KB-medlem Steen S. Hansen fra Socialdemokratiet har 3. marts 2021 fremsendt anmodning om orlov med virkning fra den 29. marts 2021 og forventet foreløbigt to måneder frem. Orloven ansøges på grund af helbredsmæssige årsager.

Jvf. Styrelsesloven er det Kommunalbestyrelsen, der beslutter om lovens betingelser for lovligt forfald er opfyldt, ligesom det også er Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om indkaldelse af stedfortræder til kommunalbestyrelsesmøderne i fraværsperioden. Det er obligatorisk at indkalde en stedfortræder til kommunalbestyrelsesmøderne, når et medlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand.

Den stedfortræder, som skal indkaldes er den, der i følge valgopgørelsen står øverst på stedfortræderlisten. I dette tilfælde Mogens Hansen fra Socialdemokratiet.

I henhold til de nye gældende regler bevares retten til vederlag, når der fremsendes dokumentation for orlov på grund af helbredsmæssige årsager, og når der indkaldes stedfortræder i perioden. Kravet om dokumentation for fraværet kan dog af KB fraviges, hvis fraværet har en åbenbart kendt fraværsårsag.

KB-medlem Steen S. Hansen har ved intern mail orienteret kommunalbestyrelsen om årsagen til fraværet, men har også til forvaltningen sendt dokumentation. Kravet i forhold til bevarelse af vederlag i fraværsperioden er således opfyldt.

KB-medlem Steen S. Hansen har udover sin repræsentation i Kommunalbestyrelse også følgende hverv:

• 1. viceborgmester
• medlem i Økonomiudvalget, og næstformand
• medlem i udvalget "Børn, Unge og Læring", og formand for udvalget
• Repræsentant ved KL - delegeretmøde
• Repræsentant, bestyrelsen for Ellegårdskollegiet
• Repræsentant, Movia
• Repræsentant, Rødvig Fiskerihavns bestyrelse

I forhold til udvalgspladserne i ØU og BUL er det op til den valggruppe, som har udpeget medlemmet, at bestemme om det er et andet medlem fra gruppen, der indtræder i udvalgene så længe orlovsperioden løber, eller om det er den indkaldte stedfortræder, som overtager udvalgspladsen. Tilsvarende er gældende for udpegning af midlertidig 1. viceborgmester.

Vedr. KB-medlem Steen S. Hansens øvrige udpegede hverv, er der tidligere ved valgperiodens start udpeget stedfortrædere for disse:

• Repræsentant ved KL - delegeretmøde, stedfortræder Steen Nielsen (A)
• Repræsentant, bestyrelsen for Ellegårdskollegiet, stedfortræder Flemming Petersen (V)
• Repræsentant, Movia, stedfortræder Bjarne Nielsen (V)
• Repræsentant, Rødvig Fiskerihavns bestyrelse, stedfortræder Steen Nielsen (A)

Jvf. Styrelsesloven vælger et udvalg selv sin formand og næstformand, hvilket kan ske, så ofte som udvalget finder det nødvendigt. For BUL har udvalget tidligere peget på Janne Halvor Jensen, som næstformand. Janne Halvor Jensen vil således indtræde som midlertidig formand for BUL i Steens S. Hansen fravær, medmindre udvalget ønsker det anderledes.

I forhold til posten som næstformand for Økonomiudvalget, kommer der særskilt sag omkring denne midlertidige udpegning på kommende Økonomiudvalgsmøde.

At være kommunalbestyrelsesmedlem er et borgerligt ombud, hvilket indebærer at et medlem som i en periode er fraværende på grund af helbredsmæssige årsager straks skal indtræde i sit hverv igen, så snart det helbredsmæssigt er muligt.

Den forventede fraværsperiode skal Kommunalbestyrelsen derfor ikke tage stilling til.

Da der jf. lovbekendtgørelsen skal udbetales fuldt vederlag i fraværsperioden vil der i de to måneder være ekstra udgifter til:

• KB-vederlag til stedfortræder,
• vederlag til midlertidig 1. viceborgmester,
• formandsvederlag, BUL
• vederlag til de to udvalgspladser (BUL og ØU)

I forbindelse med formandsskifte i Stevns Turistforeningen ønskede Kathrine Hendriksen i efteråret 2020 at udtræde af i bestyrelsen for VISM (VisitSydsjælland- Møn). Kommunalbestyrelsen tog dette til efterretning, og udpegede som nyt medlem den nye formand for turistforeningen; Claus Høgenhaug.

Claus Høgenhaug er ligeledes af Kommunalbestyrelsen udpeget som medlem af VISMs Advisory Board (dette skete tilbage i 2017 i forbindelse med de mange konstitueringsudpegninger).

Claus Høgenhaug står nu formelt til valg til VISMs bestyrelsen til deres kommende generalforsamling. Dette med afsæt i Stevns Kommunes tidligere beslutning.

VISM har derfor i denne forbindelse anmodet Stevns Kommune om udpegning af nyt medlem til Advisory Board, da Claus Høgenhaug udtræder af denne i forbindelse med sin formelle indtræden i bestyrelsen.

Advisory Boardet består af 25 medlemmer, hvor ejerkommune udpeger 5 medlemmer og turistforeningerne i hver ejerkommune udpeget et medlem.

Stevns Kommune har udpeget:

• Claus Høgenhauge
• Karten Juhl
• Johan Bache
• Thomas Christensen
• Sejer Folke

Advisory Board skal vejlede bestyrelsen for VISM i forhold til selskabets aktiviteter og sikre tilknytning til de lokale turismeerhverv.

I henhold til lov om kommunernes styrelse (§32) skal dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser underskrives af

Kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget hertil af Kommunalbestyrelsen.

Personen der skal bemyndiges udover Kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) skal være navngivet. Der er ikke noget til hinder for, at Kommunalbestyrelsen

udpeger flere personer.

Lov om kommunernes styrelse

Ikke relevant for sagen.

Stevns Kommune skal have en ny spildevandsplan, da den nuværende spildevandsplan løber for perioden 2012-2020

Spildevandplan 2021-2030 er en revision og sammenskrivning af den nuværende spildevandsplan og vedtagne tillæg.
Der er samtidigt indarbejdet nye tiltag, hvor det er vurderet at være nødvendigt på baggrund af eks: indsatskrav overfor vandløb, klimamæssige årsager eller nyudstykninger. Ligeledes er projekter der ikke er afsluttet i forrige planperiode, blevet videreført til denne planperiode.

Forslag til spildevandsplan 2021-2030 er udarbejdet som en digital plan, og findes på kommunes planportal og kan findes via dette link: https://stevns.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=53

Spildevandsplan 2021-2030 er vedlagt i pdf-version som bilag. Den digitale version er dog generelt mere læsevenlig særligt i forhold til afsnit, der indeholder oversigtskort.

Der er ligeledes vedlagt et bilag med et kort resume over de ændringer og planer, der har den største indvirkning på spildevandsadministrationen og kommunes borgere.

Der er ved nytåarskiftet kommet en række nye krav fra Miljøministereiet om, at spildevandsplanen skal indeholde servicerkrav for regnvandshåndtering. Kravene indebærer, at spildevandsplanen skal indeholde yderligere oplysninger om servicenieauer for håndtering af tag- og overfladevand i forhold til hidtidige lovkrav og Kommunalbestyrelsens beslutninger herom. Eventuelle krav, ud over hvad der allerede er indeholdt i spildevandsplanen, vil blive indarbejdet i kommende tillæg og revisioner til spildevandsplanen.

Planlagte tiltag i spildevandsplan 2021-2030

Spildevandsplanen indeholder flere tiltag og projekter der skal udføre i planperioden, både undersøgelser og konkrete projekter. Dette sker i samarbejde med KLAR Forsyning hvor samarbejdet også inkluderer opfølgning på tidligere projekter.

I forhold til de tidligere spildevandsplaner, indeholder denne plan ikke nye kloakeringsprojekter med KLAR Forsyning i det åbne land. Det skyldes, at der i kommunen ikke længere er større sammenhængende områder, hvor der i følge vandområdeplanerne er krav om forbedret rensning af spildevand. Stevns Kommune er generelt godt med i forhold til spildevandsindsatsen i det åbne land. Dog vil Miljøstyrelsen i spildevandsplanperioden 2021-2031 vedtage nye vandområdeplaner, der kan ændre kravene til spildevandsindsatsen.

Fokus er i denne planperiode flyttet mere over på de regnvandsmæssige problemstillinger, herunder klimatilpasnings forhold samt at få fjernet regnvand fra renseanlæggene, Eksempelvis:

• Separeringer og semiseparering af en større del af Store Heddinge. Vejvand fra området er adskilt fra spildevandet. Borgere, virksomheder og kommunen skal nu adskille regn og spildevand på egne grund, hvorved der fjernes yderligere regnvand, der ikke længere skal ledes forbi renseanlægget.
• Separatkloakeringen af Strøby Egede videreføres, hvormed der både reduceres i overløb til Køge Bugt og Tryggevælde Å, samt fjernes regnvand fra
  tilledningen til renseanlægget.
• Analysere og identificere på muligheder og begrænsninger for kommende projekter i Hårlev og Store Heddinge. Det skal vurderes hvilke tiltag, der er nødvendige og skal sættes i gang senere i planperioden.

Økonomiske rammer for gennemførelse af kloakeringsprojekter

Som det ses af KLAR Forsynings budget i spildevandplanen, har KLAR Forsyning A/S budgetteret med at bruge 370 mio kr på spildevandshåndtering i Stevns Kommune i den kommende planperiode på 10 år.
Som det ligeledes ses, er det separatkloakeringen af Strøby Egede, der er omkostningstung i de første 6 år, hvilket ikke levner plads til andre større kloakeringsprojekter i denne periode. Det skyldes, at KLAR Forsyning estimerer, at det koster mellem 100.000 kr og 250.000 kr pr. ejendom at separatkloakere.

Øvrige ændringer til spildevandplanen

Spildevandsplanen er både en revision af foregående planer samt en opdatering. Derfor indeholder planen også ændringer, der ikke er projekter der skal udføres i den kommende planperiode, men i stedet er ændringer i eksisterende forhold eller opdatering i af allerede gennemførte forhold. Eksempelvis:

• Justering af grænser for befæstelsesgrader i forhold til de forventede klimamæssige forandringer.
• Inddragelse af nye allerede etablerede kloakoplande og fællesprivate spildevandslaug. Laug og aftaler om kloakering, er oftest sket på baggrund af individuelle krav om spildevandsrensning.
• Opdateringer til de faktiske forhold på baggrund af undersøgelse der viser at eksemvis kloakeringstyper eller tilhørsforhold til kloakoplande er anderledes end hvad der hidtil har været oplyst.

Miljøvurdering

Spildevandsplaner skal miljøvurderes. Der skal foretages en miljøvurdering af spildevandsplanen, for at identificere de miljømæssige konsekvenser ved gennemførelse af spildevandsplanen.

Forud for udarbejdelse af miljørapporten blev der fortaget en afgrænsning af de problemstillinger, der vurderes at blive påvirket af spildevandsplanen. I forbindelse med afgrænsningen er det vurderet, at den potentielle påvirkning af spildevandsplanens tiltag på natur, vand og badevand som følge af arealinddragelse og udledninger af stoffer til vandmiljøet, der primært skal vurderes i miljøvurderingens rapport.

Miljørapporten konkluderer, at spildevandsplanen overvejende vil have positive effekter, men identificerer også enkelte opmærksomhedspunkter. En gennemførelse af indholdet i spildevandsplanen vil samlet set reducere mængden af BOD (Biologisk iltforbrugende stoffer) samt kvælstof og fosfor til både vandløb og kystvande. Derfor vil der ikke være negative påvirkninger af hverken vandområderne i vandløbene eller de beskyttede såkaldte Natura 2000-områderne Tryggevælde Å og Stevns Rev.

Både miljørapporten og afgrænsningsrapporten er vedlagt som bilag.

Offentlig høring og borgermøder

Efter kommunalbestyrelsens godkendelse af høringsudkast til Stevns Kommunes Spildevandsplan 2021-2030 og Miljøvurderingen, sendes høringsudkastet til spildevandsplanen i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden bliver der afholdt ét eller flere digitale borgermøder, hvor spildevandsplanen mest centrale ændringer vil blive fremlagt. Her har borgerne mulighed for at stille spørgsmål til planene og betydningen af de ændringer der evt. vil være.

Efter høringsfasen vil de indkomne bemærkninger blive gennemgået og indarbejdet i en hvidbog, der ligeledes vil indgå i kommunalbestyrelsens endelige behandling af spildevandsplan 2021-2030.

• Miljøbeskyttelsesloven: LBK nr 1218, af 25. november 2019, om miljøbeskyttelse
• Spildevandsbekendtgørelsen:BEK nr. 2292, af 30. december 2020 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
• Lov om vandplanlægning: LBK nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning
• Miljøvurderingsloven: LBK nr. 973, af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
• Vandsektorloven:LBK nr. 52, af 23. januar 2020, om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
• Betalingsloven:LBK nr. 553, af 24. april 2020, om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.
• Spildevandsafgiftsloven:LBK nr. 478, af 14. april 2020 om afgift af spildevand
• Bekendtgørelse nr. 2276, af 29. december 2020, om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

Gennemførsel af spildevandsplanen i planperioden, vil høre under kommunens generelle administration af spildevand. Derfor har sagen ingen direkte konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

Der er nogle af kommunens ejendomme, som vil blive berørt af spildevandsplanen, hvilket vil være forbundet med omkostninger.

Med baggrund i budgetoverskridelsen inden for den integrerede døgnpleje i 2020 blev der medio 2020 igangsat en plan med en række initiativer til at forbedre budgetlægningen og den økonomiske styring på området. Et af initiativerne var, at der skulle iværksættes et gennemsyn af den samlede økonomiske styringskæde med bistand fra en ekstern konsulent. Forvaltningen bad derfor KLK om en vurdering af og anbefalinger til forbedring af styringsgrundlaget på ældreområdet. Undersøgelsen har fundet sted i perioden fra november 2020 til februar 2021, og har udover gennemgang af forskelligt skriftligt materiale omfattet interviews og workshops med deltagelse af i alt ca. 30 ledere og medarbejdere på området.

I rapporten er identificeret fire udfordringstemaer, som er gengivet nedenfor (ordlyden er hentet fra rapporten):

Tema 1: Styring og retning

Organisationen arbejder i høj grad løsrevet og ad hoc i opgaveløsningen og uden en egentlig samlet fælles strategisk retning. Årsagen hertil skal ses i en kombination af ophobede styringsmæssige udfordringer over lang tid kulminerende med et markant ledelsesmæssigt vakuum i slutningen af 2018 og langt ind i 2019. Samlet har det betydet at området ikke umiddelbart haft mulighed for at fokusere og prioritere i tilstrækkelig grad på de grundlæggende styringsudfordringer i området. […..] Der skal derfor arbejdes med at styrke ledelseskraften, således, at der kan sættes en ny samlet retning og strategiske styringen af området, herunder databaseret ledelse.

Tema 2: Serviceniveau

Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem de politiske bestemte kvalitetsstandarder og de konkrete visitationspakker. Pakkestrukturen er desuden uklar og med en meget stor spændvidde timemæssig på tværs af de konkrete pakker. Der skal derfor arbejdes med at skabe en tættere kobling mellem serviceniveau, pakker og den leverede service.

Tema 3: Systemunderstøttelse

Systemunderstøttelsen er delvis til stede i den enkelte enhed (udegruppe, sygepleje, plejecenter), men understøtter ikke den tværgående opgaveløsning for ældreområdet som helhed, hverken styrings-eller opgavemæssigt. Dette udfordrer dokumentationskravet ift. til den enkelte indsats, men betyder også, at de løbende registreringer i CURA ikke i tilstrækkeliggrad kan bruges, som et værktøj til at understøtte styringen og dermed løbende status og udvikling i området. Dette gælder både fagligt og økonomisk. Der skal derfor arbejdes med at revitalisere brugen af CURA med henblik på at skabe en mere ensartet og målrettet brug, der giver et solidt fagligt og styringsmæssigt grundlag.

Tema 4: Visitation og udfører

En uklar rolle-, opgave-og ansvarsfordelingen mellem visitation og udfører udfordrer samspillet på tværs. Derfor skal der arbejdes med rammebeskrivelser for visitationens arbejde. Dette kan ske ved at implementere en systematisk, struktureret og gennemsigtig BUM-model, hvor roller og ansvar er defineret i praksis.

Forvaltningens vurdering og overvejelser

Forvaltningen er enig i de identificerede udfordringer og i al væsentlighed også enig i de anbefalinger, som rapporten rummer. Overordnet set tegner rapporten et billede af en styringskæde med væsentlige behov for forbedringer, og for så vidt angår den utilstrækkelige systemimplementering af CURA også fundamentale mangler, som det er af afgørende betydning at få udbedret. Samlet set vurderes der også at være tale om et komplekst genopretningsprojekt, som vil kræve en betydelig og fokuseret indsats gennem de kommende 12-18 måneder for at komme helt i mål – og for CURA’s vedkommende muligvis længere.

Det har i det korte tidsrum, der har været til rådighed efter rapportens aflevering, og i henseende til de store veksler, som coronakrisen aktuelt trækker på forvaltningens ressourcer, ikke været muligt at udarbejde en egentlig projektplan for de initiativer, som bør igangsættes. En sådan plan forventes færdiggjort til maj-møderne. Men der kan allerede nu udpeges en række forhold, som efter forvaltningens vurdering bør adresseres for, at en genopretningsplan for den økonomiske styring realistisk set kan realiseres:

Som det fremgår af udfordringstema 1, er der brug for at styrke den samlede ledelseskraft i centeret. Som en ressourcemæssig forudsætning for at kunne gennemføre et kommende genopretningsprojekt og efterfølgende fastholde en forbedret styring anbefaler forvaltningen, at ledelsen af Center for Sundhed og Omsorg styrkes ved, at der ansættes en stabschef, som dels kan frigøre tid hos centerchefen ved at varetage den umiddelbare ledelse medarbejderne i centerets stabsfunktioner (9 ansatte) og dels spille en væsentlig rolle i relation til at drive en eller flere af de indsatser, som igangsættes som led i projektet med at forbedre styringskæden.

For yderligere at styrke fokusering og bane vej for, at der om nødvendigt kan foretages en prioritering i allerede igangsatte projekter for at frigive ressourcer og ledelseskraft til fordel for styringsprojektet, har forvaltningen udarbejdet et første bud på et porteføljeoverblik (vedlagt som bilag). Oversigten vil – når den er endeligt færdiggjort – blive fremlagt som en sag på SSU’s møde i april.

Anbefalingerne i KLK’s rapport peger i særlig grad på, at der er presserende behov for at revitalisere it-systemunderstøttelsen gennem brugen af CURA. Det skyldes, at CURA udgør rygraden i dels delingen af den nødvendige dokumentation om borgernes behov og ydelser på tværs af medarbejderne og dels i frembringelsen af de styringsmæssige data, som er en helt afgørende forudsætning for en sikker økonomisk styring. Det eksisterende team-CURA er bemandet efter at skulle varetage drift og løbende udvikling af CURA, og vurderes således ikke ressourcemæssigt at kunne løfte en opgave, som i omfang mere har lighed med en re-implementering af CURA. Det anbefales derfor, at teamet i en toårig periode opnomeres med en ekstra medarbejder.

Udgifterne til stabschef og projektmedarbejder til CURA-teamet kan i 2021 finansieres ved overførsel af overskud på lønsumsstyrede områder i Sundhed & Omsorg, svarende til 0,750 mio. kr., idet der vil være hålvårseffekt i 2021. Der er tale om overførsel af overskud, som er genereret på SSU's budgetområder, men som skal overføres til ØU's budgetområde for så vidt angår den andel, som vedrører stabschefen.

Fra 2022 og frem finansieres den varige udgift til stabschefen og resten af den 2-årige projektperiode for så vidt angår den midlertidige CURA-opnormering, dels inden for Sundhed & Omsorgs samlede lønsum, og dels af forventet nedbragt udgiftspres som følge af forbedrede styringsmuligheder.

Fagudvalgene har på møder i marts behandlet overførsler af driftsbudgetter fra 2020 til 2021.

Tabellen nedenfor viser overblik på udvalgsniveau over de anbefalede driftsoverførsler:

Udvalgenes anbefalede driftsoverførsler fra 2020 til 2021:

Af de to bilag til sagsfremstillingen kan ses de enkelte anbefalede beløb for hvert udvalg, opdelt på henholdsvis overførsler vedrørende rammeaftaler og lønsumsstyring samt øvrige overførsler.

Overførslerne skyldes, at der har været mindreforbrug i 2020 på en række områder i forhold til det budgetterede. Der er således ikke tale om ekstra udgifter/bevillinger, men blot om en forskydning fra 2020 (eller tidligere år) til 2021.

På områder med rammeaftale må der overføres et overskud på op til 5% og et underskud på 2,5% af budgetrammen til næste års budget. Er over-/underskuddet større end henholdsvis 5% og 2,5% af budgetrammen, skal udvalget særskilt vurdere overførselsbeløbet og hvor meget der anbefales overført til næste års budget.

I alt søges overført driftsbudgetter på 16,8 mio. kr. fra 2020 til 2021.

Fra 2019 til 2020 blev der overført 11,0 mio.kr.

Adgangen til at overføre mellem budgetårene er et helt centralt element i den decentrale økonomistyring, idet man herved kan disponere mere fleksibelt og hensigtsmæssigt.

Corona-udgifter i 2020 og afledte konsekvenser af corona

Corona-virus har påvirket regnskab 2020 og medført økonomiske konsekvenser på en række områder. Ud over de mere direkte økonomiske konsekvenser kan der på nogle områder være afledte konsekvenser for den almindelige drift, som har påvirket regnskab 2020 og overførslerne til 2021.

Der er i forbindelse med opgørelsen af overførslerne til 2021 foretaget vurderinger af overførselsbeløbene, herunder om corona er årsag til mer- og mindreforbrug og at overførte beløb er begrundet i konkrete aktiviteter, som kan/skal afholdes i 2021. Der henvises til de særlige retningslinjer for den økonomiske styring, som er godkendt i direktionen den 1. februar 2021 (retningslinjerne er vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen).

Lånoptagelse

Der var i 2020 afsat et budget på 15,9 mio. kr. til lånoptagelse på det brugerfinansierede område til indkøb af nye affaldsbeholdere. Lånet blev først hjemtaget i januar 2021, hvorfor budgettet søges overført fra 2020 til 2021. Der er således blot tale om en tidsmæssig forskydning i forhold til, hvornår lånet hjemtages og dermed tilgår kassebeholdningen.

Der søges samlet set overført driftsbudgetter på 16,8 mio. kr. fra 2020 til 2021. Overførslerne gives som en tillægsbevillinger i 2021, der finansieres ved forbrug af kassebeholdningen.

Overførsel af budgettet til lånoptagelse medfører en indtægtsbevilling i 2021. Indtægten forøger kassebeholdningen i 2021.

Forbrug af overførte driftsmidler fra 2020 øger kommunens serviceudgifter i 2021 og skaber dermed til øget pres på kommunens serviceramme.

KB behandlede den 4. marts 2021 sagen om anlægsoverførsler fra 2020 til 2021. Det blev her besluttet, at de godkendte overførsler til 2021 skal forelægges fagudvalgene til en vurdering. Fagudvalgene har foretaget en vurdering af, om nogle af de overførte anlægsbevillinger kan prioriteres ud af anlægsbudgettet for 2021 eller de bevilgede beløb kan reduceres.

Fagudvalgene anbefaler, at ingen af anlægbevillingerne kan reduceres i 2021.

Administrationen har foretaget en gennemgang af de godkendte overførsler ud fra en vurdering af, om der er forhold, som der skal være særlig opmærksomhed omkring, hvis der ændres i de givne bevillinger. En væsentlig del af de overførte anlægsbevillinger er enten allerede disponeret eller der er igangsat proces og aftaler i forhold til at udføre anlægget.

Der tages forbehold for de anførte beløb til prioritering, da skønnene er lavet på et meget tidligt og foreløbigt grundlag. Eventuelle afvigelser vil blive medtaget i kommende budgetopfølgninger.

Af bilaget til sagen kan ses, hvilke anlæg der er overført til 2021 og der er indsat bemærkninger fra administrationen til de enkelte anlæg samt fagudvalgenes anbefalinger og bemærkninger. Bilaget er vedhæftet sagen ”diverse orienteringer”.
Økonomiudvalgets anbefalinger tilføjes i bilaget, som efterfølgende behandles i KB.

Der foretages en fornyet gennemgang af alle anlægsprojekter i 2021 i forbindelse den kommende budgetopfølgning pr. 31. marts.

Overførslerne fra 2020 til 2021 er givet som tillægsbevillinger i 2021 på KB den 4. marts 2021.

Fravalg af anlægsprojekter eller ændringer af anlægsbevillingerne vil reducere bevillingerne i 2021.

Sagen kan medføre, at anlægsbevillingerne/rådighedbeløbene i 2021 bliver nedjusteret. Nedjusteringerne af anlægsbevillingerne vil forøge i kassebeholdningen i 2021.

I forbindelse med implementeringen af Skolereformen pr. 1. august 2014 har der hvert år været afsat anlægsmidler på budgettet til uddannelse af medarbejdere i tilknytning til skolerne, it-udstyr og diverse projekter i relation til skolernes hverdag mm.

På driftssiden er der både modtaget statslige kompetenceudviklingsmidler til opgraderingen af medarbejderne uddannelsesmæssigt - en del af anlægsmidlerne er brugt som kompensation til skolerne, så det har været muligt at vikardække lærere og pædagoger på uddannelse.

På grund af andre aktiviteter, covid-19 osv. er der de seneste år ikke igangsat aktiviteter på det niveau, som var forventet, hvilket betyder, at der er overført midler på dette anlægsområde mellem årene. Fra 2020 til 2021 forventes således overført 2,7 mio.kr., hvoraf der pt. kun er øremærket ca. 0,5 mio. kr. til kommende aktiviteter. Herudover er der i budget 2021 afsat 1,0 mio kr. til formålet. Der kan altså udmøntes indsatser for 3.2 mio. kr. i 2021. Der skal være opmærksomhed på, at tilvalgte indsatser ikke medfører driftsudgifter på mere end 1,0 mio. kr i 2022.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til indsatser der kan prioriteres inden for den forventede ramme på 3,2 mio.kr., hvor det vurderes at være efterslæb og/eller ønske om opgradering - i denne proces har skolelederne været hørt. En del af aktiviteterne har tidligere været planlagt til gennemførsel.

BUL bedes tage stilling til ønske om evt. prioritering af midlerne.

Forslagene er som følger og ikke i prioriteret rækkefølge (nærmere beskrivelse og økonomisk overslag er vedlagt i bilag)

1. Midler til sagsbehandlingsefterslæb på handicapsager i afdelingen for Udsatte Børn og Unge (200.000 kr.), ved en overførsel fra anlæg til drift (ØU)
2. Inklusionsløft til lærere i Stevns Kommune (500.000-750.000 kr.)
3. Indkøb af pc'er til skoler og daginstitutioner

a. Folkeskoler (500.000 kr.)

b. Daginstitutioner (200.000 kr.)

5. Efteruddannelse og indsats med fokus på erhvervsuddannelse og entreprenørskab (250.000 kr.)

6. Generel kompetenceudvikling på folkeskolerne (800.000 kr.)

Summen for de foreslåede indsatser er ikke lig den disponible sum på 3,2 mio. kr. Det er altså ikke et forslag, der blot kan godkendes. Det skal prioriteres inden for indsatser, og der er mulighed for at ændre i indsatsens økonomiske omfang.

Vælges forslag nr. 1, skal sagen godkendes i KB.

Ud over forvaltningens forslag til indsatser, kan medlemmer af BUL under mødet fremkomme med forslag til andre indsatsområder inden for skoleområdet, og børn og læringsområde som helhed. Det kan også foreslås, at dele af midlerne overføres til kommunekassen eller indsatser der ikke er nævnt i denne sagsfremstilling.

Såfremt der i anden sag på dette møde om dagtilbuddenes ledelsesstruktur, indstilles til ændret til selvstændig institutionsledelse der medfører finansieringsbehov, kan dele af denne pulje reserveres til at understøtte dette.

Sagen skal ses sammen med sag "Vurdering af anlægsoverførsler til 2021", idet beslutningen under denne sag kan have indflydelse på budgettet der er til rådighed i denne sag.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet bevillingerne kan finansieres af anlægsbudgettet til skolereform 2015-2021. Der kan være overførsel af budget fra anlæg til drift.

Med finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 er der afsat midler til at undersøtte, at kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet om lovbundne minimumsnormeringer. I 2020 blev der fordelt 499,2 mio. kr. til alle landets kommuner. I 2021 fordeles i alt 767,4 mio. kr. til indfasning af minimumsnormeringer.

Puljemidlerne fordeles efter den enkelte kommunes andel af antal 0-5 årige. I 2020 fik Stevns Kommune 1.628.000 kr. i statslige puljemidler og dette stiger til 2.571.000 kr. i 2021.

Modsat puljemidlerne i 2020 vil midlerne i 2021 skulle indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. Det betyder, at tilskuddet skal indgå i kommunens opgørelse af udgifter til dagtilbud efter gældende regler, hvorfor forældrebetalingen kan reguleres som følge heraf. Tilskuddet indgår derfor ligeledes i fastsættelsen af tilskud til privatinstitutioner samt tilskud til privat pasning. Der ændres ikke på de generelle varslingsregler for regulering af tilskud og forældrebetaling som følge af puljetildelingen. Det vil sige, at ændring skal varsles med minimum 3 måneder, hvis det ikke sker i tilknytning med budgetvedtagelsen for det kommende år.

Med udgangspunkt i børnetal i det oprindelige budget 2021 og 25% forældrebetaling medfører det følgende fordeling af puljemidlerne i 2021 på 2.571.000 kr.:

Differencen i 2022 medtages i forbindelse med udmøntning af puljemidler i 2022.

Ekstra normering i daginstitutioner

I 2021 er der kr. til ekstra normering i daginstitutioner. Det foreslås at midlerne fordeles med:

• 2.098.000 kr. til øget personalenormering pr. plads (lavere belastningsgrad)
• 530.000 kr. til to-sprogede, hvor puljen fordeles efter andel af børn med anden nationalitet

I 2020 blev puljemidlerne på 1.628.000 fordelt efter følgende kriterier:

• 1.400.000 kr. til øget personalenormering pr. plads (lavere belastningsgrad)
• 228.000 kr. til to-sprogede, så den samlede pulje til to-sprogede i 2021 blev 528.000 kr.

Se forslag til udmøntning af puljemidlerne i vedhæftede bilag.

Forældrebetaling

Puljemidlerne kan indgår i forældrenes egenbetaling. Egenbetalingen i daginstitutioner må max. udgøre 25% af bruttodriftsudgifterne og de fastsatte takster i 2021 er med udgangspunkt i 25% egenbetaling. Opkræves der forældrebetaling af puljemidlerne medfører det følgende ændringer i taksterne (helårsvirkning):

Da takstændringer skal varsles med minimum 3 måneder foreslås taksterne ændret pr. 1. august 2021.

Se forudsætninger for beregninger af egenbetaling, herunder takster for kombinationstilbud i vedhæftede bilag.

Hvis KB ikke ønsker en stigning i taksterne vil det medføre en mindreindtægt eller et tilsvarende lavere budget til ekstra normering i daginstitutionerne.

Tilskud til private pasningsordninger

Kommunen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution. Driftstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter (driftsudgifter fratrukket forældrebetaling) pr. barn i et aldersvarende tilbud. Nettodriftsudgifterne skal være excl. støttepædagogudgifter. På baggrund af de øgede driftsudgifter (puljemidler) medfører det følgende stigning i tilskud til privatinstitutioner pr. 1. august 2021:

Besluttes en anden udmøntning af puljemidlerne, så kan det medfører ændringer i ovenstående tilskud.

Der sker ikke ændringer i tilskuddet til privat pasning og pasning af egne børn. Dette skyldes, at tilskuddet beregnes ud fra den billigste nettodriftsudgift, som er Dagplejen i Stevns Kommune.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet merudgifter/-indtægter finansieres af statslig pulje til indfasning af minimumsnormeringer.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. oktober 2020 at få nærmere undersøgt forholdene i SKÆP (Stevns Kommunes kommunalt ejede almene ældre og plejeboliger).

I denne forbindelse er der foretaget en gennemgang af den eksisterende forretningsorden for afdelingsbestyrelsen, som blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 11. oktober 2007.

En afdelingsbestyrelses forretningsorden tager afsæt i den almene boliglov, hvor kompetencer og daglige virke for afdelingsbestyrelsen er nøje beskrevet.

I hver enkelt afdeling i en boligorganisation vælger afdelingsmødet en afdelingsbestyrelse, med det formål at varetage afdelingens interesser.

En afdelingsbestyrelse har således ikke en selvstændig beslutningskompetence, idet alle forslag som kan behandles af afdelingsbestyrelsen skal forelægges og godkendes på et afdelingsmøde.

Der foreligger nu en revideret forretningsorden, som er tilpasset gældende lovgivning. Dette indebærer blandet andet, at der ikke længere skal sidde udpegede kommunalbestyrelsesmedlemmer i afdelingsbestyrelsen.

Udpegede medlemmer i en afdelingsbestyrelse foreligger kun i almene afdelinger, der udelukkende bebos af svage og plejekrævende beboere, og når afdelingsmødet ikke selv har valgt en afdelingsbestyrelse. Hviket ikke er tilfældet i forhold til boligerne under SKÆP.

Derudover er der i forretningsordenen til godkendelse foretaget mindre tekstmæssige præciseringer samt en ajourføring af hvilke boliger, der henhører under SKÆP.

Både den eksisterende og den justerede til godkendelse er vedlagt sagen.

Den almene boliglov

I budget 2015 blev der afsat et budget på 8.271 til køb af Mandehoved 9, endvidere blev der afsat et budget på 17.900 til renovering af Mandehoved 9.

Projektet indebar

- Køb af Mandehoved 9, Sigerslev, til brug for boliger til flygtninge

- Renovering af bygningen

Det blev endvidere godkendt at anlægsbevillingen skulle finansieres ved optagelse af lån, der blev i 2017 optaget et lån på ialt 11.500

Nedenstående tabel viser budget og regnskab

Anlægsregnskab for Køb og renovering af Mandehoved 9 vedlægges.

Sagen har ikke nogen yderligere økonomiske konsekvenser, da anlægsprojektet er afsluttet.

Der er udarbejdet anlægsregnskab for Seas investeringsbidrag for 2020. Stevns Kommune har 1. januar 2007 indgået kontrakt med Seas NVE om drift og vedligehold af kommunens gadebelysning. Den kvartalsvise betaling til Seas udgør, udover forbrug, abonnement og vedligehold (drift), også investeringsbidrag, som dækker finansiering af investeringer i lysanlæg. På oversigt over restgælden kan man se hovedparten af de betalinger, der udgør anlægsudgiften i 2020. Der har også været afholdt anlægsudgifter, som ikke angår aktiver, hvor der er eller har været gældsforhold jfr. kontrakten med SEAS. De er derfor ikke med i oversigten over restgælden. Det gælder opsætning af målere, nedlæggelse af installationer og udskiftning af enkeltstående kviksølvs armaturer. Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.

Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet.

Mindreforbruget i forhold til bevillingen har forøget kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutning 2020.

Opgørelse budget/regnskab:

I henhold til Ældrerådets vedtægter § 3, stk. 8 udarbejder Ældrerådet i 1. kvartal en beretning om sin virksomhed i det foregående år, som sendes til Kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Ældrerådet har i 2020 afholdt 8 ordinære møder og 1 ekstraordinært møde. Herudover har Ældrerådet deltaget i SSU’s budgetmøde samt i workshop vedrørende demens. Derudover har rådet deltaget ved eller besøgt følgende:

• To af Danske Ældreråds temamøder
• Regionsældreråd Sjællands ordinære-/temamøde
• kursus om det kommende ældrerådsvalg i 2021

Ældrerådet er repræsenteret i:

• Stevns Ældreboligselskab - 1 medlem i bestyrelsen
• Stevns Kommunes Trafiksikkerhedsråd - 1 repræsentant
• Indstillingsudvalg vedrørende frivilligt socialt arbejde (Servicelovens § 18) - 1 repræsentant
• Indstillingsudvalg vedrørende aktiviteter og forebyggende foranstaltninger til ældreforeninger (Servicelovens § 79) - 3 repræsentanter
• Styregruppe vedr. nyt plejecenterbyggeri i St. Heddinge - 1 repræsentant.

Rådet har udpeget én kontaktperson til hvert plejecenter, som løbende orienterer om nyheder begivenheder m.m.

Ældrerådet er gennem året blevet orienteret om og har drøftet en række emner og sager herunder:

• Madservice
• Dagcenter
• Evaluering af Ældrerådets arbejde
• Corona-situationens betydning for Stevns Kommune
• Renovering af Rådhuspladsen
• Renovering af genbrugspladsen i Hårlev
• Ny demenspolitik
• Ny affaldsordning
• Kommune- og lokalplaner for Boesdal-centeret
• Budget
• Ny boligpolitik
• Salg af Strøbyhjemmet

Ældrerådet har afgivet høringssvar vedrørende:

• Revideret kvalitetsstandard for Madservice
• Udbud af kompressionsstrømper

Årsberetningen blev godkendt på ældrerådsmødet den 8. februar 2021.

Ikke relevant for sagen.

I henhold til Handicaprådets vedtægter § 2, stk. 4, afgiver Handicaprådet en årlig beretning om sit arbejde, eller giver på anden måde Kommunalbestyrelsen en årlig orientering om rådets arbejde og virke.

Handicaprådet har i 2020 afholdt 4 ordinære møder og 1 ekstraordinært møde. Handicaprådet har deltaget i Handicaprådenes dag og SSU’s dialogmøde vedrørende budget 2021.

Ud over den almindelige gensidige orientering har Handicaprådet behandlet følgende sager:

• Tilgængelighed i Nicolinelund – borgerhenvendelse.
• Henvendelse fra Foreningen Danske Døvblinde vedrørende opsætning af lydfyr (bokse med lydsignaler og vibrationer til opsætning ved bl.a. lyskryds).
• Ankestatistikker.
• Sagsbehandlingstider i Hjælpemiddelafdelingen.
• WEB-tilgængelighed.

Handicaprådet har haft temadrøftelser vedrørende:

• Tilgængelighed
• Unge og handicap
• Handicappede og aktiviteter

Af væsentlige aktiviteter i 2020 kan nævnes:

• Handicappris 2020 - tildelt Arne Nilsson den 3. december 2020.
• Indstillinger til SSU vedrørende tilskud til aktiviteter og forebyggende foranstaltninger til handicapforeninger (Servicelovens § 79) – Handicaprådet har indstillet tre foreninger.
• Indstillingsudvalg vedrørende frivilligt socialt arbejde (Servicelovens § 18) - Handicaprådet deltager med én repræsentant.
• Trafiksikkerhedsråd - Handicaprådet deltager med én repræsentant.
• Arbejdsgruppe vedrørende nyt plejecenter i St. Heddinge - Handicaprådet deltager med én repræsentant.

Handicaprådet har afgivet høringssvar til:

• Revideret kvalitetsstandard for Madservice.
• Rammeaftale for 2020 – 2022 på det specialiserede social- og undervisningsområde.
• Udbud af kompressionsstrømper.
• Lokalplan og kommuneplantillæg vedrørende det nye plejecenter i Store Heddinge.
• Budget 2021.

Årsberetningen blev godkendt på handicaprådsmødet den 11. februar 2021.

Ikke relevant for sagen.

Enhedslisten har fremsendt følgende sagsfremstilling:

Holmegårdshuset i Fensmark er hen over de sidste par år blevet kritiseret kraftigt, for deres håndtering og behandling af sårbare børn og familier, når de placeres på Holmegårdshuset af kommunerne.

Kritikken af Holmegårdshuset handler bl.a. om at børn og familier låses inde, i forbindelse med forældrekompetence undersøgelser. Derudover er det bevist ved aktindsigt, at de rapporter der leveres til kommunerne, ikke stemmer overens med de observationer der gøres i forbindelse med børnefaglige undersøgelser, forældrekompetence undersøgelser og hvad Holmegårdshuset ellers tilbyder de danske kommuner.

Ikke oplyst.

Enhedslisten har fremsendt følgende sagsfremstilling:

Enhedslisten ønsker at Stevns kommune meddeler regeringen, at vi på Stevns gerne tager imod 15 børn fra Kare Tepe flygtninge lejren på Lesbos (Moria #2), hvis børnene opnår asyl i Danmark.

Flygtningebørnene lever i øjeblikket et liv i limbo på Lesbos.

Børnene mangler alt, fra basale fornødenheder til skolegang. Deres tidligere hjem Moria-lejren er brændt og nu bor de for anden gang i utilstrækkelige telte i Kara Tepe lejren. Her er for nylig fundet forurening i jorden, og selv om den værste vinterkulde forhåbentlig er ovre, er en teltdug og et hjem uden gulv stadig ikke nok til at holde varmen. At børn bliver budt at leve under disse forhold inden for Europas grænser, er fuldstændig uforståeligt.

Utallige vidnesbyrd viser at børnene lider under de nuværende forhold. De mangler alt: mad, vand, lægehjælp, skolegang og ikke mindst helt basal tryghed. Utrygheden i lejren stiger i takt med frustrationerne, og vi bør som medmennesker strække os langt for at børnene skånes for at opleve mere desperation end de allerede har bevidnet.

15 kommuner har sagt ja til at tage imod børn fra Lesbos, såfremt de opnår asyl i Danmark. Enhedslisten Stevns håber, at Stevns kommune vil vise samme solidariske hjerterum.

Disse 15 byer har allerede sagt ja tak til at modtage flygtningebørn fra Kara Tepe lejren på Lesbos:

Ærø, Frederikshavn, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, København, Holbæk, Hillerød, Rudersdal, Rødovre, Randers, Fredensborg, Ringsted, Odder, Næstved

Ikke oplyst.

Kommunalbestyrelsens møder er normalt åbne for offentligheden. Dette er imidlertid ikke muligt i disse Corona-tider. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at det indtil videre er muligt at fremsende sine spørgsmål skriftligt til Kommunalbestyrelsen helt frem til kl. 12:00 samme dag, som mødet afholdes. Sendes til kommunens hovedpostkasse – på mail eller fysisk. Spørgsmålene bliver læst op i salen, og besvaret på normal vis af borgmesteren eller andre politikere.

Oprindelig sagsfremstilling:

Retningslinjer for spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder:

1. Spørgetid afholdes i forlængelse af Kommunalbestyrelsens åbne del.
2. Spørgetiden har en samlet varighed på maksimalt 15 minutter med borgmesteren som ordstyrer.
3. Du skal have bopæl (folkeregisteradresse), bolig eller virksomhed i Stevns Kommune, hvis du ønsker at stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
4. Inden du stiller dit spørgsmål, skal du oplyse navn og (nærmeste) by.
5. Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold i Stevns Kommune.
6. Der kan ikke behandles sager i Kommunalbestyrelsens spørgetid, som vedrører personfølsomme oplysninger.
7. Borgmesteren kan i særlige tilfælde henvise til administrationen for besvarelse af spørgsmålet.
8. Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være borgmesteren i hænde 14 dage forud for mødet. Det forudsættes, at du er til stede, når dit spørgsmål besvares.
9. Spørgsmålet kan alene stilles til Kommunalbestyrelsen, ikke til enkelte partier eller til de enkelte medlemmer - og det besvares af borgmesteren eller af den, borgmesteren udpeger til det, såfremt den pågældende ønsker at svare.
10. Efter afgivelse af svar på det/de stillede spørgsmål, kan andre kommunalbestyrelsesmedlemmer afgive kortfattede bemærkninger eller svar. Kortfattede bemærkning er én pr. parti.
11. Hvis dit spørgsmål ikke kan besvares på selve kommunalbestyrelsesmødet, kan det aftales, at der gives svar hurtigst muligt efter mødet.

Retningslinjerne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2019.