Du er her

Oplev Hårlev Byskov med sundhedsspor og hundeskov

Skal du en tur i skoven, er Hårlev Byskov et besøg værd.

Du kan følge Sundhedssporet og finde dit kondital, du kan tage din hund med en tur i den indhegnede hundeskov eller du kan slappe af og nyde naturen ved bålhytten og picnicområdet.

Kort over Hårlev Byskov (pdf)
Regler for ophold i hundeskoven (pdf)

Værd at vide om Hårlev Byskov

Fold alle ud
  • Lad hunden løbe frit i hundeskoven

    Hundeskoven er et indhegnet område inde i Hårlev Byskov. I denne del af skoven kan din hund løbe frit.

    Du kan gå gennem hundeskoven som alternativ til stien.  

    Der er regler for ophold i hundeskoven (pdf) som, du bør læse inden du benytter skoven.

  • Find dit kondital ved at følge sundhedssporet

    Sundhedssporet er et svensk koncept, hvor du ved at løbe eller gå en strækning får mulighed for at bestemme dit kondital. Ruten er målt op efter udsving i fald og stigning, underlag og længde.

    Du skal tage tid på den strækning, du løber/går, og så skal du kende din:

    • alder 
    • køn
    • BMI

    Når du har løbet/gået en strækning af sporet, kan du aflæser dit kondital på en tavle. 

  • Sådan finder du Hårlev Byskov

    Hårlev Byskov er placeret midt i Hårlev by.

    Du kan blandt andet komme til Byskoven via Haarlev Mark, hvor du kan parkere lige efter togoverskæringen.

  • Fakta om Hårlev Byskov og vedligeholdelse

    Hårlev Byskov blev plantet i 1977. I mange år derefter passede den sig selv og det fik skoven til at vokse sig vild og blive nærmest utilgængelig. I 2011 igangsatte Stevns Kommune en række tiltag, hvor der blev tyndet ud i skoven, etableret trampestier, picnicområde, hundeskov og et sundhedsspor. 

    Byskoven er som navnet siger en skov og ikke en park. Det indebærer blandt andet, at hvor der er mulighed for det, lader vi de væltede træer ligge. Det giver grundlag for et rigere dyre- og insektliv. Væltede træer og større grene der ligger på skovens trampestier fjernes løbende. Men da oprydning og drift slider på skoven og skovstierne vil der forekomme perioder hvor der ikke sker rydning, det er specielt i meget våde perioder.

    Der er områder i skoven som fx området omkring bålhytte og gravhøjen som holdes åbent og hvor der sker en hyppigere slåning af græs. Her er der også opsat skraldespande og bord/bænkesæt. Variationen er med til at give mulighed for mange forskelligartede oplevelser af Hårlev Byskov.

Sidst opdateret

20.02.2019