Næsten alle skove på Stevns er private. I de private skove må du færdes til fods, men kun på skovveje og stier.
Der er adgang fra klokken 6 til solnedgang, og du må ikke slå dig ned nærmere end 150 meter fra bygninger.
Hunde skal være i snor, med mindre det drejer sig om en indhegnet hundeskov.
Som regel står der skilte ved indgangen til skoven med anvisninger til gæster i skoven.