Social og Sundhed

Stevns Kommunes Madservice har gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse i efteråret 2022. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og via tre interveiws med brugere af kantinen på Hotherhaven.

Ved arrangement før SSU-mødet, hvor en række interessenter er inviteret med, præsenterer afsnitsleder af Madservice, Anne-Marie Thøgersen undersøgelsens resultater. Madservice vil under arrangementet servere smagsprøver på den mad, som de leverer til kommunens ældre på plejecentrene og i eget hjem.

Madservice leverer mad til omkring 380 borgere, som både dækker over borgere på kommunens fem plejecentre, et rehabiliteringscenter og hjemmeboende borgere. Plejecentrene og rehabiliteringscenteret modtager fuld forplejning fra Madservice, og de er ikke omfattet af frit valgs-ordningen.

Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen er, at undersøge tilfredsheden blandt alle 380 brugerne af Stevns Kommunes Madservice med henblik på at udvikle og fremtidssikre denne. Dette gælder maden - herunder råvarer, kulinarisk kvalitet og variation, samt den generelle service i forbindelse med levering af maden.

Brugerundersøgelsen viser at borgere, der får mad fra Madservice Stevns Kommune, generelt er meget tilfredse med den mad, de får serveret. Tilfredsheden har ikke ændret sig signifikant siden brugertilfredshedsundersøgelsen i 2018 i forhold til kød, kartofler og sauce. Der er dog sket en stigning på 10,2 % i tilfredsheden med grøntsagerne hos beboerne på plejecentrene. Der er generelt høj tilfredshed med biretterne og beboerne på plejecentrene er meget tilfredse med madens visuelle udtryk, så madservice skal have fokus på at fastholde de gode resultater. Til de hjemmeboende borgere skal Madservice have øget fokus på, at maden skal se indbydende ud og dufte godt.

Selv om undersøgelsen viser en høj tilfredshed med maden fra Madservice i Stevns Kommune, er der altid grundlag for at forbedre kvaliteten, så de til enhver tid kan fastholde eller højne tilfredsheden blandt borgerne. Forslag til forbedringer fremgår af vedhæftede rapport.

Ikke relevant for sagen.

Social og Sundhed

I sagen d. 30. november orienteredes Social og Sundhed om, at kommunalbestyrelsen i indeværende år skal træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker, at der skal udarbejdes handleplaner på voksenhandicapområdet og på børnehandicapområdet. Social og Sundhed anbefalede forvaltningens indstilling om, at der ikke skal udarbejdes nye handleplaner på områderne, da der allerede er udarbejdet og arbejdes efter handleplaner. Kommunalbestyrelsen fulgte anbefalingen på sit møde d. 15. december.

Udvalget for Social og Sundhed ønskede i den forbindelse at få en uddybende orientering om, hvilke indsatsområder der arbejdes med ud fra de aktuelle handleplaner og hvordan.

Leder af myndighed Bettina Larsen deltager under dette punkt, hvor hun vil orientere om de indsatser, der er beskrevet i handleplanen, som der har været arbejdet med, og de der stadig arbejdes med.

Er ikke relevant for sagen.

Social og Sundhed

Social og Sundhed besluttede på møde d. 2. november, at forvaltningen skal finde besparelsen på 3 mio. kr. i hjemmeplejen i pakkerne 3-7 på personlig pleje.

Social og Sundhed vedtog d. 30. november 2022, at sende model 3 i høring i Ældrerådet og i Handicaprådet. Ældrerådets høringssvar af d. 7. december 2022 er vedlagt som bilag. Handicaprådet har ikke indsendt høringssvar.

Ældrerådet gør i sit høringssvar opmærksom på, at:

Rådet har i et høringssvar af 11. september 2022 til 2. udgave af kommunens budgetforslag 2023 bemærket, at en række forslag til besparelser på ældreområdet må betegnes som hård kost ikke mindst for syge ældre. Rådet anbefalede, at forslagene blev fjernet.

Alligevel må det konstateres, at Social og Sundhed fortsat bibeholder forslag til besparelser, som omfatter reduceret mulighed for bad og forlængelse af perioder med rengøring i hjemmene. Social og Sundhed har endvidere været indstillet på, at lade lederne og medarbejderne i ældreplejen selv komme med et bud på, hvordan besparelserne skal gennemføres. Rådet har den opfattelse, at forvaltningen i det første balanceforslag 2023 allerede har peget på mulige besparelser og derved overladt evt. beslutninger til Social og Sundhed. Man kunne få den tanke, at Social og Sundhed har givet op og nu overlader ansvaret til medarbejderne i ældreplejen? Ansvaret for besparelser skal ikke ligge på personalegrupperne. Det er og bliver et politikeransvar.

Ældrerådet anbefaler fortsat, at forslagene fjernes.

Høringen har ikke givet forvaltningen anledning til yderligere bemærkninger.

Når en borger henvender sig til visitationen ved behov for hjælp, får borgeren, med udgangspunkt i nogle særlige kriterier, bevilliget hjælp til de ydelser, borgeren har brug for hjælp til, og det bliver endvidere vurderet, i hvilket omfang borgeren har behov for hjælpen. Herefter bliver hjælpen udmøntet via hjemmeplejen efter den individuelle vurdering, der er foretaget i visitationen. Det vil sige, der er betydelig forskel på, hvor meget hjælp borgerne får.

Størrelsen på pakkerne er et udtryk for bevilling af mængden af hjælp. Når der skal findes 3 mio. kr. på pakkerne, er det et udtryk for, at mængden af visiterede ydelser skal reduceres svarende til ca. 130 timer om ugen i hele hjemmeplejen.

En pakke er ikke et udtryk for, at det er den tid, man som borger får visiteret som egentlig afgørelse. Men det anvendes dels for at kunne estimere det nødvendige ressourcebehov, og dels som retningsgivende i den daglige planlægning i områderne af, hvordan personaletressourcerne disponeres.

Forvaltningen har nu gennemført en beregning af, hvordan besparelsen kan findes ved 3 forskellige modeller. Beregningen er foretaget ud fra antal borgere, der modtager hjælp, i uge 45:

Model 1:

Der spares udelukkende på dagpakkerne 3-7. For at opnå besparelsen på 130 timer/uge, skal pakkerne nedjusteres med 16%. Hver pakke nedjusteres svarende til:

Pakke 3 ændres fra 285 min/uge til 239 min/uge. 53 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 4 ændres fra 420 min/uge til 352 min/uge. 33 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 5 ændres fra 570 min/ til 478 min/uge. 16 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 6 ændres fra 850 min/uge til 714 min/uge. 12 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 7 ændres fra 1310 min/uge til 1100 min/uge. Pakke 7 finder sjældent anvendelse. 1 borger har p.t. denne pakke.

Samlet set giver dette en besparelse på dagpakkerne 3-7 på 130 timer/uge.

Model 2:

Besparelsen fordeles mellem både dagpakkerne 3-7 og aftenpakkerne 2-5. For at opnå besparelsen på 130 timer/uge skal dagpakkerne nedjusteres med 9% og aftenpakkerne med 9%. Hver pakke nedjusteres svarende til:

Dagpakkerne:

Pakke 3 ændres fra 285 min/uge til 259 min/uge. 53 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 4 ændres fra 420 min/uge til 385 min/uge. 33 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 5 ændres fra 570 min/uge til 519 min/uge. 16 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 6 ændres fra 850 min/uge til 774 min/uge. 12 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 7 ændres fra 1310 min/uge til 1192 min/uge. Pakke 7 finder sjældent anvendelse. 1 borger har p.t. denne pakke.

Samlet set giver det en besparelse på dagpakkerne 3-7 på 74 timer/uge.

Aftenpakkerne:

Pakke 2 ændres fra 210 min/uge til 191 min/uge. 74 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 3 ændres fra 360 min/uge til 328 min/uge. 26 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 4 ændres fra 490 min/uge til 446 min/uge. 14 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 5 ændres fra 670 min/uge til 610 min/uge. 6 borgere har p.t. denne pakke.

Samlet set giver det en besparelse på aftenpakkerne 2-5 på 54 timer/uge.

Samlet set giver det en besparelse på dag- og aftenpakkerne på 128 timer/uge.

Forvaltningen anbefaler, at besparelsen kun gennemføres i dagpakkerne 3-7 og aftenpakkerne 2-5, da det i praksis er vanskeligt at gennemføre nedjustering af tiden i de mindste pakker.

Model 3:

I denne model reduceres serviceniveauet bredere, således det ikke kun er tiden i basispakkerne, som reduceres, men også tid afsat til rengøring, og der sker en strammere visitation i forhold til antal bad.

I kvalitetsstandarden står der, at der tilbydes bad 1-2 gange om ugen. Vi kan se, at op mod 80% af alle borgere får bad 2 gange om ugen. Ved at visitationen gennemfører en mere skarp vurdering af, hvorvidt den enkelte borger har behov for bad 1 eller 2 gange om ugen, vurders det, at forekomsten af borgere, som på baggrund af et fagligt skøn, vil have behov for bad 2 gange om ugen, vil falde med 50 %. Det estimeres til en besparelse på 27,5 timer om ugen.

Rengøring leveres i 3 forskellige pakkestørrelser. Ved at bevare rengøring hver 2 uge, men tage 5 minutter fra mellempakken og fra den store pakke, estimeres det, at det vil give en besparelse på henholdsvis 3 timer om ugen ved mellempakken og 5,5 timer om ugen ved den store pakke.

Resten af besparelsen skal findes ved at reducere med 7% i dagpakkerne 3-7 og 6% i aftenpakkerne 2-5 som følgende:

Dagpakkerne:

Pakke 3 ændres fra 285 min/uge til 265 min/uge. 53 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 4 ændres fra 420 min/uge til 390 min/uge. 33 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 5 ændres fra 570 min/uge til 530 min/uge. 16 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 6 ændres fra 850 min/uge til 791 min/uge. 12 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 7 ændres fra 1310 min/uge til 1218 min/uge. Pakke 7 finder sjældent anvendelse. 1 borger har p.t. denne pakke.

Samlet set giver det en besparelse på dagpakkerne 3-7 på 58 timer/uge.

Aftenpakkerne:

Pakke 2 ændres fra 210 min/uge til 197 min/uge. 74 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 3 ændres fra 360 min/uge til 338 min/uge. 26 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 4 ændres fra 490 min/uge til 461 min/uge. 14 borgere har p.t. denne pakke.

Pakke 5 ændres fra 670 min/uge til 630 min/uge. 6 borgere har p.t. denne pakke.

Samlet set giver det en besparelse på aftenpakkerne 2-5 på 36 timer/uge.

Samlet besparelse er herefter:

Bad: 50% får bad 1 gang om ugen i stedet for 2 gange: 27,5 timer/uge

Nedjustering af rengøringspakke mellem med 5 min/uge: 3,0 timer/uge

Nedjustering af rengøringspakke stor med 5 min/uge: 5,5 timer/uge

Regulering af dagpakkerne 3-7 med 7%: 58 timer/uge

Regulering af aftenpakkerne 2-5 med 6%: 36 timer/uge

Samlet besparelse i alt: 130 timer/uge

Forvaltningens vurdering:

Forvaltningen vil fremhæve, at det er i dag- og aftenpakkerne, at de mest basale ydelser til borgerne leveres - herunder daglig af- og påklædning, toiletbesøg, personlig pleje, tandpleje, hudpleje, neglepleje, ernæring, vejning og hverdagsrehabilitering. Hvis ydelserne bad og rengøring friholdes (som det er tilfældet i model 1 og 2), bliver de nødvendige reduktioner i basispakkerne forholdsvis store, og det bliver i praksis tilsvarende vanskeligt at yde de ydelser, som er indeholdt i den uændrede kvalitetsstandard med rimelig kvalitet. På den baggrund anbefaler forvaltningen model 3. Såfremt bad og rengøring ønskes friholdt fra besparelsen anbefaler forvaltningen som alternativ model 2, hvor nedsættelsen af tid i pakkerne foretages i såvel dag- som aftenpakkerne.

Ved at reducere i tiden i pakkerne, skal der foretages en administrativ revisitering af alle borgere i hjemmeplejen, hvilket er en tidskrævende proces. Revisiteringen vil senest være gennemført med udgangen af andet kvartal 2023.

Der er tale om en udmøntning af forslag, der indgår som en del af det samlede budget for 2023-2026.

Udvalget for Børn og Læring - Udvalget for Plan, Miljø og Teknik - Udvalget for Social og Sundhed - Udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme - Økonomiudvalget

Notatet om opmærksomhedspunkter i forhold til budget 2023 er en tidlig status på budgettet for 2023, med det formål at få overblik over eventuelle økonomiske udfordringer i 2023 tidligt på året. Notatet er vedhæftet som bilag.

Det er lavet på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. august 2022, som på nogle områder kan have vist en udvikling, som ikke var forventet i forbindelse med budgetlægningen for 2023. Derudover kan der være kommet ny viden, lovgivning og eventuelle andre forhold, der kan have økonomisk betydning for 2023.

Der er særligt fokuseret på driften. For de fleste anlægsprojekter er der på dette tidlige tidspunkt ikke nye forventninger til gennemførelse og forventede udgifter.

Opmærksomhedspunkter i forhold til el, varme og brændstof samt udgifter til ukrainske flygtninge er ikke medtaget på de enkelte udvalgs områder. De beskrives under generelle opmærksomhedspunkter.

Der vil blive fulgt nærmere op på de her beskrevne opmærksomhedspunkter ved den første budgetopfølgning i 2023, herunder også opdaterede skøn for de forventede mer- og mindreudgifter.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvordan den økonomiske situation skal håndteres - i forhold til om forventede merudgifter ønskes kompenseret via tillægsbevillinger i forbindelse med den sidste budgetopfølgning, eller om der skal iværksættes en proces med henblik på at finde reduktioner i indeværende års budget.

Flytning af budgetter vedrørende el, vand og varme

Som en del af det vedtagne budget for 2023-2026 er det besluttet, at investeringer og tiltag i forhold til energibesparende foranstaltninger samles i Center for Ejendomme under Udvalget for Plan, Miljø og Teknik. Budgetter vedrørende el, vand og varme skal således samles i en pulje under Center for Ejendomme med virkning fra budget 2023 og frem.

Ændringen betyder, at der samlet set flyttes 13,2 mio. kr. til en central pulje under Udvalget for Plan, Miljø og Teknik. De 12,6 mio. kr. flyttes fra de øvrige udvalg og 0,6 mio. kr. flyttes internt under udvalget for Plan, Miljø og Teknik. Fordelingen fremgår af nedenstående oversigt:

Budgetomplaceringer vedr. el, vand og varme for 2023 og frem

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, da den centrale pulje under Center for Ejendomme finansieres af de nuværende budgetter til el, vand og varme

Børn, Unge og Læring - Social og Sundhed

På kommunalbestyrelsens møde 1. september 2022 fremlagde den konservative gruppe et forslag om fjernelse af unødvendige kommunale dokumentationskrav, regler og administrative opgaver inden for dagtilbud og ældrepleje. Forslaget er inspireret af lignende beslutninger og erfaringer fra andre kommuner, der har forenklet og fjernet egne regler, dokumentationskrav mv., som kommunen selv har pålagt de decentrale enheder.

Forslaget, som indebærer, at fagudvalgene udarbejder en procesplan for dette arbejde mhp. afrapportering til kommunalbestyrelsen, blev på mødet enstemmigt godkendt med tilføjelse om, at det udvides til også at gælde folkeskolen, og at udvalgene skal anvise evt. nødvendig finansiering.

Projektet spiller desuden sammen med regeringens tilbud til kommunerne om indgåelse af velfærdsaftaler om frisættelse for statslige regler på ét af tre tilsvarende velfærdsområder: ”Folkeskole”, ”Ældrepleje” og ”Dagtilbud”. Her har Stevns Kommune budt ind med ønske om velfærdsaftale i følgende prioriterede rækkefølge:

1. Folkeskole

2. Ældrepleje

3. Dagtilbud

I budgetaftalen for 2023 er der afsat 0,2 mio. i hhv. 2023 og 2024 til frikøb af medarbejdere, ”… som skal bidrage til arbejdet med at identificere dokumentationskrav, regler og administrative opgaver.” Disse midler forventes både at omfatte nærværende projekt samt arbejdet om indgåelse af en velfærdsaftale med regeringen, som pga. folketingsvalget først forventes indgået i løbet af 2023.

Projektets afgrænsning

Erfaringer fra andre kommuner jf. vedlagte kommissorium peger på, at det er et ressourcekrævende arbejde, der skal igangsættes, og anbefalingerne herfra går på, at det er en god idé at starte ud med et enkelt fagområde i stedet for at starte med alle på en gang. Flere kommuner er startet med dagtilbudsområdet, da det er det velfærdsområde, der lovgivningsmæssigt anses for mindst komplekst.

Projektet foreslås derfor organiseret med et delprojekt på dagtilbudsområdet efterfulgt af en igangsættelse af de øvrige områder, når delprojektet er afsluttet. Delprojektets erfaringer og metoder vil blive videreført og tilpasset det efterfølgende arbejde med de to andre velfærdsområder.

Projektets organisering

Arbejdet med at finde frem til interne administrative regler, dokumentationskrav mv. jf. kommissorium skal ske ude i de enkelte kommunale institutioner blandt ledere og medarbejdere. Det er ude i institutionerne, at de kender det mulige administrative bøvl, og kan sætte ord på, hvordan det påvirker deres arbejde med kerneopgaven. For at understøtte denne refleksion over regler, dokumentation mv. og brugen heraf i daglig praksis, bidrager Politik & Borger med konsulentressourcer i forhold til projektstyring og procesfacilitering.

Den høje grad af inddragelse af medarbejdere og ledere i processen gør det erfaringsmæssigt vigtigt, at projektet fra start får den fornødne opmærksomhed fra ledere og medarbejdere ude i institutionerne, og at det trods en travl hverdag prioriteres højt i hele projektets løbetid. Desuden er chefgruppen og MED-organisationen væsentlige at inddrage i forbindelse med opstart, deltagelse og afrapportering.

Tidsplan

Tidsplan for projektet er beskrevet nærmere i bilag 2. Overordnet fortalt forventes den første del af arbejdet, hvor berørte medarbejdere og ledere på dagtilbudsområdet inddrages, igangsat primo 2023 og færdiggjort i løbet af 1. kvartal 2023, når kommissorium og tidsplan er udarbejdet og godkendt politisk umiddelbart efter nytår.

Herefter udarbejdes et katalog med anbefalinger til afbureaukratiseringstiltag, som det fagansvarlige udvalg skal tage stilling til inden endelig afrapportering til kommunalbestyrelsen før eller efter sommerferien. Behandlingen i fagudvalget kan eventuelt skulle ske ad to omgange, hvis der ønskes en høringsfase i institutionerne og hos andre interessenter efter udvalgets førstebehandling af sagen.

Der sker en evaluering og erfaringsopsamling medio året, hvorefter det øvrige projekt igangsættes i 2. halvår 2023 med forventet afslutning primo 2024.

Der kan muligvis opnås positive økonomisk afledte effekter af projektet i form af øget ressourceoptimering i institutioner og administration, men det er indeholdt i beslutningen, at eventuel sparet tid som udgangspunkt tilfalder arbejdet med kerneopgaverne. Det forventes, at ressourcetrækket i organisationen i forbindelse med projektets gennemførelse kan holdes indenfor nuværende budget, hvis forslag til projektafgrænsning og tidsplan følges.

Social og Sundhed.

Det indgår i budgetaftalen, at der skal oprettes et internt korps af egne medarbejdere i 2023, som kan arbejde på tværs af alle grupper og vikariere for hinanden på ældreområdet, så forbruget af eksterne vikarer bliver mindre og kvaliteten ude hos borgerne bliver højere.

Hvis der oprettes et egentligt internt korps, så kræver det, at der bliver tilknyttet en leder, og der skal findes fysiske rammer, hvor medarbejderne kan møde ind hver dag. Det vil medføre en væsentlig udgift, som vil bidrage til, at ordningen bliver økonomisk urentabel, jf. beregningerne som blev gennemført i forrige valgperiode.

Derfor anbefaler forvaltningen, at der ansættes "interne flyvere", som tilknyttes den enkelte afdeling efter følgende model:

Der ansættes "interne flyvere" i hver gruppe i hjemmeplejen og på plejecentrene, som refererer til pågældende leder. Medarbejderne bliver ansat på særlige vilkår, som gør deres ansættelsesforhold særligt fleksible.

De bliver fastansat i en bestemt gruppe med et fast timetal og med weekendarbejde hver anden eller hver tredje weekend efter deres eget ønske. Og de bliver ansat til at arbejde i blandende vagter henholdsvis dag/aften, dag/nat eller aften/nat. Man bliver ansat til fortrinsvis at have en af vagttyperne, men kan ikke frasige sig af tage en anden vagt. Man bliver ligeledes ansat til enten at være på plejecentrene eller i hjemmeplejen, men må selvfølgelig gerne tage vagter på tværs, hvis man ønsker det. Man kender sin vagtplan 4 uger i forvejen, men ikke hvor man skal arbejde de enkelte vagter.

De indgår i ferieplanlægning på lige fod med øvrige ansatte, men skal planlægge deres ferie i samarbejde med øvrige "interne flyvere", så ikke alle flyvere har ferie samtidig.

De nye flyvere skal have et grundigt introduktionsforløb til kommunen i den afdeling, de bliver ansat ind i. Efter en måned starter funktionen som flyver. Der tilknyttes en mentor den første måned.

Der tages udgangspunkt i de eksisterende stillingsbeskrivelser for social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper og ufaglært hjælper med en tilføjelse for de særlige forhold, der er gældende for flyverne.

En "intern flyver" får et løntillæg for funktionen.

Hvis en nuværende medarbejder søger en stilling som "intern flyver", skal vedkommende skifte afdeling og fremover referere til en ny leder. Dette for at sikre, at medarbejderen bedre kan tilpasse sig sin nye funktion.

Arbejdsgang for den daglige drift med flyverne:

Der vil være ansat X antal "interne flyvere" i hver gruppe. Hver dag kl. 12.00 afholder planlæggerne for plejecentrene og planlæggerne for hjemmeplejen et kort møde over teams, hvor de fordeler de "interne flyvere" til næste dag. Flyverne kan dermed få besked om, hvor de skal møde ind næste dag. Hvis der er akut behov for en medarbejder i en gruppe om morgenen, fx på grund af sygdom, er det planlæggeren det pågældende sted, som spørger ud i de øvrige grupper, om der er et sted, hvor der er en flyver i overskud.

Selv om en flyver får sin vagtplan med 4 ugers varsel, kan vedkommende flyttes til en anden vagt efter overenskomstens regler ved behov.

Der udarbejdes en model for intern afregning af de "interne flyvere".

Proces:

Når Social og Sundhed har godkendt modellen, så slås stillingerne op. Ansøgerne bliver fordelt mellem lederne, som hver især indkalder de ansøgere, som de skal have, ind til ansættelsessamtale på vanlig vis. Det forventes, at der kan være ansat "Interne flyvere" pr. 1. marts 2023, hvis der er ansøgere til stillingerne. Antallet af ansættelser vil afhænge af, hvor mange vakante stillinger der er på det pågældende tidspunkt. Men der vil max blive ansat 20 "interne flyvere" i første omgang.

Der bliver samtidig slået et stillingsopslag op til ordinære stillinger.

Opmærksomhedspunkter:

"Interne flyvere" ansættes på lige vilkår som alle andre. Det betyder, at de skal have løn under ferie, sygdom, barsel m.m. samt have tilbud om deltagelse i kurser og lignende. De ansættes under samme overenskomstregler, arbejdstidsregler, ferieloven o.s.v.

Hvis der overvejende kun kommer interne ansøgere til stillingerne, vil det udhule antallet af "almindelige" ansatte ude i grupperne og give en lønforhøjelse til eksisterende medarbejdere, men ikke give flere medarbejdere i alt. Det vil betyde, at der bliver en større lønudgift til egne medarbejdere og at vi samtidig stadig skal indkalde eksterne vikarer til at få dækket vagterne. Hvis det bliver tilfældet, vil forvaltningen anbefale, at funktionen ikke oprettes og at vi i stedet må finde en anden løsning.

Hvis der bliver ansat 20 "interne flyvere", vil merudgiften til funktionen forventeligt svare til kr. 720.000 om året, som forudsættes at blive modsvaret af reducerede omkostninger til eksterne vikarer.

Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen.

Udvalget for Social og Sundhed blev orienteret om, at byggeriet af Solhaven på nuværende tidspunkt ikke kan realiseres inden for maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen på udvalgetsmødet den 6. april 2022 (sag 54).

Efterfølgende besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet den 22. juni 2022 (sag 164) en allonge til aftalen med DAB, som betyder, at fristen for, hvornår Solhaven skal stå færdigt, forlænges til 1. august 2025. Endvidere blev det besluttet at udskyde fristen for DABs aflevering af skema B frem til 27. maj 2024 (ved godkendelse af Skema B godkender kommunalbestyrelsen, at byggeriet igangsættes efter afholdt licitation).

Den 9. september 2022 blev bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger offentliggjort. I bekendtgørelsen tilføjes § 13 a og § 13 b, som betyder, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at godkende en overskridelse af anskaffelsessummens maksimumbeløb med op til 20%, såfremt følgende kriterier er overholdt: 

• Tilsagn om byggeriet er meddelt senest den 31. december 2021 
• Dokumentation for at byggeriet er gennemgået for besparelser med henblik på at nedbringe anskaffelsessummen. 

• Boligselskabets revisorer attesterer at byggeriet har fået tilsagn senest den 31. december 2021 og at byggeriet kun kan udføres med en højere anskaffelsessum. 
• Overskridelsen af maksimumsbeløbet er finansieret ved lån fra henholdsvis kommunen og Landsbyggefonden, som beskrevet i §13b. 

I følge § 13 b kan Landsbyggefonden frem til den 30. juni 2024 indenfor en ramme af 1.400 boliger give tilsagn om lån til finansiering af overskridelsen af maksimumbeløbet. Landsbyggefonden kan give tilsagn til 90% af det beløb, som anskaffelsessummen overskrides med, såfremt der er givet tilsagn til byggeriet senest den 31. december 2021, og overskridelsen af anskaffelsessummen højst er 20%. De resterende 10% af beløbet skal kommunen finansiere ved forhøjelse af grundkapitalindskuddet.

Da forhøjelsen af maksimumbeløbet således finansieres via Landsbyggefonden og forhøjelsen af kommunens grundkapitalindskud, vil forhøjelsen ikke få betydning for den husleje, som Solhavens kommende beboere kommer til at betale.

Forvaltningen og DAB vurderer, at plejecenterbyggeriet Solhaven opfylder kriterierne for, at Kommunalbestyrelsen kan godkende en overskridelse af anskaffelsessummens maksimumbeløb, samt at de aftalte frister for henholdsvis aflevering af skema B og færdiggørelse af plejecenteret kan overholdes, hvis DAB kan genoptage byggeprojektet nu.

Forvaltningen anbefaler, at forhøjelsen besluttes, da Stevns Kommune i modsat fald vil komme til at stå i en kritisk situation med hensyn til plejehjemskapacitet.

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger. 

Efter den beskrevne justering af projektet forventes køb af servicearealerne på Solhaven samt omkostninger til indretning m.v. at beløbe sig til 14.354.000 kr., opgjort i 2022-priser.

Godkendelse af sagens 2. indstillingspunkt indebærer, at der i budgettet for 2024 skal ske en forhøjelse med ca. 3 mio.kr. af det i forvejen afsatte rådighedsbeløb, som skal bruges til at købe servicearealerne i 2025. 

Desuden medfører godkendelse af sagens 3. indstillingspunkt, at der kan foretages et yderligere kassetræk til grundkapitalindskud på 2.621.000 kr. - så der totalt set kan indbetales grundkapitalindskud svarende til 10% af den nye byggesum i 2022-priser, beregnet ud fra rammebeløbsgrænsen for 2022. Denne rammebeløbsgrænse justeres en gang årligt. 

Der fremlægges særskilt sag til Økonomiudvalget om bevilling til salg af byggegrunden, når det justerede projekt er godkendt. 

Social og Sundhed

Kvalitetsstanden for Borgerstyret personlig assistance og kontant tilskud skal forelægges politisk niveau til godkendelse hvert 2. år. Der er denne gang gået længere tid grundet en total revidering af kvalitetsstandarden. Revideringen sikrer en adskillelse af de to bestemmelsers indhold og krav. Derudover er vejledningen til borgeren tilrettet retspraksis. Med den nye version er dokumentet ligeledes ensartet set i forhold til andre nye kvalitetsstandarder. Den reviderede kvalitetsstandard er vedlagt som bilag.

Social og Sundhed vedtog på møde d. 2. november 2022 at sende første udkast til kvalitetsstandarden i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Ældrerådets høringssvar af d. 9. december 2022 er vedlagt som bilag. Handicaprådet har ikke udarbejdet et høringssvar.

Ældrerådet gør i sit høringssvar opmærksom på, at:

Rådet finder materialet så komplekst, at det kan være vanskeligt tilgængeligt for nogle af vore ældre borgere at forstå og reagere på indholdet. Borgeren skal kunne agere arbejdsgiver og arbejdsleder med de forpligtigelser det medfører. Ganske vist kan arbejdslederrollen videregives til nærtstående, men det vil en del tage afstand fra, især hvis man hører til dem, som helst klarer tingene selv.

Der lægges op til en præcisering og stramning af ordningen, hvilket ældrerådet fuldt ud kan anbefale, men under forudsætning af mest mulig hensyntagen til ovennævnte bemærkninger.

Rådet skal foreslå, at der udarbejdes en pixi-udgave af kvalitetsstandarden, som gør det nemmere at forstå - og dermed mere gennemskueligt for borgerne at sætte sig ind i området.

Høringssvaret giver derfor anledning til, at forvaltningen vil arbejde videre med at udarbejde en mere borgervenlig udgave.

Der er for begge ordninger tale om komplicerede støtteforanstaltninger, som kræver meget af borgeren. Derfor er kvalitetsstandarden meget omfattende og mere kompleks end øvrige kvalitetsstandarder på Sundhed og Omsorgs område. De to ordninger adskiller sig ved at kontant tilskud er punkthjælp, som udmåles efter servicelovens §83 personlig pleje, praktisk hjælp og madservice og §84 afløsning og aflastning, hvor Borgerstyret Personlig Assistance er mere omfattende og udmåles efter flere bestemmelser, herunder social pædagogisk støtte og ledsagelse.

Kontant tilskud

§ 95 beskriver ordningen kaldet kontant tilskud. For at være i målgruppen for denne ordning, skal borgeren have behov for minimum 20 timers hjælp om ugen. Denne ordning tilbyder borgeren handicaphjælp i hjemmet, som borgeren selv ansætter. Borgeren får penge af kommunen til aflønning af handicaphjælperen. Hjælpen i denne ordning vil være den samme hjælp, som kan bevilges efter reglerne om praktisk hjælp og personlig pleje jf. serviceloven § 83.

Der vil være tale om såkaldt punkthjælp, hvilket vil sige, at hjælperen kommer og udfører hjælpen hos borgeren, og derefter forlader borgeren igen, præcis som hvis man fik hjælpen leveret ved den kommunale hjemmepleje. Forskellen mellem at få hjælpen fra hjemmeplejen og få et kontant tilskud er, at borgeren er arbejdsgiver og arbejdsleder over for hjælperne, og derved har alle forpligtelser omkring det at være arbejdsleder, herunder instruere hjælperne, ansættelsessamtaler, oplæring, MUS og sørge for, at der er hjælpere til stede, herunder vikarer ved sygdom. Borger har også forpligtelserne omkring at være arbejdsgiver, herunder APV, ansættelsesbeviser, tegning af forsikringer mv.

Arbejdsgiveropgaven kan videregives, så borger kun skal varetage arbejdslederrollen. Arbejdsgiveropgaven vil herefter varetages af et firma, som kommunen udbetaler tilskuddet til.

I særlige tilfælde kan arbejdslederrollen videregives til nærtstående. I den tidligere kvalitetsstandard har Stevns Kommune haft et meget åbent serviceniveau til SEL §95 stk. 3 kontant tilskud, hvor en nærtstående er både arbejdsgiver og arbejdsleder, i sammenligning med andre kommuner. Med revideringen af kvalitetsstandarden lægges der op til en præcisering og stramning af ordningen, således at Stevns Kommune ved politisk godkendelse vil være på niveau med andre kommuners praksis. Ordningen med kontant tilskud er omkostningsfuld for kommunen og det er forvaltningens vurdering at ordningen ofte ikke vil være den bedste løsning for borgerens sociale liv og trivsel. Forvaltningen anbefaler derfor, at det er en ordning, som kun i ganske særlige tilfælde benyttes på baggrund af forvaltningens vurdering af borgerens situation.

Borgerstyret personlig assistance

§ 96 beskriver ordningen borgerstyret personlig assistance (fremadrettet kaldet BPA). I denne ordning kan hjælpen bestå af flere forskellige elementer, såsom praktisk hjælp, ledsagelse, socialpædagogisk støtte, mv. Denne ordning skal sikre, at borgeren får mulighed for at leve så normalt som muligt på trods af handicap og det herved nedsatte funktionsniveau. Hjælpen kan tilrettelægges fleksibelt.

Der er tale om ordninger med meget høj udmåling af hjælp og derved dyre sager. Ligesom i ordninger med kontant tilskud kan arbejdsgiveransvaret videregives til et firma, men borger kan ikke videregive arbejdslederansvaret. Der er derfor store krav til borgers kognitive evner.

Lov om social service §§95 og 96

Ikke relevant for sagen.

Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen.

Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det kommunalbestyrelsen, som i samarbejde med Ældrerådet fastsætter Ældrerådets vedtægter. I januar nedsatte Ældrerådet en arbejdsgruppe, som skulle gennemgå rådets vedtægter og forretningsorden. Arbejdsgruppen udarbejdede en række forslag til ændringer i både vedtægter og forretningsorden.

Den 3. oktober godkendte Ældrerådet arbejdsgruppens forslag til ændringer i rådets vedtægter. Forvaltningen har efterfølgende gennemgået og renskrevet Ældrerådets vedtægter, som hermed sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Ældrerådet har følgende ønsker til ændringer i rådets vedtægter:

• i § 3, stk. 6 står der i de nuværende vedtægter at ”Ældrerådet udtaler sig om tilsynsrapporter fra embedslægen (Sundhedsstyrelsen) om det sundhedsfaglige tilsyn med kommunens plejecentre m.v. Det samme gælder den årlige redegørelse fra embedslægen (Sundhedsstyrelsen).”

Embedslægen (Sundhedsstyrelsen) ændres til Styrelsen for Patientsikkerhed, da det nu er herfra tilsynsrapporterne kommer. Sætningen "Det samme gælder den årlige redegørelse fra embedslægen (Sundhedsstyrelsen)" slettes, da der ikke længere er gældende procedure. Afsnittet tilføjes at "Rapporterne tilgår ældrerådet via Social og Sundheds dagsordner".

• i § 7, stk. 1 står der ”Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed.” Dette afsnit tilføjes teksten "Kommunens udgifter til Ældrerådet kompenseres af staten".

Forvaltningens bemærkninger: For så vidt angår forslaget om, at teksten "Kommunens udgifter til Ældrerådet kompenseres af staten" skal indsættes i vedtægternes § 7, stk. 1, anbefaler forvaltningen, at dette ikke imødekommes, da indholdet ikke ses at have nogen reel funktion i forhold formålet med vedtægterne. Det er korrekt, at der tilbage i tiden er tilført bloktilskudspuljen et beløb til dækning af kommunernes udgifterne til sekretariatsbistand, diæter mv. til ældrådsarbejdet, som der er sket ved andre regelændringer eller ændringer i opgavefordelingen, men det indgår i kommunernes generelle finansiering og er ikke øremærket til et bestemt formål.

Ældrerådets nuværende vedtægter er vedhæftet sagen, sammen med Ældrerådet forslag til nye vedtægter.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 31.

Ikke relevant for sagen.

Social og Sundhed.

Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det Ældrerådet, som selv fastsætter deres forretningsorden. I samme lovgivning står der også, at kommunalbestyrelsen fastlægger de nærmere rammer for rådets virke, derfor denne orientering om ændring af rådets forretningsorden.

I januar nedsatte Ældrerådet en arbejdsgruppe, som skulle gennemgå rådets vedtægter og forretningsorden. Arbejdsgruppen udarbejdede en række forslag til ændringer i både vedtægter og forretningsorden. Den 3. oktober godkendte Ældrerådet arbejdsgruppens forslag til ændringer i rådets forretningsorden og bilag til forretningsorden. Forvaltningen har efterfølgende gennemgået ændringerne med Ældrerådet og har renskrevet forretningsorden og bilag , som hermed sendes til orientering i Kommunalbestyrelsen.

Ældrerådet havde følgende ønsker til ændringer i forretningsordenen:

• i afsnittet mødeledelse ændres teksten ”Ved mødets begyndelse konstaterer mødelederen, hvem der er mødt" til "Ved mødets begyndelse konstaterer mødelederen, hvem der ikke er mødt, hvilket tilføres referatet".
• i afsnittet beslutningsreferat ændres teksten ”I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvem der var fraværende” til "I beslutningsreferatet anføres for hvert dagsordenpunkt, hvem der var fraværende".
• i afsnittet opfølgning ændres teksten ”Efter hvert møde udarbejdes et kort resumé til brug for orientering af pressen om sager af interesse” til "Efter hvert møde beslutter rådet, hvad pressen skal orienteres om".

Forvaltningen havde efterfølgende en række ændringer, som er godkendt i Ældrerådet den 28. november. Det drejer sig om, at:

• afsnit 3, 4 og 5 under "Udvalg, arbejdsgrupper og ældrerådsrepræsentanter i øvrige kommununale udvalg" slettes.
• i afsnittet om diæter og udgiftsgodtgørelse står der i sidste afsnit, at "Derudover ydes diæter og udgiftsgodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i Stevns Kommune". Afsnittet tilføjes teksten "Stevns Kommunes diætregulativ samt jf. bilag til ældrerådets forretningsorden.

Bilag til forretningsorden

I bilaget til forretningsordenen ønskede Ældrerådet, at:

• Danske Ældreråds repræsentantskabsmøder/konferencer og temamøder blev tilføjet.
• punkt 6 i den gamle version blev ændret fra "Ad hoc aktiviteter som konferencer og kurser. Dette aftales på Ældrerådets møder med deltagelse og accept af centerchefen" til "Eventuelle øvrige konferencer, kurser og møder samt arbejdsgrupper m.m. nedsat af kommunen aftales med centerchefen for Sundhed & Omsorg".
• Derudover var der en administrativ ændring, da indstillingsudvalget for §§ 18 og 79 blev slået sammen tidligere på året, og derfor ikke kun gælder § 79 indstillingsudvalget.

Forvaltningen har gennemgået Ældrerådets ønsker og accepteret ændringerne, dog med den præcisering at der kun udbetales kørsel og diæter jf. bilaget, hvis der er penge til det på Ældrerådets eget budget. Bilaget er derfor tilføjet teksten "Kørsel og diæter udbetales kun, hvis der er midler til det på Ældrerådets eget budget. Derfor er det Ældrerådets ansvar, at prioritere mellem ovennævnte, og hvad medlemmerne skal have kørsel og diæter for".

Den gamle forretningsorden og bilag er vedhæftet denne sag, sammen med de nye versioner.

Ældrerådets vedtægter er forelagt til godkendelse i kommunalbestyrelsen under en anden sag på denne dagsorden.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 30 og 31.

Ikke relevant for sagen.

Eventuelt, herunder bl.a.:

1. Referat fra handicaprådsmøde den 8. november 2022
2. Referat fra ældrerådsmøde den 28. november 2022
3. Referat fra udsatterådsmøde den 1. december 2022
4. Arbejdstilsyn på Hotherhaven
5. Arbejdstilsyn på Egehaven
6. Oversigt over antal ufaglærte på ældreområdet.
7. Orientering om resultat af APV-undersøgelse