Plan, Miljø og Teknik

Budgetopfølgningen pr. 28. februar er en status på det forventede regnskab for 2023 vedrørende udvalget for Plan, Miljø og Teknik.

De korrigerede budgetter vedrørende driften er inklusive budgetoverførsler fra 2022, som blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 23. marts.

Drift

Opfølgningen viser et samlet forventet merforbrug på 1,7 mio. kr. fordelt på følgende:

• Mindreforbrug på rammeaftaler og lønsumsstyring m.v. på 0,4 mio. kr.
• Merforbrug på øvrig drift på 2,1 mio. kr.

Der forventes på baggrund af nuværende skøn overført 0,4 mio. kr. til 2024.

Afvigelsen skyldes primært merudgifter til Kollektiv trafik og Vejvæsen.

På det brugerfinansierede område er der et merforbrug på 7,7 mio. kr., som hovedsageligt består af området ikke kan afløfte moms samt

Anlæg

Vedrørende anlæg forventes samlet set et mindreforbrug på 0,491 mio. kr., som primært skyldes mindreforbrug vedrørende Tagrenovering på Hotherskolen.

Der forventes på baggrund af nuværende skøn overført 0,155 mio. kr. til 2024.

Videre proces

Resultatet af opfølgningen samt udvalgenes anbefalinger indgår i den samlede budgetopfølgningssag, som behandles på Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens møder i maj. I forbindelse med budgetopfølgningerne skal Økonomiudvalget tage stilling til, om der af hensyn til udviklingen i den samlede økonomi skal iværksættes kompenserende foranstaltninger.

Jf. den økonomiske politik skal tillægsbevillinger så vidt muligt undgås. I modsat fald skal der altid foreslås alternativ finansiering. På serviceudgifter inden for servicerammen overholder de enkelte fagudvalg deres budgetter. Eventuelle overskridelser på de enkelte områder skal som udgangspunkt finansieres inden for eget budget.

Der er dog også i 2023 en særlig situation på grund af væsentlige udefrakommende forhold og deraf afledte merudgifter til ukrainske flygtninge samt merudgifter til stigende priser.

Tillægsbevillinger til eventuelle merudgifter gives i forbindelse med årets sidste budgetopfølgning pr. 31. august.

Der forventes en merudgift i 2023 på 1,7 mio. kr. vedrørende drift og 0,5 mio. kr. vedrørende anlæg.

Der forventes overført 0,4 mio. kr. til 2024 vedrørende drift og 0,155 mio. kr. vedrørende anlæg.

Plan, Miljø og Teknik - Børn, Unge og Læring - Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme - Social og Sundhed - Økonomiudvalget

Budgetaftalerne for 2022 og 2023 indeholder en række politisk besluttede projekter, indsatser og fokuspunkter. Der kan være projekter, der er vedtaget og igangsat i 2022, som ikke er afsluttede samt nye projekter besluttet i forbindelse med budget 2023. Der kan være tale om både drifts- og anlægsprojekter.

I vedhæftede oversigt er fulgt op på de udvalgte projekter i forhold til, hvornår de sættes i gang, hvad status er for dem, økonomi mv.

Oversigten over projekterne omfatter alle udvalgsområder og samme sag forelægges for alle udvalg.

Ikke relevant for sagen

Plan, Miljø og Teknik

Der er ikke sket ændringer til Årshjulet for Stevns Ejendomme, siden sidste møde. Det nuværende årshjul tages derfor til orientering og efterretning.

Ingen.

Ingen.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

På sit møde 27. oktober 2022 godkendte Kommunalbestyrelsen, at der nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe med deltagelse fra KLAR Forsyning A/S og Stevns Kommune med henblik på at sikre et løbende tæt samarbejde omkring etablering af fjernvarme i kommunen.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde 15. december 2022 godkendt Stevns Kommunes Strategiske Varmeplan. Varmeplanen blev opdateret ved Kommunalbestyrelsens beslutning på mødet 16. februar 2023.

Varmeplanen skal udmøntes ved tre konkrete projektforslag for Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede & Valløby. Ifølge Energistyrelsens cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse skal Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt godkende projektforslagene senest i 2023.

Det er aftalt mellem KLAR Forsyning A/S og forvaltningen, at Stevns Kommune udarbejder det første projektforslag. Projektforslaget er udarbejdet og foreslås at blive overdraget til forsyningen. KLAR Forsyning A/S forventes at udarbejde de øvrige projektforslag til udmøntning af varmeplanen.

Det foreslås, at kommunen etablerer Stevns Energi A/S og herefter indskyder aktierne i selskabet i Stevns Kommune Holding A/S. Stevns Energi A/S indgår således i Stevns Kommune Holding A/S som et datterselskab, der serviceres af KLAR Forsyning, som de øvrige selskaber i koncernen.

Selskabet bliver dermed omfattet af den ejeraftale, der er gældende for KLAR Forsyning-samarbejdet. Bestyrelsen i selskabet udgøres af den samme kernebestyrelse som også er bestyrelse i de øvrige selskaber i samarbejdet, der er ejet af Stevns Kommune. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvoraf to er udpeget af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune.

Efter gennemførelsen af stiftelsen og det efterfølgende apportindskud ser Stevns Holding A/S' koncernstruktur således ud:

Honorarerne i selskabet udgør i henhold til honorar-modellen for KLAR Forsyning-samarbejdet 13.000 kr./år til formanden, 6.500 kr./år til næstformanden og 4.500 kr./år til øvrige bestyrelsesmedlemmerne. Honorarerne er angivet i 2022-niveau og er reguleret pr. 1. april 2023.

I forbindelse med etableringen af Stevns Energi skal Stevns Kommune Holding A/S' vedtægter ændres. I dag kan holdingselskabet kun varetage virksomhed inden for vand- og spildevandsforsyningen. Selskabets formål skal derfor udvides, så det også kan varetage energivirksomhed, herunder energiproduktion og kollektiv varmeforsyning. Selskabet skal kunne eje og drive varmeforsyningsanlæg til forsyning af områder i Stevns Kommune. Derudover vil selskabet kunne etablere og drive vedvarende energianlæg, fx solceller på de kommunale bygninger.

Økonomi
Stevns Energi A/S skal stiftes med indskudskapital på mindst 400.000 kr., som tilbagebetales ved overdragelse til Stevns Kommunes Holding A/S.

Det kan forventes, at Stevns Energi A/S vil anmode om, at kommunen stiller garanti for lånoptagelse i forbindelse med gennemførelse af fjernvarmeprojekterne og etablering af energianlæg. Garantistillelse skal ske i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, som fx kan indebære, at kommunen ved garantistillelse skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision.

Lov varmeforsyning (LBK nr. 2068 af 16. november 2021) - § 2 b, § 2 f og § 6, stk. 1, nr. 1.

Lov om elforsyning (LBK nr. 984 af 12. maj 2021) - § 4, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

Cirkulæreskrivelse nr. 10081 af 26. oktober 2022 om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse.

Sagen medfører, at der indskydes 0,4 mio. kr. som kapitalindskud i Stevns Energi A/S, som finansieres af kassebeholdningen. Efter stiftelsen af Stevns Energi A/S og indskydelse af selskabet i Stevns Kommune Holding A/S vil der ske en tilbagebetaling af de 0,4 mio. kr.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet d. 16. februar 2023, at forvaltningen iværksætter udarbejdelse af projektforslag for Store Heddinge.

Herefter har forvaltningen, under inddragelse af KLAR Forsyning og en rådgiver fastlagt forudsætningerne for udformningen af et projektforslag.

Kommunalbestyrelsen har på dets møde 27. 10. 2022 besluttet, at forvaltningen skal indgå i et samarbejde med KLAR Forsyning om stiftelse af et varmeforsyningsselskab, jf. et andet dagsordenspunkt på dette møde.

Normalt er det varmeforsyningsselskaberne, der udarbejder projektforslag og sender dem til kommunen for godkendelse. Indtil dannelse af det kommende selskab under KLAR Forsyning, er det Stevns Kommune selv, der ansøger om godkendelse af projektforslaget med henblik på efterfølgende at overdrage det til det nystiftede selskab.

Projektet
Det foreliggende projektforslag, jf. vedlagte bilag 3 - med tilhørende bilag med numrene 3 til 9, tager udgangspunkt i et projektscenarie med en varmeforsyning, der omfatter en 6 MW luft-vand varmepumpe, en 0,3 MW spildevandsvarmepumpe, et 6 MW gaskedelanlæg til spids- og reservelast, samt en eller flere varmeakkumuleringstanke.

I projektforslaget sammenlignes de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektscenariet med omkostningerne ved tre alternative scenarier, der omfatter individuelle varmepumper, et halmfyr suppleret med et gaskedelanlæg til spids- og reservelast samt et halmfyr, der laver kraftvarme, suppleret med et gaskedelanlæg; kraftvarmescenariet medtages alene, fordi det kræves i projektbekendtgørelsen. Endelig er den eksisterende individuelle forsyning med hovedsagelig naturgas og olie medtaget som referencescenarie.

Kommunalbestyrelsen skal ifølge lovgivningen tilse, at projektforslaget er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, idet kommunalbestyrelsen dog kan se bort fra løsninger baseret på fossile brændsler.

Vurdering af projektforslaget

Projektforslaget er i overensstemmelse med kommunens strategiske varmeplan og mange borgeres ønske om at få fjernvarme, og det vil bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra Stevns Kommune som geografisk enhed.

Forvaltningen vurderer endvidere, at projektforslaget er i overensstemmelse med kravene i projektbekendtgørelsen, herunder specielt kravet om at projektforslaget skal være samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Projektscenariet udviser således et samfundsøkonomisk overskud på 16 mio. kr. set i forhold til det individuelle scenarie med varmepumper. Og begge de alternative scenarier, som omfatter halmfyr, har et samfundsøkonomisk underskud set i forhold til projektscenariet på over 30 mio. kr. Kun i forhold til en fortsat referencesituation, som Kommunalbestyrelsen, som nævnt, har mulighed for at se bort fra, udviser projektscenariet et samfundsøkonomisk underskud på 74 mio. kr.

Følsomhedsanalyser viser, at projektscenariets samfundsøkonomiske overskud set i forhold scenariet med individuelle varmepumper fortsat er positivt, når en række væsentlige parametre varieres med +/- 20 %.

Forvaltningens rådgiver vurderer, at projektet har en sædvanlig og rimelig robusthed, såfremt der opnås tilskud fra fjernvarmepuljen.

Tilslutning og tariffer

I projektet er der i beregningerne taget udgangspunkt i en starttilslutning på 60 % af det samlede varmegrundlag stigende til 86 % af varmegrundlaget over 10 år. Derfor fremgår det af projektforslaget, at projektet først iværksættes, når der er opnået bindende tilsagn fra kunder, der tilsammen repræsenterer mindst 60 % af det samlede varmegrundlag.

For at kunne lave de forskellige beregninger har det være nødvendigt at lægge sig fast på teoretiske tarifstrukturer og tilslutningsbidrag. Godkendelsen af projektforslaget omfatter ikke godkendelse heraf. Det kommende varmeforsyningsselskab vil lægge sig fast på de reelle størrelser, inden indhentningen af de bindende tilsagn, og herunder fx både størrelsen af tilslutningsbidraget og evt. rabatordninger til større kunder, som vil kunne gøre fjernvarmeløsningen mere attraktiv for disse. Tilsvarende vil der kunne blive tale om ændringer i den tidsplan, der er angivet i projektforslaget.

Der har ikke været lavet en undersøgelse af forhåndsinteressen for projektet, netop fordi det for et ’øfjernvarmeprojekt’ som dette ikke er muligt at komme med tilstrækkeligt præcise oplysninger om kundernes forventede udgifter. Det fremgår dog af kommunes strategiske varmeplan, at kommunale bygninger skal tilsluttes, hvor det overhovedet er muligt.

Tilskud fra fjernvarmepuljen

Rådgiver oplyser, at uden tilskud fra fjernvarmepuljen vil varmeprisen og/eller tilslutningsbidraget skulle hæves til et niveau, hvor det vil være mere usikkert, om fjernvarmen vil være konkurrencedygtig set i forhold til individuelle løsninger.

Tilskudsbehovet er på, baggrund af de fastlagte forudsætninger, beregnet til 17,7 mio. kr. Beløbet svarer til 20.000 kr. for alle 884 olie- og gaskunder inden for forsyningsområdet, eller til op imod 8 % af de samlede investeringer i produktionsanlæg og ledningsnet på i alt 233 mio. kr.

Der er stor søgning til fjernvarmepuljen, og det er uvist, hvornår puljen løber tør, lige som Energistyrelsen heller ikke kan oplyse andet end, at de bestræber sig på at træffe afgørelse senest en måned efter modtaget ansøgning, forudsat at ansøgningen er fuldt oplyst, og at styrelsen ikke modtager mange ansøgninger inden for kort tid. Hvis ikke der opnås tilskud, vil der skulle udarbejdes et revideret projektforslag, som skal forelægges Kommunalbestyrelsen på ny.

Indstillingen lægger derfor op til at godkende projektforslaget ”på betingelse af, at der opnås tilsagn fra fjernvarmepuljen”, så fjernvarmepuljen kan søges allerede efter denne første politiske behandling samtidig med, at projektforslaget sendes i høring.

Hvis der opnås tilskud med den valgte model, vil Kommunalbestyrelsen få forlagt projektforslaget til endelig politisk godkendelse efterfølgende. Forsyningsselskabet vil hermed være forpligtet til at forsyne Store Heddinge seneste fem år fra godkendelsesdatoen. Den endelige godkendelse vil være betinget af, at der opnås tilsagn om en starttilslutning på mindst 60 % af varmegrundlaget, og at plangrundlaget falder på plads.

Efter Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse, hvor der vil kunne være foretaget ændringer af projektforslaget set i forhold til det høringsudkast, støttetilsagnet blev givet på baggrund af, skal Energistyrelsen foretage en endelig vurdering af, om betingelserne for deres tilsagn stadig er opfyldt.

Høring

Projektforslaget skal alene sendes i høring hos Evida, Cerius, der allerede er bekendt med kommunens planer om fjernvarme, og hos KLAR Forsyning. Kommunen kan selv fastlægge længden af høringsperioden.

Høringen skal ikke omfatte forbrugerne i forsyningsområdet.

VVM-screening

Forvaltningen forventer at offentliggøre en VVM-screening af fjernvarmeværket med fire ugers klagefrist samtidigt med at nærværende projektforslag sendes i høring.

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 2068 af 16/11/2021

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) nr. 181 af 04/5/2021

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet nr. 2306 af 18/12/2020

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i 2023 og 2024, idet der er afsat henholdsvis 0,8 mio. kr. på driften og 1,0 mio. kr. på anlæg.

Plan, Miljø & Teknik

PMT prioriterede i april 2022 et større antal ansøgninger om udarbejdese af nye lokalplaner, herunder allerede igangsatte lokalplaner. PMT prioriterde i alt yderligere 8 lokalplaner til igangsættelse i det indeværende år. Af de prioriterede lokalplanerer er 6 vedtaget, 4 er igangsat, 1 er endnu ikke igangsat og 3 er ikke længere aktuelle. Derudover er der igangsat yderligere 5 lokalplaner, som ikke var en del af prioriteringen 2022. Heraf er 1 sat i bero igen.

Planteamet har modtaget flere lokalplananmodninger fra private bygherrer, heriblandt for et nyt boligområde, etablering af en ny detailhandelsbutik, udvidelse af et eksisterende hotel, og en anmodning om en bevarende lokalplan for et boligområde.

Foruden anmodninger fra private bygherre er der behov for at udarbejde plangrundlag for projekter i kommunalt regi i forskellige områder i Kommunen. Det gælder lokalplanlægning for Stevnslandsbyen i Rødvig og Hårlev samt etablering af fjernvarmeanlæg i Strøby/Valløby og Hårlev. Derudover udarbejdes der fortsat lokalplaner for udviklingsprojekterne langs Stevns Klint, hvor kommunen har modtaget betydelige fondsmidler, ligesom der stadigvæk også er behov for at udarbejde plangrundlag, som skal sikre bevaring af kulturmiljøer i f.eks. landsbyerne og området omkring Vallø Slot.

Som en del af den Strategiske Energiplan, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. februar 2023, tilbyder Kommunen bistand til lokale arbejdsgrupper i mindre bysamfund og bydele, uden for områderne udpeget til kommunal fjernvarme, som ønsker at etablere en fælles varmeforsyning i mindre målestok. Dertil kommer Lokale energifællesskaber hvor borgerne forbruger energien tættere på hvor den produceres, samtidig med et energien skabes gennem bæredygtige energikilder som solvarme og varmepumper. Det er borgerne selv som er styrende for processerne og alt efter omfanget af projekterne, kan der være behov for udarbejdelse af plangrundlag der muliggøre fx etablering af vindmøller, solceller eller andet teknisk anlæg.

Grundet det store antal af lokalplananmodninger er det nødvendigt at foretage en prioritering af hvilke lokalplaner, der ønskes igangsat i indeværende år.

Jf. Planlovens § 13, stk. 3 påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt, såfremt udstykningen eller byggearbejdet er i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse.

Planteamet har udarbejdet et samlet prioriteringsskema med allerede igangsatte og ikke igangsatte lokalplaner. På nuværende tidspunkt er der 10 lokalplaner, som er igangsat og aktive, 3 lokalplaner som er igangsat og inaktive og 13 som ikke er igangsat. Derudover er der 6 potentielle lokalplananmodninger.

Planteamet anbefaler at der foretages en prioritering af lokalplanerne ud fra følgende kriterier:

• Igangsatte og aktive lokalplaner prioriteres

• Lokalplaner som er i overensstemmelse med kommuneplanen prioriteres

• Lokalplaner som er nødvendig for fastholdelse og etablering af nye detailhandelsbutikker prioriteres

• Lokalplaner som fremmer overnatningsmuligheder i forbindelse med turisme prioriteres

• Lokalplaner som er nødvendige for prioritering af fjernvarme

Udstykker/bygherre yder bistand til lokalplaner ved at udarbejde forslag til selve plandokumentet og bidrager ofte også i forbindelse med udarbejdelsen af andre dokumenter i form af udkast til miljøscreening, udkast til kommuneplantillæg samt bidrag til hvidbog. Størstedelen af arbejdet ligger fortsat i forvaltningen. Afhængig af planens kompleksitet og bygherre/rådgivers bidrag vurderer planteamet at ¹/₂ - ³/₄ af arbejdsbyrden fortsat ligger i forvaltningen.

Fra udvalget har igangsat en lokalplan, tager det normalt mellem 10-12 måneder at udarbejde en lokalplan. Lokalplaner som kræver kommuneplantillæg tager oftest 3-4 måneder længere at udarbejde. Afhængig af lokalplanens kompleksitet kan processen også være et par måneder kortere. Forud for igangsættelse af en lokalplan er der en indledende dialog med bygherre omkring projektet. Længden af denne proces afhænger af projektet.

Planteamet vurderer, at der kan igangsættes yderligere 2-3 Lokalplaner i slutningen af indeværende år.

Ikke relevant for sagen

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

European Energy har d. 22. juni 2022 ansøgt Energistyrelsen om tilladelse til at lave forundersøgelser for en ny havvindmøllepark ud for Stevns Klint.

Energistyrelsen sendte d. 27. juni 2022 anbsøgningen i høring. Se Bilag 2_ansoegning_om_forundersoegelsestilladelse_stevns_nord

Ansøgningen er indsendt før den nye VE-lov trådte i kraft d. 1. juli 2022, hvormed nabokommuner til nye havvindmølleprojekter beliggende op til 15 km fra kysten har vetoret -dermed har Stevns kommune kun ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om forundersøgelsestilladelse. Dog har European Energy tilkendegivet, at de alligevel ønsker at respektere et evt. veto fra Stevns kommune.

Grundet den korte høringsfrist henover sommeren 2022 hvormed en politisk behandling af et høringssvar inden fristens udløb ikke var muligt, samt ønsket om at indgå dialog med både kommunens borgere og European Energy, har Stevns Kommune ad to gange fået udsat høringsfristen. Gældende frist for indsendelse af høringssvar er nu 1. juni 2023.

Inddragelsesproces VE

I perioden februar-marts 2023 er der blevet afholdt et temamøde i Kommunalbestyrelsen, to interessentmøder med landsbyforum, lokale aktører, foreninger og interesseorganisationer samt et stort borgermøde i Sydstevnshallen. Efterfølgende har 4000 borgere i Stevns kommune kunnet svare på en spørgeskemaundersøgelse om vedvarende energi. Her blev borgerne spurgt om deres holdninger til VE-produktion generelt, samt til placeringer af anlæg til VE lokalt i kommunen, både på land og til havs. Ca. 2/3 af de adspurgte borgere generelt var positive eller meget positive i forhold til opstilling af havvindmøller for at dække det stigende elbehov.

Dialog med European Energy

Forvaltningen har været i dialog med European Energy om en indskrænkning af forundersøgelsesområdet, Stevns Kommunes muligheder for et mindre medejerskab af møllerne samt benyttelse af Rødvig Havn som servicehavn. Se Bilag 1_Stevns havvindmøllepark - projektafgrænsning marts 2023v3).

Kommunal produktion af VE

Forvaltningen har via KLAR Forsyning undersøgt Stevns Kommunes muligheder for at investere i elproduktion. Se Bilag 3_ Notat – rammer for kommunal elproduktion -14. april 2023.

Horten har lavet notatet for KLAR vedrørende kommunens muligheder for at investere i elproduktion, primært i form af vindmøller eller solceller, samt mulighederne for at anvende et eventuelt overskud i set energiselskab. Notatet beskriver regler og krav i forbindelse med organisering i et energiselskab, som driver fjernvarmeforsyningsvirksomhed og samtidig producerer vedvarende energi. Desuden beskrives forskellige muligheder for anvendelse af selskabets overskud, for eksempel ved: udlodning til kommunen, energirenovering af kommunale bygninger, etablering af solceller på kommunale bygninger og en evt. senere investering i en vindmøllepark.

Høringssvar eller indsigelse

Kommunalbestyrelsen skal beslutte sig for om de ønsker at afgive et positivt høringssvar eller sende en indsigelse til European Energys ansøgning om forundersøgelsestilladelse.

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til et positivt høringssvar til European Energys ansøgning om tilladelse til forundersøgelser for en havvindmøllepark ud for Stevns. Se Bilag 4_Forundersøgelsestilladelse Stevns Havvindmøllepark_ Stevns Kommunes høringssvar. I høringssvaret gøres opmærksom på vindmølleparkens væsentlige påvirkning af visuelle forhold og oplevelsen af landskabet, kulturarven og de rekreative værdier, samt UNESCO verdensarven og fredningen af Stevns Klint. Desuden gøres opmærksom på vigtigheden af lysstyring, vurdering af støjpåvirkninger, påvirkningen af fugle, flagermus og havpattedyr. Stevns kommune beder om at man ved vurdering af de kumulative virkninger medregner alle de eksisterende og påtænkte planer for anlæg og aktiviteter i Øresund. Desuden ønsker Stevns Kommune at man forsøger at samordne sø- og landkabler med eksisterende traceeer for Kriegers Flak og at man tænker muligheden for etablering PtX ind når man planlægger for ilandføring.

I høringssvaret indgår også Stevns kommunes forudsætninger for en accept af at der gives en eventuel forundersøgelsestilladelse jft. dialogen med European Energy. Stevns kommune stiller krav til: indskrænkning af forundersøgelsesområdet, omfang af møllerne og afstand til kysten, krav om at der etableres stenrev, samt krav til lokal forankring -for eksempel at Rødvig Havn benyttes til servicehavn.

Status på Energistyrelsens behandling af Åben dør- projekterne

Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlingen af 33 åben-dør-projekter i Danmark i bero indtil nærmere afklaring af om åben dør-ordningen er i overensstemmelse med EU-retten. Pr. 20. marts er sagsbehandlingen af 6 åben-dør projekter, som alle har enten etablerings- eller forundersøgelsestilladelse, dog genoptaget. European Energys projekt ud for Stevns er fortsat omfattet af berostillingen, mens sagsbehandlingen af Aflandshage Havvindmøllepark ud for Bøgeskov Havn er igangsat på ny, grundet projektets fremskredne proces.

Forvaltningen har d. 14. marts 2023 været i dialog med Energistyrelsen, som kunne meddele, at det stadig er uvist hvornår der kommer en afklaring i forhold til åben-dør-ordninen og hvad der eventuelt kommer til at ske. Styrelsen kan og vil derfor ikke vejlede de berørte kommuner. Styrelsen kunne dog oplyse, at hvis Stevns kommune indsender et høringssvar mens ordningen er berostillet, vil høringssvaret ikke blive behandlet før Energistyrelsens behandling af projektet eventuelt genoptages. På deres hjemmeside oplyser Energistyrelsen, at de fortsat er i gang med vurdere de øvrige projekter under åben dør-ordningen og hurtigst muligt vil afslutte vurdering heraf.

Planloven

VE loven

Lov om maritim fysisk planlægning

Ikke relevant for sagen.

Plan Miljø og Teknik

Plan Miljø og Teknik orienteres om igangværende planlægning, Lokalplaner og kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer. Oversigten fremgår af bilag. Af oversigten fremgår hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således at det er muligt for interesserede at fremsøge referater på Stevns kommunes hjemmeside.

Ikke relevant for sagen.

Plan, Miljø og Teknik

Anlæg af fortov langs Kystvejen i Strøby Egede på den strækning, der er vist på bilag 1, er ved at være færdigt.

Anlægsarbejdet har medført at Kystvejen har været lukket for biltrafik i omkring 6 uger, men blev åbnet igen for trafikanter d. 1. april 2023. Der udestår stadig en del færdiggørende arbejder - eksempelvis:

• Afsluttende muldarbejder og græssåning.
• Opsætning af permanente skilte.
• Etablering af rabatarmering på strækningen.
• Udlæg af slidlag (sker formodentlig først efter sommerferien 2023)
• Anlæg af asfaltramper fra kørebane til det nye fortov - sker sammen med udlæg af slidlaget.
• Nedgravning af afvandingsledning på tværs af Domeas strandgrund frem til KLAR forsynings areal langs "Ved Kysten". Er påbegyndt i slutningen af april.
• Færdiggørelse af muldarbejder, græssåning og opsætning af hegn på Domeas strandgrund.

Bilag 2 er et notat fra november 2022, der beskriver den trafikale løsning, som er forhåndsgodkendt at politiet i foråret 2022.

Generelt skal det nævnes at anlæg af indsnævringer (som den ved Kystvejen eller eksempelvis opsætning af chikaner) betyder nedsat hastighed på strækningen, hvilket også har været et ønske fra mange borgere i området. Brede veje med stor fremkommelighed betyder højere hastighed, da trafikanten "ikke forstyrres". Smalle veje og indsnævringer betyder lavere hastighed, da trafikanten skal orientere sig om flere forhold.

I forbindelse med åbning af Kystvejen er der dog konstateret forskellige udfordringer for trafikanter, der skal køre fra Birkevej til Kystvejen samt trafikanter, der skal forstå skiltningen ved indsnævringen af Kystvejen. Administrationen har været på besøg hos vejlauget for Birkevejsområdet og haft en dialog med dem om mulige løsninger, der kan være med til at forbedre forholdene for trafikanter. I den forbindelse blev følgende løsninger vendt:

• Ændring af vigepligtsforhold, så det er trafikanter fra Stevnsvej, der skal holde tilbage for modkørende.
• Opsætning af trafikspejl for at forbedre oversigtsforhold.
• Yderligere indsnævring af Kystvejen på den pågældende strækning, så trafikanter ikke er i tvivl om at der kun kan køre 1 bil ad gangen. Nuværende vejbredde er ca. 4,2 meter, hvilket muliggør at 2 personbiler kan mødes med nedsat hastighed. Hastigheden på strækningen er skiltet til 30 km/t.

Administrationen har desuden d. 2. maj 2023 afholdt besigtigelse på stedet med Midt- og Vestsjællands Politi. I den forbindelse nævnte politiet at de (hvis kommunene vælger at fremsende ansøgning herom) ville kunne godkende alle de nævnte tiltag som bliver foreslået af vejlauget ovenfor. Desuden aftalte administrationen følgende, som kommer med i en revideret ansøgning til politiet:

• Den nuværende midlertidige 30 km/t strækning udvides marginalt i forhold til de midlertidigt opsatte skilte
• Der optegnes nye striber og hajtænder ved Birkevej når slidlaget er lagt
• Busstoppested ved Birkevej flyttes ca. 100 m. tættere på byen (ud for stien der kommer fra "ved Kysten") Dette er
• Beskæring af beplantning på strækningen så den holder sig inden for skel.

Evt. tiltag til at forbedre forholdene på stedet finansieres af anlægsprojektet "Tiltag Kystvejen".

Plan, Miljø og Teknikudvalget

Udledningen af drivhusgasser får klimaet på jorden til at ændre sig. Drivhusgasserne ligger som en dyne rundt om jorden og har fået den globale middeltemperatur til at stige med mere end 1 ºC siden industrialiseringen.

Forskerne fra DMI forventer, at fremtidens klima i Danmark bliver mere ekstremt med flere og voldsommere skybrud og stormfloder, perioder med langvarig regn, en generel højere temperatur med flere hedebølger og sjældnere frost, perioder med tørke samt et højere havniveau der fører til mere erosion.

Vedlagte rapport beskriver klimaforandringerne og deres konsekvenser for Stevns Kommunes geografi.

Rapporten er en del af Stevns Kommunes indsats for at opnå klimaneutralitet og klimarobusthed.

Klimaforandringerne kommer over tid til at påvirke borgere, virksomheder, institutioner, landbrug og natur og infrastruktur i Stevns Kommune.

Med det nuværende vidensgrunlag, så ser de største risici ud til at være forbundet med:

• Oversvømmelse fra skybrud og længerevarende regn (og terrænnært grundvand)
• Stormflod og erosion fra havet

Konsekvenserne af stigende temperaturer, hedebølger og tørke kan blive meget voldsomme, men kan endnu ikke kvantificeres.

Rapporten er skrevet af Center for Teknik & Miljø i Stevns Kommune, for at give borgere og politikere et overblik de forventede klimaforandringer og deres konsekvenser og risici for Stevns Kommune.

Rapporten vil blive offentliggjort på Stevns Kommunes hjemmeside og vil blive et bilag til Stevns Kommunes DK2020 Klimaplan for klimaneutralitet og klimarobusthed.

På længere sigt kan klimaforandringerne få konsekvenser for Stevns Kommunes budget, fx i form af ekstra udgifter til klimatilpasning af bygninger og infrastruktur. Sagen har ikke konsekvenser for nuværende budget.

Plan, Miljø og Teknik

Lovændring

Ny lovgivning fastlægger ændringer for kommunernes gebyrfastsættelse for indsamling af affald hos virksomheder og foreninger. I loven er det bestemt, at kommunerne skal fastlægge affaldsgebyrpriserne for indsamling hos virksomheder og foreninger, efter de gældende priser på markedet. Det betyder at kommunerne ikke må tilbyde virksomheder og foreninger indsamling af affald til en pris, der er højere eller lavere, end de priser, som private renovatører ville tage for samme ydelse. Men da Stevns Kommune gør det i dag, skal udvalget tage stilling til den eksisterende ordning for indsamling af affald fra virksomheder og foreninger.

Indstilling og begrundelse
Med lovændringen har Kommunen reelt to muligheder. Enten udarbejdes der markedsprisregulerede affaldsgebyrer til virksomheder og foreninger, eller ordningen nedlægges og fjernes fra kommunens regulativ for erhvervsaffald. Forvaltningen indstiller at udvalget beslutter at nedlægge ordningen af følgende 3 grunde:

1. Man kommer ikke uden om private renovatører
Virksomheder og foreninger skal ifølge lov sortere eget affald i mindst 10 forskellige affaldstyper. Da kommunen kun henter restaffald, er virksomheden eller foreningen nødt til at entrere med en anden renovatør som kan hente de resterende affaldstyper. Det er forvaltningens erfaring at virksomheder og foreninger ikke ønsker mere end en enkelt leverandør til dette formål og derfor fravælger den kommunale indsamlingsordning til fordel for de private renovatører.

2. Mindre bureaukrati
Lovændringen medfører særskilte gebyrer, der foruden at være markedsprisregulerede, også skal opkræves på en helt anden måde og det vil derfor være nødvendigt at indkøbe et nyt system til håndtering af afregning. Forvaltningen vil desuden skulle orientere sig i den gældende markedspris. På nuværende tidspunkt berør ordningen samlet set godt og vel 35 virksomheder og foreninger og det vurderes at mængden af ressourcer ikke står mål med behovet.

I forbindelse med en senere selskabsgørelse af affaldsområdet kan det være relevant at tilbyde en ordning som omfatter virksomheder fra flere kommuner.

3. Prisen er den samme
Lovændringen medfører at en virksomhed eller forening skal betale til de gældende markedspriser, hvorved det ikke vil være en økonomisk fordel at benytte den kommunale ordning.

Hvem der berøres

En forening er f.eks. friskoler, klubber, spejdere, kirker og fælleshuse.

Problematikken vedrører virksomheder og foreninger, der ejer eller lejer sig ind på adresser, der er registreret som rene erhvervsejendomme. Virksomheder og foreninger der ejer eller lejer sig ind på adresser, der er registreret som blandet bolig og erhverv, er omfattet af den samme ordning som husstande og er derfor ikke berørt af den nye lov.

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører, nr. 1536 af 16/12/2022, § 24 stk. 1 og 2

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører, nr. 1536 af 16/12/2022, § 64

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Oprindelig dagsordenstekst
I Stevns Kommune er det med den gældende forskrift tilladt at have op til 30 stk. høns inkl. kyllinger, herunder hane/haner samt 120 brevduer inkl. unger eller tilsvarende antal af andre fuglearter i byzoner, sommerhusområder og i områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv. Forskriften er udarbejdet med afsæt i Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, og de omfattede områder fremgår af bekendtgørelsen. Det er således af bekendtgørelsen, at f.eks. de lokalplanlagte områder udlagt til boligformål og til blandet bolig og erhverv fremgår.

Stevns Kommune har mulighed for at påbyde forskellige foranstaltninger, hvis en gene eller forurening vurderes som væsentlig. Kommunen kan også give påbud om, at hønse- eller fugleholdet skal fjernes. Ved et hønsehold på mere end 30 individer, er det af en sådan størrelse, at det efter loven regnes for et erhvervsmæssigt dyrehold og er underlagt andre regler. Såfremt der er tale om et erhvervsmæssigt fjerkræhold, er det kun tilladt i landzone.

Stevns Kommune er en landkommune og vi vil gerne give borgerne mulighed for, at de kan udfolde deres ønsker og drømme til et liv på landet. Det vil der fortsat være rig mulighed for med den nye forskrift. I byer, sommerhusområder og i områder i landzonen der er lokalplanlagt til boligformål og med blandet bolig og erhverv, bør dette ske afstemt i forhold til borgere, der har ønsker og forventninger til et liv, der er mere bynært.

Byer, sommerhusområder og landsbyer på Stevns udvikler sig løbende i takt med kommunens planer og muligheder, borgernes ønsker mm. Der sker en fortsat tilflytning til Stevns bl.a. fra hovedstadsområdet og der er særligt de senere år sket en udvikling og ændring af arbejdsmønstre og -tider, hvilket samlet set kan bidrage til, at forventning til, hvad man skal kunne tåle i en by, et sommerhusområde eller i et lokalplanlagt område udlagt til boligområde eller blandet bolig og erhverv ligeledes kan være en anden end for blot 10-15 år siden. Derfor bør forskrifter, der regulerer eksempelvis hønse- og fuglehold, ligeledes tilpasses de ændrede forhold og beboernes forventning til aktiviteter her.

Stevns Kommune modtager jævnligt klager over særligt hønsehold i de områder, som reguleres af den nuværende forskrift, "Forskrift for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold i Stevns Kommune" fra 2011. Det er som regel hanegal, der forårsager misstemning og kan skabe nabokonflikter. Forvaltningen ser en stigning i antallet af klager; således har forvaltningen behandlet 8-9 klager i 2022, hvoraf et antal har strakt sig over flere år. Tidligere modtog kommunen kun få klager.

Med forslaget til en ny forskrift er forventningen, at vi nemmere og hurtigere kan guide borgerne samt træffe afgørelse i de sager, der ikke umiddelbart kan løses i mindelighed.

Forvaltningen lægger med den nye forskrift op til, at:
- haner ikke er tilladt, når de er begyndt at gale ved ca. 5-måneders alderen,
- hønse- og duehold reduceres til 20 individer,
- man kan have mindre hold af kanariefugle, undulater og
- man kan have mindre hold af parakitter, papegøjer mm., hvis de ikke er støjende.

Øvrige fugle er ikke tilladt i det område, som forskriften dækker.

Suppelerende dagsordenstekst siden sidst
Af kortbilaget fremgår lokalplanlagte områder, herunder de lokalplanlagte områder, som er udlagt til boligområder eller til blandet bolig og erhverv. Bemærk at de områder i dag allerede er omfattet af den gældende forskrift.

Ud over støj kan hønse- og fuglehold også tiltrække skadedyr som rotter, hvorfor store hold i de nævnte områder, bør undgås. Forvaltningen foreslår derfor at reducere den øvre grænse for et ikke-erhvervsmæssigt hønse-/fuglehold til 20 individer inkl. kyllinger. Af et udsnit af andre kommuners forskrifter, som forvaltningen har set på i forbindelse med gennemgangen, er det tilladte hønsehold i de fleste af disse tilfælde på max. 10 stk. Bemærk her, at forvaltningen ikke har gennemgået samtlige kommuners regulativer, hvorfor antal af tilladt stykker fjerkræ givetvis vil være forskelligt fra kommune til kommune. Forvaltningen lægger med forslag om ny forskrift op til at reducere i antallet af høns og fjerkræ i de omtalte zoner af hensyn til støj, hygiejne og potentiel risiko for skadedyr. I alle andre områder end de nævnte, vil man forsat have mulighed for store ikke-erhvervsmæssige eller erhvervsmæssige hønsehold med haner, hold af duer og øvrige fjerkræ.

De lokalplanlagte områder udlagt som boligområder eller til blandet bolig og erhverv og som ikke i forvejen også har status som by- eller sommerhusområder, er typisk landsbyer, dele af landsbyer eller områder i landsbyer bl.a. områder med lejligheder, som er nyopførte eller er blevet etableret ved opdeling af en tidligere erhvervsvirksomhed, en gård eller lign. Det er derfor fornuftigt at fastholde, at disse områder fortsat skal have en forskrift for fjerkræhold tilknyttet, og også at det nye forslag bliver gældende her. Der vil ellers kunne opstå en højere koncentration af større og larmende fjerkræhold i områder, som tidligere ikke rummede ligeså mange beboelser og mennesker på det samme areal.

I enkelte tilfælde foreslår forvaltningen at undtage nogle de berørte lokalplanlagte områder. Der er alle tale om fritliggende ejedomme ude på landet (dvs. ikke i en landsby eller tilsvarende) med få naboer. Der er tale om to tidligere militæranlæg, hvoraf det ene er privatejet og ligger i udkanten af skoven ved St. Heddinge. Det andet er kommunalt ejet og ligger ved Mandehoved på Stevns Klint. Derudover undtages også et ridecenter, der ligger et stykke fra Magleby (se bilag)

Forskriften er udarbejdet i henhold til § 20, stk. 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter også kaldet "Miljøaktivitetsbekendtgørelsen".

Suppelerende dagsordenstekst siden sidst

Uddrag fra "Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter"
§ 8. I byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, er svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold ikke tilladt, jf. dog stk. 3.
Stk.2.Følgende husdyrhold eller andre dyrehold af tilsvarende størrelse, bortset fra de i stk. 1 nævnte, er tilladt i de i stk.
1 nævnte områder:

"1) 30 høns og

2) 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i stk.
1, særligt i forhold til ejendomme med bestående stalde, møddinger m.v. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for en dispensation stille krav til dyreholdet om indretning af stalde og lignende samt møddinger m.v. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, skal kommunalbestyrelsen gøre naboer bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden en frist på mindst 2 uger.

§ 20. For at forebygge forurening eller uhygiejniske forhold kan kommunalbestyrelsen, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, udstede lokale forskrifter om

1) indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomhed, der ikke er omfattet af andre bestemmelser udstedt med hjemmel i loven, og

2) dyrehold som nævnt under § 8, stk. 2, i byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, herunder forbud mod visse former for dyrehold i bestemte områder."

Ikke relevant for sagen.

Plan, Miljø og Teknik -

'Stevns skaber liv' er Stevns Kommunes biodiversitetsinitiativ, hvor kommunen leder an i håndteringen af biodiversitetskrisen. Stevns skaber liv inviterer borgere og aktører i Stevns Kommune til samarbejder og initiativer der fremmer biodiversitet. Stevns skaber liv har siden projektets start i vinteren 2021 vokset til i dag at have tilslutning fra ca. 400 haver og ca. 120 virksomheder i Stevns Kommune.

Nedenfor finder du (i ikke-prioriteret rækkefølge) eksempler på initiativer i projektet samt årshjul for 2023.

• Materielgårdens ansatte har i efteråret 2022 været på to-dages kursus i biodiversitetfremmende fremgangsmåder ifm pasning af grønne arealer. Denne efteruddannelse er med til at sikre biodiversitetsfremmende arbejdsmetoder i Materielgårdens arbejde med Stevns Kommunes grønne arealer.
• Materielgården tilgår grøftekanter/rabatklipning i en turnus for at understøtte og undersøge biodiversitet og frøbank på Stenvs Kommunes grønne arealer
• Afbrænding som naturpleje udføres på dele af Flagbanken og i området ved Stevns Fyr. Afbrænding er en anerkendt metode til at skabe bedre forhold for natur og biodiversitet.
• Flagbanken klippes og plejes efter biodiversitetsfremmende metoder, herunder mosaikslåning hvor man i årstiderne skifter slåningsområde. Kvashegn er etableret med henblik på at holde afklip og kvas på området i stedet for at køre det væk. Kvashegn skaber gode levesteder og bolig for insekter og dyr, og er et biodiversitetsfremmende tiltag ift at køre kvaset på eksempelvis genbrugsstationen.
• Kvashegn for borgere og Stevns Kommune er i vinteren 2023 sat op i Frøslev ved gadekæret.
• Stevns Naturplejere er en frivilliggruppe i Stevns Kommune der samarbejder med Stevns Kommune om at sikre bedre vilkår for særlig bevaringsværdig natur. Fremgangsmetoderne for naturpleje er bl.a. slåning med le, bortskaffelse/fjernelse af afklip fra naturområdet, afbrænding, etablering af kvashegn, etc.
• "Frøbank Stevns" samler frivillige kræfter i samarbejde med Materielgården og Stjerneholdet om at samle frø fra lokal botanik og planter. Frøene indsamles med henblik på at så dem ud senere hen i særligt udpegede områder, hvor biodiversiteten lider. "Frøbank Stevns" sikrer at vores lokale planter og botanik forbliver lokal, og at naturen i mindre grad kontamineres med frø fra andre steder i verden.
• Minkfælder opsættes ved behov i forsøget på at holde antallet af undslupne mink i den stevnske natur på et minimum. Minken er et vilkår i den danske natur, men den er meget invasiv og skader det hjemmehørende dyreliv. Særligt udsatte grupper er ynglefugle hvor mink går i rederne og æder æg og unger samt udkonkurrerer andre hjemmehørende gnavere.
• Erstatningsnaturarealet ved Boesdal Kalkbrud giver et unikt indblik i hvordan lokale, hjemmehørende arter vinder frem. Det store areal får lov til at udvikle sig som kalkoverdrev, og initiativet har skabt faglig opmærksomhed. Erstatningsarealet er et flot eksempel på at erstatningsnatur kan give endnu bedre biodiversitet og natur end det der var på det erstattede.
• Stevns Klint fredningsbælte og plejeplan sker i et samarbejde med Stevns skaber liv hvor erfaringer om biodiversitetsfremmende metoder skaber et solidt fagligt funderet grundlag for planer om fremtidig drift og tilgang til fredningsbæltet.
• Boesdal Kalkbrud og Tryggevælde Ådal vil blive forsøgt afgræsset i forsøget på at understøtte biodiversiteten i området og rigkærene (Natura2000 udpegningsgrundlaget i Tryggevælde Ådal). Afgræsning med kvæg er en vigtig del af naturplejen i områderne, og Stevns Kommune har i Natura2000 handleplan 2016-2021 (se bilag "Natura 2000-handleplan 2016–2021") forpligtet sig på afgræsning som en del af Natura2000udpegningen i Tryggevælde Ådal.
• Hegning bag rådhuset på den anden side af lokalbanen forsøges ligeledes afgræsset.

• Ca. 400 'Stevns skaber liv' borgerskilte er uddelt og mange af disse skilte står i borgeres forhaver rundt omkring i Stevns Kommune. Skiltene skaber en stærk fællesskabsfølelse og forankring af projektet. Der spores udbredt optimisme og stolthed ved at være en del af et fællesskab som gør noget positivt for naturen og biodiversitet.
• Biodiversitetsforløb i app'en Natureventyr er under udvikling ved Stevns Natur Center og Flagbanken. Natureventyr er allerede etableret og afprøvet i Pilotnaturparkprojektet, og vi samarbejder nu om at få et skabt et biodiversitetsforløb, hvor besøgende er selvhjulpne i området.
• Samarbejde med Stevns Grønne Nabofælleskaber er i planlægningsfasen. Vi vil samarbejde om den fælles grønne dagsorden, og planlægge initiativer og projekter sammen hvor det giver mening.

Årshjul 2023

Midler til Stevns skaber liv projektet kommer fra Naturpuljen.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Nyt i sagen efter mødet i Økonomiudvalget den 18. april 2023

Økonomiudvalget anbefalede indstillingen med en rækkeændringer.

Økonomiudvalgets ændringer er kort beskrevet sammen med forvaltningens kommentarer og hvilke ændringer det har medført i forskriften.

Den reviderede forskrift fremgår af bilag. Det er markeret med rødt i forskriften, hvor der er tilføjelser eller ændringer til den oprindelige forskrift vedlagt dagsordenspunktet.

Økonomiudvalget havde bemærkninger til de fire nedenstående emner:

1. Fjerne ordet akkrediteret støjmåling i § 11.
   Det er et lovkrav, at støjmålinger skal udføres som akkrediterede målinger.
   Forvaltningen fastholder benævnelsen akkrediteret støjmåling, da målinger og beregninger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til støjmålinger eller af en person, som er certificeret til at udføre sådanne målinger, jf. Bekendtgørelse nr. 2326 af 11. november 2021 om kvalitetskrav til miljømålinger.
   Det er desuden præciseret, at udgifter hertil afholdes af arrangøren.

2. Frist for naboorientering skal ændres fra 1 til 2 uger i § 12
   Ændringen er indarbejdet

3. Angive frist, passende og relativ lang, for at kontakte kommunen forud for arrangementer længere end 5 dage i § 8, stk. 4
   Der er indarbejdet en frist på 2 måneder. Fristen er sat til 2 måneder, for at arrangørerne kan nå at få indhentet evt. nødvendig dokumentation, hvis arrangørerne ikke af sig selv har gjort dette inden henvendelsen til kommunen.
4. 
   

4. Ordet "Dromedarudstillinger" skal udgå:
   Det konkrete eksempel er ændret til det bredere "dyreudstillinger".

Oprindelig sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet forslag til Forskrift for udendørs arrangementer på baggrund af tidligere klagesager over gener fra udendørs arrangementer, hvor det har vist sig at forvaltningen har haft begrænsede muligheder for at behandle klagen i forhold til den generelle lovgivning. Dette er til gene for både naboer og arrangører, da spillereglerne ikke er kendt på forhånd.

Forskriften er udarbejdet i samarbejde med Center for Politik & Borger.

Forskriften har til formål at fastsætte generelle retningslinjer for afholdelse af udendørs arrangementer, som eksempel musik og kulturelle arrangementer i Stevns Kommune i forhold til miljømæssige gener (støj m.v.)

Der er opsat regler for blandt andet sluttidspunkt for afholdelse af arrangementer og orientering af naboer forud for afholdelsen af arrangementer.

Der er generelt ikke sat konkrete støjgrænser i forskriften, da de er svære at håndhæve og vil kræve en konstant støjmåling under alle arrangementer. Der er i stedet sat tidsbegrænsninger for afholdelse af arrangementet.

I tilfælde af klager over støj under selve arrangementer, skal klager kontakte politiet, som i relevante tilfælde kan standse musikken, jf. ordensbekendtgørelsens § 8.

Hvis arrangøren på forhånd ved at forskriften ikke kan overholdes, skal der søges dispensation. Forvaltningen vil derefter vurdere, om der kan gives dispensation.

Der er åbnet op for at der kan laves særlige regler for konkrete lokationer (bilag 1 i forskriften).

Det gælder eksempelvis i forbindelse med afholdelse af udendørs arrangementer i Boesdal Kalkbrud hvor der indgås en særskilt aftale med arrangørerne.

Der er i forskriften indsat bestemmelser om at listen kan opdateres løbende af forvaltningen efterhånden som behovet evt. opstår, uden yderligere politisk stillingtagen.

Forskriften gælder for alle udendørs arrangementer i Stevns Kommune, hvor offentligheden har adgang, og/eller hvor arrangementet vil berøre nærtboende væsentligt. Forskriften gælder også ved arrangementer i telte uanset om der tages entre eller ej.

Forskriften gælder for alle arrangementer, hvor der anvendes musikanlæg, og/eller instrumenter tilsluttet forstærker og højttaleranlæg. Korte lydindslag ved udendørs arrangementer (eksempelvis stævner, cykelløb, dromedarudstilling) og lignende er ikke omfattet.

Forskriften gælder ikke for private fester og arrangementer.

Forvaltningen indstiller at høringsforslaget godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring. I tilfælde af at der ikke kommer nogen høringssvar, indstiller forvaltningen af forslaget kan offentliggøres, som vedtaget, uden yderligere politisk stillingtagen. Der laves efterfølgende en kort orienteringssag til udvalget.

• Bekendtgørelse nr. 844 af 23/06/2017om miljøregulering af visse aktiviteter
• Bekendtgørelse nr 511 af 20/06/2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninge
• BEK nr.  2362 af 26/11/2021 om kvalitetskrav til miljømålinger
  §6. Ved en certificeret person forstås i denne bekendtgørelse en person, hvis kvalifikationer er konstateret og attesteret af et akkrediteret certificeringsorgan. Certificering af personer kan ske af et certificeringsorgan, der for støjmålinger er udpeget af Miljøstyrelsen

Ikke relevant for sagen

Plan, Miljø og Teknikudvalget

Forvaltningen har i samarbejde med Sirius Advokaterne udarbejdet et administrationsgrundlag - se bilag. Administrationsgrundlaget sætter rammerne for hvordan forvaltningen skal vurdere de enkelte forhold ift. naturbeskyttelseslovens § 3 og § 16.

§ 3 i naturbeskyttelsesloven er meget restriktiv. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper og kun i særlige tilfælde kan der dispenseres. I kommunens vandløb, vil det inkludere bådebroer og terrasser, der er etableret i vandløbet eller på brinken og dermed direkte påvirker de § 3 beskyttede vandløb. I henhold til lovgivningen skal Kommunen agere mere restriktivt på bådebroer jf. NBL § 3, men kan i særlige tilfælde give dispensation fra denne.

Ud fra administrationsgrundlaget vurderer forvaltningen, at en fortøjringspæl (§ 3) i forlængelse af et lille trinbræt til nedstigning i egen jolle er et mindre væsentligt indgreb, der aflaster og beskytter brinken. Det vil kræve en konkret vurdering, men dette mindre indgreb kan både imødekomme hensynet til naturen og ønsket om at kunne tage båden op og ned af vandløbet uden at skade brinken.

§ 16 naturbeskyttelsesloven er ikke nær så restriktiv og vil derfor inkludere terrasser og andre etablerede forhold på land indenfor åbeskyttelseslinjen. Åbeskyttelsen er udpeget af miljøstyrelsen på visse vandløb og søer. Åbeskyttelseslinjen strækker sig fra kronekanten af de udpegede vandløb og op til 150 m ind på land. Ifølge § 16 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra kronekanten af vandløbet. Naturbeskyttelsesloven blev ændret i 2017. Med ændringen gælder der nu særlige regler for at placere mindre bygninger mv. i lovligt etablerede haver. Med § 16, stk. 3, gælder der ikke længere forbud mod at placere mindre bygninger, anlæg og installationer i lovligt etablerede haver, når de placeres i tilknytning til boligen og højst 15 m fra denne. Det kan for eksempel være en mindre terrasse etableret i niveau med og i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede og en sandkasse eller andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i haven. På tilsvarende måde kan der opføres et mindre drivhus på op til 10 m² i forbindelse med helårsboliger.

I henhold til administrationsgrundlaget, vil kommunen ud fra en konkret vurdering kunne dispensere småbyggeri på max 36 m² svarende til ét skur på op til 10 m², ét drivhus op til 10 m² og én mindre terrasse op til 16 m² i niveau og i sammenhæng med beboelsen, alt sammen etableret inden for 15 m af beboelsen (jf. NBL § 16 stk. 3).

Alle dispensationsansøgninger vurderes konkret, og der kan derfor ikke på forhånd siges, om en dispensation vil kunne imødekommes. Alle forhold vurderes konkret ift. påvirkningen af § 3 beskyttede naturtyper, Natura 2000 beskyttede områder og tilstedeværelsen af bilag IV arter samt det landskabelige og samfundsmæssige hensyn.

Administrationsgrundlaget har været i høring hos Danmarks Naturfredningsforening forud for sagens behandling i Plan, Miljø og Teknik og er kommet med få bemærkninger ang. stier og terrasser. Mindre terrasser skal som udgangspunkt placeres bag facaden, helst væk fra åsiden af beboelsen og være af begrænset dybde. Eventuelle stier bør være af typen trampestier og ikke befæstet eller af materialer der skiller sig ud fra omgivelserne.

Naturbeskyttelsesloven - LBK 1392 af 4/10/2022

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune.

Eventuelt, herunder bl.a.:

1. Borgmesterhenvendelse til ministre omkring Rovfiskene-tilbage-til-brakvandet. Stevns Kommune har sammen med de øvrige sydsjællandske kommuner og DTU fået lavet en rapport over rovfiskene aboorre og gedders betydning i brakvande. Vi mangler viden om udbredelse og beskyttelse af rovfiskene i Tryggevælde Å.
2. Ulovlig parkering i Algade til gene for øvrig trafik. Kommunens Vejteam er i dialog med lokalbetjent og Midt & Vestsjællands politi omkring denne problemstilling. Der pågår bl.a. en gennmengang af skiltning og afmærkning i gaden.
3. Borgermøde med Lokaltoget forud for sporrenovering.
4. Borgmesteren har anmodet CONCITO om fornyet udsættelse af afleveringsfristen af DK2020 klimaplanen. Med den reviderede tidspan vil høringsudgaven af planen blive forelagt udvalg og Kommunalbestyrelsen i august og den endelige udgave i oktober. Kmmunen vil have modtaget CONCITOs forhåndsvurdering af planen en uge før DK2020 konferencen i Tivoli.
5. For at rette fokus på biernes – både honningbier og vilde bier – vanskelige vilkår og deres store betydning for den globale fødevareproduktion, valgte FN i december 2017 at udråbe den 20. maj som Biernes Dag. Der gives i forbindelse med udvalgsmødet en orientering om Stevns Kommunes markering af dagen.

.