Du er her

Svarfrister

Her kan du se svarfristerne for henvendelser til Stevns Kommune.

Vi behandler e-mails som al anden post, som kommer til Stevns Kommune og e-mails indgår i sagsbehandlingen på lige fod med breve og andre dokumenter.

Svarfristen for e-mails afhænger af det enkelte sagsområdes kompleksitet. Kan vi ikke give et konkret svar på din henvendelse inden 14 arbejdsdage, giver vi dig besked om, hvornår du kan forvente et svar.

Aktindsigt

Du kan forvente svar på din anmodning om aktindsigt inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre det på grund af f.eks. sagens omfang og kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.

Henvendelser på Facebook

Vi stiler efter at besvare henvendelser på Facebook inden for 24 timer (inden for normal åbningstid). Du skal dog være opmærksom på, at vi ikke sagsbehandler på Facebook, så du kan ikke stille spørgsmål til din personlige sag her.

I de tilfælde vil vi alligevel henvise dig til at kontakte os på telefon, mail, brev eller personlig henvendelse i Borgerservice’ åbningstid.

Hent materiale

Sidst opdateret

06.03.2018