Økonomiudvalget

Økonomiudvalget har den 11. januar godkendt den økonomiske politik for 2022-2026, herunder tidsplan for budgetprocessen for budget 2023. Heri fremgår det blandt andet, at fagudvalgene i foråret skal drøfte indhold og ønsker for den kommende budgetproces, herunder komme med input og politiske visioner for det kommende års budget.

Prioriterings-/balanceforslag

Det er som led i budgetaftalen for 2022 besluttet, at der skal igangsættes et overordnet økonomistyringsprojekt for perioden 2022-2025. I løbet af perioden 2022 til 2024 skal budgetforudsætningerne på alle udvalgsområder analyseres og afdækkes, så der bliver skabt et bedre grundlag for at foretage de nødvendige (om)prioriteringer for de kommende år. I 2022 vil Børn, Unge og Læring samt Økonomiudvalget blive afdækket. De øvrige udvalgsområder afdækkes i 2023 og 2024.

Det er målsætningen, at økonomistyringsprojektet vil resultere i konkrete prioriteringsforslag, som skal indgå i den politiske budgetproces på udvalgsområderne Børn, Unge og Læring samt Økonomiudvalget. På de tre øvrige udvalgsområder skal der udarbejdes balanceforslag i lighed med tidligere år.

Videre proces

Fagudvalgene behandler forslag til budget 2023 på udvalgsmøderne i juni. Det fremgår af den økonomiske politik, at det er målsætningen at få skabt et overblik over budgetforslagene så tidligt som muligt og inden sommerferien. På baggrund heraf kan der tidligt i august laves et samlet overblik over budget 2023, når resultatet af økonomiaftalen for 2023 og indtægterne fra skatter og tilskud kendes.

På august-møderne behandles kun eventuelle nye forslag, herunder forslag som følge af ny økonomiaftale og ændringer som følge af nye lovændringer (forslag vedrørende lov- og cirkulære).

Ikke relevant for sagen, da eventuelle økonomiske konsekvenser indarbejdes i det efterfølgende budgetmateriale.

Økonomiudvalget

Stevns Kommune har ligesom de fleste andre kommuner en kassebeholdning, som består dels af kontante indeståender til brug for de daglige bankforretninger og dels af ikke-kontante likvide aktiver. Sidstnævnte kan være stats-, real- eller virksomhedsobligationer og det kan være aktier. Den gældende finansielle politik for Stevns Kommune foreskriver dog, at der kun må investeres i stats- og realkreditobligationer.

Stevns Kommune har jf. Anbringelsesbekendtgørelsen (BEK. nr. 1525 af 28/10 2020) mulighed for at anbringe op til 75 pct. af overskudslikviditeten i aktier og virksomhedsobligationer. Senere i 2022 eller i begyndelsen af 2023 fremlægger forvaltningen et forslag til eventuelle ændringer i den finansielle politik, ud fra vurderingen af den aktuelle økonomiske og politiske situation.

I lyset af den aktuelle økonomiske og politiske situation anbefales det at fortsætte den nuværende finansielle politik, hvor overskudslikviditet anbringes i danske stats- og/eller realkreditobligationer.

Det forelagte forslag er derfor blot en opdatering af den gældende politik bortset fra, at der lægges op til at det fremadrettet kun er muligt at optage lån i DKK og EUR. I den gældende finansielle politik er tillige muligt at optage lån i CHF på op til 30 pct. af låneporteføljen og op til 10 pct. af låneporteføljen i øvrige valutaer. Kursen på CHF er blevet uforudsigelig efter at Schweiz droppede deres fastkurspolitik og der kan være en større risiko forbundet med et lån i fremmed valuta. Danmark har ført en fastkurspolitik i årtier overfor først den tyske D-mark og dernæst EUR og der ingen tegn på ændringer heri. Så det giver god mening at opretholde muligheden for at optage lån i EUR på op til 50 pct. af gældsporteføljen, hvis det er fordelagtigt.

Forvaltningen vil senere fremlægge forslag om at anbringe en del af de ikke-kontante, overskydende likvider i aktier og virksomhedsobligationer. Et sådant forslag fremlægges, når det vurderes at den økonomiske og politiske situation er mere stabil end den nuværende, hvor der er krig i Ukraine, høj inflation, usikker forsyningssituation på energi- og fødevaremarkederne, stigende renter og hvor Covid-19 stadig påvirker forsyningskæder og verdenshandelen.

Stevns Kommune har siden 2018 haft forvaltningsaftaler med Danske Bank og Spar Nord om forvaltningen af de ikke-kontante aktiver og før den tid har der eksisteret en tilsvarende aftale med Nordea. Investeringen har primært været baseret på at minimere risikoen for tab, idet placeringen i obligationer typisk vurderes som mindre risikofyldt end aktier. Til gengæld opnås der heller ikke så højt et afkast af investeringen.

I diagrammet nedenfor er afkastet af Stevns Kommunes investeringsportefølje (blå graf) for perioden 2018-2021 sammenlignet med afkastet af tilsvarende investering i danske aktier (rød kurve) og en investering i OMX 20 (grå kurve), som består af de 20 største og mest handlede aktier på Nasdaq i København. Det fremgår tydeligt af graferne, at investeringer i aktier har givet et væsentlig større afkast end det tilsvarende afkast, som Stevns Kommunes har opnået på obligationsporteføljen.

Stevns Kommunes investeringsportefølje, som aktuelt er på ca. 150 mio. kr. og består af stats- og realkreditobligationer, er steget med ca. 1 pct. i perioden frem til 2022, mens værdien af aktier er blevet mere end 50 pct. værd i perioden. En sammensat en portefølje bestående af 30 pct. danske aktier og 70 pct. obligationer. Den sammensatte portefølje ville i den betragtede periode have resulteret i en værdiforøgelse på ca. 25 pct.

Det relativt beskedne afkast af obligationsporteføljen skal dog ses i lyset af, at hvis pengene blot havde været placeret på en bankkonto, så var værdien reelt blevet formindsket, da bankindestående de seneste år er blevet negativt forrentet. Vi har dog primo 2022 oplevet yderligere et fald i kurserne.

Det skal understreges, at ovenstående er baseret på historik og man ikke kan forudsige udviklingen fremadrettet. Perioden 2018-2021 har været præget af særdeles lavt renteniveau, som er blevet holdt kunstigt lavt pga. støtteopkøb af obligationer af bl.a. ECB (europæiske centralbank).

Anbringelsesbekendtgørelsen (BEK. nr. 1525 af 28/10 2020) og Bekendtgørelse om kommunernes låntagning om meddelelser af garantier m.v. (17. december 2013).

Vedtagelsen af den nye finansielle poltik har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men beslut

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Senest den 1. maj skal kommunalbestyrelsen godkende, at regnskabet for 2021 overgives til revisionen.

Hovedtallene for regnskab 2021 ser således ud:

I oprindeligt budget 2021 var budgetteret med et træk på kassebeholdningen på 8,0 mio. kr. Regnskabet viser samlet set et træk på kassebeholdningen på 38,3 mio. kr., svarende til et ekstra kassetræk på 30,4 mio. kr.

Ændringerne skyldes primært følgende forhold:

• Ekstra anlægsudgifter på 35,3 mio. kr., indhentning af efterslæb fra tidligere år.
• Lånoptagelse på 16,8 mio. kr. vedrørende det brugerfinansierede område for udgifter afholdt i 2020
• Balanceforskydningspost på 12,8 mio. kr.

I forhold til det korrigerede budget er der tale om et mindre kassetræk på 27,5 mio. kr. De væsentligste årsager til det forbedrede regnkabsresultat er, at der har været færre driftsudgifter end budgetteret samt mindre udgifter til renter og afdrag.

Overskuddet på den strukturelle balance udgør 50,9 mio. kr., hvilket er svarende til det oprindeligt budgetterede.

Der har været afholdt store anlægsudgifter i 2021, herunder også en del, som har været udskudt fra tidligere år og den samlede igangværende anlægsportefølje er reduceret væsentligt.

Med anlægsudgifter på 95,6 mio. kr. og et overskud på strukturel balance på 50,9 mio. kr. er det en væsentlig årsag til trækket på kassebeholdningen på 38,3 mio. kr.

Driftsudgifterne i regnskab 2021 afviger kun 0,6 mio. kr. fra det oprindeligt budgetterede og ligger 26,2 mio. kr. under korrigeret budget. Mindreudgiften i forhold til korrigeret budget er fordelt på alle udvalg, med størst afvigelse på Økonomiudvalgets område.

Serviceudgifterne ligger 2,9 mio. kr. under kommunens serviceramme. Der er ikke forventning om, at kommunerne får sanktion vedrørende regnskab 2021.

Corona-virus har også påvirket regnskab 2021 og medført økonomiske konsekvenser på en række områder. Ud over de mere direkte økonomiske konsekvenser kan der på nogle områder være afledte konsekvenser for den almindelige drift, som har påvirket regnskab 2021 og overførslerne til 2022. Der er i 2021 bogført corona-relaterede udgifter på 13,7 mio. kr. vedrørende serviceområderne. Merudgifterne til corona ses særligt på områderne dagtilbud, skoler og ældreområdet.

I vedhæftede Årsberetning 2021 og Regnskabsoversigter præsenteres kommunes regnskab mere detaljeret.

Kommunalbestyrelsens endelige politiske godkendelse af regnskabet sker den 22. juni, når revisionsberetningen foreligger.

Regnskabet er en opfølgning på Stevns Kommunes budget for 2021. Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser i 2021, da udgifter og indtægter allerede er afholdt.

Regnskabet viser samlet set et træk på kassebeholdningen på 38,3 mio. kr. i 2021 og det er 30,4 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret.

Overførsler fra 2021 til 2022 er givet som tillægsbevillinger i 2022.

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Tilbage i november 2015 blev Stevns Kommunes ansøgning vedr. udvikling indenfor strandbeskyttelseslinjen imødekommet af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Stevns Kommunes ansøgning var et af de i alt 10 projekter, der fik forsøgstilladelse til at etablere bebyggelse indenfor kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen.

Dispensationen fra 2015 giver Stevns Kommune mulighed for at opføre et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, herunder etablering af parkering, bro, ankomststi samt legeplads. Desuden blev der givet tilladelse til et arkitektonisk løft af området omkring Højerup (etablering/omdannelse af trappe og platform på klintskrænten, etablering/omdannelse af legeplads, omlægning af parkeringsplads, etablering af ubemandet udstilling/madpakkehus).

I august 2020 blev der yderligere givet dispensation til ændring anvendelse af museumsbygningen samt omlægning af adgangs- og parkeringsareal, således at det centrale område foran kirkerne, traktørstedet og klintekanten friholdes for trafik.

Fondstilsagn på 80 mio. kr. til opførelse af Stevns Klint Besøgscenter samt Stevns Kommunes medfinansiering til etablering af parkering blev startskuddet for dispensationens igangsættelse, og blev at betegne som step 1.

Dispensationens øvrige muligheder krævede en større sammenhængskraft, hvorfor der med støtte fra Realdania blev igangsat et arbejde først omkring udarbejdelsen af en udviklingsplan for destination Stevns Klint, og dernæst et forundersøgelsesarbejde i forhold til bl.a. det økonomiske behov ved en revitalisering af Pyramiden, ny trappe samt bådebro i Boesdal samt en ny trappe og plateau i Højerup.

Med afsæt i disse blev startskuddet for step 2 igangsat. Step 2 fik projektnavnet "Stevns Klint - Verdensarv som løftestang".

Projektet indeholder mange delprojekter og tiltag, som grundlæggende handler om at skabe mindeværdige oplevelser / aktiviteter og fællesskaber. Dette ved en sammenhængende indsats, der bygger på bæredygtighed, videndeling og lokal sammenhængskraft. Et samlet projekt på knap 58 mio. kr. (inkl. fondsmoms).

I efteråret / vinter 2021 blev der afsendt tre fondsansøgninger, hvor der nu er modtaget positive tilbagemeldinger fra dem alle.

Realdania med et tilsagn på 25 mio. kr., Augustinus Fonden på 1,158 mio. kr. samt Nordea-fonden på 16,225 mio. kr. og med en medfinansiering fra Verdensarvskontoret på 1 mio. kr. samt Stevns Kommunes egenfinansiering på 14,6 mio. kr. er den samlede finansiering i hus.

Stevns Kommunes egen finansiering dækkes både via anlæg og drift. Hovedparten fra den anlægsbevilling, hvor der nu søges om frigivelse af det afsatte budgetbeløb på 10 mio. kr.

Projektet "Stevns Klint - Verdensarv som løftestang" kræver en stærk etableret organisation, som hele vejen igennem sikrer en målrettet styring - ikke kun ledelsesmæssigt, men i lige så høj grad på opgaver, ressourcer, økonomi og kommunikation.

Til brug for dette er udarbejdet vedlagte notat, der beskriver projektets indhold samt forslag til kommende projektorganisation. Ligeledes er til orientering vedlagt rapporterne vedr. forundersøgelserne, udviklingsplanen og det fælles Boesdal.

Projektorganisationen har Kommunalbestyrelsen, som den øverste ansvarlige myndighed, dernæst en styregruppe, to stabsfunktioner samt fire projektenheder.

Projektet er fastsat til tidsmæssigt at løbe fra nu (foråret 2022) og frem til 2025.

Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb således at igangsættelse af de projekter, der allerede nu kan etableres i Boesdal indenfor gældende lokalplan dvs. Renovering af kalkovnene samt etablering af verdensarvsstien fra Besøgscenteret til UNESCO-væggen kan ske. Derudover finansiering til igangsættelse af wayfinding-analysen, formidlingstiltag samt plan- og projektressourcer til at løfte og koordinere de forestående indsatser.

Sagen skulle rettelig have været startet i udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur & Turisme, men på grund af sagens hastende karakter i forhold til fastlæggelse af projektorganisationen samt frigivelsen af rådighedsbeløbet er sagen sat til behandling i Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 10 mio. kr.

Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. til "Tiltag langs Stevns Klint", som fordeler sig med 3,5 mio. kr. i 2022, 2,5 mio. kr. i 2023 samt 2,0 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025.

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Siden marts 2020 har Corona-pandemien i stort omfang påvirket det danske samfund, herunder ikke mindst det danske arbejdsmarked. Såvel private som offentlige virksomheder har været udfordret som følge af nedlukning af store dele af samfundet, indførelse af restriktioner etc. Herudover har det betydelige sygefravær, som har været konsekvensen af et stort antal smittede borgere, også bidraget til et øget pres rundt omkring på arbejdspladserne.

Også for personalet i Stevns Kommune har der været tale om en helt ekstraordinær periode med usikkerhed, bekymringer og et betydeligt arbejdspres. I forhold til det betydelige arbejdspres har indsatsen i stor udstrækning været honoreret og anerkendt igennem perioden, eksempelvis via:

• Udbetaling af mer- og ekstraarbejde i henhold til gældende overenskomster
• Udbetaling af éngangsvederlag (særligt for indsatsen i 2020)
• Uddeling af påskeæg til alle medarbejdere i 2021

På trods heraf er der fra medarbejdernes side rejst en forespørgsel på Hovedudvalgets møde den 8. februar 2022 om muligheden for at give en særlig anerkendelse for den ekstraordinære indsats, som personalet i Stevns Kommune har ydet gennem de seneste par år. En forespørgsel, direktionen med denne sag giver et forslag til, hvordan kan imødekommes.

I Stevns Kommune er der historisk truffet en række beslutninger som begrænser forvaltningens muligheder for at iværksætte denne form for tiltag, ligesom der ikke er afsat økonomiske ressourcer hertil. Eksempelvis er der politisk truffet beslutning om, at man ikke giver julegaver til personalet i Stevns Kommune. Som følge heraf er det nødvendigt med en politisk godkendelse, såfremt medarbejdernes forespørgsel om en særlig anerkendelse skal imødekommes.

Såfremt der er politisk opbakning til at imødekomme medarbejderns forespørgsel, anbefaler direktionen, at Hovedudvalget får til opgave konkret at fastlægge formen for en sådan anerkendelse indenfor en politisk fastsat ramme. Direktionen anbefaler, at der fastsættes en økonomisk ramme på 250 kr. pr. medarbejder, svarende til ca. 375.000 kr. i alt, ligesom direktionen anbefaler, at det afsatte beløb skal anvendes til at afvikle sociale og/eller faglige aktiviteter for kommunens personale.

Udgiften til den foreslåede indsats vil udgøre ca. 375.000 kr., som foreslås finansieret via kassebeholdningen. Den foreslåede finansiering skal ses i lyset af Stevns Kommunes regnskabsresultat for 2021, hvor der er konstateret et betydeligt mindreforbrug.

Økonomiudvalget

Med udgangspunkt i at de ukrainske fordrevne skal fordeles efter befolkningstal imellem kommunerne og, at regeringen forventer, at der kommer 100.000 ukrainere, vil det betyde, at Stevns skal kunne modtage op imod 400.

Det forventes ikke, at der kommer 400 til Stevns på én gang, men over en periode. En del af de 400 vil selv have fundet indkvartering og vil således ikke efterspørge dette hos kommunen. Hvor stor en del ved vi ikke. Her i starten har vi oplevet, at de første, der kom alle havde indkvartering – typisk hos herboende familie. Det må forventes, at de kommende bølger af tilkomne ikke har forudgående relation til Danmark og derfor vil andelen, der har behov for hjælp til indkvartering vokse. Formentlig vil en del af dem som får indkvartering af kommunen betragte det som en midlertidig løsning og derfor søge videre efter egen indkvartering, hvilket bidrager til at strække kapaciteten på de indkvarteringssteder kommunen kan stille til rådighed.

Forvaltningen har undersøgt de forhåndenværende muligheder for indkvartering og i vedlagte bilag er disse muligheder prioriteret efter vurdering af anvendelighed, logistik i forhold til at stille støttepersoner til rådighed, logistik i forhold til at få børn i skole og pasningstilbud.

Der er nedsat en styregruppe bestående at Borgmesteren, direktionen, Stevns Ejendomme og centercheferne. Der afholdes ugentlige møder i lighed med møderne under Coronakrisen.

Det er i dette forum besluttet at samle størsteparten af indsatsen for de ukrainske fordrevne i Arbejdsmarked.

Der er i opstarten sket en omfordeling af nogle ressourcer internt i Arbejdsmarked. Det betyder, at der aktuelt er opgaver der nedprioriteres ift. at få planlagt og organiseret modtagelsen af de fordrevne fra Ukraine. Det betyder blandt andet, at de øvrige boligsociale indsatser aktuelt har færre timer. Det kan ligeså betyde en lidt længere ventetid på at få behandlet en ansøgning. Dog vil den blive behandlet inden for de fastsatte frister.

Den nuværende omfordeling af ressourcer kan bære i omegnen af modtagelsen af 100 ukrainske fordrevne. Derefter vil det blive nødvendigt med en tilgang af ressourcer til opgaven.

Idet der forventeligt vil komme en del kvinder med børn, vil indsatsen omkring børne/familie-delen blive opprioriteret i form af ressourcer til familiekonsulenter. Dette skal f.eks. sikre at familierne får den nødvendige støtte og vejledning til at leve i Danmark, sikre samarbejdet mellem skole/daginstitution og familie samt vejlede i forhold til fritidsaktiviteter. Desuden vil den boligsociale indsats på Mandehoved blive opprioriteret.

Endvidere kan følgende omallokering af ressourcer blive nødvendig - og flere prioriteringsbehov kan vise sig med tiden:

• Der allokeres ledelsesressourcer og potentielt også medarbejderressourcer fra Ungdomsskolen til at håndtere situationen i forhold til skole- og dagtilbud
• Der forventes at opstå et behov for at allokere ressourcer fra skole- og dagtilbud til at håndtere behov som følge af ukrainske flygtninge
• Ved prioritering af Naturcentret som indkvarteringssted for ukrainske flygtninge, vil der i et vidst omfang kunne frigøres personaleressourcer på Naturcentret, som kan prioriteres til håndtering af flygtningeindsatsen.

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

Aktstykke af 10. marts 2022 Indenrigs- og Boligministeriet

Der vil være omkostninger i forbindelse med indkvarteringen, der ikke er i budgettet for 2022. Omkostningerne bliver særskilt mærket og der vil senere blive afklaret muligheder for at få refusion for omkostningerne.

På nogle områder f.eks. i forhold til familiekonsulenterne kan der hentes statsrefusion på den tid de bruger i direkte samarbejde med borgeren.

Børn, Unge og Læring, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Indeklimapuljen for 2020 på 2,1 mio. kr. blev frigivet af Kommunalbestyrelsen den 26.03.2020 og arbejderne blev færdiggjort i 2021.

Der opstod i løbet af 2020 væsentlige udfordringer med at få leveret de nødvendig komponenter til f.eks. ventilationer og lysanlæg. Derfor blev der ikke gennemført så mange projekter i 2020 og en stor del af puljen blev overført til 2021.

Der er gennemført en række projekter vedrørende ventilation, træk, lyd og lys på skoler og daginstitutionerne. Projekterne er gennemført i henhold til de prioriteringer der har ligget til grund ved anlægsbevillingen og som er blevet justeret ved senere budgetopfølgninger.

Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.

Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet. Mindre forbruget i forhold til bevillingen har forøget kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutning 2021.

Børn, Unge og Læring - Plan, Miljø og Teknik - Social og Sundhed - Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Dette er borgerrådgiverens første årsberetning for perioden 1. maj-31. december 2021. Årsberetningen skal afgives til kommunalbestyrelsen en gang årligt. Perioden har båret præg af en opstarts- og etableringsfase. Der har været fokus på at få kendskab til og et godt samarbejde med forvaltningens centre, og der har været lagt et stort arbejde i etableringen af Stevns kommunes whistleblowerordning, som trådte i kraft den 17. december 2021.

Borgerrådgiveren har siden oprettelse af funktionen i maj 2021 modtaget 34 henvendelser, der i alt har udmøntet sig i 44 klagepunkter. Derudover er 13 henvendelser løst ved vejledning af borgerrådgiveren alene.

Antallet af henvendelser for 2021 har været fordelt således på fagcentre:

Borgerrådgiveren har hjulpet med løsning af sager, hovedsageligt ved hjælp til formulering af skriftlig klage over sagsbehandlingen eller klage over en afgørelse. Henvendesen/klagen er blevet oversendt til det relevante fagcenter, som har haft ansvar for at følge op og svare tilbage til borgeren. Enkelte henvendelser har været løst ved borgerrådgiverens facilitering af dialogmøder mellem forvaltningen og borgeren.

Borgerrådgiveren har erfaret fra borgernes henvendelser, at der opstår en mistillid til kommunens forvaltning, når sagerne går skævt. Anbefalingerne i årets beretning binder derfor disse erfaringer sammen med emnet om tillidsskabende sagsbehandling. Årets emner er således vejledningspligten, god forvaltningsskik og grundlæggende forvaltningsret og kommunens sagsbehandlingstid.

Årsberetningen skitserer, hvad reglerne er for de enkelte emner, understøttet af eksempler fra årets henvendelser, og opsummerer en række konkrete anbefalinger til forvaltningen inden for hvert emne, som borgerrådgiveren mener kan understøtte, at der ikke begås de samme sagsbehandlingsfejl, som ses i årets henvendelser.

Emner og anbefalinger

God forvaltningsskik og grundlæggende forvaltningsretlige regler er kort opridset normer og principper for, hvordan kommunen bør opføre sig i forhold til borgerne. Det betyder generelt, at man som sagsbehandler bl.a. skal optræde venligt og hensynsfuldt, og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

Forvaltningsretlige principper regulerer forholdet mellem kommunen og borgeren og sikrer således, at der træffes formelt korrekte og lovlige afgørelser. Der er tale om principper som partshøring og partsrepræsentation samt bl.a. aktindsigt, notat- og vejledningspligt, officialprincippet, m.fl.

Vigtigste anbefalinger for dette område er, at indføring i principperne skal sikres, når der ansættes nye medarbejdere, sætte fokus på flere konkrete værktøjer i den daglige sagsbehandling, som kan understøtte inddragelse af forvaltningsretlige principper, og at ledelsen tager ansvar for, at drøftelser om de grundlæggende forvaltningsretlige principper bliver indarbejdet, som en fast del af de faglige drøftelser.

Kommunens vejledningspligt skal sikre, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser ikke udsættes for retstab, og at borgeren er tilstrækkeligt orienteret om betydningen af reglerne på et givet område. På det sociale område er vejledningspligten skærpet som følge af den sociale retssikkerhedslov § 5.

De vigtigste anbefalinger til vejledningspligten er at ledelsen sætter fokus på vejledningspligten og sørger for, at medarbejderne er klædt fagligt på til at vejlede borgerne inden for eget område, og er opmærksomme på, hvornår der kan være behov for at søge vejledning inden for et andet fagområde samt at medarbejdernes viden om andre retsområder i organisationen skal øges.

I forhold til sagsbehandlingstiden er det et grundlæggende krav til forvaltningen, at afgørelser træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. Kommunen skal underrette borgeren, hvis en sag ikke kan afgøres inden for kortere tid, eller hvis sagen trækker ud. Der skal gives en begrundelse for sagsbehandlingstiden og det skal oplyses, hvornår der er truffet afgørelse. Borgerrådgiveren modtager både klager over at sagsfrister ikke overholdes, at der ikke meldes nye frister ud samt at sagsbehandler ikke vender tilbage på spørgsmål om sagsbehandlingstiden. Det er i denne sammenhæng vigtigt at have for øje, at lange frister kan have store økonomiske og menneskelige konsekvenser for borgeren.

De vigtigste anbefalinger om sagsbehandlingstiden og manglende svar er derfor bl.a., at ledelsen sikrer gode sagsrutiner og arbejdsgange til styring af sagerne og at borgeren orienteres og gives en forklaring, hvis sagsbehandlings- og svarfrister ikke kan overholdes.

Borgerrådgivens placering:

Evaluering af borgerrådgiverens placering uden for Rådhusets adresse og forslag til ændring af borgerrådgiverens vedtægt § 9, stk. 1.

Ifølge borgerrådgiverens vedtægt § 11, stk. 1, kan borgerrådgiveren yde konstruktiv bistand i forbindelse med interne uddannelsesforløb, projekter m.v., der tjener til forbedring af kommunens sagsgange og betjening af borgerne.

Forudsætningen for at borgerrådgiveren kan udføre denne opgave mest konstruktivt er et tæt samarbejde med medarbejdere og ledelse. Det opnås gennem en samarbejds- og dialogorienteret tilgang. borgerrådgiveren oplever en stor velvillighed fra alle centre til at indgå i en konstruktiv dialog på baggrund af borgernes oplevelser og en opmærksomhed på at justere og rette op på eventuelle uhensigtsmæssigheder. Det er vigtigt at kunne have en åben dialog og mødes ansigt til ansigt om disse emner.

Det er skrevet ind i borgerrådgiverens vedtægt, at borgerrådgiveren er fysisk placeret uden for Rådhusets adresse. Funktionen har på den baggrund fået fast kontor på Store Heddinge bibliotek. Placeringen af borgerrådgiveren på biblioteket har været med til at sende et signal om borgerrådgiverens uvildighed og upartiskhed, og gør det muligt for borgere, der har haft en dårlig oplevelse på Rådhuset, trygt at mødes med borgerrådgiveren i neutrale omgivelser.

Af praktiske årsager afholdes størstedelen af borgerrådgiverens møder alligevel i mødelokaler på Rådhuset, da der her er nem adgang for alle borgere og mulighed for at holde møde med flere deltagere. Det er borgerrådgiverens vurdering, at det vil gavne funktionen at være mere til stede på Rådhuset i hverdagen med f.eks. én fast ugentlig arbejdsdag på Rådhuset. Dette for at understøtte borgerrådgiverens forståelse af forvaltningens sagsgange, være mere tilgængelig for inddragelse i vigtige udviklingsinitiativer og for at kunne spare med juridisk stabsenhed om generelle juridiske spørgsmål og interne undervisningsforløb. Det er borgerrådgiverens vurdering, at nogle borgere har været glade for at kunne henvende sig hos borgerrådgiveren et andet sted end der, hvor møder med sagsbehandlere foregår og at biblioteket skaber en tryg ramme for det. Det vil stadig være muligt at møde borgere, der ønsker det, på kontoret på Store Heddinge Bibliotek.

Borgerrådgiveren indstiller på den baggrund til, at det skrives ud af § 9, stk. 1, at borgerrådgiverens faste fysiske placering er uden for Rådhusets adresse.

En sådan ændring vil gøre det lettere for borgerrådgiveren at placere sig der, hvor det er mest optimalt ift. indsigt i struktur og organisation samt hvor borgerrådgiverens bistand kommer bedst og mest effektivt til gavn for forvaltningen og i sidste ende borgerne.

Vedtægt for borgerrådgiver i Stevns kommune § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.

Ikke relvant for sagen

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

I budgetaftalen 2021 beskrives der et politiske ønske om, at "Stevns skal have en landsby, som har visionen for verdensmålene og vores nye boligpolitik som omdrejningspunkt. Dette skal udføres på et af kommunens arealer i partnerskab med private aktører og/eller fonde. Der er afsat midler i 2021 til at igangsætte og beskrive processen med at lave et visionært boligområde, som passer til stevnske forhold og vores tanker om biodiversitet, fællesskab, bæredygtighed og plads til vildskab også i boligområderne".

Udvalget har i september 2021 under punktet igangværende planlægning drøftet projektet med Stevns landsbyen, og der blev bl.a. protokolleret, at forvaltningen har igangsat et forberedende arbejde for projekt - Stevns Landsbyen på Damgårdens jorde i Rødvig. I budgetaftalen for 2022 er et andet areal ejet af Stevns Kommune nu kommet med i projektet sammen med Damgårdens jorde. Det er et kommunalt areal beliggende i  Hårlev ved Metalvej.

Politisk ønskes der afholdt et temamøde for By- og boligudvikling i Hårlev og Rødvig, konkret med afsæt i de to stykker jord som kommunen ejer. Forvaltningen ønsker at få frigivet midlerne til Stevns Landsbyen, så der bl.a. vil gøre det muligt at tilkøbe ressourcer, der kan løftet opgaven og udarbejde materiale til brug for drøftelserne på det kommende temamøde. Temamødet er pt. planlagt til den 16. juni jvf. den politisk mødeplan som præsenteres på Kommunalbestyrelsensmøde den 31. marts 2022.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 500.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til Stevns landsby - Projekt nye boliger.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

I budget 2020 var der afsat 3,850 mio. kr. til kommunale bygninger og større vedligeholdelsesarbejde. Arbejderne blev færdiggjort i 2021.

Der er gennemgået en række større renoveringer på kommunens ejendomme, der har været små udsving på en række af sagerne. Materialepriser og lønomkostninger til håndværkere har været stigende i perioden i perioden, så der er projekter, der har været udfordret. Der har også været projekter, der er blevet udført under forventet budget. De projekter, der er gennemført er de projekter, der er blevet fremlagt ved anlægsbevillingen og ved budgetopfølgningerne.

Dog er der ikke blevet lavet ventilationsanlæg på Hotherskolens Bibliotek, da bygningens konstruktioner viste sig at være mere komplicerede end forventede og projektet kunne derfor ikke udføres indenfor budgettet.

Sidst på året blev forvaltningen nødt til at iværksætte en akut renovering af varmtvandsbassinet i svømmehallen, dette førte til et merforbrug, der blev overført til puljen for 2021, derfor valgte forvaltningen også at reducere renoveringerne på Materielgården til det akut nødvendige.

Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.

Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet.

Opgørelse budget/regnskab:

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30.04.2019 anlægsbevilling på 3 mio. kr. til renovering af den gamle del af rådhuset i Store Heddinge.

Ved udbuddet modtog forvaltningen et tilbud på en særdeles god pris og det planlagte projekt kunne således gennemføres uden væsentlige uforudsete udgifter. Derfor blev renoveringen af vinduer, facader og udhæng på det gamle rådhus gennemført til tiden og 179.000 kr. under budget.

Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.

Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet.

Opgørelse budget/regnskab:

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Der er udarbejdet anlægsregnskab for NCC for 2021. Stevns Kommune har 10. juli 2012 indgået aftale om en 15-årig funktionskontrakt for perioden 1. august 2012 til 31. juli 2027 med NCC om vedligeholdelse af kommunens asfaltbelægninger. Fakturering fra NCC sker kvartalsvis, og i 4. kvartal påføres en indeksregulering i forhold til asfaltindeks, som enten kan medføre en forøget udgift eller være i Stevns Kommunes favør. Disse midler har tidligere år været budgetlagt under driften, men er i 2021 overført til anlæg. Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.

Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet. Mindre forbruget i forhold til bevillingen har forøget kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutning 2021.

Opgørelse budget/regnskab:

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

De statslige vandområdeplaner udarbejdes af Miljø- og Fødevareministeriet og skal sikre forbedring af vandmiljøet i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. I slutningen af 2022 skal Vandområdeplan 2021-2027 vedtages, og den er på nuværende tidspunkt i høring. Høringsfristen er d. 22. juni 2022.

Tryggevælde Å er ifølge Vandområdeplanerne i ”dårlig økologisk tilstand”, og kommunen er forpligtet til at opnå ”god økologisk tilstand” inden 2027. Dette kan opnås ved at forbedre eksempelvis de fysiske og de kemiske forhold i åen.

Kommunen er også forpligtet til at opnå en "god økologisk tilstand" i Køge Bugt, dvs. 16 meter fra kysten, i samarbejde med andre Køge Bugt kommuner, men kommunen har kun mulighed for at stille krav til klapning eller udledninger, der sker i Stevns kommune, enten direkte til Køge Bugt eller i vandløb, der leder ud til Køge Bugt.

Tryggevælde Å er det største vandløb på Stevns, og afvander over 80 % af arealet i Stevns Kommune samt en del af Faxe Kommune og Åen har udløb i Køge Bugt.

På den nederste del af strækningen, fra ca. Tingvej til Prambroen, er der meget dårlige faldforhold i åen, der næsten har karakter af en stor aflang sø. Når slusen ved Prambroen er lukket, medvirker dette også til at vandet i åens nederste del ofte står stille.

Om sommeren ophobes derfor store mængder andemad, som ikke kan komme ud. Andemaden bruger alt ilten i vandet og det medfører at fisk og smådyr går til. Andemaden trives på grund af det høje næringsindhold i åen, der blandt andet er fremkommet på grund af spildevand fra ukloakerede ejendomme, samt overløb fra fælleskloakerede områder og drænvand fra marker.

På grund af de dårlige faldforhold og kemiske tilstand i åen giver det ikke mening at forbedre de fysiske forhold i vandløbet ved fx at udlægge gydegrus, store sten, osv. Det er derfor forvaltningens vurdering, at for at øge kvaliteten i den nedre del af Tryggevælde Å, så skal indsatsen primært være at forbedre de kemiske forhold i vandet, før der ses på de fysiske forhold.

Igangsatte foranstaltninger
Ifølge Stevns Kommunes Spildevandsplan 2021-2030 skal en stor del af Strøby Egede separatkloakeres, blandt andet med det formål at forhindre overløb med spildevand til Tryggevælde Å og Køge Bugt.

Ejendomme i opland til den øverste del og ved tilløb til Tryggevælde Å har i de forrige vandområdeplaner været omfattet af rensekrav. Forvaltningen har påbudt rensning af spildevand til de pågældende ejendomme, der stort set alle har efterkommet kravet om forbedret spildevandsrensning.

Hvordan når vi målsætning om ”god økologisk tilstand” inden 2027
Der er ca. 100 ukloakerede ejendomme i oplandet til den nedre del af Tryggevælde Å, som udleder urenset spildevand via bundfældningstank til vandområdet.
Disse ejendomme bliver ikke omfattet af rensekrav ifølge høringsforslaget til Vandområdeplan 2021-2027. Ejendommene i oplandet har heller ikke i de to foregående vandområdeplaner været omfatte af rensekrav.

Forvaltningen har ikke hjemmel til at påbyde ejendommene rensning af spildevand uden at ejendommene er er omfattet af rensekrav jf. Vandområdeplan 2021-2027. På den baggrund foreslår forvaltningen at Stevns Kommune indsender et høringssvar til Vandområdeplanerne 2021-2017, hvor vi opfordrer Miljøstyrelsen (MST) til:

• at redegøre for hvorfor rensning af spildevand fra ukloakerede ejendomme i oplandet til den nederste del af Tryggevælde Å, ikke er en del af indsatsplanerne for at forbedre vandmiljøet.
• at medtage ukloakerede ejendomme omkring den nedre del af Tryggevælde Å i opland med rensekrav

Udkast til høringssvar findes som bilag 1

Konsekvenser for grundejere af ejendomme i opland til Tryggevælde Å

De godt 100 ejendomme beliggende i oplandet til Tryggevælde Å (turkisskraveret område på bilag 2) vil blive pålagt at etablere egen spildevandsløsning der renser spildevandet tilstrækkeligt. Arbejdet skal udføres af aut. kloakmester og det er grundejer der har ansvaret for at etablering af renseløsningen sker, samt grundejer der afholder udgiften. På bilaget ses i de gule/orange felter de områder hvor der allerede er etableret private renseløsninger for spildevand. De lilla og røde felter er kloakerede områder primært i byerne.

Indflydelse på Køge Bugt

Næringsstofbelastningen i Tryggevælde Å fra de ca 100 ejendomme vurderes ikke at påvirke på tilstanden i Køge Bugt, hverken i sig selv eller i kumulation med øvrige udledninger til bugten. Den samlede spildevandspåvirkning fra overløb fra renseanlæg langs bugten, vil udgøre langt den største påvirkning, og spildevandet fra de 100 husstande være en forsvindende lille mængde til sammenligning.

Tilstanden i Køge bugt er også målsat til at opnå god økologisk tilstand i 2027. Stevns kommune kan ændre på indholdet af det overfladevand der kommer fra kommunen, så det ikke har en negativ indvirkning på tilstanden i Køge Bugt. Stevns kommune er ikke myndighed for den dumpning af materiale der pt. foregår i Køge bugt. Udledning af spildevand fra de 100 hustande, og dumning af materiale i Køge bugt, er to forskellige sager men sker indenfor samme vandområde.

• Miljøbeskyttelsesloven (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr 100 af 19/01/2022)
• Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, BEK nr 1393 af 21/06/2021)

Der vil ikke være økonomiske konsekvenser for Stevns Kommunes budget

Ejendomme beliggende i opland til Tryggevælde Å, vil blive pålagt udgift til at etableret egnet renseløsning til deres spildevand.

Eventuelt, herunder bl.a.:

1. Nyt fra KKR (Kommunekontaktrådet) Se KKR´s mødeplan, dagsordener og referater på denne adresse: http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/Kommunekontaktrad/KKR-Sjaelland/

2. Opfølgning på budgetseminar den 8. april 2022

3. Håndtering af kommunikationsbehov omkring Ukraine-situationen