To nye direktører til Stevns Kommune

Date: 03. oktober 2018
Stevns Kommune får to nye direktører fra 1. december, når Hanne Stensen Christensen og Kasper Sonne indtager direktionskontoret sammen med Per Røner, Kommunaldirektør.

Hanne Stensen Christensen kommer fra en stilling som direktør i Lejre Kommune og Kasper Sonne kommer fra en stilling som centerchef i Faxe Kommune.

Kommunaldirektør, Per Røner udtaler:

’Jeg ser meget frem til samarbejdet i den nye direktion, som skal i arbejdstøjet i forhold til de aktuelle opgaver og udfordringer for kommunen. Bl.a. står vi over for at skulle i gang med at udmønte næste års budget, hvor der er flere spændende ting i gang. Herudover skal vi også se på vores økonomi generelt og arbejde videre med vores plejecenterplan og tværgående velfærdsprogram, verdensarven, turismeudvikling, infrastruktur osv.’.

Portræt: Hanne Stensen Christensen
Hanne Stensen
Christensen

Hanne Stensen Christensen: Direktøransvar for udvalgene Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme samt Plan, Miljø og Teknik

Hanne er oprindeligt uddannet som cand.scient. i miljøbiologi, men har suppleret sin uddannelse med bl.a. en mastergrad og flere andre uddannelser. Hun er ligeledes aktuelt medlem af bestyrelsen for den danske Naturfond og ekstern underviser på Københavns Universitet. Hanne har i Lejre Kommune haft ansvar for tre fagcentre: Center for Teknik & Miljø, Center for Service og Ejendomme og Center for Kultur og Fritid.

Portræt: Kasper Sonne
Kasper Sonne

Kasper Sonne: Direktøransvar for udvalgene Børn, Unge og Læring samt Social og Sundhed

Kasper Sonne er oprindeligt uddannet som cand.polit., men har også suppleret sin viden med en mastergrad samt deltaget i flere følgegrupper vedr. bl.a. fornyelse af socialpsykiatrien og styrket kvalitet i sundhedsvæsenet. Kasper har i Faxe Kommune bl.a. været centerchef for voksenhandicapområdet, arbejdsmarkedsområdet og børn- og ungeområdet.
 

Kontakt

Per Røner
Kommunaldirektør
Mobil: 21 70 04 21
Hanne Stensen Christensen
Kommende direktør
Mobil: 51 17 37 06
Kasper Sonne
Kommende direktør
Mobil: 23 70 38 47

Sidst opdateret

03.10.2018