Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen

Ændringer i den kommunale styrelsesvedtægt skal godkendes ved to behandlinger med min. 6 dages mellemrum. Første behandling - den 17. februar 2022 og 2. behandling den 31. marts 2022.

Ved en godkendelse vil ændringerne træde i kraft pr. 1. april 2022.

Der foreligger politisk ønske om at tilføje "kultur" i navnet for det stående udvalg "Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme", således at udvalget fremover hedder "Turisme, Arbejdsmarked, Kultur og Erhverv".

Forvaltningen har i samme forbindelse foretaget en gennemgang af styrelsesvedtægten, og fremlægger forslag til mindre justeringer.

På vedlagte bilag er ændringerne markeret med rød skrift, samt overstregning på det som ved en endelig godkendelse vil blive fjernet.

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)

Ikke relevant for sagen.

Kommunalbestyrelsen

Jvf. Styrelsesloven fastlægger Kommunalbestyrelsen selv sin forretningsorden. En forretningsorden beskriver de spilleregler og arbejdsgange, der eksisterer i forbindelse med kommunalbestyrelsens arbejde.

Forvaltningen har gennemgået forretningsordenen fra sidste valgperiode, og der er anført mindre justeringer.

Justeringerne er anført med rød skrift i vedlagte bilag.

Ændringer skal undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen før ikrafttrædelse. Forretningsordenen forelægges derfor en 1. behandling den 17. februar 2022 og en 2. behandling den 31. marts 2022.

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)

Ikke relevant for sagen.

Børn, Unge og Læring - Plan, Miljø og Teknik - Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme - Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Jævnfør Styrelsesloven har Kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed, og dermed ansvaret for alle de beslutninger, der træffes.

Da Kommunalbestyrelsen i daglig praksis ikke kan træffe alle beslutninger, kan Kommunalbestyrelsen jf. styrelseslovens delegere beslutningskompetence til Økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.

Stevns Kommunes delegationsplan tager afsæt i kommunens styrelsesvedtægts i forhold til delegeringen fra Kommunalbestyrelsen til udvalg samt til administationen.

Den nugældende delegationsplan blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020, og forelægges nu til ny Kommunalbestyrelse til godkendelse.

Delegationsplanen er gennemgået af forvaltningen, og der er få justeringer, anført med rødt i vedlagte bilag.

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)

Ikke relevant for sagen.

Kommunalbestyrelsen

Rødvig Fiskerihavns bestyrelse ønsker at iværksætte en proces, som skal resultere i nye tidssvarende vedtægter.

Bestyrelsens vedtægter er fra 1953 og trænger flere steder til en opdatering i forhold til gældende lovgivning og praksis. Blandt andet fremgår det i vedtægterne, at det er Lille-Heddinge Sogneråd, der vælger 2 medlemmer til havnebestyrelsen.

Rødvig Fiskerihavns bestyrelse har henvendt sig til Stevns Kommune om en forhåndsgodkendelse vedr. kommunalbestyrelsens fremtidige repræsentation i bestyrelsen.

Bestyrelsen ønsker, at der fremover i vedtægterne står:

"På generalforsamlingen vælges 5 bestyrelsesmedlemmer samt en suppleant blandt de aktive medlemmer i Rødvig Fiskerihavn, som tillige skal være aktive medlemmer af Fiskeriforeningen for Rødvig og Omegns. De to bestyrelsesmedlemmer, udpeget blandt kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune, skal som hovedregel være borgmester og 1. viceborgmester."

Vedtægtsændringen vil indebære, at Kommunalbestyrelsen vil skulle udpege to repræsentanter blandt kommunalbestyrelsen og ikke kun af kommunalbestyrelsen, som det er tilfældet i dag.

Hvis anmodningen om vedtægtsændringen imødekommes vil udpegningerne fortsat skulle ske som flertalsvalg. Dog vil de anmeldte valggrupper sammen skulle tage stilling til, om "som hovedregel være borgmester og 1. viceborgmester" skal imødekommes.

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring vedr. den politiske repræsentation bygger på de tidligere års erfaringer.

Det har i mange år været borgmesteren og 1. viceborgmesteren, der har været udpeget - og den direkte politiske kontakt heraf, har været vægtet højt i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.

Ikke relevant for sagen.

Kommunalbestyrelsen

De to udvalg, Plan, Miljø & Teknik samt Arbejdsmarked, Erhverv & Turisme, har anmodet borgmesteren om at få en sag på Kommunalbestyrelsens møde om drøftelse af markeringen og fejringen af Lasse Svans karriere.

Lasse Svan er født og opvokset på Stevns, og spillede i ungdomsårene håndbold i Sigerslev Håndboldklub. Lasse Svan har valgt at indstille sin karriere efter mange år som professionel håndboldspiller i den tyske håndboldklub Flensburg-Handewitt og som landsholdsspiller.

Med afsæt i de to udvalgs opfordring har borgmester Henning Urban Dam Nielsen taget kontakt til Lasse Svan med forespørgsel om hans interesse for en fejring. Lasse har givet positiv tilbagemelding, og da han indstiller sin karriere til sommer, vil august være et godt tidspunkt.

I forhold til finansieringen anbefaler forvaltningen, at det afholdes på kommunalbestyrelsen repræsentationskonto. Samme sted som øvrige særlige begivenheden f.eks. velkomstevent for nye borgere afholdes.

KB-medlem Martin Henriksen har tilsvarende til Kommunalbestyrelsen rejst sag vedr. vej opkaldt efter Lasse Svan. Såfremt denne anmodning imødekommes, anbefaler forvaltningen, at de to initiativer samtænkes i forvaltningens videre arbejde.

Ikke relevant for sagen.

Stevns Udsatteråd blev oprettet i 2019. Rådets vedtægter er vedlagt som bilag.

Udsatterådet har til formål at give borgere med særlige sociale problemstillinger, defineret ved udsathed, et talerør ind til kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune. Udsatterådet rådgiver kommunalbestyrelsen i sager, der særligt vedrører udsatte borgere i kommunen.

Udsatterådets indgang til kommunalbestyrelsen er SSU generelt og AET i spørgsmål vedrørende akutboliger, enkeltydelser og forsørgelse. Udsatterådet kan på eget initiativ forelægge problemstillinger, initiativer og ideer for forvaltning og politisk udvalg (jf. vedtægternes § 1).

Stevns Udsatteråd har følgende sammensætning (jf. vedtægternes § 3):

• 4 livseksperter/borgere med livserfaring inden for målgruppen
• 1 kommunalpolitikker udpeget af SSU
• 1 kommunalpolitikker udpeget af AET
• 3 repræsentanter fra relevante foreninger/organisationer
• Leder af socialpsykiatrisk værested i Stevns Kommune.

Medlemmerne skal bo i eller være lokalt forankrede i og omkring Stevns Kommune. Udsatterådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, dog således at rådets medlemmer fungerer, indtil nye medlemmer er udpeget. Kommunalbestyrelsen godkender Udsatterådets medlemmer ved nyvalg og ved udskiftning (jf. vedtægternes § 3).

Forvaltningen er opmærksom på, at KB ønsker en vedtægtsændring omkring godkendelse af medlemmer til Udsatterådet. Dette er beskrevet i sidste afsnit vedrørende evaluering af Udsatterådet.

Der udpeges ikke faste suppleanter, men ved afbud fra et medlem eller forening/organisation kan det enkelte medlem finde en suppleant, i det omfang det er muligt.

Følgende livseksperter har meddelt deres kandidatur til Stevns Udsatteråd:

• Majbrit Bjerke (livsekspert og formand i sidste funktionsperiode)
• Thorkil Oppermann (livsekspert)

Følgende repræsentanter fra relevante foreninger/organisationer har meddelt deres kandidatur til Stevns Udsatteråd:

• Randi Larsen (daglig leder af Café Stevnen)

Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme har indstillet følgende kandidat til Stevns Udsatteråd:

• Anne Munch (A)

Social og Sundhed har indstillet følgende kandidat til Stevns Udsatteråd:

• Steen S. Hansen (A)

Herudover er leder af socialpsykiatrisk værested i Stevns Kommune ifølge vedtægterne født medlem af Stevns Udsatteråd:

• Tinamaria Götz (afsnitsleder for Social og Psykiatri)

Udsatterådet mangler herefter 2 livseksperter og 2 repræsentanter fra relevante foreninger, for at rådet er fuldtalligt. Sagen vil blive drøftet på det førstkommende møde i Udsatterådet.

Formand for Udsatterådet vælges blandt de 4 borgere med livserfaring indenfor området, og næstformand vælges blandt rådets politiske medlemmer. Disse udgør formandskabet. Formandskabet planlægger Udsatterådets møder og dagsorden. Stevns Kommune stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Udsatterådet.

Udsatterådet mødes som udgangspunkt 4 gange om året, men kan indkaldes af formandskabet ved behov. Møderne er ikke offentlige.

Forvaltningen indkalder til det konstituerende møde i Stevns Udsatteråd, når medlemmerne er godkendt af kommunalbestyrelsen

Udsatterådets funktion er i løbet af 2021 blevet evalueret, både i forvaltningen og i Udsatterådet, og evalueringen var til politisk behandling i november 2021. I den forbindelse anbefalede ØU, at der skal ske en vedtægtsændring, så udskiftning af medlemmer i Udsatterådet fremadrettet alene skal behandles i AET, SSU og Økonomiudvalget, og så Kommunalbestyrelsen kun skal godkende Udsatterådets sammensætning ved nyvalg hvert fjerde år. Revidering af vedtægter bliver sat på dagsordenen til det nye Udsatteråds førstkommende møde, hvorefter vedtægterne sendes til endelig godkendelse i KB.

Udsatterådet er etableret efter servicelovens § 16, stk. 1 og 2.

Godkendelse af medlemmer til Stevns Udsatteråd har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

I forbindelse med regnskab 2021 skal der ske en overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende anlægsprojekter, der ikke er afsluttede i 2021, men færdiggøres i kommende år.

Afsluttede anlæg med mer-/mindreforbrug i 2021 behandles i forbindelse med godkendelse af regnskabet for 2021.

Overførslen af uforbrugte anlægsbevillinger fra budget 2021 til 2022 udgør 30,272 mio. kr. Heraf overføres 192.000 kr. til PMT's driftsbudget 2022, da budgettet til Ikke kontraktbundne opgaver fremadrettet er på drift.

Her fremgår overførslerne fra tidligere år:

* Niveauet i 2021 skal ses i forhold til fremrykning af anlæg grundet corona (KB den 24. juni 2020), hvor der blev fremrykket bevillinger på 13,8 mio. kr. fra 2021 til 2020, heraf har kun en mindre del kunnet realiseres.

Lukket bilag, hvor alle projekter kan ses med titel og beløb, er vedhæftet. Der fremgår ultimosaldo på hvert enkelt anlægsprojekt, hvilket afspejler det akkumulerede forbrug, der har været på det pågældende anlæg i de år, det har kørt.

Der er også vedhæftet et lukket bilag med bemærkninger. Bilagene er lukkede af hensyn til konkurrencesituationen i forbindelse med indhentning af tilbud eller gennemførelse af udbud.

Af nedenstående fremgår overførslerne på udvalgsniveau:

Stevns Kommunes principper for økonomistyring.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 30,080 mio. kr. og en driftsbevilling på 192.000 kr. i 2022. Bevillingerne finansieres ved at reducere anlægsbevillingerne i 2021 tilsvarende.

Børn, Unge og Læring - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Der har de senere år været afsat en pulje til indeklima i skole og dagtilbud, hvor der er udarbejdet en prioriteret liste over forventede investeringer, som kan ses i vedlagte bilag. Puljen vil blive brugt, hvor behovet er størst eller mest akut.

Markedssituationen på anlægsområdet er meget usikker. Det kan betyde, at nogle projekter ikke kan gennemføres til det afsatte budget eller på en rimelig tid, hvilket kan medføre at prioriteringerne må ændres.

Hvis der sker ændringer i prioriteringen eller der opstår hasteopgaver til puljen vil dette blive fremlagt ved budgetopfølgningerne.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 1.800.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til indeklima – skoler og dagtilbud i budget 2022

Børn, Unge og Læring - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

I vedhæftede bilag er udarbejdet en prioriteret liste over forventede investeringer på renovering og vedligehold af kommunale legepladser.

Der foretages en inspektion af legepladserne af en legepladsinspektør, hvor legepladsens tilstand vurderes og hvor der anbefales tiltag til legepladsens vedligeholdelse. På baggrund af resultatet af legepladsinspektionen foretages en prioritering af puljen.

Markedssituationen på anlægsområdet er meget usikker. Det kan betyde, at nogle projekter ikke kan gennemføres til det afsatte budget eller på en rimelig tid, hvilket kan medføre at prioriteringerne må ændres.

Hvis der sker ændringer i prioriteringen eller der opstår hasteopgaver til puljen vil dette blive fremlagt ved budgetopfølgningerne.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 900.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til kommunale legepladser i budget 2022

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Der er afsat kr. 8.824.000 til mindre vedligeholdelsesopgaver i Drift- & Vedligeholdelsespuljen på driftsbudgettet.

Herudover er der behov for yderligere anlægsmidler til større vedligeholdelsesopgaver på anlæg med henblik på at imødegå et øget vedligeholdelsesefterslæb.

Der er udarbejdet en prioriteret liste over større vedligeholdelsesopgaver, som kan ses i vedlagte bilag.

Markedssituationen på anlægsområdet er meget usikker. Det kan betyde, at nogle projekter ikke kan gennemføres til det afsatte budget eller på en rimelig tid, hvilket kan medføre at prioriteringerne må ændres.

Listen vil om nødvendigt blive revideret og fremlagt ved Plan, Miljø og Tekniks møder i løbet af året.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til Kommunale bygninger større vedligeholdelsesarbejder i budget 2022.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

I energimærkningen fra 2018 er der fremlagt forslag om energiforbedringer, der har en tilbagebetalingstid på under 5 år. I henhold til aftale imellem KL og staten er kommunen forpligtet til at gennemføre disse forslag. Disse forslag er undersøgt og forkastet eller gennemført og der er i 2022 og fremover fokus på andre energiforbedringer.

Der er udarbejdet en prioriteret liste over alle disse forslag til rentable energiforbedringer. Den kan ses i det vedlagte bilag.

Puljen skal fremover dække omkostningen til energimærkning og de deraf følgende energiforbedringer. Ligesom der løbende skal laves forslag til forbedringsprojekter.

Markedssituationen på anlægsområdet er meget usikker. Det kan betyde, at nogle projekter ikke kan gennemføres til det afsatte budget eller på en rimelig tid, hvilket kan medføre at prioriteringerne må ændres. Hvis det sker vil det blive fremlagt for udvalget.

Sagen medfører en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til energiforbedringer i budget 2022.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Region Hovedstaden har besluttet at tilbyde elektriske ramper på de af regionens busruter der bliver udbudt i samme udbudsrunde som ruterne fra Stevns. På den baggrund har Movia udvidet kommende kontrakt så et tilvalg af elektriske ramper er en mulighed.

Movias busser lever i dag op til kravet om tilgængelighed ved at være indrettet med manuelle, håndbetjente ramper, som giver ældre med nedsat mobilitet og passagerer med fysiske handicap, i særlig grad kørestolsbrugere, en adgang til bussen. Fra et kundeperspektiv betyder løsningen med de manuelle ramper, at man som passager skal have en hjælper med til at folde rampen ud, da man ikke kan betjene rampen fra en kørestol. Det er ikke muligt at få hjælp fra chaufføren, da denne ikke må forlade førersædet.

Stoppestederne på de 3 ruter er kun i et fåtal udformet på en sådan måde, at en elektrisk rampe vil kunne bruges uden brug af assistance. For at de elektriske ramper kan bruges uden assistance, skal der være en ”kant” i form af kantsten og fortov som giver den rigtige vinkel imellem rampe og underlag.

Et tilvalg af elektriske ramper bliver kun aktuelt, hvis alle ”ejer” af ruterne ønsker dette, ellers fortsætter man med brug af manuelle ramper. Ejerne i denne udbudsrunde er Region Sjælland, Køge, Solrød og Stevns kommuner.

Rute 108 og 109 køre lige forenklet mellem Køge station og runder Strøby Egede mens 99N køre som natbus i weekenden mellem Køge og Rødvig Station.

Movia forventer at merprisen for elektriske ramper vil udgøre 20 – 25.000 kr. / pr. år for alle 3 ruter, hvilket kan holdes indenfor budget.

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Københavns Kommune har besluttet, at København vil være verdens første CO2- neutrale hovedstad i 2025. For at nå dette mål, skal der bl.a. ske en grøn omstilling af hovedstadens energiproduktion. Som et led i denne omstilling, vil Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) etablere to nye vindmølleparker i Øresund. Den ene vindmøllepark, Aflandshage Vindmøllepark, ønsker de at placere ca. 8 km ud for Bøgeskov Havn, Stevns. Vindmølleparken vil omfatte mellem 26 og 45 møller på mellem 210 og 220 meters højde. Vindmølleparken vil kunne få en effekt på op til 300 MW og skal levere strøm til 300.000 hustande i Øresundsregionen. Københavns Kommune og HOFOR håber, at vindmøllerne kan være i drift allerede 2025.

Miljøkonsekvensvurdering (VVM) frem til 20. februar 2022

Aflandshage-projektet fik forundersøgelsestilladelse i 2018 og afgrænsningstilladelse primo 2020, hvorefter miljøkonsekvensvurderingen gik i gang. Miljøkonsekvensvurderingen blev sendt i teknisk myndighedshøring i foråret 2021, hvor Stevns Kommune afgav et høringssvar, som kan ses i bilag 4.

Den endelige miljøkonsekvensvurderinger nu klar og blev sendt i offenlig høring fra d. 29/11 2021. Høringen løber frem til d. 20 februar 2022. Høringsmaterialet kan ses på Energistyrelsens hjemmeside: https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/havvindmoeller-og-projekter-i-pipeline#accordion1-option23

HOFOR afholdt 12. januar 2022 et informationsmøde om vindmølleprojektet og miljøkonsekvensvurderingen. Mødet kan genses her: https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/vind-og-sol/nye-vind-og-solprojekter-paa-vej/nye-havvindmoeller-i-oeresund/aflandshage-vindmoellepark/digitalt-informationsmoede-aflandshage-vindmoellepark-12-januar-2021/

Stevns Kommunes Høringssvar

Forvaltningen i Stevns kommune har udarbejdet et høringssvar til den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten, se Bilag 1. Høringssvaret, der underbygger og supplerer det tidligere høringssvar til den tekniske myndighedshøring fra april 2021, berører hovedsagelig følgende temaer:

• Kumulative virkninger
• Biodiversitet – flora og fauna
• Landskab og visuelle forhold
• Kulturarv
• Befolkning og menneskers sundhed

Kumulative virkninger

Forvaltningen påpeger i høringssvaret, at det er en fejl at opføre en vindmøllepark i Køge Bugt, uden at man først tegner og vurderer et samlet billede af projektets påvirkninger i samspil med alle de øvrige eksisterende og planlagte projekter og aktiviteter i Køge Bugt og Øresund. Desuden undrer forvaltningen sig over, at Kriegers Flak ll slet ikke er med i vurderingen af de kumulative effekter.

Biodiversitet – flora og fauna

Af rapporten fremgår, at der er høj sandsynlighed for, at dyr bliver dræbt ved kollision med møllerne. Alligevel vurderes det i rapporten, at vindmølleparken ikke vil udgøre en trussel for arternes overlevelse.
Forvaltningen vurderer, at vurderingsgrundlaget er mangelfuldt, og at der ikke på tilfredsstillende vis er redegjort for projektets miljøpåvirkning af trækfugle, flagermus samt fauna og flora på havbunden.

Landskab og visuelle forhold

Rapporten konkluderer, at Stevns Klint og det bevaringsværdige kystlandskab vil blive væsentlig visuelt påvirket af vindmøllerne, dog er der ikke gjort forsøg på at mindske disse påvirkninger, f.eks. ved at reducere mængden af møller, ændre opstillingsmønsteret eller flytte dem længere bort fra Stevns. Desuden indikerer rapporten, at turister og besøgende udelukkende besøger området på grund af klintens lagserier ved Højerup -og at vindmøllerne derfor ikke har betydning for besøgendes oplevelse af området og kysten. Vindmøllernes lys vil kunne ses dag og nat. Særligt ved Bøgeskov Havn vil lysene være meget dominerende. Stevns Kommune peger på, at der skal arbejdes med at reducere generne herfra.

Kulturarv

Rapportens vurderinger af kulturmiljøer er foretaget med udgangspunkt i Kommuneplan 2017, dvs. at man ikke har vurderet efter den nye kulturmiljøudpegning. Dette på trods af at den samme konsulent som har udarbejdet miljøkonsekvensvurderingen for Aflandshage samtidig har miljøvurderet Stevns kommuneplan 2021 og derfor burde have god kendskab til de nye udpegninger. Blandt andet har man ikke fået med sig, at Bøgeskov havn er et vigtigt kulturmiljø i Stevns kommune. Rapporten indeholder desuden konklusioner om øvrige kulturmiljøer langs klinten som forvaltningen er uenig i. Blandt andet skriver man, at Holtug Kridtbrud opleves med begrænset relation til Øresund og derfor ikke vil påvirkes, at Stevns fyr kun vil blive moderat af møllerne, til trods for at visualiseringerne viser en væsentlig påvirkning, samt at Kystudkiggens funktion ikke er betinget af elementerne på vandfladen.

Befolkning og menneskers sundhed

Rapporten konkluderer, at projektet ikke vurderes at medføre nogen påvirkning på menneskers sundhed, da der 'kun' vil være en visuel påvirkning. Den væsentlige visuelle påvirkning vurderer man altså ikke som noget, der vil påvirke befolkningen og dens sundhedstilstand. Dog viser undersøgelser Stevns Kommune har fået udført, at det i høj grad er den uforstyrrede udsigt, den skiftende natur, roen og vandet som gør at folk har en positiv oplevelse når de besøger Stevns klint. Desuden viser rapporten, at der vil være påvirkning af kyststrækningen med lavfrekvent støj fra møllerne, når det blæser mere end 8 m/s.

Forvaltningen mener, at der er risiko for at færre, såvel fastboende som turister, vil få lyst til at gå tur og opholde sig langs klinten, hvis den uforstyrrede udsigt over havet forsvinder -hvilket igen kan få konsekvenser for både den fysiske og psykiske folkehelse, samt antallet af besøgende turister i Stevns Kommune.

Endelig opfordres Energistyrelsen, HOFOR og Københavns Kommune til:

• at sikre, at der etableres færre store møller frem for mange små.
• at muligheden for at møllerne flyttes længere bort fra Stevns Klint revurderes.
• at man reelt undersøger om størrelsen på vindmølleparken kan reduceres.
• at man arbejder konkret på at finde et opstillingsmønster, som påvirker udsigten fra Stevns Klint mindst muligt.
• at det sikres, at møllernes belysning kun lyser når det er strengt nødvendigt.
• at man tilstræber at benytte Rødvig havn i etablerings- /driftsfasen.

Stevns Kommune har tidligere sendt følgende høringssvar til Aflandshage Vindmøllepark:

30 januar 2018, høringssvar til forundersøgelsestilladelsen. Høringssvaret kan ses i Bilag 2

12. december 2019, høringssvar til afgrænsning af miljøkonsekvensvurderingen. Høringssvaret kan ses i Bilag 3

21. april 2021, høringssvar til miljøkonsekvensvurderingen (teknisk myndighedshøring). Høringssvaret kan ses i Bilag 4

Verdensarv Stevns tidligere høringssvar:

29. november 2019, høringssvar til Aflandshage Vindmøllepark. Høringssvaret kan ses i Bilag 5

08. april 2021, Note og anbefalinger til Stevns kommune i forbindelse med den tekniske myndighedshøring. Høringssvaret kan ses i Bilag 6

UNESCOs svar til miljøkonsekvensvurderingen

UNESCO (IUCN) blev sommeren 2021 varslet om vindmølleprojektet af Slots og Kulturstyrelsen, med henblik på at vurdere eventuelle konsekvenser for Vindmølleparkens påvirkning af verdensarven ved Stevns Klint. D. 29. november 2021 svarede IUCN at man anerkender miljøkonsekvensvurderingens konklusion om at det planlagte vindmølleprojekt ikke vil udgøre en risiko for de fysiske geologiske egenskaber, som er udpegningsgrundlaget for Stevns Klint (kriterium (viii)). IUCN konkluderer desuden, at den fysiske integritet ikke vil blive påvirket, da der ikke foreslås aktiviteter inden for ejendommen eller inden for 6,3 km fra bufferzonen. Med hensyn til den visuelle påvirkning vurderer IUCN, at den ikke direkte vil påvirke de fysiske geologiske værdier, som ejendommen var optaget på verdensarvslisten for. IUCN understreger dog, at det er vigtigt at vurdere potentielle indvirkninger af nye udviklinger på det bredere miljø af ejendomme, og at disse bør tages i betragtning i den overordnede beslutningsproces. De peger på, at verdensarvscentret snart er færdige med at udarbejde et vejledningsværktøj med særligt fokus på vindmølleprojekter indenfor UNESCO-sites, samt deres bufferzoner og omgivelser. link til Verdensarvscenterets projekt. UNESCOs svar til Aflandshageprojektet kan ses i Bilag 7

Åben-dør-ordningen

I Danmark kan man få tilladelse til at etablere en havvindmøllepark på to måder: Gennem udbud eller den såkaldte åben dør-procedure. Ved åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering. Aflandshage vindmølleprojektet etableres med åben dør-ordningen.

Energistyrelsen skal give tre tilladelser, før man kan opstille havvindmøller efter åben dør-ordningen:

1) Forundersøgelsestilladelse - For Aflandshageprojektet blev denne givet i 2018.

2) Etableringstilladelse - Denne gives når miljøkonsekvensvurderingen (VVM) er godkendt efter den offentlige høring.

Energistyrelsen har givet udtryk for, at de forventer at give etableringstilladelse til Aflandshage. Stevns kommunes forvaltning gætter på, at denne vil kunne foreligge så tidligt som i foråret 2022.

3) Tilladelse til udnyttelse
af energien - Tilladelsen til at udnyttelse af energien gives inden vindkraftanlægget sættes i drift. Den dokumenterer, at vilkårene i etableringstilladelsen er opfyldt.

Kommunal vetoret i åben dør-ordningen:

2. juni 2021 indgik Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet aftale om en justering af åben dør-ordningen for VE-anlæg på havet. Denne aftale giver blandt andet vetoret for kommuner beliggende inden for 15 km fra et vindmølleprojekt. Aftalen gælder dog ikke for allerede igangsatte projekter, herunder Aflandshage. Aftaleteksten er vedlagt som Bilag 8.

Erstatning og køberet

Værditabsordning

Naboer med udsyn til møllerne kan muligvis være berettiget til erstatning for værditab på deres ejendom. Opstilleren er forpligtet til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for projektets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, samt informeres om hvordan man ansøger om erstatning. Mødet vil afholdt senest 8 uger efter at der er givet etableringstilladelse til vindmølleparken. Læs mere om ordningen her:https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/fremme-af-udbygning-med-vindmoeller-1

Køberetsordning

Køberetsordningen giver borgere i kommuner, der ligger inden for 16 km fra vindmølleparken mulighed for at købe andele i møllerne. Ordningen giver blandt andet borgerne i Stevns Kommune mulighed for at købe andele i vindmølleparken. Læs mere om ordningen her:https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/fremme-af-udbygning-med-vindmoeller/koeberetsordningen

VE-loven

Elforsyningsloven

VVM-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om konsekvensvurdering

Planloven

sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Folketinget og enkelte kommuner har igangsat eller planlægger projekter i Køge Bugt, som kan have betydning for vandkvaliteten og dyrelivet i havet, særlig:

- Lynetteholm, hvor København kommune ønsker at udvide København kommune ved etablering af en kunstig ø.

- Holmene, hvor Hvidovre kommune har ønsker om at udbygge Hvidovre kommune ved etablering af 9 kunstige øer ved Hvidovre kommune.

- spildevandshåndtering fra København, særlig Lynetten.

- Vindmølleprojekter (Kriegers Flak I, Kriegers Flak II og Aflandshage) udover svenske og tyske vindmølleprojekter ved Køge Bugt. Forvaltningen fremlægger til februar 2022 en separat sag om København Kommunes vindmølleprojektet Aflandshage.

Derudover er der været gennemført projekter om sandsugning i Køge Bugt, der er tidligere klappet og bliver stadig klappet materiale i Køge Bugt.

Projekterne er ikke lige langt - i nogle projekter har bygherren fået alle tilladelser til at gå i gang med projektet, mens andre projekter stadig er i planlægningsfasen. Fælles for alle projekterne er dog, at de alle kan påvirke vandkvaliteten og dyrelivet i Køge Bugt. Projekterne giver anledning til bekymring, da vandkvaliteten i Køge Bugt er under pres, og selv med tiltag om at forbedre vandkvaliteten, f.eks. udlægning af sten i Køge Bugt, er det ikke tilstrækkeligt til at modgå den overordnede tendens.

Lynetteholm projektet

Projektet er igangsat af Københavns kommune, der ønsker at etablere kunstige øer ved København.

I 2018 godkendte borgerrepræsentationen i København projektet, som siden er støttet af et bredt flertal i Folketinget. Regeringen indgik i 2018 en principaftale om projektet. I juni 2021 vedtog Folketinget anlægsloven om projektet, og efterflg. bekendtgørelse om anlæggelse af selve øen.

Planerne for byudviklingen af Lynetteholm og infrastrukturen for Lynetteholm og sammenhængen med den øvrige by er ikke politisk vedtaget. Dette skal først miljøvurderes. By og Havn har infrastrukturprojekter (og overordnede planer for byudviklingen) i støbeskeen. Der er der overvejelser om at forbinde Nordhavn og motorvejen på Amager via en østlig Ringvej, ligesom der er overvejelser om en metroforbindelse. Det er ligeledes overvejelser om at bygge op til 20.000 boliger til 35.000 borgere og 35.000 arbejdspladser.

Anlægsarbejdet er igangsat. Der skal klappes ca. 2 mio. m3 slam i forbindelse med Lynetteholm projektet. Bygherren, By og Havn, vil fylde ca. 200.000 m3 slam på klappladser i Køge Bugt i perioden frem til ultimo marts 2022. Der går en ny klapperiode i gang til oktober 2022. Der er nedsat en følgegruppe med danske og svenske myndigheder samt Køge og Stevn Kommune, som drøfter kriterierne for overvågningsprogrammet. Miljøstyrelsen er myndighed for projektet.

Klapningen af slam fra Lynetteholmen sker delvist indenfor samme område, hvor Københavns Kommune og HOFOR ønsker at etablere Aflandshage vindmøllepark. I miljøkonsekvensrapporten for Aflandshage fremgår, at sedimentspredningen i Køge Bugt vil forøges på grund af projekternes sammenfald.

Klimaorganisationerne har anlagt en retssag mod staten, om lovgivningen overholder EU lovgivningen.

Projektet kan følges på www.lynetteholmen.com

Holmene

Holmene projektet er et projekt, som Hvidovre kommune har udtænkt om udviklingen af 9 holme eller øer ved Hvidore ved det nuværende Avedøre Holme. Det inddrager 700.000 m2 natur, bynær natur og 17 kilometer ny kystlinje. En af disse øer er ”Green Tech Island”, som vil behandle spildevand fra hovedstadens beboere (Lynetten, Damhusanlægget og Biofos på Avedøvre Holme).

Projektet kan følges på www.holmene.com

Håndtering af spildevand

Etablering af Lynetteholm betyder, at spildevandsudledningen fra Lynetten i København skal ændres. Der er ikke besluttet hvordan. Det kan betyde, at udledningen forlænges ud i Øresund ved Prøvestenen, men det kan også betyde, at spildevandsudledningen flyttes til Hvidovre og udledes til Køge Bugt evt. sammen med den øvrige spildevandsudledning fra Biofos kommuner.

En flytningen af spildevandet kan øge miljøbelastningen i et i forvejen belastet vandmiljø. Tilstanden for havmiljøet i Køge Bugt er moderat økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand (jævnfør tilstandsvurderingen fra vandområde 3 planerne). Der skal opnås en god miljøtilstand inden 2027.

Vindmølleparkprojekter

Der er flere både etablerede og planlagte vindmølleprojekter i Køge Bugt: Kriegers Flak I stod færdig i 2021 og nu screener staten for Kriegers Flak II, derudover har Københavns Kommune søgt om et projekt (Aflandshage). Miljøkonsekvensrapporten for Aflandshage er i høring frem til 20. februar 2022, hvorefter Energistyrelsen skal tage stilling til, om der kan gives tilladelse til projektet.

Forvaltningen er i stigende grad bekymret for vandmiljøtilstanden i Køge Bugt, hvilket er styrket af Miljøstyrelsens udkast til vandområdeplan, der viser, at vandmiljøet er under pres. Det skal ses i lyset af, at Stevns kommune sammen med de øvrige kommuner har en forpligtelse til at opnå "en god miljøtilstand" sammen med de øvrige myndigheder i 2027. Dette bliver i stigende grad vanskeligt ved andre kommuners og statens projekter, som påvirker miljøtilstanden i Køge Bugt.

Stevns kommune arbejder tæt sammen med de øvrige Køge Bugt kommuner (Brøndby, Greve, Ishøj, Køge, Vallensbæk og Solrød), i KKR Sjælland og øvrige kommuner for at varetage kommunens interesser i sagen.

Stevns kommune arbejder desuden for at forbedre havmiljøtilstanden i Køge Bugt, bl.a. gennem spildevandsplaner og ved at fremme stenrev i Køge Bugt for at skabe et bedre havmiljø og levebetingelser for fisk og andre arter i vandet.

Vigtige milepæle:

Februar 2022: Følgegruppemøder om klapningen fra Lynetteholm (overholder klapningen tilladelserne – konsekvenserne forudset i Miljøkonsekvensvurderingen.

Februar 2022: Biofos udgiver rapport om anlægget

20. februar 2022: offentlige høring om Aflandshage udløber. Hvis Miljøkonsekvensrapporten godkendes, kan Energistyrelsen udstede en etableringstilladelse, og HOFOR kan i princippet gå i gang med etableringen i løbet af foråret 2022.

Ultimo 2022: Nye Vandområdeplaner forventes vedtaget.

25.3 2022: Biofos bestyrelsen forventes at modtage forslag til rammer for det videre med Biofos anlægget.

22. juni 2022: offentlig høring om vandområdeplanerne 2021-2027 udløber

Medio 2022 Projekteringsloven om Holmene forventes fremsat i Folketinget.

Oktober 2022: Næste klapningssæson (Lynetteholm) igangsættes.

2024-25: Anlægslov om Holmene forventes vedtaget i Folketinget.

2025: Aflandshage vindmøllepark forventes at være færdigetableret og sat i drift.

2025: Deponering af jord går i gang v. Hvidovre kommune i Holmene

2045: Holmene forventes at stå færdig.

Omkostninger afholdes indenfor eksisterende budget.

Social og Sundhed, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

I sag om ridefysioterapi d. 27. maj 2021 blev kommunalbestyrelsen af regionen hørt om, at ridefysioterapeuten i Stevns Kommune søgte om lov til at flytte sit ydernummer fra Stevns Kommune til Ringsted Kommune. Stevns Kommune ønskede at bevare tilbuddet om ridefysioterapi i kommunen. Og ridefysioterapeuten fik derfor afslag på sin ansøgning via regionen.

Siden da har ridefysioterapeuten og lederen af Ridecenter Strålen (beliggende på Maglebyvej) indgået en aftale om at stoppe deres samarbejde ultimo marts måned 2022.

Hvis borgere i Stevns Kommune fortsat skal have adgang til ridefysioterapi, skal der derfor findes en ny løsning.

Jf. Sundhedsloven § 140a ”skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning.

Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.”

Jf. Praksisplanen om fysioterapi, der sammenfatter lovgivningen og den gældende overenskomst, ”er alle patienter, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, også berettiget til vederlagsfri ridefysioterapi, såfremt deres læge henviser dertil. Undtaget er dog personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, hvor patienten ikke er svært fysisk handicappet.

En patient kan højst henvises til en times ridefysioterapeutisk behandling om ugen, bortset fra 1. konsultation eller statusundersøgelse. Behandlingen kan enten gives som 1 times samlet behandling pr. gang pr. uge eller som to gange en halv times behandling pr. uge. Det typiske for patienter i Region Sjælland er, at behandlingerne samles til en times behandling om ugen.

Kommunerne dækker 100% omkostningerne til vederlagsfri ridefysioterapi. Der er egenbetaling i forbindelse med almen ridefysioterapi.

Patienter kan således modtage ridefysioterapi både med og uden egenbetaling.”

Når der leveres ridefysioterapi fra en ridefysioterapeut, som har et ydernummer, så afregnes ridefysioterapeuten og ridecenteret via regionen, som efterfølgende sender regningen til kommunen, som så betaler regionen.

Hvis der ikke er et ydernummer i kommunen, så kan kommunen vælge at indgå kontrakt med et ridecenter i kommunen om at oprette et kommunalt tilbud om ridefysioterapi.

I så fald indgår ridecentret selv en aftale med en ridefysioterapeut og så går regningen fra ridefysioterapeuten direkte til kommunen, som herefter afregner direkte med ridecentret. Ridecentret afregner herefter med ridefysioterapeuten.

I begge scenarier afregnes efter gældende takster i overenskomsten. Så udgiften for kommunen er den samme.

Hvis ikke Stevns Kommune har et tilbud internt i kommunen, vil der komme en ekstra udgift til kørsel til de borgere, der skal modtage ridefysioterapi i en anden kommune, hvis de er berettiget til det. Nærmeste ridecenter er i Karise i Faxe Kommune.

Hvis kommunen opretter et kommunalt tilbud om ridefysioterapi, vil der komme en udgift til tilsyn med tilbuddet. Hvis tilbuddet drives via et ydernummer, er det regionen, som står for tilsynet. Der er ikke lovhjemmel for, hvor ofte der skal føres tilsyn med ridefysioterapi, men man skal lægge sig op ad de overenskomstmæssige krav jf. bilag 2 side 65 og bilag 5 side 70. Ridecenteret skal godkendes ved opstart. Ridecenter Strålen vil påtage sig udgiften til tilsyn efter nærmere aftale, hvis det besluttes, at der fremadrettet kan oprettes et kommunalt tilbud om ridefysioterapi i Stevns Kommune hos dem.

Ridefysioterapeuten i Stevns Kommune har klaget over tidligere afgørelse over, at hun ikke kunne få flyttet sit ydernummer til Ringsted. Den klage blev behandlet i Samarbejdsudvalget for fysioterapi d. 3. december 2021, hvor det blev slået fast, at sagen var blevet behandlet korrekt.

Ridefysioterapeuten ønsker fortsat ikke at fortsætte sit virke her i Stevns Kommune og ønsker at få sit ydernummer med sig til en anden Kommune.

Ridecenter Strålen er interesseret i at fortsætte med at drive ridefysioterapi til borgerne i Stevns Kommune. Forvaltningen har spurgt den anden rideskole i Stevns Kommune, om de ville være interesseret, hvis de fik muligheden. Det ønsker de ikke.

Stevns Kommune skal ikke søge regionen om lov til at oprette et kommunalt tilbud, da det ligger udenfor overenskomsten. Det kan vi frit gøre.

På baggrund af ovenstående ser forvaltningen derfor følgende to muligheder for fortsat at have ridefysioterapi i Stevns Kommune:

1. Stevns Kommune har et ydernummer. Nuværende ejer af ydernummeret ønsker ikke at forsætte sit virke her i Stevns, hvilket betyder, at hun skal sælge sit ydernummer til en anden ridefysioterapeut. Det er i så fald uvist, hvor hurtigt det kan ske, med risiko for, at der vil blive en periode, hvor borgerne i Stevns Kommune må søge til andre kommuner for at få ridefysioterapi. Hvis Stevns Kommune opretter et kommunalt tilbud, kan ridefysioterapeuten søge om at få ydernummeret flyttet til en anden kommune.

2. Stevns Kommune opretter et kommunalt tilbud om ridefysioterapi i samarbejde med Ridecenter Strålen. Ridecenter Strålen står for at indgå samarbejde med en ridefysioterapeut samt sikre godkendelse ved opstart. Dette vil i så fald kunne ske med virkning fra d. 1. april 2022, så tilbuddet kan fortsætte lige i forlængelse af, at aftalen med nuværende ridefysioterapeut stopper.

Forvaltningen anbefaler, at der oprettes et kommunalt tilbud om ridefysioterapi i Stevns Kommune, da ventetiden og uvisheden om, hvornår der kommer en køber til ydernummeret er en væsentlig faktor for de borgere i Stevns Kommune, som har et behov for ridefysioterapi. Og fordi ejeren af Ridecenter Strålen, som driver tilbuddet, ønsker et kommunalt tilbud.

Bekendtgørelse af sundhedsloven nr. 903 af 26. augsut 2019.

Det vil ikke få økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Martin Henriksen (O) har jvf. Styrelsesloven anmodet Kommunalbestyrelsen om, at der igangsættes et arbejde, der ser nærmere på indførelse af frisklavet mad til kommunens plejecentre samt at plejecentrene skifter navn til plejehjem.

Anmodningen er indsendt til forvaltningen med følgende tekst:

"Det foreslås, at der indføres frisklavet mad til morgenmad, frokost og aftensmad på kommunens plejecentre, som fremadrettet bør skifte navn til plejehjem.
Det er forslagsstillerens opfattelse, at frisklavet mad ude på plejehjemmene er med til at skabe livskvalitet for de ældre.

I valgkampen fik jeg oplyst, at det koster omkring 3,5 mio. kr. årlig med produktionskøkkener på kommunes plejecentre/plejehjem. Det foreslås, at den konkrete udmøntning og finansiering aftales i de årlige budgetforhandlinger. Forslagsstilleren ser gerne, at finansieringen findes indenfor integrationsområdet, men dette er ikke afgørende.

Det foreslås herudover, at plejecentrene skifter navn til plejehjem, er for at understrege, at der først og fremmest er tale om et hjem for den enkelte borger".

Forvaltningens supplerende bemærkninger til anmodningen:

Der foreligger et arbejdsnotat fra forvaltningen fra september 2021, hvor der er estimeret på produktion af middagsmad til plejecentrene. Social- og Sundhedsudvalget anmodede på baggrund heraf forvaltningen om at præcisere beregninger og beskrivelser fra arbejdsnotatet. Dette forventes forelagt udvalget til april.

I henhold til Styrelseslovens § 11 stk. 1 kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Initiativretten, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem en ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter sagens videre ekspedition.

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)

Ikke relevant for sagen.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Martin Henriksen (O) har jvf. Styrelsesloven anmodet Kommunalbestyrelsen om, at der igangsættes et arbejde med det formål, at der opkaldes en vej efter håndboldspilleren Lasse Svan.

Anmodningen er indsendt til forvaltningen med følgende tekst:

"Det indstilles, at en vej opkaldes efter håndboldspilleren Lasse Svan. Begrundelsen er hans sportslige præstationer for Danmark og Stevns.

Det foreslås, at navnet bliver enten Lasse Svan Gade, Lasse Svan Vej eller Lasse Svan Alle.

Såfremt forslaget vedtages, skal forvaltningen komme med en indstilling, og et flertal i kommunalbestyrelsen skal efter høring konkretisere forslaget, herunder beslutte hvilken vej der skal tage navn efter Lasse Svan.”

I henhold til Styrelseslovens § 11 stk. 1 kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Initiativretten, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem en ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter sagens videre ekspedition.

Lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven)

Ikke relevant for sagen.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Julie Hoff Sørensen (F) har jvf. Styrelsesloven fremsendt anmodning om, at Kommunalbestyrelsen vedr. Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) påtager sig et større ansvar og en mere aktiv faciliterende rolle ift. indgåelsen af frivillige aftaler mellem vandværker og lodsejere inden for den tidsramme, vi som kommune er statsligt pålagt.

Anmodningen er indsendt til forvaltningen med følgende tekst:

"Kommunerne blev i 2019, i forbindelse med en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021, pålagt at nedbringe risikoen for pesticidforurening af grundvandet omkring almene vandforsyningsboringer - de områder der kaldes Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Kommunen blev i den forbindelse pålagt at vurdere behovet for pesticidindsats og på baggrund af denne vurdering forsøge at gennemføre indsatser via frivillige aftaler med lodsejere om ophør af pesticidforbrug.

Den udarbejdede risikovurdering vedrørende Stevns kommunes vandforsyning indeholder udpegning af 39 BNBO, der har behov for grundvandsbeskyttende indsatser. Der gælder et højt behov for igangsættelse af beskyttende indsatser for 15 ud af kommunens 19 vandværker – hvoraf et af de fire uden behov planlægges nedlagt, et indvinder fra eget område (Vallø Stift), og to ligger primært i bebygget område og er derfor ikke påvirket af pesticider fra landbrug.

De BNBO, der vurderes risikofyldte – altså 39 jf. risikovurderingen - skal der indgås aftaler mellem vandværker og lodsejere om inden udgangen af 2022. Er det ikke muligt, står der i sagsfremstillingen på PMT-møde 11. maj 2021, ”at opnå aftaler på rimelige vilkår, kan indsatserne gennemføres ved påbud til de enkelte lodsejere”. Dags dato er der fortsat ikke indgået nogen frivillige aftaler.

Jf. den statslige aftale fremgår det, at der gennemføres et generelt forbud mod sprøjtning i samtlige BNBO, hvis ikke kommunerne kommer i mål med BNBO-beskyttelsen. Hvor frivillige aftaler giver muligheder for fleksible og lokalt forankrede løsninger, som kan tilgodese hensynet til landbrugsejendommens drift og det individuelle behov for drikkevandsbeskyttelse for hvert vandværk, vil et centralt påbud skære alle over én kam og muligvis ramme skævt. Det vil sige, at alle bør have interesse i succesfulde frivillige aftaler.

Derfor indstiller jeg til, at kommunalbestyrelsen påtager sig et større ansvar og en mere aktivt faciliterende rolle ift. indgåelsen af frivillige aftaler mellem vandværker og lodsejere inden for den tidsramme, vi som kommune er statsligt pålagt.

Såfremt indstillingen har opbakning, foreslår jeg, at et bud på, hvordan vi som kommune kan støtte bedre op om forhandlingsprocessen, diskuteres og belyses på et kommende PMT-møde, som derefter kommer med indstilling til kommunalbestyrelsen om den videre proces."

I henhold til Styrelseslovens § 11 stk. 1 kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Initiativretten, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem en ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter sagens videre ekspedition.

Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven)

Ikke relevant for sagen.

Kommunalbestyrelsen

Retningslinjer for spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder:

1. Spørgetid afholdes i forlængelse af Kommunalbestyrelsens åbne del.
2. Spørgetiden har en samlet varighed på maksimalt 15 minutter med borgmesteren som ordstyrer.
3. Du skal have bopæl (folkeregisteradresse), bolig eller virksomhed i Stevns Kommune, hvis du ønsker at stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
4. Inden du stiller dit spørgsmål, skal du oplyse navn og (nærmeste) by.
5. Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold i Stevns Kommune.
6. Der kan ikke behandles sager i Kommunalbestyrelsens spørgetid, som vedrører personfølsomme oplysninger.
7. Borgmesteren kan i særlige tilfælde henvise til administrationen for besvarelse af spørgsmålet.
8. Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være borgmesteren i hænde 14 dage forud for mødet. Det forudsættes, at du er til stede, når dit spørgsmål besvares.
9. Spørgsmålet kan alene stilles til Kommunalbestyrelsen, ikke til enkelte partier eller til de enkelte medlemmer - og det besvares af borgmesteren eller af den, borgmesteren udpeger til det, såfremt den pågældende ønsker at svare.
10. Efter afgivelse af svar på det/de stillede spørgsmål, kan andre kommunalbestyrelsesmedlemmer afgive kortfattede bemærkninger eller svar. Kortfattede bemærkning er én pr. parti.
11. Hvis dit spørgsmål ikke kan besvares på selve kommunalbestyrelsesmødet, kan det aftales, at der gives svar hurtigst muligt efter mødet.

Retningslinjerne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2019