Kommunalbestyrelsen talte om sexisme

Date: 17. december 2020
Sexisme har fyldt godt i samfundsdebatten den seneste tid. Blandt andet begrundet i nogle konkrete sager i andre kommuners politiske niveauer.

Derfor har Kommunernes Landsforening (KL) sendt et vejledende materiale til kommunerne som oplæg til debat. Også til Stevns.

Stevns Kommune har ikke selv haft sexismesager, men kommunalbestyrelsen har alligevel valgt at tage emnet op til en drøftelse af, hvordan man forbygger og håndterer sexisme i kommunalbestyrelsen.

'Vi startede drøftelsen i økonomiudvalget, og var her enige om, at det en vigtig sag, som kræver opmærksomhed fra alle medlemmer i kommunalbestyrelsen, hvorfor vi sendte sagen videre til en helt overordnet drøftelse', udtaler borgmester Anette Mortensen.

Hun tilføjer:

'Der var stor enighed rundt om bordet om, at sexisme eller anden form for krænkende adfærd ikke er noget, der skal finde sted i Stevns' kommunalbestyrelse, og derfor har vi også besluttet nu, at emnet skal indgå i introduktionen af den nye kommunalbestyrelse, som vælges i november måned til næste år'.

Oplever et nuværende medlem af kommunalbestyrelsen chikane eller krænkelser, kan medlemmet få hjælp via KL's hotline eller ved at gå til borgmesteren eller kommunaldirektøren.

Herudover skal det undersøges om Stevns Kommune evt. fremadrettet vil kunne bruge den kommende borgerrådgiver eller whistleblowerordning som kontaktsted.

KL's oplæg til debat:

  • Hvad forstår vi ved sexisme? Og har vi et billede af, hvordan det påvirker, og hvad det indebærer for den enkelte?
  • Forekommer sexisme hos os hhv. i kommunalbestyrelsen og/eller i relationen til embedsmænd, borgerne og samarbejdspartnere?
  • Hvad kendetegner de sammenhænge, hvor det forekommer, og hvordan kommer det konkret til udtryk?
  • Har vi i dag en kultur, hvor vi kan sige fra – eller hvad skal der til, for at vi får det?
  • Hvordan kan vi stå sammen om, at de, der udsættes for sexisme eller overværer det, har kommunalbestyrelsens opbakning?
  • Hvad skal være hovedlinjen i en sexismepolitik, der præciserer kommunalbestyrelsens holdning til sexisme? Hvordan kommunikerer vi den, og hvordan holder vi hinanden fast på
  • den?
  • Skal vi hos os formulere nogle konkrete retningslinjer for, hvordan vi forebygger og håndterer sexisme i vores indbyrdes samarbejde og i mødet med embedsmænd, borgere og samarbejdspartnere?

Kontakt

Anette Mortensen
Borgmester
Tlf.: 56 57 50 10
Mobil: 22 94 04 33

Sidst opdateret

17.12.2020