Gebyr for vielser uden for rådhuset

Date: 18. december 2019
Hidtil har det været gratis at blive viet uden for rådhuset.

Fra årsskiftet opkræver Stevns Kommune imidlertid et gebyr for at kompensere for den øgede udgift, der er forbundet med koordinering og øget tidsforbrug.

Prisen for en vielse uden for rådhuset bliver på 710 kr. og hertil kommer kørsel efter Statens høje takst. Kørslen beregnes mellem rådhuset i Store Heddinge og vielsesstedet.

Ønskes vielsen gennemført i en anden kommune, eller på særlige steder som f.eks. på havet, vil Stevns Kommune beregne en særskilt pris efter dialog med arrangøren.

Kontakt

Anette Mortensen
Borgmester
Tlf.: 56 57 50 10
Mobil: 22 94 04 33

Sidst opdateret

19.12.2019