Regeringens udspil til ændring af udligningen - opsamling

Date: 14. februar 2020
Efter at have fået indsigt i Regeringens beregningsgrundlag i deres forslag til ny udligningsreform, har Stevns Kommune udarbejdet dette baggrundsnotat, som uddyber de stevnske forhold.

Regeringen offentliggjorde 12. februar yderligere tal og oplysninger omkring udspillet. Materialet giver lidt flere detaljer, men der stadig meget store og væsentlige dele af de foreslåede ændringer, hvor datagrundlag og beregningsmetode ikke fremgår.

Materialet kan findes på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Nedenfor gennemgås kort hver af de 11 søjler i tabellen. Særligt med henblik på hvad de betyder for Stevns, og hvor vi kan angive vores synspunkter og argumenter for ændringer, der skal søges opnået i de igangværende forhandlinger.

Indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet (søjle 1)

Omlægningerne i refusioner og tilskud inden for beskæftigelsesområdet, som trådte i kraft i 2016, gav i 2018 Stevns Kommune et tab på næsten 10 mio. kr. (heraf blev Stevns dog kompenseret med 2,2 mio. kr. i midlertidigt tilskud). På den baggrund vækker det vores undren, at en indarbejdelse af tilskuddet (men altså uden refusionerne) kun vil tilføre os 0,4 mio. kr. 

Finansieringsudvalgets rapport fra 2018, som primært skulle løse problemerne fra omlægningerne i 2016, pegede på 17-24 mio. kr. mere til Stevns Kommune, (inklusive kompensation for fejl i uddannelsesstatistikken på cirka 10 mio. kr. årligt). Også i det lys forekommer 0,4 mio. kr. meget lavt.

Regeringens udspil ser tilsyneladende fuldstændig bort fra det tab, vi lider på omlægningen og den lille, midlertidige kompensation er udløbet og indgår slet ikke i udspillet. 

Tilpasning og nyt udgiftsbehov (søjle 2) (nedlæggelse af hovedstadsudligning og ændring i parametre) 

I denne søjle findes alle ændringer i selve udligningens hovedmodel. Samlet i kun ét tal – en ”black box” om man vil. Vi kan ikke se hvilke parameterændringer, der rammer os hårdest. Vi kommer her ind på dem, vi umiddelbart kan finde frem til:

a) Der lægges op til, at almene boliger tæller dobbelt så meget som private lejeboliger, og vi ved, at kun helt særlige og særdeles billige private lejeboliger tælles med, mens alle almene boliger indgår. Dette misforhold har vi påtalt i brevet til Folketingets partier. Fuld medtælling af private lejeboliger vil vægte højt for Stevns Kommune.

b) Selve opgørelsen af det bagvedliggende socioøkonomiske indeks ser problematisk ud set fra Stevns Kommunes side. Ikke mindst når vi ser på børneområdet. To forhold springer i øjnene: Vores skolebørn vurderes af Børne- og Undervisningsministeriet til socioøkonomisk at ligge langt under landsgennemsnittet (0,8 karakter), og vi har højere end gennemsnitlige udgifter til udsatte børn og unge. På den baggrund virker det paradoksalt, at kommunens samlede socioøkonomiske indeks ligger på 88 – altså langt bedre end landsgennemsnittet på indeks 100 – tallene betyder, at vi ikke tilføres finansiering svarende til de opgaver, vi har på børneområdet, og konkret har vi Danmarks laveste udgifter til undervisning per 6-16-årig – fordi vi ikke har råd til mere.

c) Afstandskriterier omlægges fra vejafstand til fugleflugtslinjer. Vi ved ikke, hvor meget det vægter, men mindst to steder i modellen måles afstande og jo længere man har, desto flere penge får man. Jo længere man i dag har ad vej, desto mere afkortes afstanden, når der i stedet måles fugleflugt. Stevnsborgerne hører til blandt dem, der pendler allerlængst i Danmark. Derfor koster denne ændring tilskud. Omlægning til fugleflugtslinjer koster os tilskud.

d) Udligningskoefficienten bør være ens for udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. Alternativt kan forskellen indsnævres i forhold til udspillet, hvor det estimerede udgiftsbehov udlignes med op til 95 %, mens beskatningsgrundlag kun udlignes med 75 %. Stevns Kommune vil få øget tilskud ved at indsnævre denne forskel.

Reduceret overudligning (søjle 3) 

Stevns Kommune støtter denne ændring, idet den tilgodeser kommuner med lavt skattegrundlag

Justeret udlændingeudligning (søjle 4)

Den tidligere overkompensation for udlændinge reduceres, men fjernes ikke helt. Det betyder, at kommuner med mange udlændige fortsat vil få tilført flere ressourcer, end de har opgaver til. Disse ressourcer burde i stedet fordeles til alle kommuner. Ganske vist er au pairs taget ud, men ændringen tager tilsyneladende heller ikke højde for, at der er store forskelle på de forskellige grupper af udlændinge – for eksempel kinesiske studerende, syriske flygtninge og familiesammenførte, men selvforsørgende tyrkere. Regeringens forslag tilgodeser de store byer og mange af de tilgrænsende kommuner, for eksempel kommunerne på Københavns Vestegn. 

Justeret selskabsskatteudligning (søjle 5)

Stevns Kommune kan overordnet bifalde, at en større andel tilfalder kommunerne. Men Stevns Kommune må også påpege, at rammevilkårene er vidt forskellige, og at provenuet bør fordeles mere ligeligt mellem kommunerne, uanset virksomhedernes beliggenhed. Som vi skrev i brevet til Folketingets partier: 

”Kommuner med meget høje indtægter i selskabsskatter har som hovedregel de høje indtægter som følge af historiske tilfældigheder eller som følge af fordelagtig beliggenhed med tilhørende statslig finansieret infrastruktur såsom motorveje, jernbane, havne osv. En yderkommune som Stevns – i øvrigt helt uden statsveje – har ingen mulighed for nogensinde at tilbyde de samme vilkår for erhvervsvirksomheder, og dermed heller ikke for at opnå indtægter i form af væsentligt øgede selskabsskatter” 

Derudover må vi påpege, at vores borgere pendler (langt) for at arbejde i de virksomheder, der betaler selskabsskat i andre kommuner. Stevns Kommune sørger dermed for den kommunale service, som virksomhedernes arbejdskraft har brug for. Udgifter i bopælskommunen (Stevns) til dagpasning, skole, vejnet, kollektiv transport, sundhed osv. er meget større end kommunernes erhvervsfremmende aktiviteter. På den baggrund synes både den nuværende udligning og den foreslåede omlægning som uhensigtsmæssig i forhold til kommunernes økonomiske byrdefordeling. 

Det skal påpeges, at Stevns Kommune i et vist omfang kompenseres for manglende indtægter i selskabsskatter via den foreslåede udmøntning af en ny pulje til udsatte kommuner i hovedstaden (kolonne 8 i tabellen). Men vi kan ud fra de foreliggende oplysninger ikke vide hvor meget. Selv med de 12,6 mio. kr. som der lægges op til fra denne pulje, så er Stevns Kommuners indtægter på dette område langt, langt under landsgennemsnittet. Faxe Kommune har i dag indtægter på selskabsskatter på 39 mio. kr. og Køge har 65 mio. kr. – Stevns Kommune har i dag indtægter på kun 6 mio. kr., så kompensationen i denne pulje rækker ingen steder for Stevns Kommune.

Særlig kompensation (søjle 6)

Denne del angår en tabsbegrænsning og lægger et loft over, hvor store tab kommunerne kan lide ved omlægningens begyndelse. Beløbet er således fast og beregnes en gang for alle. Det er problematisk, idet tabet i % af skattegrundlaget derved kan stige over tid uden nogen regulering. Det vil Stevns Kommune vanskeligt kunne bære i udspillets nuværende form. Det bør derfor sikres, at tabet ikke efterfølgende kan øges.

Nyt tilskud til udsatte kommuner (søjle 7)

1 mia. kr. fordeles én gang for alle og opdateres kun med folketal – Stevns Kommune er nettobidragsyder fordi vi ikke opfylder kriterierne for tilskud. Tilskuddet er målrettet kommuner, som både har mange førtidspensionister, mange ældre over 75 år, lav urbaniseringsgrad og lavt skattegrundlag. Det er rimeligt, at denne gruppe kommuner tilføres midler. Men det er problematisk, at Stevns Kommune som har et så lavt finansieringsgrundlag, som der lægges op til med regeringens udspil, også skal bidrage til denne finansiering.

Nyt tilskud til udsatte kommuner i hovedstadsområdet (søjle 8)

Puljen er en omlægning af tilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner i hovedstaden, som findes i nuværende udligningsordning (§19). De foreslåede kriterier er overvejende forhold, som der allerede tildeles til flere gange i udligningssystemet.

Stevns opfylder kun et af de opstillede kriterier for tilskud fra puljen og får formentlig de 12,6 mio. kr. som delvis kompensation for lave selskabsskatter (vi har ikke det fulde grundlag til at kunne vurdere dette). Men som nævnt ovenfor under selskabsskatterne, så rækker denne kompensation slet, slet ikke i forhold til de meget lave indtægter (i bund 5 i Danmark pr. indbygger) som vi har i dag.

Det er tydeligt, at dette nye tilskud har meget snævre kriterier for tildelingen, og at den helt overvejende tilfalder kommuner, som overordnet set har en særlig befolknings- og boligsammensætning. Vi savner en bredere vifte af kriterier. Uddannelsesniveauet vil være relevant at se på og bør indgå som kriterie.

Stevns Kommune har en stor andel af borgere uden uddannelse efter grundskolen. Borgere uden uddannelse efter grundskolen har en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere fra ikke-vestlige lande, som der gives tilskud til i forslaget. På den baggrund vil det være relevant at indarbejde uddannelsesniveauet i kriterierne for tilskud i denne pulje. Stevns Kommune har noget lavere uddannelsesniveau end både Rødovre og Hvidovre, som tildeles henholdsvis 47 og 63 mio. kr. fra denne pulje. Begge kommuner har i øvrigt langt højere indtægter fra selskabsskatter end Stevns Kommune. Tildelingskriterierne i denne pulje er skævvridende og bør ændres.

Med omlægningen af den hidtidige pulje fjernes muligheden for at søge ekstraordinære tilskud formentlig. Det er yderst problematisk for Stevns Kommune, idet vi på baggrund af regeringens udspil kan forvente særdeles hårde økonomiske vilkår fremover. Der bør fastholdes en mulighed for at søge og opnå tilskud, vel at mærke ikke ved at opfylde allerede beskrevne kriterier, men netop for kommuner som Stevns Kommune, som falder uden for en række af de valgte kriterier, men som har et meget lavt finansieringsgrundlag.

Samlet set

Stevns Kommune mener overordnet set, at der bør indgå følgende i omlægningen af udligningen:

  1. Kommuner med lave serviceniveauer bør tilgodeses – vi har et af landets allerlaveste serviceniveauer og kan langt fra opretholde dette lave niveau selv med den nuværende udligning.
  2. Selskabsskatten bør fordeles mere ligeligt mellem kommunerne.
  3. Private lejeboliger bør indgå på lige fod med almene lejeboliger i vægtningen.
  4. Uddannelsesniveau bør indgå i kriterierne for tildeling til særligt udsatte kommuner.
  5. Yderkommuner bør tilgodeses i forhold til afstandskriterierne (fugleflugt koster os).
  6. Udlændigeudligningen skal reduceres yderligere.
  7. Opretholdelse af nuværende lave serviceniveau og forsvarlige anlægsniveauer kræver, at Stevns Kommune tilføres ekstra varig finansiering på 45-55 mio. kr. årligt.

Sidst opdateret

14.02.2020