Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Direktionens budgetoplæg for 2023-2026 til 1. behandling er udarbejdet på baggrund af resultaterne af økonomiaftalen for 2023 for Stevns Kommune samt indarbejdede budgetforslag. Indtægter fra skatter og tilskud er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Direktionens budgetoplæg for 2023-2026 viser følgende hovedtal:

Budgetoplægget medfører en strukturel balance på 12,9 mio. kr. og en forbedring af kassebeholdningen på 1,6 mio. kr. i 2023.

Fagudvalgene har behandlet budget 2023-2026 på udvalgenes møder i juni og august. Beslutningerne/anbefalingerne herfra fremgår af bilag til sagsfremstillingen. Budgetmaterialet kan også ses i Teams - Budget 2023.

Indarbejdede ændringer

Der er i budgetoplægget indarbejdet ændringer inden for vedtaget serviceniveau på netto 20,6 mio. kr. i 2023 og 34,1 mio. kr. i 2024. De indarbejdede ændringer omfatter:

• Demografisk betingede udgifter på 2,5 mio. kr.
• Overførselsudgifter på 0,8 mio. kr.
• Ændringer inden for vedtaget serviceniveau på 17,3 mio. kr.

Lov- og cirkulæreændringer

Der er forslag vedrørende lov- og cirkulæreændringer for i alt 2,3 mio. kr. i 2023 og 9,0 mio. kr. 2023. Heraf er 1,0 mio.kr. i 2023 og 7,9 mio. kr. i 2024 medtaget i budgetoplægget, da disse drejer sig om en mere teknisk ændring som følge af, at nogle puljemidler overgår fra driftstilskud til bloktilskud og derfor er medtaget i det budgetterede tilskud under finansiering.

Forslag under lov- og cirkulæreprogrammet indgår i den videre budgetproces til politisk prioritering i lighed med tidligere år.

Serviceudgifter ud over vedtaget serviceniveau

Der er udarbejdet forslag vedrørende serviceudgifter ud over vedtaget serviceniveau for samlet set 8,8 mio. kr. i 2023 og 10,8 mio. kr. i 2024. Forslagene er ikke indarbejdet i budgetoplægget, men indgår i den videre budgetproces til politisk prioritering.

Balanceforslag

Der er i budgetlægget indregnet uspecificerede balanceforslag for i alt -27,0 mio. kr. i 2023 og -37,0 mio. kr. i 2024. Der vil til fagudvalgenes møder i september blive udarbejdet et udvidet balancekatalog som kan understøtte den videre politiske proces med at konkretisere udgiftsreduktionerne i det endelige budgetgrundlag.

Anlæg

Der er i budgetoplægget indregnet anlægsudgifter på 12,4 mio. kr. netto., fordelt med 28,0 mio. kr. i bruttoudgifter og 15,6 mio. kr. i indtægter. Prioriteringen af anlægsprojekter vil indgå i den videre politiske budgetproces.

Service- og anlægsrammer

KL´s vejledende anlægsramme udgør 65,6 mio. kr. i 2023 og den vejledende serviceramme udgør 1.112,4 mio. kr.

Der medio august indmeldt bruttoanlægsudgifter på 38,0 mio. kr. og serviceudgifter på 1.124,1 mio. kr.

Skatter og tilskud

Der er i budgetoplægget taget udgangspunkt i det statsgaranterede grundlag for skatter og tilskud. Der tages i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2023-2026 stilling til, om der skal vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller der vælges selvbudgettering i 2023. Der vil blive udarbejdet nye skøn for selvbudgettering, når der foreligger en ny økonomisk redegørelse med nye vækstskøn mv. Denne foreligger forventeligt primo september 2022.

Der vedlægges notat med foreløbige beregninger, som uddyber teknik og scenarier omkring selvbudgettering.

Indtægterne i overslagsårene 2024-2026 er beregnet på baggrund af KL´s tilskudsmodel og deres skøn for det statsgaranterede grundlag i 2024-2026. Dertil er indregnet en korrektion på 40 pct. af de historisk opgjorte afvigelser (undervurderinger) af indtægterne i overslagsårene i KL´s tilskudsmodel. Det svarer til et indregnet ekstra provenu på 9,8 mio. kr. i 2024, stigende til 24,6 mio. kr. i 2026.

Der er forudsat, at alle skattesatser holdes uændret i forhold til 2022. Det er fra 2021 ikke længere muligt for kommunerne at hæve skattesatserne vedrørende ejendomsskatter og dækningsafgifter, jf. politisk aftale om boligskatter fra maj 2020.

Der er indsendt ansøgning om tilskud efter § 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner - der er ansøgt om et tilskud på 30 mio. kr. Der forventes svar på ansøgningen ultimo august. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Likviditet

Den opgjorte likvidtet efter kassekreditreglen (gennemsnitlig likviditet de seneste 12 måneder) viser en gennemsnitlig likvidtet på 133,7 mio. kr. ultimo juli 2022 og forventes at udgøre 122-127 mio. kr. ved udgangen af 2022.

Med udgangspunkt i direktionens budgetoplæg med en forventet forbedring af kassebeholdningen på 1,6 mio. kr. skønnes likviditeten af udgøre 100-110 mio. kr. ultimo 2023.

Et udgangspunkt i budgettet version 2 uden indarbejdelse af direktionens anbefalinger giver en skønnet likvidtet på 85-95 mio. kr. ultimo 2023.

Likviditetsprognoserne fremgår af bilag til sagen.

De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2023-2026 afhænger af den videre budgetproces og den endelige vedtaget af budget 2023-2026.

Økonomiudvalget

Fagudvalgene behandlede i juni måned budgetforslag for 2023 og overslagsårene 2024-2026 på egne politikområder.

På møderne i august behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni-møderne, herunder konsekvenser af ny økonomiaftale for 2023, og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.

Ændringer til budget 2023

Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2023, version 2:

• Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau

Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

• Lov- og cirkulæreændringer
• Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
• Balanceforslag
• Anlægsforslag

Budgetforslag 2023

På Økonomiudvalgets områder er der i 2023 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2023:

• Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: -0,061 mio. kr. (0,741 mio. kr. mindre i forhold til version 1)

Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

• Lov- og cirkulære ændringer: (0,420 mio. kr. mere i forhold til version 1)
• Udover vedtaget service: 2,9 mio. kr. (1,050 mio. kr. mere i forhold til version 1)
• Anlæg i alt: -10,120 mio. kr., fordelt med:
  • -10,520 mio. kr. vedrørende tidligere politisk besluttede anlæg (Ingen ændringer i forhold til version 1)
  • 0,400 mio. kr. vedrørende nye anlægsønsker (0,4 mio. kr. mere i forhold til version 1)

Ændringerne fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.

Modtagne høringssvar er vedhæftet som bilag til sagen.

Analyser fra Index100 er vedhæftet sagen som bilag.

Den videre budgetproces

Budget 2023 1. behandles i ØU den 23. august og i KB den 1. september.

Budgettet 2. behandles i ØU den 27. september og i KB den 6. oktober.

De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2023 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budgettet for 2023.

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Oxfam IBIS opfordrer landets kommuner til at tilslutte sig Oxfam IBIS’ ”Charter for skattelyfri kommune”. Opfordringen og den aktuelle tilslutning kan ses på organisationens hjemmeside: https://oxfamibis.dk/stopskattely/stop-skattely-i-din-kommune-og-region/

Forvaltningen har undersøgt initiativet nærmere, og nedenfor redegøres nærmere for sagen.

Charter for skattelyfri kommune

Chartret har følgende vision:

”Vores vision er en samfundsøkonomi med fair konkurrence mellem virksomheder, der betaler skat, der hvor deres værdier skabes – så de også gennem deres skattebetalinger bidrager positivt til vækst, udvikling og velfærd. Hvor skattehuller lukkes og vi sikrer større offentlig gennemsigtighed i de selskaber, vi handler med. Og hvor omgåelse af lovgivningen ikke finder sted.”

Formålet med chartret er at forpligte kommunerne til at arbejde for, at der ikke handles med ”virksomheder som gennem aggressiv skatteplanlægning aktivt underminerer fællesskabet og kunstigt reducerer deres skattebetaling”.

Ved at tilslutte sig chartret forpligter kommunen sig til - indenfor rammerne af lovgivningen - gennem sin indkøbs- og investeringspolitik, at tilstræbe at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd.

Indkøbspolitik

Stevns Kommunens indkøbspolitik omhandler ikke spørgsmålet om virksomheders skattebetaling. Det vil kunne indskrives i næste version af indkøbspolitikken.

En tilslutning til chartret vurderes dog at være i overensstemmelse med de nuværende intentioner i kommunens indkøbspolitik, ikke mindst hvis man tillægger begreber som bæredygtighed og totaløkonomi en lidt bredere betydning.

Kommunens investeringer

Stevns Kommunes nuværende investeringspolitik tillader kun placering af frie, likvide midler i danske stats- og realkreditobligationer. Spørgsmålet om at undgå investeringer i virksomheder med aggresiv skatteplanlægning er således ikke relevant p.t.

Økonomiudvalget forventes ultimo 2022 at skulle tage stilling til en ny investeringspolitik. I tilfælde af at en ny politik muliggør investeringer i aktier og virksomhedsobligationer (begge via investeringsforeninger), så vil efterlevelse af charteret om skattelyfrihed kunne indskrives i poltikken og efterfølgende indgå som betingelse i en ny formueforvaltningsaftale, der så skal indgås.

Udfordringer forbundet med at tilslutte sig Oxfam IBIS ”Charter for skattelyfri kommune”

Som nævnt ovenfor forpligter kommunen sig til ved at tilslutte sig chartret - indenfor rammerne af lovgivningen - gennem sin indkøbs- og investeringspolitik, at tilstræbe at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd.

Uagtet at intentionen bag chartret er særdeles sympatisk må administrationen påpege de udfordringer der er forbundet med at tilslutte sig chartret:

Hvad er ”ansvarlig skatteadfærd”?

Det fremgår af chartret, at målsætningen er at tilstræbe at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd. Dermed altså at fravælge de virksomheder, som udviser ”uansvarlig” skatteadfærd. Udfordringen er, at det i chartret ikke er klart defineret, hvad der helt præcis menes med uansvarlig skatteadfærd. Det må formodes i hvert fald at omfatte decideret ulovlig skatteunddragelse. Allerede i dag gælder, at kommunen i visse situationer har mulighed for at opsige samarbejdet med virksomheder, der får en dom. Men chartret tager imidlertid også sigte på at kommunerne skal fravælge selskaber der har en ”aggressiv skatteplanlægning” (lovlig skatteundgåelse). Hvad der præcis menes med dette begreb er imidlertid noget mere uklart.

En række andre kommuner har i samarbejde og ved inddragelse af skattejuridisk ekspertise afdækket mulighederne for at fravælge at handle med virksomheder, der udviser en uansvarlig skatteadfærd (skatteundgåelse). Afdækningen viste, at skatteundgåelse findes i et utal af varianter. Som følge heraf vil det for det første være uhyre vanskeligt at opstille nogle præcise definitioner at, hvilken adfærd hos vores leverandører, vi gerne vil undgå. For det andet vil det være uhyre vanskeligt at kontrollere, om leverandørerne rent faktisk lever op til kravene. Det vil forudsætte et indblik i og en vurdering af den enkelte leverandørs skatteforhold, som ligger langt ud over, hvad administrationen har ressourcer og kompetencer til. Dermed er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, hvilke selskaber der vil være omfattet af kriteriet i chartret.

Mulighederne for at efterleve chartret i praksis

I forlængelse af ovenstående stiller det kommunen overfor en vanskelig opgave i forhold til at til- og fravælge leverandører, at det ikke er tydeligt defineret, hvad der skal ligge til grund for at en leverandør fravælges. Ved at tilslutte sig chartret forpligter kommunen sig til at bidrage til at udvikle metoder til, indenfor lovens rammer, at stille krav om gennemsigtighed og en fair beskatning af kommunens leverandører. Det kunne f.eks. være i form af nationale mærkningsordninger. Kommunen forpligter sig således ved tilslutning til chartret til at bidrage til arbejdet med at gøre det lettere at efterleve chartrets intentioner fremadrettet. Indtil sådanne metoder er udviklet, er det vanskeligt for kommunen at efterleve chartrets ordlyd i praksis.

Mulighederne for at fravælge leverandører indenfor lovgivningens rammer

Det følger klart af udbudslovens bestemmelser, at kommunerne kun har meget begrænsede muligheder for i forbindelse med udbud at stille krav til potentielle leverandørers skatteadfærd. Vi kan ikke stille krav til leverandørernes skatteforhold eller bede om dokumentation for eventuelle redegørelser for leverandørernes skatteforhold, som vi dog kan stille krav om bliver udarbejdet. Effekten af en tilslutning til chartret vil således i praksis mere have karakter af en hensigtserklæring end at der vil kunne stilles egentlige krav i udbud og kontrakter. Det er dermed ikke givet, at en tilslutning vil have den effekt, som den er tiltænkt.

Problemstillingerne er beskrevet nærmere i bilag til sagen.

Konklusion

Det vil på nuværende tidspunkt være vanskeligt fuldt ud at leve op til intentionerne bag chartret i praksis og dermed vil en tilslutning – i hvert fald på kort sigt – ikke have stor indflydelse på kommunens indkøbs- eller investeringspraksis.

En tilslutning til chartret kan imidlertid være en klar politisk markering og en tilkendegivelse til kommunens leverandører om, at kommunen ønsker at handle med leverandører, som udviser en ansvarlig skatteadfærd. Det kan muligvis have en effekt på virksomhedernes skatteadfærd allerede på kort sigt – og medvirke til et øget pres på længere sigt i takt med at der udvikles nye metoder og skabes øget gennemsigtighed på området.

Bilag:

Notat fra Sirius Advokater om mulighederne for at tilskynde til ansvarlig skatteadfærd ved udbud

Link:

https://oxfamibis.dk/stopskattely/stop-skattely-i-din-kommune-og-region/

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Tiltrædelsesberetning nr. 28

BDO Statsautoriserede revisionsselskab har i forbindelse med at der er tiltrådt en ny Kommunalbestyrelse pr. 1. januar 2022 i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik redegjort for BDO's opfattelse af samarbejdet og lovgivningens afgrænsning af kommunalbestyrelsens og revisors opgaver og ansvar.

Revisionsberetning nr. 29 - afsluttende regnskab for 2021

BDO Statsautoriserede revisionsselskab har d. 13. juni 2022 afsluttet revisionen af Stevns Kommunes regnskab for året 2021 med fremsendelsen af revisionsberetning nr. 29 - afsluttende beretning for 2021.

I revisionen er der redegjort for de konstaterede forhold.

Administrationen sørger for at følge op på revisionens anbefalinger.

1. Konklusion på revisionen af kommunes årsregnskab for 2021

BDO's revision af regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i revisionspåtegningen af årsregnskabet.

I forhold til den gennemførte revision for 2020 bemærkes det, at BDO har valgt at lukke revisionsforbeholdet om KSD systemet, der anvendes til beregning af sygedagpenge og refusion af en lang række af kommuner, idet der ikke er blevet konstateret væsentlige fejl i de opsatte kontrolmål for systemet siden marts 2021.

2. Vurdering af kommunes økonomi

Stevns Kommune har i 2021 haft et overskud på 72,7 mio. kr.

Kommunen har i 2021 overholdt kassekreditreglen, der indebærer at den gennemsnitlige kassebeholdning for de seneste 12 måneder skal være positiv. Kommunen har opgjort den gennemsnitlige kassebeholdning til 160,1 mio. kr. Den opgjorte kassebeholdning indfrier herved også kommunalbestyrelsens økonomiske politik, hvoraf det fremgår, at det anbefales, at den gennemsnitlige kassebeholdning er på minimum 65 mio. kr. opgjort efter denne regel.

På baggrund af den seneste likviditets prognose forventes dette også at være tilfælde ved udgangen af 2022.

3. Revisionsmetodik og - strategi

Revisionen er udført ved stikprøver med henblik på at vurdere og efterprøve, om de interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende de regnskabsmæssige forhold mv. er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

I forbindelse hermed er det konstateret, at regnskabet indeholder 3 ikke korrigerede forhold:

Forsyningssekretariatet her truffet beslutning om, at nettoprovenuudlodningen fra HMN for de 57 ejerkommuner i 2019 er værdiansat for højt. Stevns Kommune skal derfor reducere hensættelserne med 0,9 mio. kr.

HMN, som er under likvidation, er i regnskabet for 2021 værdiansat til 0 kr., da HMN ikke vurderer, at der vil blive foretaget udlodning af yderligere provenu til ejerkommunerne. Da likvidationen endnu ikke er tilendebragt, vurderer revisionen, at HMN skulle være værdiansat til 0,5 mio. kr., som er Stevns Kommunes andel af HMN's egenkapital for det seneste regnskab fra 2020.

ARGO er værdiansat til 11,7 mio. kr. i regnskabet, hvilket svarer til værdien af det kapitalindskud, som Stevns Kommunes ejerandel svarer til. ARGO har i det seneste regnskab for 2020 en negativ ejerandel på -37,9 mio. kr., og hvis Kommunen havde opgjort værdien i forhold til den indre værdi, ville ARGO i stedet have været værdiansat til ca. -1,4 mio. kr.

Samlet set bevirker de tre ikke korrigerede forhold, at de finansielle anlægsaktiver ultimo 2021 udviser ca. 13,5 mio. kr. for meget. Revisionen vurderer ikke, at fejlene enkeltvist eller samlet har betydning for bedømmelsen af kommunes finansielle stilling.

4. Regnskabsføring og interne kontroller

Det er revisionens opfattelse, at principperne for økonomistyring i fornødent omfang beskriver rammen og reglerne for kommunes kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet.

I forhold til de løbende stikprøvekontroller var der dog ikke foretaget opfølgning der dækkede hele året. Ved udgangen af regnskabsåret var alle stikprøvekontroller udført af de budgetansvarlige.

5. Løn- og Personaleområdet

Det er revisions opfattelse, at kommunen har et tilfredsstillende kontrolmiljø på lønområdet og gennemgangen har vist at lønudbetalingerne er foretaget i henhold til gældende regler og kommunes bestemmelser i øvrigt.

6. Juridisk-Kritisk revision og lovpligtig forvaltningsrevision

Revisionen har i efteråret 2021 gennemført en juridisk-kritisk revision af løn og ansættelsesmæssige dispositioner på kommunes plejecenterområde.

Det er revisionens opfattelse, at kommunes løn- og ansættelsesmæssige dispositioner er i overensstemmelse med gældende overenskomster og øvrige aftaler.

Revisionen anbefaler dog, at der tages stilling til, hvorledes de månedlige rapporter fra KMD-OPUS skal indgå i ledelsestilsynet, og hvilke parametre der skal sætte fokus på i ledelsestilsynet.

7. Revision af kommunes interne IT-kontroller

Det er revisionens opfattelse, at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret interne it-kontroller.

Revisionen anbefaler dog, at kommunen sikrer sig, at revisionskontrollerne fra KY (Kommunernes Ydelsessystem) gennemgås og udførslen af de komplementære kontroller dokumenteres.

8. Revisionen af årsregnskabet

Gennemgangen af årsregnskabet har givet anledning en bemærkning om at der mangler at blive afstemt 10 mellemregningskonti vedrørende udbetalingssystemet KY. Saldiene vurderes dog som uvæsentlig beløbsmæssigt, og der er igangsat en proces med henblik på at få afstemt kontiene.

9. Revision af de sociale regnskaber

Resultatet af gennemgangen af de sociale regnskaber fremgår af bilag 1-3.

Der er i forhold til temarevisionen, der omhandler hjemtagelse af statsrefusion efter servicelovens § 42 konstateret et par enkelte væsentlige fejl (bilag 2)

På Beskæftigelsesministeriets område (bilag 1) har revisionen identificeret 3 væsentlige fejl og fulgt op på den fremsendte decisionsskrivelse fra 2020 fra Styrelsen for rekruttering og arbejdsmarked om rettelse af data om ydelser udbetalt med urette (YUMU).

Revisionen anser forholdet som afsluttet, da Stevns Kommune har foretaget rettelser af data.

Den revisionsmæssige gennemgang af Udlændinge- integrationsområdet (bilag 3) har ikke resulteret i væsentlige fejl og mangler ved sagsgennemgangen.

Stevns Kommunes årsrapport for 2021

Der er udelukket rettet nogle få talmæssige tastefejl og slåfejl i kommunes regnskab for 2021 og ændret nogle få formuleringer efter regnskabet blev overgivet til revisionen.

Der er således ikke foretaget nogle regnskabsmæssige korrektioner af tallene.

Kommunestyrelseslovens § 45.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Årsregnskabet er påtegnet af revisor d. 3. november 2021 og godkendt af bestyrelsen i perioden fra d. 12. december til d. 20. december 2021.

Det er noteret, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold om fortsat drift.

Ved næste bestyrelsesmøde i november 2022 bliver Revisionsprotokol fremlagt til underskrift for at have modtaget og læst denne.

Revisionen omfatter resultatopgørelse, balance, noter samt spørgeskema, og er forsynet med følgende konklusion:

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af den selvejende institutions aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 31. juli 2021 samt af den selvejende institutions aktiviteter for regnskabsåret 1. august 2020 - 31. juli 2021 i overenstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte.

I tilknytning til revision af årsregnskabet er der gennemført juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, og hertil er anført, at der ingen væsentlige kritiske bemærkniner er at rapportere herom.

Revisionen har sikret, at der eksisterer faste procedurer omkring økonomistyring i form af budgetkontroller, og vurderer således, at institutionen med dens begrænsede størrelse lever op til kravene om forvaltningsrevision for så vidt angår begreberne sparsommelighed, effektivitet og produktivitet.

Som en del af den langsigtede planlægning og økonomistyring sikres det, at der er sammenhæng mellem årlige henlæggelser og behovene for større vedligeholdelsesarbejder ud fra den af 24. oktober 2018 udarbejdede vedligeholdelsesplan set over den lovpligtige 10-årige periode.

Årsregnskabet viser et underskud på 21.279 kr., som indgår i balancen under afviklede prioriteter.

Bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger.

Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

På Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2022 var der på dagsordenen en beslutningssag vedr. ansøgning fra Udvikling Stevns med anmodning om videreførelse af et årligt tilskud på kr. 200.000 til løn og administration i den kommende programperiode (2023-2027).

Ansøgningen fra Udvikling Stevns tog på daværende tidspunkt udgangspunkt i et samlet årligt LAG-tilskud på kr. 1.564.954 fra Indenrigs- og Boligministeriet, jvf. vedlagte referat.

Den 16. juni 2022 meddeler Indenrigs- og Boligministeriet til Udvikling Stevns, at der er foretaget en fornyet behandling af de afsatte LAG-midler til samtlige kommuner, og at Stevns Kommune i denne forbindelse årligt vil modtage kr. 1.284.937 mod tidligere udmeldt årligt tilskud på kr. 1.564.954.

Da de nytilkomne oplysninger fra ministeriet blev modtaget efter udsendelse af kommunalbestyrelsens dagsorden til mødet den 22. juni 2022, blev det besluttet på kommunalbestyrelsens møde at udsætte sagen, og genoptage den til fornyet behandling og beslutning.

Ministeriets udmelding på det nu nedjusterede årlige tilskud har dels den konsekvens, at der vil være færre midler til udmøntning på konkrete projekter, og dels færre midler til finansiering af koordinatorfunktionen.

Der må fortsat max. anvendes 20% af LAG-midlerne til løn og administration, hvilket nu indebærer et max. på ca. kr. 257.000. Hertil kan lægges et evt. årligt kommunalt tilskud.

Udvikling Stevns er en forening, og det er foreningen selv der fastlægger, om den med afsæt i ministeriets nye udmelding vil fortsætte som selvstændig LAG-Kommune eller ønsker at sammenlægge sig med øvrige LAG-kommuner.

Med afsæt i de nye oplysninger skal Stevns Kommune tage stilling til mulig medfinansiering af den fremtidige koordinatorfunktion. Umiddelbart er der tre mulige scenarier:

Scenarie 1 - Ingen kommunal medfinansiering:

Med afsæt i det reducerede LAG-midler beslutter Kommunalbestyrelsen, at Stevns Kommune fremadrettet ikke vil bidrage med kommunal medfinansiering til koordinatorfunktionen. Begrundelsen for valg af dette scenarie kan bl.a. være, at man som følge af den reducerede andel af de afsatte LAG-midler opnår en situation, hvor udgifterne til løn og administration ikke står mål med omfanget af midler til udmøntning til konkrete projekter. (ca. 0,5 mio. kr. i løn og administration til håndtering af udmøntningen af ca. 1,0 mio. kr. årligt til de konkrete projekter).

Konsekvensen af at Stevns Kommune fremadrettet ikke bidrager med kommunal medfinansiering vil sandsynligvis være, at det ikke vil være muligt at oppebære en lokal LAG-organisation. I givet fald vil det være relevant at undersøge mulighederne for at indgå i en fælleskommunal LAG-organisation, eksempelvis sammen med Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner.

Scenarie 2 – Fastholde kommunal medfinansiering på 200.000 kr. årligt:

Kommunalbestyrelsen beslutter at fastholde det hidtidige niveau for kommunal medfinansiering på 200.000 kr. årligt, svarende til det i budgettet afsatte beløb. I praksis vil det betyde, at den lokale LAG-organisation får reduceret sin årlige ramme til koordinatorfunktionen med ca. 50.000 kr.

Konsekvenserne heraf vil umiddelbart være, at der ikke vil være tale om en fuldtidsstilling til varetagelse af koordinatorfunktionen, men tilsvarende en deltidsstilling. Uanset timetal skal den lokale LAG-organisation kunne oppebære en koordinatorfunktion som er i overensstemmelse med de anbefalinger, som der fra statslig side er udmeldt omkring koordinatorfunktionen.

Scenarie 3 – Øge den kommunale medfinansiering til 250.000 kr. årligt:

Kommunalbestyrelsen beslutter at øge den kommunale medfinansiering til 250.000 kr. årligt, således at de reducerede statslige midler til løn og administration kompenseres af kommunale midler. Ved dette scenarie vil midlerne til koordinatorfunktionen være uændret i forhold til hidtil – uagtet at der som følge af den reducerede andel af de afsatte LAG-midler vil være færre midler til udmøntning til konkrete projekter.

En årlig kommunal medfinansiering på 250.000 kr. vil kræve, at det afsatte budget bliver forhøjet tilsvarende. Dette vil i givet fald skulle indarbejdes i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2023-2026.

Såfremt der bevilges tilskud op til kr. 200.000 årligt, har sagen ingen økonomiske konsekvenser, idet det årlige tilskud således vil kunne finansieres indenfor det allerede afsatte budget. Ved øvrige scenarier vil der til eksistrende budget enten være en besparelse eller skulle tilføres yderligere midler.

Børn, Unge og Læring - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Afdelingsleder Anders Skare, Udsatte Børn og Unge, deltager i udvalgsmødet under dette punkt.

Kommunalbestyrelsen vedtog Udviklingsplan 2 i september 2020, i forlængelse af en statusrapport fra juni 2020, som gjorde status over indsatser og effekt af et forudgående udviklingsforløb, der løb fra januar 2019 til foråret 2020.

Statusrapporten fra 2020 var udarbejdet af Task Force, som er en enhed sammensat af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. En kommune kan indgå aftale med Task Force om rådgivning med henblik på at styrke sagsbehandlingen i sager om udsatte børn og unge. Stevns Kommune indgik i et sådant udviklingsforløb fra januar 2019 til juni 2020.

Udviklingsplan 2 tager afsæt i anbefalinger fra Task Force om, at der arbejdes videre med implementering af de styringsværktøjer og arbejdsgange, som blev udarbejdet og indført i udviklingsforløbet. Desuden indeholder Udviklingsplan 2 en ambitiøs målsætning om at implementere en tidlig tværfaglig indsats baseret på kommunens 3 skoledistrikter.

Udviklingsplanen består af i alt 9 temaer, herunder de budgetmæssige forudsætninger for gennemførelse af planen.

Udviklingsplan 2 blev besluttet til at løbe frem til medio 2022, hvor den skulle afsluttes med en måling af kvaliteten af sagsbehehandlingen svarende til den måling, som blev gennem af Ankestyrelsen i 2020 i forbindelse med afslutningen af forløbet med Task Forcen.

Ankestyrelsens afsluttende sagsmåling

Ankestyrelsen er som led i udviklingsplanen i maj 2022 blevet bedt om at foretage en måling af sagskvaliteten i Udsatte Børn og Unge. Sagsmålingen er baseret på en stikprøvekontrol ved gennemgang af 20 sager. De 20 sager er alle startet op i 2021, og det er sager, hvor der i 2021 er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, eller afgørelse om en forebyggende foranstaltning. Målingen er vurderet ud fra forskellige lovpligtige parametre i sagsbehandlingen, f.eks. ved om der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, handleplan, afholdt børnesamtaler mm.

Ankestyrelsen præsenterede deres rapport over sagsmålingen for Udvalget for Børn, Unge og Læring d. 7.6.2022 og drog hertil sammenligninger med tidligere målinger.

Ankestyrelsen konkluderede på mødet, at området har udviklet sig positivt siden 2018. Den nuværende sagsmåling skal sammenlignes med andre målinger, som er foretaget inden for de seneste år af området:

I 2018 foretog Ankestyrelsen den første måling og fremkom med en meget kritisk analyse af sagsbehandlingen på området. Den næste måling kom så i foråret 2020, hvor det første udviklingsprojekt havde været i gang i 1 år. Her sås en begyndende positiv udvikling, om end udviklingen var mest mærkbar i forhold opsætning af rammer for arbejdet, mens udviklingen i mindre grad kunne spores i sagsbehandlingen. Endelig har Stevns Kommune indgået blandt 32 andre af landets kommuner i Børnesagsbarometret 2022, som baserer sig på måling af sager i perioden 2017-2020. Børnesagsbarometret 2022 udkom i juni 2022.

I bilag til dette punkt er der opsat en tabel, som viser udviklingen over tid ved sammenligning af de forskellige målinger af sagsbehandlingen i Stevns Kommune og på landsniveau, der er foretaget siden 2018.

Det er Ankestyrelsen vurdering, at kvaliteten på nogle områder ligger over gennemsnittet af landets kommuner, på andre parametre ligger kommunen på middel-niveau. Der er fortsat et udviklingspotentiale med overholdelse af 4 måneders fristen for de børnefaglige undersøgelser, overholdelse af tidsfristen for 3 måneders opfølgning efter igangsætning af en foranstaltning, samt gennemførelse af § 48 børnesamtale forud bevilling af en foranstaltning.

Status på Udviklingsplan 2

Til at følge fremdriften af udviklingsplanen er der udarbejdet en statusoversigt, der beskriver de enkelte temaer, hvorunder der kan være flere aktiviteter. Der beskrives, i hvilken grad fremdrift i arbejdet med temaerne følger tidsplanen og med at indfri de opstillede mål for den enkelte aktivitet. Statusoversigten, som løbende har været forelagt Udvalget for Børn, Unge og Læring i de to år, hvor arbejdet er pågået, er vedlagt som bilag.

Udviklingsplanen er overordnet set gennemført. Der er dog to delprojekter, som ikke er kommet i mål. Det drejer sig om projekt 7b og projekt 8 (jf. bilaget), som omhandler udarbejdelse af servicestandard/servicekatalog for hhv. PPR og Udsatte børn og unge. Afvigelserne kan tilskrives ressourceknaphed primært som følge covid-situationen, ekstraordinært mange langtidssygemeldinger og vakancer i PPR i en længere periode samt udskiftning på centrale ledelsesposter i Center for Børn og Læring. Der arbejdes videre med de to indsatser, som samtidig nu også må vurderes i lyset af "barnets reform", som er omfattende ændringer af lovgivningen, som forventes at skulle træde i kraft i foråret 2023.

Det er sammenfattende forvaltningens vurdering, at arbejdet med at få udviklet organisationen Udsatte Børn og Unge gennem bedre fastholdelse af medarbejdere, et nu lavere sygefravær, igangsætning af kompetenceudviklingsprogrammer, opsætning af bedre rammer for, hvordan arbejdet med de udsatte familier skal tilrettelægges, en styrkelse af den faglige sparring, og et stort ledelsesmæssigt fokus på udvikling af området generelt, er nogle af de elementer, som har været væsentlige for at sagsbehandlingen, siden 2018 og til nu, har udviklet sig i en tydelig positiv retning.

Sagen indebærer ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Der er i budgetaftalen for 2022 afsat midler, der er dedikeret til skabelse af biodiversitet ved Rådhuset og Sundhedscenteret.

Stevns er kendt for den gode landbrugsjord, hvor fx græsproduktion gennem DLF er kendt verden over. Næringsrig jord er dog ikke nødvendigvis foreneligt med det formål og udtryk, man ønsker, når der bliver talt om biodiversitet. Den næringsrige jord gør det svært for de mest spændende arter at klare konkurrencen med fx græs.

Materielgården vil etablere et areal ved Rådhuset i Store Heddinge, hvor det næringsrige øverste jordlag skrælles af, hvorefter der lægges et lag sand for at mindske næringsindholdet i vækstlaget.

Blomsterblandingen som påtænkes udsået er udvalgt i samarbejde med natur og miljømedarbejderne for at prioritere en artsvariation som er i overensstemmelse med den vilde Stevnske natur. (Vild merian, Slangehoved, Gul Snerre, Blåhat o.lig. arter).

Etablering af ovenstående areal er dyrt pga. jordarbejdet og speciel sammensætning af planter så der bliver etableret et areal ved Rådhuset i Store Heddinge i 2022 og et tilsvarende areal ved Sundhedscentret i Hårlev i 2023.

Tilføjet efter Økonomiudvalgets møde den 14. juni 2022

Grundet en beklagelig fejl, blev sagen ikke automatisk sendt videre direkte til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen efter behandlingen på mødet i Udvalget for Plan, Miljø og Teknik den 5. april. 2022.

Forvaltningen var ikke opmærksom på dette og påbegyndte derfor projektet den 29. april, dagen efter Kommunalbestyrelsens møde, hvor anlægsmidlerne skulle have været frigivet. Fejlen blev efterfølgende konstateret, hvorefter sagen blev forelagt for Økonomiudvalget den 14. juni.

Forvaltningen har etableret et par områder ved Rådhuset med vilde urter som er ekstra insektvenlige. De klarer bedst konkurrencen på næringsfattig jord i forhold til den gode Stevnske muld. Der er derfor gravet 15 cm muld af, for at fjerne den mest næringsrige jord, græstørven og frøbanken af de næringsglade ukrudtsfrø. Efterfølgende blev der lagt et lag grus ud for at mindske konkurrencen fra eksisterende ukrudt og for at gøre jorden mere næringsfattig. Udviklingen har efterfølgende vist at der er spiret en større bestand af tidsler som der pt. bliver arbejdet med at begrænse. Frøene har også haft svære betingelser i forhold til etablering da det i en længere periode ikke har regnet. Resultatet er ikke helt blevet som ventet, men det er forvaltningens forventning at med opfølgende tiltag vil områderne på sigt komme til at indfri forventningerne.

I 2023 foreslår forvaltningen at fjerne buske ud for indgangen til Sundhedscentret og i stedet plante en blanding af stauder. Arterne vil blive udvalgt, så de passer til vilkårene på området. Denne form for beplantning har tidligere givet gode resultater både som plantedække, og de vil give en flot visuel oplevelse for brugerne af Sundhedscentret og andre i Hårlev by.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 100.000 kr. til Biodiversitet Rådhus og Sundhedscenter, fordelt med 50.000 kr. i 2022 og 50.000 kr. i 2023.

Bevillingerne bliver finansieret af de afsatte rådighedsbeløb.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Baggrunden for sagen fremgår af sag nr. 146 på kommunalbestyrelsens møde den 19. maj 2022 (sagen er vedlagt som bilag).

Forvaltningen har afholdt borgermøde den 2. juni 2022 om klimaskoven i Klippinge. Der var et stort fremmøde (ca. 60 deltagere). Der var generelt stor opbakning til en klimaskov med stier og parkeringspladser. Der var også et stort ønske om en REMA 1000 og plads til byudvikling. Derfor blev der aftalt et ekstra borgermøde den 5. juli 2022 om disse emner (noter fra de to borgermøder er vedlagt som bilag til sagen). Invitationen til borgermødet om klimaskoven indeholder en række spørgsmål og svar, og er derfor også vedlagt som bilag.

På basis af de to borgermøder vurderer forvaltningen, at der er stor opbakning til at etablere en klimaskov med rekreative stier på de 3 matrikler. Der er stadigt et stort ønske om plads til byudvikling og bedre indkøbsmuligheder.

Forvaltningen anbefaler, at der ikke indgås en ny forpagtningsaftale, når den nuværende aftale udløber.

I forhold til den videre proces, så skal der nedsættes en arbejdsgruppe med borgere fra Klippinge, således at deres ønsker til stier, parkeringspladser og skovens sammensætning kan indarbejdes i den skovplan, som skal sendes ind til Klimaskovfonden. . Herefter skal kommunalbestyrelsen træffe endelig beslutning om at prioritere arealet til skov. De nødvendige myndighedstilladelser forventes udarbejdet i løbet af efteråret/den kommende vinter.

Forpagtning af de 11 ha jord giver en årlig indtægt på 40.335 kr.

Salg af arealet til landbrugsjord forventes at kunne indbringe ca. 2,75 mio. kr.

Etableres der klimaskov på arealet, forventes der driftsudgifter på ca. 40-50.000 kr./år i 2024-2027. Disse udgifter vil delvist kunne kompenseres af fortsat landbrugsstøtte.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Formålet med Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 2021 er at udlægge to nye rammeområder og udvide det eksisterende Rammeområde 7C1. Rammeområde 7C2 udlægges til butiksformål og rammeområde 7R1 som udlægges til regnvandsbassin. For at sikre en sammenhængende centerområde i Strøby udvides Rammeområde 7C1 med matr.nr. 24c og 39 c Strøby By, Strøby.

Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og den igangværende lokalplanlægning for etablering af en dagligvarebutik i den nordlige del af Strøby, jf. punkt på dagsordenen. Samtidig skal kommuneplantillægget give mulighed for at der kan etableres et regnvandsbassin til håndtering af regnvand indenfor området.

Indkaldelse af ideer og forslag

Kommuneplantillægget er omfattet af reglerne om forudgående høring efter planlovens § 23. Der er derfor foretaget en indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen i perioden 23. marts til 20. april 2022. Der er indkommet et høringssvar fra Miljøstyrelsen, som er vedlagt dagsordenen. Høringssvaret henviser til, at det berørte område er udlagt som nitratfølsomt indvindingsområde, særlige drikkevandsinteresser, værdifuldt geologisk område, større sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og indenfor 600 meter af et natura 2000-område. Det planlagte kan derfor kan være i konflikt med nationale interesser. Miljøstyrelsen forventer på den baggrund, at ovennævnte forhold bliver behandlet i kommunens videre planproces.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3

Rammeområde 7.C.2 omfatter et areal på ca. 9.100 m2, som inddrages til byudvikling og udlægges til centerområde, medens den specifikke anvendelse fastsættes til butiksformål i form af en enkeltstående butik. Der kan i alt etableres en butik på 1200 m2 og den maksimale bebyggelsesprocent indenfor området fastsættes til 30. Bebyggelse kan opføres i 1 etage med en maksimal højde på 8,5 meter. Der fastsættes bestemmelse om, at der ved lokalplanlægning skal sikres, at bebyggelse tilpasses det omkringliggende landskab og bebyggelse, herunder sikre kig til Tryggevælde Ådal. Der stilles ligeledes krav om en diffus overgang til det åbne land, ligesom farvevalg og belysning skal tage hensyn til placering ud til Tryggevælde Ådal. Der stilles krav om etablering af en stiforbindelse fra området mod Strøby, ligesom der stilles krav om at området skal fremstå grønt og arkitektonisk skal tilpasse sig den omkringliggende bebyggelses. Området overgår til byzone ved lokalplanlægning.

Det eksisterende Rammeområde 7C1, Centerområde i Strøby, udvides med matr.nr. 24c og 39 c Strøby By, Strøby, som omfatter et areal på ca. 2.600 m2.

Rammeområde 7.R.1 omfatter et areal på ca. 2.750 m2, som udlægges til rekreativt område, medens den specifikke anvendelse fastsættes til regnvandshåndtering. Der fastsættes bestemmelser om, at der ved lokalplanlægning at anlæg til regnvandshåndtering etableres i form af et vådområde. Der fastsættes ligeledes bestemmelser om, at der for at sikre udsynet ud over Tryggevælde Ådal ikke må etableres høj beplantning. Området skal fastholdes i landzone ved lokalplanlægning og der kan ikke opføres bebyggelse indenfor området.

Miljøvurdering

Teknik og Miljø har i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget foretaget en screening af tillæggets miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Screeningen har været fremsendt i høring hos berørte myndigheder. Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som kommuneplantillægget giver mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Teknik og Miljø vurderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter

Ikke relevant for sagen.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Formålet med lokalplanen, er at give mulighed for at der kan opføres en dagligvarebutik på maks. 1200 m2 til lokalområdets forsyning samt sikre den fornødne vejadgang og parkeringsarealer til butikken. Lokalplanens formål er også at give mulighed for at overfladevand kan håndteres indenfor lokalplanområdet. Derudover skal lokalplanen sikre at byggeri placeres med hensyntagen til naboerne samt de landskabelige og geologiske interesser i området.

Forborgermøde

Der har været afholdt forborgermøde den 27. september 2021. Der var generelt stor tilfredshed med flytning at den eksisterende dagligvarebutik til den foreslåede placering nord for byen samt muligheden for at udvide denne, blandt andet at sikre butikken og skabe mere liv i byen. Enkelte ønskede dog en placering syd for byen, hvilket ikke er en optimal placering i forhold til blandt andet at tiltrække kunder fra Strøby Egede. De nærmeste naboerne udtrykte bekymring for støj fra opbremsninger og vareindlevering, udsugning og lugtgene, lysforurening og udsigt ud over Ådalen. Derudover blev trafikafvikling og trafiksikkerhed diskuteret og der blev stillet forslag om en stiforbindelse fra området og ned til Ådalen.

Lokalplanforslaget

Lokalplanen omfatter et areal på omkring 11.850 m2 og er opdelt i to delområder. Delområde A overføres til byzone og der kan opføres en 1200 m2 stor dagligvarebutik med tilhørende frontareal og varegård. Derudover kan der etableres parkeringspladser, vejadgang til området og grøft til håndtering af overfladevand fra parkeringsarealerne. For at området skal fremstå grønt, skal der etableres der spredt bevoksning af træer og lavere beplantning. Byggeri skal placeres indenfor et byggefelt, som er udlagt med hensyntagen til naboer samt de landskabelige og geologiske interesser i området. Overdækning til kundevogne mv. kan placeres udenfor byggefeltet. Delområde B fastholdes i landzone og kan kun anvendes til regnvandsbassin eller beplantning. I området må der kun etableres en lav beplantning, som skal sikre udsigten ud over Tryggevælde Ådal. Vejadgang til området sker fra Stevnsvejen og kræver flytning af et eller to busstopsteder, en udvidelse af vejen samt ombygning af eksisterende helleanlæg.

Plangrundlag

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg nr. 3 sideløbende med lokalplanen, jf. punkt på dagsordenen. Formålet med kommuneplantillægget er at udvide centerrammen for Strøby samt udlægge en del af området til regnvandshåndtering. Forud for udarbejdelse af kommuneplantillægget har der været indkaldt til ideer og forslag i henhold til planlovens § 23c.

Området er ikke omfattet af Stevns Kommunes spildevandplan. Der er sideløbende med lokalplanen udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, jf. punkt på dagsordenen.

Miljøvurdering

Teknik og Miljø har i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget foretaget en screening af lokalplanens miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Screeningen har været fremsendt i høring hos berørte myndigheder. Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som lokalplanen giver mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Teknik og Miljø vurderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter

Ikke relevant for sagen.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Formålet med tillæg 2 til spildevandsplan 2021-2030 er at udpege et nyt kloakopland for en ny dagligvarebutik, svarende til lokalplan 204 og tillæg til kommuneplan. Baggrunden for tillægget til spildevandplanen er udstykningsplanerne for området. Der er tale om en ny udstykning til ny placering af eksisterende dagligvare butik i Strøby.

Spildevandsplantillægget udarbejdes og behandles samtidigt som forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området. Det er forvaltningens vurdering, at den offentlige høring af tillæg 2 til spildevandsplan 2021-2030, så vidt muligt skal ske overlappende med den offentlige høring af lokalplan 206 og tillæg 3 til kommuneplan 2021.

Området udlægges som spildevandskloakeret, hvor forsyningen modtager spildevandet fra området. Det betyder, at grundejeren selv står for håndteringen af regnvandet, det vil sige både etablering og drift.

Overfladevand skal håndteres på egen grund ved nedsivning og evt fordampning. Spildevandsplantillægget udlægger områder til etablering af et åbent bassin/vådområde til nedsivning af overfaldevand fra interne veje og parkeringsarealer i den nordlige ende af området for opland 930.6.

Opland 930.6 ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og indsatsområde og er vurderet sårbar overfor nedsivning af forurenende stoffer fra overfladevandet fra parkeringsarealer.

Overfladevand fra interne veje og parkeringsarealer må først nedsives efter forudgående rensning gennem filtermuld, eller tilsvarende rensning. Afledningen og nedsivningen sker i et system af grøfter og bassin/vådareal på område udlagt til regnvandsbassin i den nordlige del af spildevandsplanområdet. Området følger opdelingen af området ifølge lokalplanen 206.

Nedsivningstilladelsen vil indeholde vilkår om rensning af overfladevand fra veje og parkeringsarealer inden nedsivning samt begrænsning af salt til vinterbekæmpelse.

Det videre forløb

Efter godkendelsen af høringsudkastet af tillægget til spildevandsplanen, skal det i 8 ugers offentlig høring. Her har borgerne mv. mulighed for at komme med kommentarer til forslaget. Herefter skal Kommunalbestyrelsen godkende tillægget i sin endelige form.

Spildevandsplanen bliver i høringsfasen tilgængelig i digitalform på kommunens hjemmeside på planportalen. Høringsudkastet er vedlagt i pdf, som bilag til dagsordenspunktet.

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelse af tillægget, er der foretaget en screening af de miljømæssige forhold. På baggrund af vurderingen, må det antages at tillægget ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Dette offentliggøres sammen med høringen af tillægget. Screening og vurdering af bilag IV arter er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022 af lov om miljøbeskyttelse § 32, stk 1

Ikke relevant for sagen.

Social og Sundhed – Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen.

Af Lov om Social Service kapitel 24 fremgår reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Reglerne tillader undtagelsesvist magtanvendelse over for personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne samt overfor ældre borgere med demens eller lignende, når indgrebet vurderes at være nødvendigt for at undgå, at personen er til fare for sig selv eller andre. Der sondres mellem en akut magtanvendelse, hvor det er personalet, der skal træffe beslutningen på stedet, og en forhåndsgodkendt magtanvendelse, hvor der indstilles til demensteamet i myndighedsafdelingen om tilladelse til at anvende magtanvendelse i en begrænset periode. Gældende for begge typer magtanvendelser er, at alt skal indberettes til myndighederne på Socialstyrelsens skemaer.

Indberetninger i 2021

I 2021 er der indberettet i alt 161 akutte magtanvendelser fordelt på 19 borgere. Der er ikke modtaget indstillinger om forhåndsgodkendelser. Til sammenligning blev der i 2020 indberettet 20 akutte magtanvendelser og anmodet om 15 forhåndsgodkendte magtanvendelser.

Den markante stigning i akutte magtanvendelser skyldes flere forhold, dels en øget opmærksomhed på borgernes retssikkerhed, dels at borgernes sygdomsbillede er mere komplekst end tidligere, og så skyldes det ligeledes de nye regler om magtanvendelse, der trådte i kraft fra januar 2020, hvor der strammes op i forhold til anvendelse af magt. Se yderligere beskrivelse i vedlagte bilag.

Når man sammenligner med andre kommuner, ligger vi i den gruppe hvor der er sket en stigning i indberetningerne, hvilket vurderes positivt, da det kan tyde på, at der gennem en fokuseret oplæring af plejepersonalet er opnået en forståelse af reglerne. Se vedlagt bilag vedr. sammenligning fra 2 andre kommuner.

Det forventes at antallet af indberettede magtanvendelser vil stige yderligere i de kommende år, da der er et større fokus på at få det gjort. Der er udarbejdet en detaljeret procedure, som vil sikre korrekt indberetning, men samtidig tage hånd om den enkelte medarbejder, som har foretaget magtanvendelsen. Der er desuden fokus på forebyggelse af magtanvendelser på personalemøderne med henblik på læring og videndeling. Lederne og medarbejderne undervises løbende. Når reglerne omkring indberetning af magtanvendelse er fuldt implementeret blandt medarbejdere og ledere, vil vi opnå et højere antal indberetninger end i dag, men da der ligeledes er fokus på forebyggelse af magtanvendelse, så vil vi formentlig efterfølgende se et fald i indberetningerne igen.

Lov om Social Service § 136.

Ikke relevant for sagen.

Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Jf. Sundhedsloven skal alle kommuner modtage, registrere og analysere rapportering om utilsigtede hændelser (UTH) til brug for forbedring af patientsikkerheden og kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet.

Ved UTH forstås en utilsigtet hændelse, der forekommer i forbindelse med udførelsen af sundhedsfaglig virksomhed. UTH omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes borgerens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne medføre risiko for at være skadevoldende. Hvis en hændelse er tæt på at ske, men bliver afværget før det sker, kaldes det en nærhændelse.

Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har haft til hensigt at skade andre. UTH kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.

I kommunalt regi har alle sundhedspersoner pligt til at rapportere en UTH. Det er lederen, der for både fastansatte og vikarer, skal sikre at den enkelte medarbejder ved hvordan, der indberettes en UTH. Der er to måder at gøre dette på:

• 1. til de almindelige og mere alvorlige UTH bruges det elektroniske system, der går direkte til Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD)
• 2. til "Fald" og "Medicin ikke givet" bruges "Samlerapportering", som er registrering på papirskema, der senere meldes samlet ind i DPSD.

I 2021 blev der indberettet 839 UTH i Stevns Kommune. Ud af disse er en hændelse kategoriseret som ”alvorlig”. 7 er kategoriseret som ”moderat”. Alle øvrige UHT fordeler sig på kategorierne ”mild” og ”ingen skade”. Ingen hændelser er kategoriseret som ”dødelig”.

Til sammenligning blev der i 2020 rapporteret 634 UTH i Stevns Kommune. To hændelser blev der kategoriseret som ”alvorlige”, og 10 var kategoriseret som ”moderat”. Ingen hændelser var kategoriseret som ”dødelig”. Øvrige fordelte sig på kategorierne "mild" og "Ingen skade".

I 2020 og 2021 var der indrapporteringspligt på UTH med COVID-19, men der er ikke blevet indrapporteret nogen af dem.

Generelt efterspørger medarbejderne undervisning i, hvordan de skal indberette en UTH. Det er svært for risikomanager (den medarbejder som er ansvarlig for håndtering af UTH i kommunen) at nå at undervise alle ledere og medarbejdere i dette, når der kun er afsat 5 timer om ugen til patientsikkerhedsarbejde i kommunen. Det er politisk besluttet, at der kun er afsat 5 timer om ugen til patientsikkerhedsarbejde i Stevns Kommune.

Et vigtigt skridt i forbindelse med indberetning af UTH er at sikre, at der drages læring af hændelserne ude i de enkelte afdelinger.

De sidste to år har været præget af COVID-19, hvor der både har været borgere, der har haft brug for mere hjælp, hurtigere udskrivninger fra hospitalet og medarbejdere der har været hjemme med symptomer på COVID-19, hvilket ligeledes kan have været en medvirkende årsag til, at der har været indberettet flere UTH`er.

Oftest rapporterede utilsigtede hændelser i 2021

Medicin: 448 af alle de rapporterede UTH’er i Stevns Kommune vedrører medicin.

Fald: 298 af alle de rapporterede UTH’er i Stevns Kommune vedrører kategorien ”Patientuheld, herunder fald og brandskader”.

Infektioner: 15 af de indberettede UTH`er skyldes infektioner.

Øvrige hændelser: tryksår, fejl i indlæggelsesrapport, tværsektoriel kommunikation.

Forvaltningen gør opmærksom på, at tallene som er gengivet i denne sag og i den vedhæftede rapport ikke er 100 % valide. Det skyldes fejl i PDSD databasen, hvor vi trækker oversigten over indberetninger. Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder i øjeblikket på, at få rettet fejlen i systemet.

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Stevns Kommune

De UTH, der indberettes i Stevns Kommune, bliver administreret og videreformidlet af den kommunale risikomanager.

Rikomanageren sender løbende de indkomne UTH videre til de decentrale sagsbehandlere. I Stevns Kommune er der decentrale sagsbehandlere i hver afdeling, hvor der arbejdes med UTH. Det kan være ledere, men også andre sundhedspersoner. De decentrale sagsbehandlere laver sagsbehandling på hændelser, der ikke er alvorlige eller dødelige eller berører flere områder, det der kaldes sektorovergange. Sagsbehandling på mere alvorlige hændelser laves af risikomanager i tæt samarbejde med leder.

Ydermere modtager lederne hver 14. dag en listerapport, der giver det samlede overblik over rapporterede hændelser, der er indberettet på deres område.

Fælles for sagsbehandlingen er, at den skal sikre, at der skabes lokal læring i samarbejde med medarbejdere.

Det i 2022 blevet lettere for sundhedspersoner at indrapportere en UTH, og i 2023 kommer der en større ændring i forhold til, hvordan der indmeldes UTH på en nemmere måde.

Sundhed arbejder på, at der i efteråret 2022 bliver oprettet en kvalitetsorganisation med et kvalitetsråd i Sundhed og Omsorg, så der kan samles erfaringer om arbejdet med UTH samt få struktureret og synliggjort arbejdet med kvalitetsforbedringer, så læringen bliver gældende for hele sundhedsområdet i Stevns Kommune og ikke kun et lokalt tiltag baseret på lokal læring.

Sundhedsloven kapitel 61 Patientsikkerhed §198.

Ikke relevant for sagen.

Økonomiudvalget

Pr. 1. august 2022 er der en ledig direktørstilling i Stevns Kommune, da Ellen Hvidt Thelle har fået nyt job. Økonomiudvalget skal med dette punkt tage stilling til genbesættelse af direktørstillingen. Herudover vil kommunaldirektøren give en status på den aktuelle ledelsessituation i organisationen, herunder redegøre nærmere for direktionens overvejelser på baggrund af den aktuelle situation.

Rekruttering af ny direktør:

Det er direktionens anbefaling, at der i umiddelbar forlængelse af Økonomiudvalgets møde bliver iværksat en proces med henblik på rekruttering af en ny direktør til Stevns Kommune. Ansvarsområderne for en ny direktør vil altovervejende være de samme som hidtig såvel i forhold til den politiske betjening som i forhold til den administrative organisation.

Der er indhentet tilbud fra to eksterne rekrutteringskonsulenter, og direktionen anbefaler på den baggrund, at der indgås en aftale med Genitor om at bistå med den forestående rekrutteringsopgave.

Endelig anbefaler direktionen, at der nedsættes et ansættelsesudvalg med følgende sammensætning:

• Økonomiudvalgets medlemmer (tilbydes at deltage)
• Udvalgsformand for Plan, Miljø og Teknik (tilbydes at deltage)
• 2 repræsentanter fra direktionen (kommunaldirektør og direktør)
• 2-3 repræsentanter fra chefgruppen
• 1-2 repræsentanter fra MED-organisationen.

En overordnet tidsplan for rekrutteringsforløbet vil se ud som følger:

Status på den aktuelle ledelsessituation i organisationen:

Kommunaldirektøren vil på mødet give en mundtlig status på den aktuelle ledelsessituation i organisationen samt redegøre for direktionens overvejelser på baggrund af den aktuelle situation.

Udgifter til ekstern rekrutteringsbistand vil blive afholdt fra direktionens udviklingspulje.

Eventuelt, herunder bl.a.:

1. Nyt fra KKR (Kommunekontaktrådet) Se KKR´s mødeplan, dagsordener og referater på denne adresse: http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/Kommunekontaktrad/KKR-Sjaelland/

2. Opdateret befolkningsprognose til version 2 af budgettet