Danmark og Stevns Kommune lukker ned

Date: 12. marts 2020
Statsministeren holdt i aftes et nyt pressemøde coronavirus. Her fremlagde hun en række nye foranstaltninger for at begrænse og forsinke smitte, som betyder rigtig meget for de fleste danskere.

Mange af foranstaltningerne påvirker kommunernes drift - således også her i Stevns Kommune. Vi opdaterer naturligvis, så snart vi ved mere. Lige nu handler det dog om at få overblik og lagt en god plan for de kommende dage

Vi opfordrer til, at du holder dig opdateret på vores platforme og via myndighedernes side om coronavirus:

Mens vi lægger planer for de kommende dage, kan du se nogle af de ting, som påvirker den Stevns Kommunes drift:

  • Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes senest fra fredag den 13. marts 2020 hjem i foreløbigt to uger. De pågældende skal så vidt muligt arbejde hjemmefra. Hvis det ikke er muligt, sendes vedkommende hjem med løn.
  • Elever og studerende på alle offentlige ungdomsuddannelser- og videregående uddannelser mfl. sendes hurtigst muligt og senest fra fredag den 13. marts 2020 hjem i foreløbigt to uger.
  • Alle indendørs offentlige kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud og lignende indendørs aktiviteter lukkes hurtigst muligt og senest fra fredag den 13. marts 2020 i foreløbigt to uger.
  • Alle offentlige skoler og dagtilbud lukkes fra mandag den 16. marts 2020 og i foreløbigt to uger.
  • Kommunerne etablerer nødpasning. Vi følger op med nye informationer hurtigst muligt.
  • Plejehjem opfordres til med umiddelbar virkning at indføre skærpede restriktioner i forhold til besøg.

Sidst opdateret

19.10.2020