Mindre brand på Hotherhaven

Date: 22. september 2021
Stevns Kommunes plejecenter i Hårlev, Hotherhaven, har været ramt af en mindre brand i nat. Alle er uskadte!

Branden opstod omkring køkkenet og nogle kontorlokaler, og ingen beboere eller medarbejdere har været i fare, selv om en gruppe beboere kortvarigt blev flyttet fra deres lejligheder.

Branden er formentlig opstået i forlængelse af et eftersyn af nødstrømmen, som har resulteret i, at der er kommet gløder ud på loftet, og som hen over nogle timer har udviklet sig til en mindre brand. 

’Det er en stor forskrækkelse, når sådan noget sker, men vi glæder vi os over, at der kun er sket materiel skade, og at vi fik løst opgaven sammen med politi og brandvæsen. Vi vil bruge dagen i dag til at tale med beboerne om oplevelsen, så vi sikrer, at alle har det godt og er trygge i deres hjem', fortæller centerchef i Sundhed & Omsorg, Dorthe Kapler Holmboe. 

Hotherhaven huser også Stevns Kommunes centralkøkken, men produktion og omdeling af mad til såvel plejecenterbeboere og borgere i eget hjem bliver ikke berørt. 

Kontakt

Dorthe Kapler Holmboe
Centerchef
Sundhed & Omsorg
Mobil: 20 59 92 11

Sidst opdateret

22.09.2021