Stevns Naturcenters formidling tager udgangspunkt i den unikke natur i området - oplevelsen af, og arbejdet med naturen er i centrum på Stevns Naturcenter.
Stevns naturcenters særlige fauna, flora og geologi undersøges gennem:
- Indsamling
- Sortering
- Klassifikation
- Observation
Vi giver eleverne en stærk naturoplevelse, som kan motivere dem til at stille spørgsmål til naturen og arbejde videre med naturfagene.
I undervisningen anvender vi den naturvidenskabelige metode, og eleverne udfører feltarbejde, ligesom de lærer at færdes forsvarligt i naturen.
Vores undervisning er bygget op omkring de centrale kompetenceområder i folkeskolens Fælles mål og ungdomsuddannelserne:
- Undersøgelse
- Modellering
- Perspektivering
- Kommunikation
I vores naturlaboratorium kan eleverne udforske det indsamlede materiale og følge op på feltarbejdet. Undervisningen foregår i dialog med eleverne, som både arbejder selvstændigt og i teams.