Du er her

Landskabsanalyse

Landskabsanalysen er gennemført i 2011, og beskriver landskabet i hele Stevns Kommune fordelt på ni landskabskarakterområder.

Baggrund

Landskabsanalysen er et projekt under kommuneplanlægningen, som blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Stevns Kommuneplan 09.

Formål

Landskabsanalysen har mindst tre formål. Først og fremmest har den betydning for temaerne i kommuneplanen, som vedrører det åbne land; det vil sige udpegninger af naturområder, spredningskorridorer, landbrugsområder, skovrejsningsområder, kulturmiljøer m.fl.

Derudover skal landskabsanalysen kunne bruges til anden planlægning i det åbne land samt bidrage til sagsbehandlingen af bl.a. landzonesager, miljøgodkendelser mv.

Landskabsanalysen skal være et værktøj til at kvalificere vurderingen af projekter i det åbne land.

Metode

Landskabsanalysen anvender landskabskaraktermetoden, som er den metode, Staten anbefaler til denne type opgave. Metoden går ud på at opdele opgaveområdet i karakterområder, som er indbyrdes forskellige. Grundlaget for inddelingen er en kombination af natur- og kulturgeografien. Karakterområderne besigtiges i felten og beskrives systematisk i hver deres karakterbeskrivelse.

Vejledning

Landskabsanalysen for Stevns Kommune består af en overordnet beskrivelse af hele kommunen og ni karakterbeskrivelser. Den overordnede beskrivelse indeholder en læsevejledning til karakterbeskrivelserne samt de indledende undersøgelser af kommunens natur- og kulturgeografi. Det er i dette dokument man kan læse hvordan de ni områder er udskilt.

De ni karakterbeskrivelser er bygget ens op. Først er der en A3 side med forside og oversigtskort over området. Derefter følger selve beskrivelsen på A4 sider. Karakterbeskrivelserne indeholder en beskrivelse af områdets landskab, en vurdering og afsluttes med anbefalinger til planlægningen og forvaltningen af områdets landskab.

Landskabsanalyse - overordnet beskrivelse (pdf)

Værd at vide om landskabsanalysens ni karakterområder

Fold alle ud
  • Oversigtskort

    På dette kort kan du se, hvor i Stevns Kommune de forskellige områder ligger.

    Kort over landskabsanalysens områder.

  • 1: Stevns Klint

    Paraglider flyver over Stevns Klint.

    Den svagt stigende moræneflade afbrydes brat i den stejle og høje kystklint som blotlægger de geologisk interessante kridt- og kalklag. Forstranden er smal og sammensat af flintesten. Kulturgeografien på morænefladen har en tæt tilknytning til klinten. Morænefladen dækkes af et åbent landbrugslandskab, som nogle steder afløses af dels militære anlæg og dels råstofgrave.

    Karakterbeskrivelse af Stevns Klint (pdf)

  • 2: Højstrup Kystnære Landskab

    Køer på en mark.

    Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig. Fladen opdeles i store rektangulære marker med levende hegn. Bebyggelsen består af enkeltliggende gårde og Højstrup Hovedgård. En skov ligger helt ned til stranden.

    Karakterbeskrivelse af Højstrup Kystnære Landskab (pdf)

  • 3: Store Heddinge Moræneflade

    Stubmark.

    En let bølget moræneflade funderer et dyrkningslandskab med marker, levende hegn, skove og spredt bebyggelse. Landskabets strukturer er komplekse, men har en vis orientering eller samling ind mod de mange landsbyer. Store Heddinge ligger midt i området og er en gammel købstad. I dette område findes små og store produktionsvirksomheder og flere tekniske anlæg.

    Karakterbeskrivelse af Store Heddinge Moræneflade (pdf)

  • 4: Gjorslev Herregårdslandskab

    Gjorslev Gods mellem to træer.

    Den flade moræne er inddelt i store rektangulære markstykker adskilt af levende, klippede hegn på jorddiger. I hegnene står enkelte gamle træer som overstandere og rager op i horisonten. Bebyggelsen begrænser sig til nogle få store herregårde samt enkelte små huse, som ligger inde i skoven mod nord. I skoven er terrænet meget varieret grundet en tunneldal og utallige små gravhøje.

    Karakterbeskrivelse af Gjorslev Herregårdslandskab (pdf)

  • 5: Strøby Småskala Landskab

    Allé med marker på begge sider.

    Landbrugsfladen deles op i rektangulære små marker af levende hegn. Vejene flankeres af vejtræer som ses i landskabet som lange lige rækker af ensartede fritvoksende træer. Bebyggelsen er relativ tæt og samler sig i landsbyerne Magleby og Strøby. Langs de lige, parallelle veje ligger husmandsteder og inde på midten af markerne ligger gårdene. Blokudskiftningen af Magleby og Strøby træder tydeligt frem.

    Karakterbeskrivelse af Strøby Småskala Landskab (pdf)

  • 6: Tryggevælde Ådal

    Tryggevælde Ådal.

    Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for de våde enge. Landskabet er åbent og giver mulighed for vidtstrakte udsyn.

    Karakterbeskrivelse af Tryggevælde Ådal (pdf)

  • 7: Hårlev Landbrugsflade

    Nyhøstet mark med landejendom i baggrunden.

    Det flade, intensivt dyrkede morænelandskab opdeles af levende hegn og smalle landeveje. Der er små vandløb, landsbyer og spredte gårde samt husmandsudstykninger. Udsynet er vidtstrakt, kun brudt af de levende hegn.

    Karakterbeskrivelse af Hårlev Landbrugsflade (pdf)

  • 8: Vallø Dødislandskab

    Bakket landskab, nyhøstet mark.

    Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem, fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er samlet i landsbyer og husmandsrækker. Mod syd bliver terrænet mere opdelt i plateauer som gradvist trapper ned. Enkelte gårde ligger spredt på markerne.

    Karakterbeskrivelse af Vallø Dødislandskab (pdf)

  • 9: Vallø Skov- og Herregårdslandskab

    Vallø Slot med portnerboligen i forgrunden.

    De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring Vallø Slot.

    Karakterbeskrivelse af Vallø Skov- og Herregårdslandskab (pdf)

Sidst opdateret

17.05.2018