Dagsordener og referater

Her finder du alle åbne dagsordner og referater fra Kommunalbestyrelse, fagudvalg, kommissioner, råd og nævn.

Du kan søge på enkelte udvalg eller på referater fra en bestemt periode. 

Vi har referater fra:

Se kommende møder

Følg med i det politiske arbejde og få overblik over de politiske møder i Stevns Kommunes mødekalender.

Politisk mødekalender 2022 (pdf)

Politisk mødekalender 2023 (pdf)

Find dagsorden eller referat ved at sortere på udvalg

Referat

Tirsdag d. 13 september 2022, kl. 15:00
MødestedMødelokale 1
UdvalgØkonomiudvalget
Bemærkninger
Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)
 

Resume

Godkendelse af dagsorden for Økonomiudvalget den 13. september 2022.


Beslutning

Ikke til stede: Tim Christensen (A), Mogens Haugaard Nielsen (N) og Bjarne Nielsen (V)


Godkendt.

Resume

Økonomiudvalget behandler udvidet balancekatalog til budget 2023-2026. Balanceforslagene vil indgå i den videre budgetproces.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. Det udvidede balancekatalog til budget 2023 for Økonomiudvalget behandles
  2. Det samlede balancekatalog behandles
  3. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces


Beslutning

Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N) og Bjarne Nielsen (V).


Udvalget gennemgik forslagene i budgetkataloget og sendte forslagene samt de øvrige udvalgs anbefalinger videre til budgetforhandlingerne.

Sagens gang

Økonomiudvalget


Beskrivelse af sagen

Af materialet til budget 2023-2026, version 2, fremgår det, at der er en betydelig udfordring i kommunens økonomi i forhold til at skabe en langsigtet strukturel balance. Indtægterne fra skatter og tilskud rækker ikke til at finansiere det drifts- og anlægsniveau, som indgår i budgetversion 2.


Budgetforslagene peger i retning af et kassetræk i størrelsesordenen 34 mio. kr. i 2023 og 53 mio. kr. i 2024.


Direktionen har på den baggrund igangsat udarbejdelse af et udvidet balancekatalog, hvor der skal udarbejdes forslag for minimum 40-45 mio. kr. ved helårseffekt. Heraf udgør Økonomiudvalgets andel 7,2 mio. kr.


På Økonomiudvalgets område er der udarbejdet balanceforslag for i alt 7,7 mio. kr. i 2023 og 7,6 mio. kr. i 2024. Forslagene er nye i forhold til budgetversion 2, hvor der på Økonomiudvalgets område ikke var udarbejdet balanceforslag, men et råderumskatalog fra Index100.


De udvidede balanceforslag er sendt til Kommunalbestyrelsen den 5. september. Samme dag er det sendt i høring hos eksterne høringsparter med høringsfrist 13. september, så høringssvarene er tilgængelige inden frist for ændringsforslag.


Ud over balanceforslagene på Økonomiudvalgets område er balanceforslagene for de øvrige fagudvalg også vedhæftet som bilag til sagen.


MED-organisationen har været inddraget i udarbejdelsen af balanceforslagene.


Det udvidede balancekatalog indgår i den videre budgetproces.


Den videre budgetproces

Der er frist for ændringsforslag til budgettet den 19. september kl. 10

Budgettet 2. behandles i ØU den 27. september og i KB den 6. oktober.


Økonomiske konsekvenser og finansiering

De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2023 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budgettet for 2023.


Resume

Som følge af en tilflytning af børnefamilier, som har været højere end forudset i befolkningsprognosen, samt vanskeligheder med at rekruttere dagplejere, er der opstået en kapacitetsudfordring på dagpasningsområdet.


Sagen er tidligere behandlet i Udvalget for Børn, Unge og Læring på udvalgsmøde i april og to udvalgsmøder i juni. På det seneste møde besluttede udvalget at sende løsningsforslag i høring i dagtilbuddene forud for, at der træffes politisk beslutning om, hvordan den nødvendige kapacitet skabes. Forvaltningen har på baggrund af de hidtidige politiske tilkendegivelser og input/ønsker fra høringssvarene udarbejdet et katalog med løsningsforslag. Forvaltningen fremlægger sammen med løsningskataloget et forslag til den kombination af løsningsmuligheder, som forvaltningen samlet set vil anbefale.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. etablere følgende i Nordstevns:
    1. Lærkehuset - Permanentgørelse af midlertidig vuggestue + A-B (Forslag 1 – Alternativ 1)
    2. Lodbjerggård - Etablering af vuggestue i personalerum + A-B (Forslag 2 – Alternativ 2)
    3. Strøby Børnehave – forbliver som ren børnehave + A-B (Forslag 4 – Alternativ 4)
    4. der arbejdes videre med enten købe bus til skovgruppe eller etablere skovbørnehave i lejede lokaler (Forslag 13 eller Forslag 14)
  2. etablere følgende i Hårlev:
    1. Bulderbo – Leje af pavillon til specialgruppe, etablering af vuggestue i specialgruppens lokaler + A-B (Forslag 6 – Alternativ 2)
    2. Hotherdalen – Køb af spejderhytten og permanentgørelse af midlertidig vuggestue (Forslag 7 – Alternativ 1)
  3. etablere følgende i Sydstevns:
    1. Humlebien/Rødtjørnen – Etablering af ekstra vuggestue ved omrokering af vuggestue, børnehave og specialgruppe + A-B (Forslag 10 – Alternativ 2)
    2. Rødvig Børnecenter – Etablering af vuggestue i motorikrum og + A-B (Forslag 12 – Alternativ 1)
  4. der gives en anlægsbevilling på 5.103.000 kr. til ovenstående projekter i 2022.
  5. anlægsbevillingen i 2022 finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet på 1.645.000 kr. til faglige indsatsmiljøer i 2022 og ved forbrug af kassebeholdningen på 3.458.000 kr.
  6. afledt drift på 475.000 kr. i 2023 indarbejdes i budgetforslag 2023.
  7. anlægsinvesteringen og afledt drift til indstilling 1.4 medtages i budgetforslag 2023



Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 6. september 2022, pkt. 78:

Ikke til stede: Anette Mortensen (V).


Ad 1.1-1.3.

Udvalget anbefaler indstillingerne.


Ad 1.4.

Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med at etablere skovbørnehave i lejede lokaler (Forslag 14).


Ad 2.1.

3 medlemmer (A+F+V) anbefaler indstillingen.

1 medlem (C) kan ikke anbefale indstillingen, da der ikke ønskes pavillon-byggeri, og der peges på Forslag 8 om ombygning af klubhus i Hårlev som en mere langsigtet løsning.


Udvalget peger på, at Forslag 8 som en langsiget løsning bør indgå i budgetdrøftelserne.


Ad 2.2.

Udvalget anbefaler indstillingen.


Ad 3.1.

Udvalget anbefaler at sende forslaget i høring i de to berørte dagtilbud, og at udvalget får kompetencen til efterfølgende at tage endelig stilling til forslaget.


3 medlemmer (A+F+V) anbefaler tillige, at der er etableres en pavillion i tilknytning til Erikstrup Børnecenter (Forslag 11).


Ad 3.2.

Udvalget anbefaler indstillingen.


Ad 4.

3 medlemmer (A+F+V) anbefaler, at der gives en anlægsbevilling til kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet på 7.013.000 kr. i 2022.

1 medlem (C) anbefaler, at der gives en anlægsbevilling til kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet på 2.571.000 kr. i 2022.


Ad 5.

3 medlemmer (A+F+V) anbefaler, at anlægsbevillingen i 2022 finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet på 1.645.000 kr. til faglige indsatsmiljøer i 2022 og ved forbrug af kassebeholdningen på 5.368.000 kr.


1 medlem (C) anbefaler, at anlægsbevillingen i 2022 finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet på 1.645.000 kr. til faglige indsatsmiljøer i 2022 og ved forbrug af kassebeholdningen på 926.000 kr.


Ad 6.

3 medlemmer (A+F+V) anbefaler, at afledt drift på 815.000 kr. indarbejdes i budgetforslag 2023.

1 medlem (C) anbefaler, at afledt drift på 135.000 kr. indarbejdes i budgetforslag 2023.


Ad 7.

Udvalget anbefaler indstillingen.


Beslutning

Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N) og Bjarne Nielsen (V)


Ad 1.1-1.3.

Udvalget anbefaler indstillingerne.


Ad 1.4.

Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med at etablere skovbørnehave i lejede lokaler (Forslag 14).


Ad 2.1.

4 medlemmer (A+V+Ø) anbefaler indstillingen.

1 medlem (C) kan ikke anbefale indstillingern, da der ikke ønskes pavillon-byggeri, og der peges på Forslag 8 om ombygning af klubhus i Hårlev som en mere langsigtet løsning.


Udvalget peger på, at Forslag 8 som en langsigtet løsning bør indgå i budgetdrøftelserne.


Ad 2.2.

Udvalget anbefaler indstillingen.


Ad 3.1.

Udvalget anbefaler at sende forslaget i høring i de to berørte dagtilbud, og at udvalget får kompetencen til efterfølgende at tage endelig stilling til forslaget.


4 medlemmer (A+V+Ø) anbefaler tillige, at der etableres en pavillon i tilknytning til Erikstrup Børnecenter (Forslag 11).


Ad 3.2.

Udvalget anbefaler indstillingen.


Ad 4.

4 medlemmer (A+V+Ø) anbefaler, at der gives en anlægsbevilling til kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet på 7.013.000 kr. i 2022.

1 medlem (C) anbefaler, at der gives en anlægsbevilling til kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet på 2.571.000 kr. i 2022.


Ad 5.

4 medlemmer (A+V+Ø) anbefaler, at anlægsbevillingen i2022 finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet på 1.645.000 kr. til faglige indsatsmiljøer i 2022 og ved brug af kassebeholdningen på 5.638.000 kr.


1 medlem (C) anbefaler, at anlægsbevillingen i 2022 finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet på 1.645.000 kr. til faglige indsatsmiljøer i 2022 og ved forbrug af kassebeholdningen på 926.000 kr.


Ad 6.

4 medlemmer (A+V+Ø) anbefaler, at afledt drift på 815.000 kr. indarbejdes i budgetforslag 2023.

1 medlem (C) anbefaler, at afledt drift på 135.000 kr. indarbejdes i budgetforslag 2023.


Ad 7.

Udvalget anbefaler indstillingen.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn, Unge og Læring behandlede på udvalgsmødet den 5. april 2022 første gang en sag om kapacitetsudfordringer i områderne omkring Hårlev og Strøby Egede. Her viste forvaltningens analyse af det daværende børnetal og den forventede tilgang i resten af 2022 et behov for at etablere op mod 40 nye vuggestuepladser. På udvalgsmødet den 23. juni behandlede udvalget en opdateret prognose, som pegede på, at der også er behov for flere vuggestuepladser i Sydstevns samt flere børnepladser i Nordstevns og Hårlev. Det var derfor forvaltningens anbefaling, at der etableres følgende antal ekstra pladser:



Vuggestue/dagplejepladser

Børnehavepladser

Nordstevns

20

20-30

Hårlev

10+

20

Sydstevns

20

0


Det var også vurderingen, at etableringen af vuggestuepladser er mest hastende, idet behovet for ekstra børnehavepladser først forventes at begynde at slå igennem mod slutningen af året.


På udvalgsmødet den 23. juni blev resultatet af en digital opmåling af alle ti dagtilbud i kommunen ligeledes fremlagt. Opmålingen viser, at der er variation i, hvor meget indendørsareal institutionerne har til rådighed, set i forhold i til det antal børn, institutionerne aktuelt er normerede til. Med udgangspunkt i arealopgørelsen har forvaltningen beregnet et potentiale for at indskrive flere børn, hvis der på tværs af kommunens dagtilbud sker en harmonisering af areal pr. indskrevet barn.


På dagtilbudsområdet fastlægger bygningsreglementet, at der skal være minimum 2 m2 pr. børnehavebarn og 3 m2 pr. vuggestuebarn. Desuden opereres der i branchevejledningen for opførelse eller renovering af daginstitutioner med tre kvalitetsniveauer:


  • C-niveau svarende til bygningsreglementets minimumskrav
  • B-niveau der svarer til 3,5 m2 pr. børnehavebarn og 4,5 m2 pr. vuggestuebarn
  • A-niveau der svarer til B-niveau, men har herudover ekstra aktivitetsrum, som ikke medregnes i opgørelsen over børnekvadratmeter.


Den foretagne opmåling viser, at ét af kommunens dagtilbud ligger på et niveau, som svarer til et sted mellem B og C, fire dagtilbud ligger på niveau B, tre dagtilbud ligger på niveau mellem B og A, og to dagtilbud ligger på det højeste niveau A.


Et flertal i udvalget besluttede på den baggrund at sende følgende løsningsforslag i høring i kommunens dagtilbud:


  • der sigtes mod at oprette yderligere vuggestuepladser i de af kommunens daginstitutioner, hvor arealet pr. barn er højere end niveau B
  • behovet for yderligere børnehavepladser søges løst gennem løsninger med børnehavebus fremfor yderligere reduktion af antal m2 pr. barn


Det udsendte høringsmateriale er vedlagt som bilag 1.


Der er indkommet høringssvar fra alle kommunens 10 daginstitutioner samt BUPL. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2.


Forvaltningen har udarbejdet en ”hvidbog” (bilag 3), som indeholder et resumé af de enkelte høringssvar samt forvaltningens bemærkninger.


På baggrund af udvalgets drøftelser og høringssvarene fra dagtilbuddenes har forvaltningen udarbejdet tre løsningskataloger. Et for hvert område (bilag 4-6 - i bilag 4a, 5a og 6a fremgår anlægsinvesteringer mv. og er lukkede bilag af konkurrencemæssige hensyn). Katalogerne indeholder en række alternativer, som i forskellige kombinationer kan udvide kapaciteten på dagpasningsområdet. Forvaltningens vurdering af de forskellige løsningsforslag og de økonomiske omkostninger er indeholdt i løsningskatalogerne.


I bilag 7 er løsningsforslagene vist i oversigtsform. I bilag 7a fremgår anlægsinvesteringer mv. og er et lukket bilag af konkurrencemæssige hensyn.


Som nævnt kan den ønskede kapacitetsudvidelse opnås gennem forskellige kombinationer af løsningsforslag. Men ud fra en samlet vurdering af de forskellige hensyn anbefaler forvaltningen følgende for hver af de tre geografiske områder:


Område Nordstevns: I hele Nordstevns er der frem mod sommeren 2023 jf. behovsprognosen behov for oprettelse af yderligere 20 vuggestuepladser og 20-30 børnehavepladser.


På baggrund af konkrete vurderinger af bygninger, børnegrupper, økonomi og høringssvar, vurderes det, at behovet for vuggestuepladser i område Nordstevns kan løses gennem en permanentgørelse af den midlertidige stue i Lærkehuset på 13 børn (forslag 1 - Alternativ 1) samt 13 nye vuggestuepladser gennem harmonisering til B-niveau i Lodbjerggård Børnehus (forslag 2 - Alternativ 2). Det er forvaltningens vurdering, at der efter konkrete fysiske opmålinger kan tilvejebringes den resterende nødvendige kapacitet på B-niveau for at nå op på de 20 vuggestuepladser.


For at imødekomme behovet for børnehavepladser i Nordstevns foreslår forvaltningen, at der som led i harmonisering fra arealniveau A til B sker en opnormering med 7 børnehavepladser på Lodbjerggård (Forslag 2 - Alternativ 2) samt med 11 pladser i Strøby Børnehave (Forslag 4 - Alternativ 4).

Da det på nuværende tidspunkt er vurderingen, at der kan blive behov for mellem 20-30 ekstra børnehavepladser i Nordstevns, foreslås det tillige, at der enten anskaffes en Skovbørnehavebus (Forslag 13) eller oprettes en egentlig skovbørnehave som selvstændig institution (Forslag 14). Ud fra parkeringsmæssige forhold vurderes det, at en busløsning bedst tilknyttes Lodbjerggård eller Strøby Børnehave. En skovbørnehave i lejede lokaler/areal vurderes at kunne være etableret medio 2023, hvis der kan findes en egnet lokation. En driftssikker børnehave skal op på et sted mellem 30-50 antal børnehavebørn, så en skovbørnehave skal sandsynligvis kunne optage børn på tværs af områderne for at have et tilstrækkeligt underlag. Forvaltningen foreslår, at der arbejdes videre med at afdække muligheden for en egentlig skovbørnehave, inden der tages endelig stilling til de to forslag.


Område Hårlev: I område Hårlev er der frem mod sommeren 2023 jf. behovsprognosen behov for oprettelse af yderligere 10+ vuggestuepladser og 20 børnehavepladser.


På baggrund af konkrete vurderinger af bygninger, børnegrupper og høringssvar vurderes det, at det samlede forventede pladsbehov i området bedst kan imødekommes ved, at Bulderbo opnormeres med 10 ekstra vuggestuepladser samt 20 ekstra børnehavepladser. Det kan ske gennem Forslag 6 - Alternativ 2, som indebærer, at der opstilles en pavillon til institutionens specialgruppe samt en harmonisering af m2-anvendelsen til B-niveau på både vuggestueniveau og børnehaveniveau. Der vil desuden være behov for at foretage en ombygning af fællesrummet samt en mulig opdeling af et eksisterende funktionsrum.


Det foreslås endvidere, at der sker en permanentgørelse af den løsning, som er etableret med en vuggestuegruppe i Hotherdalen, som er muliggjort ved brug af Spejderhytten på Vinkelvænget 3 som aktivitetsområde til Hotherdalen. Dette kan ske ved, at lejeaftalens option på køb af Spejderhytten for 100.000 kr. benyttes (Forslag 7 - alternativ 1).


Område Sydstevns: I hele Sydstevns er der frem mod sommeren 2023 jf. behovsprognosen behov for oprettelse af yderligere 20 vuggestuepladser i området.


På baggrund af konkrete vurderinger af bygninger, børnegrupper og høringssvar foreslås det, at behovet for vuggestuepladser i området kan løses gennem følgende to forslag:


Der etableres 9 nye vuggestuepladser og 7 nye børnehavepladser (Forslag 10 - Alternativ 2) i Humlebien ved ombytning af børnegrupper med Rødtjørnen, så der kan oprettes en ekstra vuggestuegruppe på 9 børn i Humlebien (nuværende stue nednormeres, så der er 11 børn pr. stue). Rødtjørnens vuggestue vil i denne løsning skulle flyttes til Humlebien, mens specialgruppen fra Humlebien vil skulle flytte til Rødtjørnen. I denne løsning inddrages desuden to "klasseværelser" i den gamle skolebygning i Egestrædet, som Humlebien skal råde over.


Det foreslås endvidere at oprette ekstra 13 vuggestuepladser i Rødvig Børnecenter gennem harmonisering af arealanvendelsen mod B-niveau i Rødvig Børnecenter (Forslag 12 - Alternativ 1) ved at anvende det eksisterende motorikrum som stue.


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen medfører en anlægsbevilling på 5.103.000 kr. til udvidelse af kapacitet i dagtilbuddene. Bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1.645.000 kr. til faglige indsatsmiljøer i 2022 og ved forbrug af kassebeholdningen på 3.458.000 kr. Den afledte drift i 2023 på 475.000 kr. medtages i budgetforslag 2023.


Anlægsinvestering og afledt drift på yderligere kapacitet i Område Nordstevns medtages i budgetforslag 2023.

Resume

Af Økonomiaftalen for 2023 fremgår det, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et velfærdsområde.

Mulighederne for frisættelse er gældende indenfor dagtilbuds-, folkeskole-, ældre- og beskæftigelsesområdet.


Hver kommune kan søge en velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet, hvorimod det kun er fire kommune, der har mulighed for at blive frisat på beskæftigelsesområdet.


Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvilket velfærdsområde indenfor dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet, der ønskes frisættelse på.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. de ansvarlige fagudvalg kvalificerer de udarbejdede potentialebeskrivelser med henblik på, at Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, hvilket velfærdsområde der ønskes frisættelse på, herunder om der ved indsendelsen skal anføres en prioritet nr. to.



Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 6. september 2022, pkt. 80:

Ikke til stede: Anette Mortensen (V).


Udvalget finder, at der vil være gode perspektiver i at blive frisat på et af de to områder - dog ikke vedrørende minimumsnormeringer og klasseloft. Fordelene vurderes at være størst på skoleområdet. Den videre udformning af hvordan og hvad, frihedsgraderne i givet fald skal anvendes til, skal drøftes nærmere med interessenterne.



Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme, 7. september 2022, pkt. 103:

Udvalget har ikke supplerende bemærkninger til sagsfremstillingen.



Beslutning fra Social og Sundhed, 8. september 2022, pkt. 105:

Udvalget finder, at der vil være gode perspektiver i at blive frisat på ældreområdet.

Beslutning

Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)


Udvalget videresender sagen til Kommunalbestyrelsens behandling med de afgivne bemærkninger fra de enkelte fagudvalg.

Sagens gang

Børn, Unge og Læring - Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme - Social og Sundhed - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Jvf. Økonomiaftalen for 2023 fremgår det, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et velfærdsområde.


Hver kommune kan søge en velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Herudover får fire kommuner mulighed for at blive frisat på beskæftigelsesområdet.


Processen omkring kommunernes frisættelse er fastlagt med to forskudte forløb. Indenfor beskæftigelsesområdet var fristen den 8. august 2022 og for dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet er svarfristen 30. september 2022.


På møde før sommerferien tilkendegav Kommunalbestyrelsen, uden en egentlig formel beslutning, at Stevns Kommune skulle byde ind på beskæftigelsesområdet. Tilkendegivelsen blev afsendt til KL, og vi afventer fortsat en formel tilbagemelding på denne. Dog har forvaltningen en begrundet formodning om, at Stevns Kommune ikke blive udpeget som én af de 4 kommuner, hvorfor der p.t. ikke er arbejdet videre på et egentligt frisættelsesscenarie.


Derimod har forvaltningen set nærmere på mulighederne indenfor de øvrige tre velfærdsområder, og sagen forelægges nu til Kommunalbestyrelsens stillingtagen. Forud for Kommunalbestyrelsens stillingtagen bliver sagen ligeledes behandlet i de relevante fagudvalg med henblik på kvalificering af de potentialebeskrivelser, som forvaltningen har udarbejdet.


KL opfordrer alle kommuner til at søge om en velfærdsaftale. Således at der bliver gode muligheder for i den enkelte kommune og på tværs af kommuner at arbejde med udvikling af velfærden, nye løsninger og med ledelse og styring, der til sammen understøtter god kvalitet tæt på borgeren.


Hver kommune skal således inden svarfristens udløb meddele KL, hvilket område kommunen ønsker frisættelse på og evt. begrunde det valgte område. Endvidere kan den enkelte kommune også anføre en prioritet nr. to, hvis førstevalgte område ikke bliver imødekommet.


Efter svarfristens udløb vil KL på baggrund af kommunernes tilkendegivelser gå i dialog med regeringen om fordelingen på de tre områder.


Til brug for Kommunalbestyrelsens beslutning har forvaltningen udarbejdet en potentialebeskrivelse for hvert af de tre velfærdsområder. Potentialebeskrivelserne er vedlagt sagsfremstillingen.

Beskrivelserne er opbygget med en kort fortælling af, hvad der ønskes frisættelse på, hvilke fordele og ulemper denne vil give, og sidst den forventede effekt.


I overskriftsform omhandler frisættelserne følgende:


Folkeskoleområdet:

Fleksibel klassedannelse understøttet mest mulig co-teaching.

  • Vi ønsker at frigøre os fra regler om klassesammensætning med maksimalt 28 elever i en klasse.
  • Vi ønsker at frigøre os fra regler om klassesammensætning baseret på årgang.


Dagstilbudsområdet:

Fleksibel vuggestue- og børnehavegruppe-dannelse med forbillede i NEST-tænkning fra skoleområdet.

  • Vi ønsker at frigøre os fra regler om minimumsnormering
    med 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestue og 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehave.
  • Vi ønsker at frigøre os fra regler om gruppesammensætning i vuggestue og børnehave.


Ældreområdet:

For at optimere yderligere på ældreområdet ser vi tre områder, hvor vi med fordel kan arbejde med frisættelse:

  1. Forebyggende hjemmebesøg
  2. Faste teams i hjemmeplejen distrikt Hårlev og distrikt Rødvig
  3. Opgør med dobbeltdokumentation


Retsgrundlag

Lovgivningen indenfor for de 4 velfærdsområder.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, da der ses på frisættelser indenfor eksisterende rammer. Det må dog forventes et ikke ubetydeligt ressourcetræk knyttet til det forestående arbejde omkring en velfærdsaftale, eksempelvis i forhold til facilitering af processen.

Resume

Regeringen og KL har aftalt, at kommunerne skal udarbejde varmeplaner for afvikling af naturgas, og at alle ejendomsejere med olie- eller gasfyr skal have klar besked, om der bliver udarbejdet et fjernvarmeprojekt for deres område inden årets udgang. En ny kortlægning viser foreløbig, at der ser ud til at være potentiale for etablering af lokale fjernvarme i tre af kommunens fire udviklingsbyer. Det indstilles at beslutte foranalyser i to udviklingsbyer, bistand ifm. lokale initiativer i andre byer, samt tidspunkterne for infomøder.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. godkende, at forvaltningen iværksætter foranalyser vedr. Store Heddinge og Hårlev snarest muligt
  2. godkende, at kommunen yder bistand herunder til evt. foranalyser vedr. alternative scenarier i byområder, hvor scenariet, der ligger til grund for den gennemførte kortlægning, ikke tegner til at være gennemførlig, jf. sidste afsnit i bilag 3
  3. der afholdes to offentlige møder om varmeplanlægningen i Stevns, forslag til mulige datoer er 10. og 11. oktober
  4. tage tidsplanen for og skitsen af indholdet i Stevns Kommunes strategiske varmeplan til efterretning
  5. tage orientering om arbejdet med at etablere et varmeforsyningsselskab på Stevns til efterretning
  6. tage skitsen til infomøder om varmeplanen til efterretning.



Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 6. september 2022, pkt. 137:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)


Udvalget anbefaler indstillingen med den supplering i forhold til indstillingens pkt. 1, at der også iværksættes en foranalyse for Strøby Egede.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget – Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

En medarbejder fra SWECO deltager under behandlingen af punktet med en kort præsentation.


Kommunalbestyrelsen blev på mødet 22. juni 2022 orienteret om Regeringens udspil ”Danmark kan mere II” fra april 2022 samt om status for fjernvarmeområdet på Stevns, jf. bilag 1.


Med udgangspunkt i ovennævnte udspil har Regeringen og KL den 29. juni 2022 indgået en ”Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne”, jf. bilag 2.


Aftalen fastlægger bl.a. (punkt 1 og 3), at kommunerne i 2022 skal udarbejde planer for grøn varme i de områder, der i dag er gasforsynede. Kommunerne skal endvidere sikre, at der inden udgangen af 2023 i udgangspunktet udarbejdes og godkendes de projektforslag for fjernvarme, der skal indfri varmeplanen mhp. at etablere et grundlag for udrulning af fjernvarmen inden udgangen af 2028.


Aftalen fastlægger endvidere (punkt 2), at alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr inden udgangen af 2022 får besked om udrulning af fjernvarme, eller om de i stedet skal overveje at udskifte fyret med fx en varmepumpe.


Kortlægning

Forvaltningen har bestilt konsulentfirmaet SWECO til at lave en indledende kortlægning af potentialet for etablering af kollektiv varmeforsyning i Stevns Kommune. Udgangspunktet er etablering af en kollektiv varmeforsyning bestående af et nyt produktionsanlæg med et luft/vand varmepumpeanlæg som grundlast og en elkedel som spids- og reservelastenhed og anvendelse af isolerede fjernvarmerør sammenlignes med omstilling til individuelle varmepumper. Jf. bilag 3 og 4.


Kortlægningen viser, at etablering af ovennævnte løsning må forventes at 1) have et stort tilslutningspotentiale, 2) have en fornuftig selskabsøkonomi og 3) være fordelagtig rent samfundsøkonomisk set ift. individuelle varmepumper i Hårlev, Store Heddinge, og Strøby Egede, der alle har naturgasforsyning.


Strategisk varmeplan og varmeprojekter

Ifm. orienteringen af kommunalbestyrelsen om status for fjernvarmeområdet i juni 2022 oplyste forvaltningen, at man forventede efter sommerferien at lægge op til politisk stillingtagen til, hvilke potentielle områder for lokale fælles varmeforsyningsprojekter, forvaltningen skal arbejde videre med henblik på at få udarbejdet eksempelprojekter, som kunne indgå i den strategiske varmeplan.


Forvaltningen vurderer imidlertid pba. drøftelser med fagfolk og KLAR forsyning samt resultatet af kortlægningen, at ressourcerne er bedre anvendt ved at påbegynde arbejdet med at få belyst konkrete projekter nærmere; i første omfang vha. en foranalyse, jf. beskrivelsen i bilag 3, af de konkrete muligheder i Hårlev og Store Heddinge, som er de to byer, der falder bedst ud i kortlægningen. Foranalyserne vil udgøre grundlaget for udarbejdelse af egentlige projektforslag.


Den strategiske varmeplan forventes således alene at præsentere,

  1. for hvilke områder der planlægges udarbejdet projektforslag og hvornår samt, hvordan en proces frem mod et evt. tilbud til bygningsejere om tilslutning til fælles varmeforsyning generelt forløber; herunder kort om baggrunden for udvælgelsen af områderne
  2. at borgere og virksomhedsejere i de øvrige dele af kommunen selv vil skulle tage initiativ og drive evt. mindre fælles lokale varmeprojekter, lidt om hvad det kræver, og hvordan kommunen og evt. også et nyt forsyningsselskab kan/vil bistå på forskellig vis
  3. relevante regler samt muligheder for hjælp og vejledning til varmebesparelser og etablering af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi.


Forvaltningen forventer at forlægge udkast til strategisk varmeplan for Kommunalbestyrelsen til december, jf. tidsplan i bilag 5.


Hvad kommunens bistand kan bestå i ift. punkt 2 herover, samt på hvilke betingelser kommunen evt. bidrager til finansiering af i første omgang foranalyser er skitseret kort til slut i bilag 3. Forvaltningen er aktuelt i dialog med borgere i Klippinge, Varpelev og Boesdal.


Etablering af forsyningsselskab

Stevns Kommune og KLAR forsyning er ved at undersøge mulighederne for at etablere et varmeforsyningsselskab på Stevns. Oplæg til beslutning herom forventes forelagt Kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret.


Klar besked til ejere af ejendomme

Forvaltningen få løbende henvendelser om muligheden for at få fjernvarme. Og etablering af fjernvarmeprojekter kræver, at der løbende arbejdes på at skabe opmærksomhed omkring planerne. Derfor har forvaltningen på kommunens lovet at invitere til infomøde i oktober om resultatet af kortlægningen og om, hvilke muligheder, der tegner sig. Formålet med møderne er især at give deltagerne en forståelse af, hvad de kan forvente sker/ikke sker, og hvordan tidsperspektiverne kan se ud.


Da informationsbehovet afhænger af, hvorvidt folks ejendomme ligger inden for eller uden for byområder, hvor der på baggrund af SWECO’s kortlægning vurderes af være basis for at gennemføre et fjernvarmeprojekt, eller hvor der med udgangspunkt i lokale kræfter evt. vil kunne blive etableret en anderledes løsning i mindre skala, vurderer forvaltningen, at det er mest hensigtsmæssigt at afholde to offentlige møder hhv. den 10. og 11. oktober. Planen for afvikling af møderne er skitseret i vedlagte bilag 6.


Kommunen skal endvidere, som nævnt indledningsvist, ved udgangen af året med brev informere alle ejere af ejendomme med gas- eller oliefyr. Denne information skal omfatte en række elementer, som Energistyrelsen forventes at komme med bidrag til i løbet af efteråret. Herudover vil den tage udgangspunkt i indholdet i kommunens strategisk varmeplan. I forlængelse heraf tænkes afholdt informationsmøde januar 2023.


Udarbejdelse af den strategiske varmeplan og aktiviteter i tilknytning hertil, som foranalyser og infomøder, finansieres via midler til anlæg "Kystsikring, klimahandleplan", hvor der i budget 2022 er afsat 0,5 mio. kr.


Økonomiske konsekvenser og finansiering

Det videre arbejde forudsætter at, der i budget 2023 indgår de i lov- og cirkulæreændring tildelte 0,8 mio. kr. til varmeplanlægning fordelt med 0,4 mio. kr. i årene 2023 og 2024. Beløbet skal anvendes til kommunens videre arbejde med varmeplaner og varmeprojekter m.v.

Resume

Koordinationsgruppen bestående af direktører/chefer fra det tekniske område i de fire ejerkommuner har i samarbejde med KLAR Forsynings direktion udarbejdet vedlagte forslag til en ny fælles ejerstrategi, som er godkendt på både Ejermøde og i Bestyrelsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at


  1. Ejerstrategi for KLAR Forsyning godkendes.



Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 6. september 2022, pkt. 136:

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)


Udvalget anbefaler indstillingen.

Sagens gang

Plan, Miljø og Teknik - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af sagen

Der er taget udgangspunkt i grundstrukturen og disponeringen i den gældende ejerstrategi. Som noget nyt præciseres det i indledningen, at KLAR Forsyning er en meget vigtig partner i kommunernes arbejde med grøn omstilling, herunder den nationale målsætning om en klimaneutral forsyningssektor allerede i 2030. Det er desuden vigtigt, at KLAR Forsyning agerer bæredygtigt og arbejder med de verdensmål, der er relevante for selskabet.


I afsnittet om samarbejde beskrives de nye samarbejdsformer, som er besluttet med den nye ejeraftale, herunder etablering af en koordinationsgruppe og en årlig ejerdag. Det præciseres tillige, at koordinationsgruppen løbende orienteres om processen, når selskabets egen strategi revideres.


I afsnittet om økonomi og effektiviseringer er der indsat en bestemmelse om, at KLAR Forsyning på det årlige ejermøde skal redegøre for hvilke effektiviseringer, der er opnået, og hvilke der forventes de kommende år. Selskabet skal desuden udarbejde en indkøbspolitik, som skal tage udgangspunkt i kommunernes. Fremover skal der endvidere ske en bedre koordinering med kommunernes budgetbehandling. Koordinationsgruppen orienteres således om de planlagte takstændringer umiddelbart efter sommerferien, så der er klarhed over dem, inden kommunerne godkender deres budgetter endeligt.


I afsnittet om medarbejdere er der indsat en bestemmelse om, at KLAR Forsyning skal sørge for at have formuleret en politik for god adfærd, herunder vedrørende modtagelse af gaver og andre fordele. I afsnittet om kommunikation er indbygget et afsnit om, at borgmester, kommunaldirektør og yderligere 1-2 centrale embedsmænd gives adgang til så vidt muligt alt bestyrelsesmateriale i samtlige selskaber.


Endelig lægger ejerstrategien op til, at Klar Forsyning fortsat markerer sig aktivt i debatten om sektorens rammevilkår, herunder søger indflydelse gennem brancheorganisationer m.v.


Ejerstrategien har været drøftet på Ejermøde den 7. juni 2022 med deltagelse af kommunernes borgmestre/kommunaldirektører samt på bestyrelsesmøde i KLAR Forsyning den 21. juni 2022.




Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Resume

Emner til drøftelse og/eller orientering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. orienteringsemnerne drøftes og/eller tages til efterretning.


Beslutning

Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)


Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Eventuelt, herunder bl.a.:


1. Nyt fra KKR (Kommunekontaktrådet) Se KKR´s mødeplan, dagsordener og referater på denne adresse: http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/Kommunekontaktrad/KKR-Sjaelland/

2. Økonomisk månedsopfølgning


Resume

Underskriftsark for Økonomiudvalget den 13. september 2022.


Beslutning

.