på den baggrund besluttet i budgetaftalen for 2022 at gennemføre en analyse af inklusion og specialundervisning i Stevns Kommune, der skulle bidrage til udarbejdelse af en ny inklusionsstrategi.


Kommunernes fælles udviklingscenter Komponent gennemførte med det afsæt i foråret 2022 en analyse af inklusion og specialundervisning i Stevns Kommune. Analysens fund blev samlet i en rapport, der blev præsenteret for Udvalget for Børn, Unge og Læring d. 4. oktober 2022 (bilag 1).


Analysen og rapporten fokuserede på fem overordnede temaer:


  1. Inklusionsarbejde – det forebyggende arbejde.
  2. Kvalitet i tilbudsviften.
  3. Visitationsproces – og praksis.
  4. Tværgående samarbejde og professionel relationel kapacitet.
  5. Styring og tildelingsmodel.


Med afsæt i forarbejdet er ambitionen at gennemføre en proces, der giver fornyet afsæt og styrke til implementering af opdateret strategi for inklusion på tværs af hele børneområdet i Stevns Kommune. En opdateret strategi der er konkret vejledende og operationel i forhold til udvikling af praksis. Dertil er ambitionen at analysere ressourceanvendelsen på det specialiserede undervisnings- dagtilbuds- og det sociale børneområde med henblik på øget fordelingsmæssig ressourceanvendelse på tværs med fokus på tidligere indsats.


Selve inklusionsstrategien skal imødekomme aktuelle behov for udfoldelse af ny viden i hverdagen og bane vejen for en fælles strategisk tænkning, som drivkraft for den ønskede inklusionsretning, herunder fælles sprog, metoder og nye mellemform-tilbud.


Omdrejningspunktet vil være en processuel tænkning og konkret model, der vil fungere som redskab for praksisudvikling i dagtilbud, skoler, sfo’er familiehus/PPR og området for udsatte børn og unge. Modellen skal have forskningsmæssig evidens for at virke, og skal kunne implementeres og tilpasses lokale vilkår og ønsker i Stevns Kommunes tilbud, som hører under Udvalget for Børn, Unge og Læring.


Praksismodellen skal kunne give en virkningsfuld forståelse hos de fagprofessionelle af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i dagtilbud, skoler og sfo’er. Praksismodellen skal anvendes til i fællesskab på tværs af centret at analysere os frem til og gennemføre konkrete handlinger med sigte på udvikling af tilbud med fokus på mere tidlig indsats.
På den baggrund styrkes den erfaringsbaserede læring i praksis til gavn for den aktuelle situation, såvel som fremtidig ageren i lignende situationer.


Fra forvaltningen vil vi lægge op til, at praksismodellen tager udgangspunkt i ”Fair proces – et fælles sprog for forandring” samt brugen af mindre prøvehandlinger i form af ”Prototyper”.


”Fair proces” er en systemisk og anerkendende tilgang til organisatoriske forandringsprocesser. Metoden er beskrevet af Bo Vestergaard (2013). Grundtanken bag er, at forandringsprocesser lykkes, når medarbejderne tager ansvar og ejerskab gennem involvering. ’Vilkårsrum’ og ’Mulighedsrum’ er to centrale begreber i metoden. Vilkårsrummet er de rammer og retning, som politikerne og derefter lederen sætter og styrer. Mulighedsrummet er medarbejdernes mulighed for indflydelse. Her involveres medarbejderne i udvikling og afprøvninger, hvorefter løsningerne evalueres og evt. justeres inden de implementeres i større skala. I fair proces er lederen altså den rammesættende facilitator, som træffer beslutninger på baggrund af medarbejdernes– praksiseksperternes – afprøvninger og vurderinger.


”En prototype” er en grov skitse eller ufærdig model, som er klar til afprøvning. Det er en metode udsprunget af designtænkningen. Ideen er at afprøve en løsning tidligt i udviklingsforløbet og på denne måde få et beslutningsgrundlag for, om ideen er bæredygtig eller ej. Tanken er at gennemføre afprøvning af prototyper på tværs af hele Center for Børn & Læring – på tværs af almen og specialområdet og på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet. Målet er at udvikle og teste nye metoder og tilgange, der kan forbedre og forøge den tidlige indsats og efterfølgende forankre de mest virkningsfulde som en del af vores fremtidige tilbudsvifte. Der vil være fokus på udviklingen af mellemformer.


Eksempler på "mellemformer" finder vi bl.a. i Aarhus Kommune, der er langt i deres udviklingen af deres inklusion og specialundervisning. For uddybning se bilag 3 og bilag 4.


Procesplanens faser og indhold fremgår af bilag 2.


Økonomi og ressourcestyringsmodel
Udgifter til afprøvning af prototyper skal afholdes indenfor den nuværende budgettildeling på de enkelte politikområder. Dog kan afprøvningen betyde, at der flyttes midler fra f.eks. skolernes tildeling (øvrig undervisning, supplerende undervisning/inkluderende specialundervisning mv.) til afprøvning af prototyper inden for skoleområdet. Udvalget vil på et af de kommende møder blive forelagt en sag, som konkretiserer behov og rammer for at finansiere afprøvningen af de prototyper, som skal ligge til grund for den fremtidige indsats.


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet afprøvning af prototyper skal afholdes inden for budgetrammen på de enkelte politikområder.

Resume

Budget 2023 blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 6. oktober 2022. På Ungdomsskolens område blev der indarbejdet en opnormering på 0,5 stilling til SSP og en besparelse på 1 stilling, hvor der skal ske effektivisering inden for den samlede Ungdomsskole (Almen Ungdomsskole, SSP, UngStevns Fritid).


Udvalget for Børn, Unge og Læring skal tage stilling til udmøntning af besparelsen på Ungdomsskolens område til budget 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. budgettet til Almen Undomsskole reduceres med 210.000 kr. (i 2022 p/l-niveau).
  2. budgettet til UngStevns Fritid reduceres med 320.000 kr. (i 2022 p/l-niveau).
  3. orienteringen om opnormering af SSP/forebyggende arbejde tages til efterretning.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen godkendte budget 2023 den 6. oktober 2022. I det godkendte budget er Ungdomsskolen opnormeret med 0,5 stilling, svarende til 275.000 kr. og en besparelse på 1 stilling, svarende til 530.000 kr.


Udvalget for Børn, Unge og Læring skal foretage en konkret udmøntning af besparelsen på Ungdomsskolen og herudover er der en orientering omkring udmøntningen af de ekstra ressourcer til SSP/forebyggende arbejde.


Almen Ungdomsskole

Det foreslås, at ca. halvdelen af besparelsen udmøntes i den Almene Ungdomsskole med følgende:

  • 120.000 kr. på ekstra tildeling til svømmeundervisning
  • 90.000 kr. på forbyggende arbejde i Ungdomsdagskolen


Svømmeundervisning

Der er politisk besluttet svømmeundervisning for 4. klasserne i 38 uger (almen klasser), svømmeundervisning for specialklasser (mellemtrin) i 19 uger og førsvømning (3. klasser) med 1 hold i 12 uger.


Almen Ungdomsskole har derudover gennemført/finansieret mere tid i basinnet og flere undervisningsuger til specialklasserne og til førsvømning. Denne "mersvømning" bortfalder og medfører en besparelse på 120.000 kr.


Forebyggende arbejde i Ungdomsdagskolen

Ungdomsdagskolen dækker vikarer inden for eget budget. I perioder har der været behov for yderligere timer, hvor Almen Ungdomsskole støtter/supporterer når 1:1 undervisning, behandling, praksisfaglige praktikdage/-uger, er den bedste/eneste løsning for eleven. Denne støtte reduceres, svarende til en besparelse på 90.000 kr.


UngStevns Fritid

Det foreslås at den resterende besparelse udmøntes i UngStevns Fritid (Ungecaféerne) med følgende:

  • 270.000 kr. på lønninger
  • 50.000 kr. på aktiviteter, materialer mv.


Besparelsen betyder, at faste medarbejdere i Ungecaféerne de fleste aftener nedsættes fra 3 til 2 personaler på de enkelte steder. Som det er sædvane på de enkelte steder, vil der blive taget højde for høj-/lavsæson i forhold til, hvor meget personale der er behov for. Udmønting af besparelsen vil ske, så det ikke forringer de ungs muligheder for fortsat at kunne gå i klub (ungecafé), der ligger tæt eller forholdsvis tæt på den unges bopæl.


SSP/forebyggende arbejde

Aftaleparterne i budget 2023 ser det forebyggende SSP-arbejde væsentligt for, at alle børn og unge kan vokse trygt op i Stevns Kommune. Derfor tilføres der flere ressourcer til SSP (275.000 kr. i 2022 p/l-niveau) fra 2023 og frem.


SSP/forebyggende arbejde opnormeres derfor fra 1,5 stilling til 2 stillinger. I hovedtræk bliver arbejdsfordelingen følgende:

  • 1 stilling som er beskæftiget i skoleregi med oplæg, samarbejde med skoler, lærere og forældre, ordførende i forhold til forvaltning, politiet, PPR øvige ungdomsskole, samarbejdskommuner m.fl. Derudover anvendes en del af arbejdet med at supplere de øvrige indsatser og opgaver.
  • 0,5 stilling som er beskæftiget med at være synlig til stede om aftenen. Det vil fortrinsvis være på mere aftenarbejde, at de ekstra ressourcer vil blive brugt.
  • 0,5 stilling som er beskæftiget med projekter og indsatser, som får de unge væk fra gaden og/eller "fanger" deres interesse med aktiviteter, der mere end opvejer deres trang til risikovillig adfærd, der ofte fører til misbrug, hærværk, indbrud osv. Aktiviteterne kan for eksempel være cross, motorlæreaktiviteter med ekstra power og høj grad af medejerskab. Herudover kan det være kompetencegivengivende emner, som speedbådscertifikat, traktorkørekort, arbejdssjak til "Køge Festuge" mv. Ofte er det unge, som "aftenmedarbejderen" har spottet med uhensigtsmæssig adfærd, mistrives i deres skole mv.


Herudover sker der forebyggende arbejde i den Almene Ungdomsskole og UngStevns Fritid, alt efter behov.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Der er tale om udmøntning af forslag, der indgår som en del af det samlede budget for 2023-2026.

Resume

Siden 2020 har kommunerne modtaget direkte tilskud til indfasning af minimumsnormeringer. Udvalget for Børn, Unge og Læring skal udmønte nye midler i 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. de forventede nye midler på 1.411.000 kr. til indfasning af minimumsnormering tildeles med (forslag 1a):
  • 500.000 kr. til en vækstpædagog
  • 911.000 kr. til ekstra tildeling pr. barn i normalgruppen. Tildeling pr. barn i specialgrupperne fastholdes
  1. eventuelle ændringer i det endelige tilskud justeres i forhold til ekstra tildeling pr. barn.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring

Beskrivelse af sagen

Loven om minimumsnormeringer blev vedtaget 21. december 2021. Med loven skal kommunerne pr. 1. januar 2024 sikre lovbundne minimumsnormeringer på tværs af kommunens institutioner som et årligt gennemsnit. Dette indebærer 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Derudover skal børn, der starter i børnehave, før de er fyldt tre år, have en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn som et årligt gennemsnit i kommunen frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år.


Indtil 2023 tilføres de statslige tilskud som et statsligt tilskud til indfasning af minimumsnormeringer som et direkte tilskud til kommunerne og fordeles efter den enkelte kommunes andel af 0-5 årige. Inden for det samlede tilskud er det forudsat, at forældrene skal betale 25% af udgiften til en plads i dagtilbud og heraf afledte udgifter til søskendetilskud og fripladser samt forhøjelse af tilskuddet til private pasningsordninger. Hvis tilskuddet ikke bruges efter retningslinjerne, skal tilskuddet tilbagebetales. Fra 2024 tilføres til statslige tilskud via bloktilskuddet. Fra 2020 til 2022 er der givet følgende direkte tilskud (akkumuleret tilskud i årets pris- og lønniveau):

  • 1,6 mio. kr. i 2020
  • 2,6 mio. kr. i 2021
  • 3,0 mio. kr. i 2022


Indtil 2022 er midlerne allerede fordelt. I 2023 forventes et tilskud på 4.440.000 kr. (det endelige tilskud er endnu ikke udmeldt til kommunerne), hvoraf der frem til og med 2022 er udmøntet for 3.041.000 kr.


I nedenstående er vist fordelingen af nye og allerede fordelte midler:




Forvaltningen forslår, at de nye midler på 1.411.000 kr. til kommunale daginstitutioner udmøntes til følgende (forslag 1a):

  • 500.000 kr. til en vækstpædagog
  • 911.000 kr. til ekstra tildeling pr. barn i normalgrupperne (tildeling pr. barn i specialgrupperne fastholdes).


I nedenstående er beskrivelse af forslag og alternativer til forvaltningens anbefaling.


Vækstpædagog

Forvaltningen forslår i forslag 1, at anvende en del af minimumsnormeringerne til at oprette en stilling til en vækstpædagog på dagtilbudsområdet. Vækstpædagogens funktion har særligt til formål at understøtte de børn, der har brug for at lege, lære og udvikle sig i almene børnefællesskaber, hvor specialpædagogisk viden og indsatser bliver integreret i den pædagogiske praksis rundt om børnene.


På dagtilbudsområdet opleves et stigende behov for at udbygge tilbudsviften mellem almenområdet og specialgrupperne. Det er forvaltningens vurdering, at tilknytningen af en vækstpædagog på dagtilbudsområdet vil være med til at styrke bredden og tilbudsviften i spændet mellem almenområdet og specialgrupperne i Stevns Kommune. Vækstpædagogen ansættes under dagtilbudsområdet, og skal dække alle dagtilbud.


Det indgår i forvaltningens forslag, at ansættelsen af en enkelt vækstpædagog i Stevns Kommune i første omgang skal danne grundlag for en vurdering og senere beslutning om, hvordan sammenhæng mellem den nuværende anvendelse af ressourcerne og effekten af disse kan kvalificeres i en mere forebyggende retning.


I Roskilde Kommune har de kørt med et lignende, dog mere udbygget tilbud, det sidste år. Ordningen er ikke fuldt evaluereret endnu, men foreløbige resultater peger på, at langt de fleste børn i det, de kalder vækstpladser og vækstforløb, har opnået bedre trivsel. Der er ydermere eksempler på børn, som er gået fra specialgruppe til vækstplads og fra vækstforløb til almengruppe, hvilket betyder at børnene kan (for)blive en del af det større fællesskab med den rette støtte.


Ekstra normering pr. barn

I forslag 1 er der taget udgangspunkt i, at der tildeles 500.000 kr. til en vækstpædagog og resten af midlerne på 911.000 kr. fordeles til ekstra normering pr. barn. I forslag 2 er der taget udgangspunkt i, at alle nye midler på 1.411.000 kr. tildeles til ekstra normering pr. barn gennem den eksisterende tildelingsmodel for området. Forslaget giver altså ikke mulighed for en vækstpædagog.


Både i forslag 1 og 2 er der beregnet to alternativer til fordelingen af midler pr. barn:

  • Alternativ a: Nuværende tildeling pr. barn i specialgruppe fastholdes og midlerne udmøntes til ekstra normering pr. barn i normalområdet
  • Alternativ b: Alle midler udmøntes til ekstra normering pr. barn, både i normal- og specialgrupper.


I vedhæftede bilag er et overblik over forslagene og udmøntningen til de enkelte institutioner.


Hvis det endelige tilskud afviger fra det foreløbige udmeldte tilskud, foreslår forvaltningen, at differencen tilpasses i forhold til ekstra tildeling pr. barn.


Budget 2024

I Stevns Kommune tildeles til et børnehavebarn fra barnet er 2 og 10 måneder. Fra 2024 skal der tildeles til et vuggestuebarn indtil barnet fylder 3 år. I budget 2024 er der afsat 1,5 mio. kr. til merudgifter i forbindelse med ændringen i tildelingsmodellen. Endelig beregning af udgifterne, som afhænger af børnetal og udmøntning af tilskud til minimumsnormeringer, medtages i budgetforslag 2024.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Der er tale om udmøntning af forslag, der indgår som en del af det samlede budget 2023-2026.

Resume

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 22. september, som en del af beslutningen om kapacitetsudvidelsen på dagtilbudsområdet jf. punkt 199, at forvaltningen skulle arbejde videre med etablering af en skovbørnehave for at imødekomme behovet for børnehavepladser i 2023 i område Nordstevns. I denne sag skal Udvalget for Børn, Unge og Læring beslutte, om forvaltningen skal arbejde videre med at afdække mulighederne for en konkret placering af en skovbørnehave på det nuværende Gjorslev Saværk (beliggende Skæppelundsvej 9), når savværkets aktiviteter indstilles medio 2023. Der orienteres i sagen endvidere om en række forhold og bestemmelser, som gør sig gældende for skovbørnehaver.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. der arbejdes videre med at afdække mulighederne for etablering af en skovbørnehave på Gjorslev Savværk med henblik på at præsentere et endeligt beslutningsgrundlag for udvalget inden udgangen af 1. kvartal.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring

Beskrivelse af sagen

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 22. september, som en del af beslutningen om kapacitetsudvidelsen på dagtilbudsområdet jf. punkt 199, at forvaltningen skulle arbejde videre med at finde en egnet lokation for en skovbørnehave for at imødekomme behovet for 20-30 børnehavepladser i 2023 i område Nordstevns.


En driftssikker børnehave skal op på et sted mellem 30-50 antal børnehavebørn, så en skovbørnehave skal sandsynligvis kunne optage børn på tværs af områderne for at have et tilstrækkeligt grundlag.


Det blev på daværende tidspunkt vurderet, at etablering af skovbørnehave i lejede lokaler/areal kunne være etableret medio 2023, hvis der kunne findes en egnet lokation.


Forvaltningen har på denne baggrund arbejdet videre med at finde en egnet lokation, og har som led heri været i dialog med Gjorslev Gods om muligheden for at leje areal og bygning til en skovbørnehave på Gjorslev Savværk, når savværket indstiller sine aktiviteter medio 2023.


Krav for etablering af skovbørnehave generelt

Arbejdsmiljø:

Overordnet skal skovbørnehaver og andre utraditionelle institutionstyper også tilbyde deres ansatte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Mange skovbørnehaver har indrettet faste opholdsrum, hvor man kan mødes, spise, ligsom der skal være adgang til toilet. Det kan fx være i en pavillon, et sommerhus el. lign. For dem gælder de almindelige regler om toiletter, spisepladser, omklædningsmuligheder – og der skal være gennemført en byggesagsbehandling og udstedt en ibrugtagningstilladelse. De generelle krav til pladsforhold, inventar, hjælpemidler osv. gælder også for skovbørnehaver, der skal fx være lige så gode ergonomiske forhold i en skovbørnehave, som i en traditionel institution.


Frokostordning:

Efter dagtilbudslovens § 16 a skal alle børn i kommunale daginstitutioner, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag. Forældrene kan dog beslutte at fravælge frokostmåltidet efter nærmere retningslinjer, jf. lovens § 16 b, stk. 1 og 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, der hovedsagelig anvender skovens areal eller lignende naturområder som grundlag for barnets ophold i daginstitutionen (skovbørnehaver), ikke skal omfattes af et sundt frokostmåltid, jf. lovens § 16 a, stk. 4.


Lege- og læringsmiljøer:

Ud over reglerne om et sundt frokostmåltid, som særskilt regulerer frokostmåltidet i relation til skovbørnehaver, fastsætter dagtilbudsloven ikke særlige regler for skovbørnehaver. Det betyder at en skovbørnehave på samme måde som andre dagtilbud skal leve op til krav i dagtilbudsloven, herunder målene i den styrkede læreplan.


Fysiske rammer for børnene:

Der stilles ikke krav til skovbørnehavers bygningsmæssige udformning og indretning ud over de minimumskrav til indretning, der er gældende i bygningsreglementet på det tidspunkt, hvor skovbørnehaven bliver indrettet. Som en del af forvaltningens videre arbejde med etablering af savværket som skovbørnehave forventes mulige scenarier for fysiske- og pædagogiske faciliteter blive forelagt Udvalget til beslutning.


Etablering af skovbørnehave på det nedlagte savværk på Gjorslev

Børn og Læring har i samarbejde med ejendomsstaben foretaget en indledende vurdering af de fysiske rammer på savværket, i sammenhæng med de krav der stilles til faciliteter, bygninger mv. Forvaltningen har på den baggrund vurderet, at det er relevant at arbejde videre med etablering af skovbørnehave på stedet. Det skal bemærkes, at der ved etablering af skovbørnehave skal iagtages flere lovgivninger, herunder plan- og byggelovgivningen. Beslutter Udvalget i denne sag, at forvaltningen skal arbejde videre med muligheden for etablering af skovbørnehave på det nedlagte savværk på Gjorslev, igangsættes der en grundig afdækning også af disse forhold.


Det skal bemærkes, at en skovbørnehave på denne lokation på nuværende tidspunkt vurderes til først at kunne være etableret i efteråret 2023, da det nødvendige renovering- og ombygningssarbejde først vil kunne påbegyndes medio 2023. Spidsbelastningen i dagtilbuddene stiger som hovedregel fra efteråret, indtil børnetallet topper i marts, for så at falde pr. 1. april, hvor de kommende skolebørn starter i SFO. Dette betyder efter forvaltningens vurdering, at der i en periode på to måneder (februar/marts) i 2023 vil blive behov for, at børnehaverne i Nordstevns skal køre med en mindre overnormering frem til 1. april, hvor de kommende skolebørn starter i SFO, og børnetallet derfor daler i dagtilbudene. Skovbørnehaven vil herefter kunne være klar til eftåret/tidlig vinter 2023, hvor det sæsonmæssige pres på børnehavepladserne igen begynder for alvor at melde sig. I 2024 forudser befolkningsningsprognosen, at antallet af børn i børnehavealderen vil være højere end i 2023, og der vil således være yderligere behov for de ekstra pladser, som kan etableres i skovbørnehaven.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

I budget 2023 er afsat et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. til etablering af skovbørnehave.

Resume

Kommunalbestyrelsen skal godkende en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til til kommunale legepladser i budget 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. der gives en anlægsbevilling på 700.000 kr. til kommunale legepladser i 2023
  2. anlægsbevillingen finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet

Sagens gang

Børn, Unge og Læring - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

I budgettet er afsat 0,7 mio. kr. hvert år til renovering og vedligehold af kommunale legepladser. Kommunalbestyrelsen skal godkende anlægsbevilling i 2023 ved at afsatte det afsatte rådighedsbeløb.


Budgettet til legepladser er en prioriteret pulje, hvor forvaltningen har lavet en prioritering over de projekter som trænger mest og/eller det der er mest hensigtsmæssigt at få udbedret. Der foretages en inspektion af legepladserne af en legepladsinspektør, hvor legepladsens tilstand vurderes og hvor der anbefales tiltag til legepladsens vedligeholdelse. På baggrund af resultatet af legepladsinspektionen foretages en prioritering af puljen.


Følgende projekter er pt. prioriteret i 2023:

  • Tiltag efter legepladsinspektion
  • Nyt sand til sandkasser
  • Udskiftning af pavillon med skur på Fritidsgården
  • Renovering af legehuse på stolper på Fritidsgården
  • Diverse hegn


I vedhæftede bilag er udarbejdet en prioriteret liste med anslået udgifter over forventede investeringer på renovering og vedligehold af kommunale legepladser. Bilaget er lukket på grund af konkurrencemæssige hensyn


Markedssituationen på anlægsområdet er meget usikker. Det kan betyde, at nogle projekter ikke kan gennemføres til det afsatte budget eller på en rimelig tid, hvilket kan medføre at prioriteringerne må ændres.


Hvis der sker ændringer i prioriteringen eller der opstår hasteopgaver til puljen vil dette blive fremlagt ved budgetopfølgningerne.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen medfører en anlægsbevilling på 700.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til kommunale legepladser i budget 2023

Resume

Sagen genoptaget.

I september 2022 fik de stående udvalg fremlagt Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for 2021, samt Social- og Ældreministeriets danmarkskort på socialområdet. Sagen blev dengang ved en administrativ fejl i første omgang ikke direkte videreført til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Efter behandlingen i udvalgene, hvor sagen blev taget til efterretning, er forvaltningen endvidere blevet bekendt med en lovændring, som betyder, at Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der på baggrund af opgørelserne skal igangsættes en handleplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Sagen genoptages derfor.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Danmarkskortene med omgørelsesprocenterne for Stevns Kommune tages til efterretning
  2. Opgørelse til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet tages til efterretning
  3. Det besluttes, at der ikke igangsættes nye handleplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.


Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 6. september 2022, pkt. 82:

Ikke til stede: Anette Mortensen (V).


Udvalget tager orienteringen til efterretning.



Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme, 7. september 2022, pkt. 101:

Udvalget tager orienteringen til efterretning.



Beslutning fra Social og Sundhed, 8. september 2022, pkt. 107:

Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagens gang

1. behandling: Børn, Unge og Læring - Social og Sundhed - Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme -

Sag genoptaget nov./dec. 2022: Børn, Unge og Læring - Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Supplerende oplysninger ved sagens genoptagelse:

Ankestyrelsen har i en skrivelse til kommunerne af 13. september 2022 orienteret om, at der er gennemført en ændring af lov om retsikkerhed og administration på det sociale område. Ændringen er, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af de sociale danmarkskort fra Social- og ældreministeriet skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunen orientere Ankestyrelsen herom.


De sociale danmarkskort vedrører henholdsvis voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet. Førstnævnte hører under myndighedsafdelingen i Center for Sundhed og Omsorg, og sidstnævnte under Afdelingen for udsatte børn og unge i Center for Børn og Læring. Begge afdelinger har i de senere år haft stort fokus på og arbejdet systematisk med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.


Myndighedsafdelingen i Sundhed og Omsorg fik ny ledelse primo 2020. Afdelingen har siden da arbejdet fokuseret med en handleplan for at styrke sagsbehandlingen, herunder udarbejdelse af nye arbejdsgangsbeskrivelser, undervisning og opkvalificering, samt styrkelse af visitationen i brugen af fællessprog III (FSIII). Der endvidere som led i de seneste tre budgetaftaler tilført flere ressourcer til sagsbehandlingen (i alt fire ekstra stillinger i forhold til 2020)


Afdelingen for udsatte Børn og Unge har siden primo 2019 arbejdet med styrkelse af sagsbehandlingen gennem to handlingsplaner, begge besluttet i kommunalbestyrelsen. Den første handlingsplan, som løb fra primo 2019 til foråret 2020 var i samarbejde med Taskforcen fra Socialstyrelsen/Ankestyrelsen. Herefter igangsatte kommunalbestyrelsen Udviklingsplan 2, som blev afsluttet medio 2022. Den seneste handleplan blev afsluttet med en måling af kvaliteten i sagsbehandlingen foretaget af Ankestyrelsen, som viste, at kvaliteten af sagsbehandlingen var styrket (jf. sag 179 på kommunalbestyrelsens møde den 1. september 2022). Der er som led i de seneste tre budgetaftaler tilført flere ressourcer til sagsbehandlingen (i alt tre ekstra stillinger i forhold til 2020)


Der vil fortsat være et løbende ledelsesmæssigt fokus på kvaliteten af sagsbehandlingen i forvaltningen. Men på baggrund af de intitiativer, som allerede er taget for at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde, anbefaler forvaltningen ikke, at der igangsættes egentlige nye handingsplaner på nuværende tidspunktet.


Oprindelig sagsfremstilling fra udvalgenes behandling, september 2022:

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen.


Ankestyrelsen udsender hvert halve år statistik over sine afgørelser på Social- og Beskæftigelsesområdet. Én gang om året offentliggør Social- og Ældreministeriet desuden kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet (men altså ikke beskæftigelsesområdet). Det følger af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle kommunens danmarkskort på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres.


Ankestatistikken vedrører lovgivning, som ligger under henholdsvis Børn, Unge og Læring, Social og Sundhed og Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme.


Vedlagt som bilag er data fra Ankestyrelsen, Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager samt de 3 Danmarkskort med omgørelsesprocenter.


Begrebsdefinitioner

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:


  • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
  • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender styrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
  • Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.


Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret).


Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, jf. også ”Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager”, der er vedhæftet som bilag.


Herudover kan sager, der bliver sendt til Ankestyrelsen havne i kategorien:


Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.


De afviste/henviste klager tæller ikke med i omgørelsesprocenten.


Omgørelsesprocenter

Af Ankestyrelsens statistik for hele 2021 fremgår det, at Ankestyrelsen har modtaget 87 sager fra Stevns Kommune. I 2020 modtog Ankestyrelsen i alt 107 sager fra Stevns Kommune. Det kan dermed konstateres, at der er sket et væsentligt fald i antallet af sager indbragt til Ankestyrelsen fra 2020 til 2021.



Forkortelserne står for: LAB = Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAS = Aktivloven, PL = Lov om socialpension, SDP = Lov om sygedagpenge, SEL = Serviceloven, ØVR = Øvrige (Almenboligloven, Lov om højeste, mellemste førtidspension m.fl., Boligstøtteloven, Dagtilbudsloven, Integrationsloven, Kontantydelsesloven, Lov om kompensation for handicappede i erhverv, Repatrieringsloven, Seniorjobloven).


Heraf er de 4 af sagerne afvist, dvs. at Ankestyrelsen har realitetsbehandlet 83 sager fra Stevns Kommune. Heraf relaterer de 35 sig til beskæftigelsesområdet og de 48 til socialområdet, heraf 31 sager på Børn og Lærings område og 17 sager på Social og Sundheds område.

Stevns Kommune har en omgørelsesprocent på 37,3, hvilket er noget højere end landstotalen på 26. Disse tal skal ses i forhold til, de mange sager, der behandles på beskæftigelses- og socialområderne pr. år og hvor mange afgørelser, der ikke påklages. Samtidig bør det nævnes, at procenten for sager, der stadfæstes er 62,7.


Uddybelse Social og Sundheds område

Ankestyrelsen har behandlet 17 sager fra Social og Sundheds område. Heraf har styrelsen i de 11 af sagerne stadfæstet kommunens afgørelsen og hjemsendt de øvrige 6. Det betyder at der er ingen sager på området, hvor kommunens afgørelse er blevet ændret. Når en sag hjemsendes til kommunen, skyldes det oftest at der mangler oplysninger i sagen og derfor skal den genbehandles. Ved en hjemsendelse kan kommunen derfor fortsat have truffet en korrekt afgørelsen. Eksempelvis havde Ankestyrelsen hjemsendt en sag til genbehandling hos kommunen, hvor borger vælger at klage til Ombudsmanden. Ombudsmanden fandt at borger var blevet kompenseret i sagen af kommunen og sagen blev derfor afvist af ombudsmanden. Det skal særligt bemærkes at stadfæstelsesprocent for området er steget og ligger i 2021 på 64,7 %, samt at styrelsen ikke har ændret eller omgjort kommunens afgørelser i sager på området.


Uddybelse af Børn og Lærings område

Der er cirka 550 aktive socialsager i afdeling for Udsatte Børn og Unge. Der kan i en sag være truffet mere end én afgørelse i 2021. Ankestyrelsen har behandlet 31 sager fra Børn og Lærings område. Heraf har styrelsen stadfæstet kommunens afgørelse i 15 sager, ophævet/ændret afgørelsen i 6 sager og hjemvist til ny behandling i 10 sager. Størstedelen af de ændrede eller hjemsendte afgørelser drejer sig om tabt arbejdsfortjeneste til forældre i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Ankestyrelsens grundlag for ændring eller hjemvisning er generelt at afdelingens dokumentation i sagerne har været for spinkel eller afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet. Afdelingen har på baggrund af Ankestyrelsens afgørelser iværksat initiativer til at øge kvaliteten på området, herunder faglige kurser til medarbejderne som behandler sager om tabt arbejdsfortjeneste, aftale med juridisk medarbejder i kommunen at denne vurderer påklagelser til kommunen inden sager sendes til Ankestyrelsen og afdelingen tager løbende afgørelser fra Ankestyrelsen op til faglig drøftelse med henblik blik på at drage læring.


Uddybelse Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turismes område
De 35 sager fra Beskæftigelsesområdet som ankestyrelsen har behandlet, fordeler sig på:

  • 11 realitetsbehandlede sygedagpenge sager. Heraf blev 3 omgjort/ophævet
    og ingen hjemvist
  • 2 realitetsbehandlede sager Kompensationsloven - som omhandler støtte til borgere med funktionsnedsættelse i erhverv. Heraf blev 1 hjemvist sager og ingen omgjort/ophævet
  • På integrationsområdet
    blev 3 sager realitetsbehandlede. Heraf blev 1 omgjort/ophævet og 2 hjemvist
  • På ydelsesområdet, altså udbetalinger og økonomisk støtte til borgerne (lov om en aktiv socialpolitik) var der 8 realitetsbehandlede sager. Heraf
    ingen ophævede/omgjorte men 2 hjemviste
  • LAB (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), Pensionsloven, førtidspensionsloven og almenboligloven har alle en stadfæstelsespct. På 100


Særligt på integrationsområdet og i forhold til kompensationsloven vil Arbejdsmarked tilse, at vores praksis -der går ud på at en faglig konsulent får sagerne til gennemsyn forud for indsendelse til ankestyrelsen- indskærpes.


Danmarkskort over omgørelsesprocenter

De kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet viser omgørelsesprocenter for socialområdet generelt og for specifikke paragraffer indenfor hhv. børnehandicap og voksenhandicap. De tre kort er vedlagt som bilag.


Socialområdet generelt

Af Danmarkskortet for socialområdet generelt fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 48 afgørelser fra Stevns Kommune i 2021. I 22 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 46. De omgjorte afgørelser består af 6 ændrede/ophævede sager (13 %) og 16 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (33 %). Det giver en stadfæstelsesprocent på 54.


På landsplan er omgørelsesprocenten i 2021 på socialområdet 31,8, fordelt på 7,7 pct. af sagerne er ændret eller ophævet og 24,1 pct. er hjemvist. Stadfæstelsesprocenten på landsplan er 68,2.


Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 948 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2020.


Børnehandicapområdet

Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:


  • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
  • ?Merudgiftsydelse § 41
  • ?Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42-43
  • ?Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45


Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 18 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer i 2021. I 12 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 67 og en stadfæstelse på 33. De omgjorte afgørelser består af 4 ændrede/ophævede sager (22 %) og 8 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (44 %).


På landsplan er 11,2 % af sagerne ændrede/ophævede, 24,7 % er hjemvist og 64,1 % er stadfæstet. På landsplan giver det en omgørelsesprocent på 35,9.


Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 120 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2020.


Voksenhandicapområdet

Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

?

  • Voksne - kontante tilskud § 95
  • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
  • Voksne - ledsageordning § 97
  • Voksne - merudgifter § 100


Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen kun har truffet 3 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer 2021. I 2 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 67 og en stadfæstelse på 33 %. De omgjorte afgørelser består af 0 ændrede/ophævede sager (0 %) og 2 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (67 %).


På landsplan er 4,9 % af sagerne ændrede/ophævede, 29,4 % er hjemvist og 65,7 % er stadfæstet. Det landsplan giver en omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet på 34,3.


Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 36 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2020.

Retsgrundlag

Retsikkerhedsloven § 79.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen

Resume

Udvalget for børn, unge og læring skal behandle anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen på Hotherskolen.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. det godkendes at Mette Krogh Olsen udtræder af skolebestyrelsen med virkning fra den 8. december 2022. 
  2. det godkendes at Camilla Søe Bach-Svendsen indtræder som medlem af skolebestyrelsen pr. samme dato.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring -

Beskrivelse af sagen

Jf. §22 i "Regler om valg af forælderepræsentanter til skolebestyrelser" skal kommunalbestyrelsen orienteres om, at Mette Krogh Olsen, medlem af skolebestyrelsen på Hotherskolen, har anmodet om at udtræde af skolebestyrelsen grundet hendes søn flytter sin skolegang til efterskole.

Udtrædelsen sker den 8. december 2022.

Stedfortræder er Camilla Søe Bach-Svendsen, som indtræder som fuldgyldigt medlem af Hotherskolens bestyrelse den 8. december 2022

Retsgrundlag

§ 22 i "Regler om valg af forældrerepræsentatner til skolebestyrelser"

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.  

Resume

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde 1. september 2022 at fjerne unødige kommunale dokumentationskrav, regler, administrative opgaver mv. indenfor dagtilbud, folkeskole og ældrepleje, der ikke skaber værdi for kerneopgaven. De fagansvarlige politiske udvalg orienteres i denne sag om forvaltningens overvejelser om de overordnede rammer og tidsplan for projektet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. orienteringen tages til efterretning.


Sagens gang

Børn, Unge og Læring - Social og Sundhed

Beskrivelse af sagen

På kommunalbestyrelsens møde 1. september 2022 blev det besluttet at igangsætte en proces, som skal føre til fjernelse af unødvendige kommunale dokumentationskrav, regler og administrative opgaver inden for dagtilbud, folkeskole og ældrepleje. Forslaget er inspireret af lignende beslutninger og erfaringer fra andre kommuner, der har forenklet og fjernet egne regler, dokumentationskrav mv., som kommunen selv har pålagt de decentrale enheder.


Det indgik også i beslutningen, at de berørte fagudvalg udarbejder en procesplan for dette arbejde, som sikrer inddragelse af relevante interessenter og med afsluttende afrapportering til kommunalbestyrelsen.


Projektet spiller desuden sammen med regeringens tilbud til kommunerne om indgåelse af velfærdsaftaler om frisættelse for statslige regler på ét af tre velfærdsområder: ”Folkeskole”, ”Ældrepleje” og ”Dagtilbud”. Her har kommunalbestyrelsen budt ind med ønske om velfærdsaftale på et af følgende prioriterede områder:


1. Folkeskole

2. Ældrepleje

3. Dagtilbud


I budgetaftalen for 2023 er der afsat 0,2 mio. kr. i hhv. 2023 og 2024 til frikøb af medarbejdere, ”… som skal bidrage til arbejdet med at identificere dokumentationskrav, regler og administrative opgaver.” Disse midler forventes både at omfatte nærværende projekt samt arbejdet om indgåelse af en velfærdsaftale med regeringen, som pga. folketingsvalget først forventes indgået i 2023.


Erfaringer fra andre kommuner peger på, at det er et ressourcekrævende arbejde, der skal igangsættes, og anbefalingerne herfra går på, at det er hensigtsmæssigt at starte ud med et enkelt fagområde i stedet for at starte med alle på en gang. Flere kommuner er desuden startet med dagtilbudsområdet, da det er det velfærdsområde, der lovgivningsmæssigt er mindst komplekst.


Projektet foreslås derfor organiseret med en 1. del på dagtilbudsområdet i første halvår af 2023 med afslutning umiddelbart før eller efter sommerferien, og en 2. del, som omfatter folkeskole og ældreområdet, som løber i andet halvår af 2023 med forventet afslutning i starten af 2024. Projektets 2. del vil blive tilrettelagt i lyset af de erfaringer, som bliver indhøstet i projektets 1. del.


Udkast til kommissorium samt proces- og tidsplan for projektet vil blive behandlet i MED-systemet i december måned og herefter forelagt til politisk godkendelse på udvalgsmøderne i januar.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der kan muligvis opnås positive økonomisk afledte effekter af projektet i form af øget ressourceoptimering i institutioner og administration, men det er indeholdt i beslutningen, at eventuel sparet tid som udgangspunkt tilfalder arbejdet med kerneopgaverne. Det vurderes, at ressourcetrækket i organisationen i forbindelse med projektets gennemførelse kan holdes indenfor nuværende budget, hvis forslag til projektafgrænsning og tidsplan følges.

Resume

Eventuelt/diverse orienteringer.


Indstilling

Emner til drøftelse/efterretning.


Beskrivelse af sagen

Eventuelt, herunder bl.a.:

  1. Programmet for KL´s Børn & Unge Topmøde er vedhæftet, evt. ønsker til Temamøder kan tilkendegives.
  2. Status it-afskaffelser til skolerne.

Resume

Godkendelse af dagsorden for Børn, Unge og Læring den 29. november 2022.