Corona: Stevns Kommunes service og tilbud til borgerne gældende fra den 13. marts 2020
Stevns Kommune følger myndighedernes anbefalinger nøje. Derfor lukker vi en række af kommunens aktiviteter, så kommunalt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, kan sendes hjem.
Stevns Kommune under nedlukningen pga. coronavirus
-
Rådhus og borgerservice
Kontakt
Rådhuset, herunder borgerservice, er lukket for personligt fremmøde. Hvis du har behov for hjælp, kan du kontakte på telefon 56 57 57 57 eller stevns@stevns.dk. Vi har udvidet telefontid under coronaberedskabet - kl. 8.30-15.00 (mandag til torsdag) og kl. 8.30-12.00 (fredag).
Jeg skal bruge et pas
Kontakt os telefonisk og aftal en tid til personligt fremmøde, hvis du har et uopsætteligt behov for et nyt pas.
Jeg har brug for hjælp til kørekort
Kontakt os telefonisk og aftal en tid til personligt fremmøde, hvis du har et uopsætteligt behov for håndtering af kørekort.
Jeg har brug for adgang til en Borger PC i Borgerservice
Er du ikke digital, har ikke en PC eller adgang til WIFI, så kontakt os telefonisk og aftal en tid til personligt fremmøde, hvis du har et uopsætteligt behov for brug af PC.
Hvordan får jeg hjælp til mit eksisterende NemID
Du kan betjene dig selv og finde svar på spørgsmål om NemID. Har du akut brug for hjælp til NemID, kan du kontakte Borgerservice telefonisk og aftale en tid til personligt fremmøde.
Hvordan får jeg hjælp til Udbetaling Danmark
Kontakt Borgerservice i telefontiden, hvis du har uopsættelige spørgsmål til Udbetaling Danmarks ydelser, og har brug for hjælp til at kontakte Udbetaling Danmark.
Jeg skal søge forsørgelsesydelse (hjælp til at søge digitalt)
Har du brug for hjælp til at søge forsørgerydelse (f.eks. kontanthjælp) digitalt, kan du ringe til Borgerservice og få hjælp.
Nødvielser
Har du spørgsmål om nødvielser kan du kontakte Borgerservice telefonisk eller via digital post.
-
Børn og unge
Generelt for dagtilbud, SFO, skoler og specialtilbud
Dagplejen genåbner den 15. april, mens SFO, skoler (0.-5. klasse) og specialtilbud (alle årgange) genåbner den 17. april.
6.-10. klasse modtager fortsat hjemmeundervisning.
Aflevering og afhentning er ikke som det plejer. Det får du besked om direkte fra det sted, du har dit barn.
Alt legetøj skal blive hjemme af hensyn til smitterisiko.
Vi er ekstra opmærksomme på ikke at modtage syge børn i vuggestue og børnehave jf. brev fra Sundhedsstyrelsen. Dit barn skal derfor blive hjemme, hvis det har symptomer på f.eks. forkølelse, influenza mv. Kommer der symptomer i løbet af dagen, ringer vi til dig.
Sundhedsstyrelsen mener, at børn i risikogruppe godt kan gå i dagtilbud eller skoler, men der skal være særlig opmærksomhed på, at de skærpede forholdsregler efterleves af dem. Er I en familie med en person, der er i særlig risiko, kan barnet som udgangspunkt også godt komme i dagtilbud eller skoler ifølge Sundhedsstyrelsen. Der kan være tilfælde, hvor det efter en konkret, individuel vurdering af sygdomsgrad hos den pårørende, kan vurderes, at barnet ikke skal i dagtilbud eller skoler. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn er i en særlig risiko, eller du har brug for særlig rådgivning, anbefaler vi, at du taler med din læge, jf. brevet fra Sundhedsstyrelsen til forældrene fra den 8. april.
Dagpleje
Dagplejen genåbner onsdag den 15. april, men har åbent en time mindre hver dag, da vi skal sætte ekstra tid af, for at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer for f.eks. rengøring.
Hvis den faste dagplejer er syg, eller der er sygdom i husstanden, kan det være nødvendigt at lukke midlertidigt. Som det er lige pt. kan vi ikke garantere en gæstedagplejer.
Brev til forældre (pdf)
Vuggestue og børnehave
Børnene bliver inddelt i mindre grupper, og får så vidt muligt tilknyttet én voksen. Et af Sundhedsstyrelsens krav er, at der skal være mere plads per barn. Hvis alle børn ønsker pasning, kan vi komme i en situation, hvor vi ikke kan opfylde alles behov.
Derfor er det meget vigtigt, at du ugentligt fortæller os, hvad dit behov for pasning er i den kommende uge, så vi kan planlægge bedst muligt og tilgodese så manges behov som muligt. Det skal du gøre via Børneintra. Vi giver besked hver uge senest inden lørdag kl. 12.00 i hvilket omfang, vi kan passe dit barn i den følgende uge. Du får besked via Børneintra.
Hvis der er større behov for pasning, end vi har kapacitet til, gælder de regler for nødpasning (se nedenfor), vi har brugt de seneste uger. Børn, der er i gang med at starte i et dagtilbud, har førsteprioritet i forhold til at blive passet hver dag.
Det vil formentlig være nødvendigt med visse tilpasninger af bygninger og udearealer for at kunne holde børnene adskilt.
Børn, der skulle være startet i SFO/Skole den 1. april, starter i SFO den 17. april. Der vil være mulighed for, at I kan komme forbi jeres barns gamle børnehave og hente jeres ting, og sige farvel til personalet, torsdag den 16. april mellem kl. 10.00-12.00. I får besked fra børnehaven om dette ift. hygiejne, afstand mm. Du bliver kontaktet af skolen inden fredag den 17. april med mere information om SFO-start.
Film: Sådan går vi i børnehave igen
Brev til forældre (pdf)
Brev til forældre, SFO-start (pdf)SFO
Det er ikke sikkert, at vi kan åbne SFO'en for alle og have fuld åbningstid fra den dag, skolen starter.
Det skyldes Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som blandt andet siger, at der skal være mere plads per barn, end der plejer. Vi arbejder lige nu på at øge personalekapaciteten, så vi kan fordele os mere. På den måde vil vi så vidt muligt kunne tilbyde fuld åbningstid i SFO'en. Den enkelte SFO/Skole orienterer løbende om SFO-tilbuddet, som kan variere fra skole til skole. SFO-startere (1. aprilbørn) og 0. klasseelever har førsteprioriteret til pasning i SFO-tilbud.
Dertil fungerer nødpasning fortsat for familier med kritisk behov efter de retningslinjer, vi har brugt i de sidste uger.
For at vi kan planlægge pasningen i vores SFO'er, skal du ugentligt give besked om dit behov for pasning i den kommende uge. Vi giver besked ved hver ugestart, i hvilket omfang, vi kan passe dit barn i den følgende uge. Du får besked via Aula.
Børn, der skulle være startet i SFO/Skole den 1. april, kan starte i SFO den 17. april. Dvs. i mindre grupper fordelt i forskellige lokaler. Der vil være mulighed for, at I kan komme forbi jeres barns gamle børnehave og hente jeres ting, og sige farvel til personalet, torsdag den 16. april mellem kl. 10.00-12.00. I får besked fra børnehaven om dette ift. hygiejne, afstand mm.
Brev til forældre (pdf)
Skole – 0.-5. klasse
Ankomst og aflevering på skolen bliver anderledes. Du får besked inden genåbningen om, hvordan det kommer til at foregå på din skole – herunder hvad tid dit barn skal møde.
Vi inddeler klasserne i mindre hold, så vi kan holde afstand: Holdene skal være sammen hele skoledagen og forblive samlet i de mindre hold i frikvartererne.
Der er mødepligt til undervisningen, og vi registrerer fremmødet.
Skoledagens længde kan blive reduceret i forhold til normalt, og dagens indhold kan variere af hensyn til myndighedernes anbefalinger.
Vi undersøger pt. mulighederne for skolebus, børn der har taxakørsel mm. Det vender vi tilbage med så snart, vi kan.
Film: Sådan går vi i skole igen
Brev til forældre (pdf)
Skole – 6.-10. klasse
Eleverne modtager fortsat hjemmeundervisning. Elever i 9. og 10. klasse skal ikke til afgangseksamen i år. I stedet ophøjes de afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakterer. Det betyder, at alle elever får et fuldt eksamensbevis og kan søge ungdomsuddannelse som normalt.
Specialtilbud
Specialtilbud åbner for alle årgange (0. – 9. klasse). Specialtilbud i Stevns Kommune er:
- Specialklasser på de tre folkeskoler
- Solstrålen
- Dagskolen
- Ungdomsdagskolen
Hvis du har barn i et specialtilbud, kontakter personalet dig direkte med mere information om tilbuddets rammer for genåbning.
Brev til forældre (pdf)
Jeg har behov for nødpasning
Vi tilbyder nødpasning, som gælder for:
- 0‐9‐årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre‐ og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi eller transport‐ og forsyningsvirksomheder. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.
- 0‐9‐årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.
- Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.
Eksempler på kriterierne for nødpasning (pdf)
Nødpasning af børn, der ikke er tilmeldt offentligt pasningstilbud.
Kontakt lederen i dit barns dagtilbud via Børneintra eller AULA, hvis du har behov for nødpasning. Får du normalt passet dit barn i et privat tilbud, hvor der ikke er mulighed for nødpasning, skal du skrive til stevns@stevns.dk.
Hvordan kontakter jeg ungerådgivningen?
Find vores ungerådgivning - cyberhus.dk.
Hvad med ungdoms- og musikskole?
Kommunens ungdomsskole er lukket , og det samme gælder musikskolen.
Jeg har et spædbarn (sundhedspleje)
Mit barn er nyfødt: Vi kontakter dig telefonisk senest senest 4 dage efter fødslen - vi får automatisk besked fra fødeafdeling/jordemoder. Vi tilbyder alle nyfødte babyer og forældre en konsultation og vægtkontrol senest 10-14 dage efter fødslen - tidligere ved individuelt behov. Konsultationen foregår i Sundhedsplejens lokale på Bjælkerupvej 32 i Store Heddinge.
Vi er allerede i et forløb hos Sundhedsplejen: Alle bookede besøg er i øjeblikket aflyst. Jeres sundhedsplejerske ringer til jer i stedet, og vi tilbyder i stedet råd og vejledning pr. telefon eller evt. som en video-kontakt. Du kan som vanligt træffe sundhedsplejerskerne for råd og vejledning på deres mobiltelefon alle hverdage fra 8-16. Vi anbefaler, at mødregrupper ikke mødes fysisk i denne periode for at forebygge smitte af Coronavirus.
Hvornår skal jeg søge læge til mit barn? I bør kontakte læge/lægevagten telefonisk ved mistanke om Coronavirus.
Hvis et spædbarn:
- Får vejrtrækningsbesvær, herunder åndenød eller hurtig, overfladisk vejrtrækning
- Bliver sløvt, apatisk, slapt eller fraværende
- Får kølig, bleg eller blålig hud, eller påfaldende kolde hænder og fødder
- Særlig skærpet opmærksomhed ved svingende temperatur og/eller påvirket almentilstand hos spædbørn, som har haft tæt kontakt til patient med bekræftet covid-19
For nyfødte og spædbørn skal forældrene være særlig opmærksomhed på:
- Synligt besvær med at trække vejret, herunder hoste samt hurtig eller udsættende vejrtrækning
- Påvirket almentilstand, herunder slaphed/træthed, irritabilitet, manglende suttelyst, tiltagende gylpetendens, tørre bleer
- Temperatur over 37,5 eller under 36,5
-
Sundhed og omsorg
Hvordan fungerer plejecentre mv. for beboerne?
Plejecentre, hjemmepleje, sygepleje og de sociale botilbud fungerer som normalt.
Besøg på plejecentre, rehabiliteringscentret og botilbud er ikke tilladt af hensyn til at beskytte vores sårbare borgere mod smitterisiko.
Forbuddet mod besøg gælder ikke i kritiske situationer; f.eks. hvis du er nær pårørende til en beboer, der er kritisk syg eller døende. Det er også en kritisk situation, hvis du er nær pårørende til en voksen med en kognitiv funktionsnedsættelse, som gør, at han eller hun ikke har evnen til at forstå og acceptere formålet med forbuddet mod besøg. Det er ledelsen på det enkelte sted, som beslutter om forbuddet mod at besøge din pårørende kan ophæves.
Hvordan kontakter jeg den psykiatriske rådgivning?
Den åbne psykiatriske rådgivning er åben hele tiden i stedet for kun en gang om måneden: 20 51 47 78.
Jeg får mad fra Stevns Madservice
Madservice leverer mad til borgerne som normalt.
Hvor er der lukket og hvor er der åbent?
Dagcentre, væresteder, ledsagerordning og en række aktiviteter som f.eks. fællesspisning for pensionister og genoptræning på hold holder lukket. Genoptræning vil kun blive tilbudt til særligt sårbare borgere som hjemmetræning. Nichen er dog åben, men holder pt. til på Mødestedet i Hårlev for at undgå smittespredning på Hotherhaven.
Myndighedsfunktion og visitation til ydelser efter lov om social service og sundhedsloven vil blive opretholdt, men ekspeditionstider kan blive påvirkede. Hjemmebesøg vil kun finde sted i meget begrænset omfang.
Hjælpemiddelkontoret vil være åbent for henvendelser pr. telefon som vanligt.
Sygeplejeklinikkerne er åbne, men kun for borgere henvist af kommunen. Sygeplejeklinikken på Egehaven er dog lukket for alle besøg.
Forebyggende hjemmebesøg finder ikke sted.
Den kommunale tandpleje vil opretholde et nødberedskab til akutte opgaver, mens planlagte, ikke-akutte behandlinger vil blive udskudt.
-
Arbejdsmarked
Jobcentret holder lukket, og alle møder er aflyst og aktivering er sat på pause.
Ydelserne bliver dog udbetalt. Læs yderligere i ministeriets pressemeddelelse.
-
Kultur og fritid
Svømmehal, idrætshaller, musikskole, biblioteker mv. er lukkede.
Alle større arrangementer - store som små - er aflyste.
Brug fornuften og hold afstand, når du besøger naturen!
Vi får mange besøg i Stevns lige for øjeblikket, men brug fornuften! Det nytter ikke noget at stimle sammen mange mennesker på samme sted.
Vi skal først og fremmest passe på hinanden. Herefter skal vi nyde naturen.
Gode tips til turen:
- Overvej om du skal på tur, eller om det er bedre at vente til en anden dag.
- Bliv hjemme, hvis du ikke føler dig frisk.
- Møder du en fyldt parkeringsplads, så overvej at køre et andet sted hen.
- Hold afstand og giv god plads til andre – også selv om du må vente lidt med at komme frem.
- Pas på dig selv og hinanden. Nyd turen og den friske luft – helst uden corona.
-
Teknik og miljø
Jeg skal i gang med at bygge
Du kan fortsat søge om byggetilladelser og andre tilladelser, men du kan ikke aftale et personligt møde med en sagsbehandler. Se yderligere oplysninger.
Hvad med affald og storskrald?
Vi starter ny affaldsordning den 1. maj, og det ændrer coronakrisen ikke på. Helt generelt så tag hensyn til skraldemanden ved at holde afstand.
ARGO genåbner deres genbrugspladser fra tirsdag den 31. marts. Der vil være adgangsregulering for at forhindre for mange besøgende på samme tid, så tjek argo.dk inden du kører hjemmefra: Store Heddinge og Hårlev.
Den 1. april starter vi på at indsamle haveaffald efter den normale plan.
-
Aflyste arrangementer
Alle kommunale arrangementer og events - f.eks. i kommunens bygninger er aflyste - det kan f.eks. være borgermøder, musikforestillinger, skolearrangementer mv. Evt. nye datoer meldes ud senere.
På samme måde bliver private arrangørers begivenheder i kommunale bygninger ikke afholdt. Henvend dig til arrangøren, hvis du er i tvivl, om begivenheden er aflyst eller flyttet.
-
Jeg har brug for hjælp, eller vil gerne hjælpe
Stevns Kommune søger medarbejdere til coronaberedskabet, hvis du har en sundhedsfaglig eller socialpædagogisk uddannelse.
Oversigt over frivillige hjælpetilbud (Stevns Frivillighedscenter)
Coronahjælp på Stevns (Facebook-gruppe)
-
Corona for virksomheder
-
Coronavirus in 25 foreign languages
-
Nyheder og Facebook-opslag
Nyheder på stevns.dk
13. april: Nu åbner dagtilbud, skoler og specialtilbud
9. april: Udmelding om genåbning senest på lørdag kl. 16.00
7. april: Brug fornuften og hold afstand, når du besøger naturen!
7. april: Genåbning af dagtilbud og skoler op til og med 5. klasse
1. april: Nye initiativer skal sikre fortsat inddragelse af borgere omkring lokalplaner
30.marts: Stevns Kommune sætter fart på digital rådgivning af unge
26. marts: Ændrede køreplaner for busser og lokaltog fra mandag den 30. marts
26. marts: Stevns Kommune kontakter børnefamilierne
24. marts: Stevns Kommunes første digitale kommunalbestyrelsesmøde
21. marts: Stevns Fyrcenter lukker for offentlig adgang
17. marts: Stevns søger efter sundhedspersonale og socialpædagogiske medarbejdere
17. marts: Stevns Kommune fremskynder opgaver for at hjælpe lokale virksomheder
16. marts: Stevns Bibliotekerne åbner helt op for det digitale bibliotek
15. marts: Nødpasning af børn, der ikke er tilmeldt offentligt pasningstilbud
13. marts: Stevns Kommune fremskynder betaling til private leverandører
13. marts: Politiske møder under nedlukningen
12. marts: Stevns Kommune er lukket ned
12. marts: Corona: Stevns Kommunes service og tilbud til borgerne gældende fra den 13. marts 2020
12. marts: Danmark og Stevns Kommune lukker ned
6. marts: Coronavirus: Skærpede krav, hvis du eller din familie har været i et risikoområde
3. marts: Har du været i et risikoområde?
3. marts: Ansatte i sundheds- og ældresektoren
28. februar: Information til borgere om Coronavirus
28. februar: Information til virksomheder og arbejdspladser om coronavirusOpslag på Facebook
11. april: Genåbning af dagtilbud, skoler samt specialtilbud
9. april: Udmelding om genåbning senest på lørdag kl. 16.00
8. april: Sang og musik i gårdhaven
8. april: Blomster på vej til de ældre
7. april: Brug fornuften og hold afstand, når du besøger naturen
7. april: Lad affaldet vente - brug ikke påsken i en bilkø!
6. april: Video: Seneste nyt om corona
4. april: Hold afstand ved Holtug Kridtbrud
3. april: 'Påskekit' fra ven til ven
2. april: Hjertevarme i en krisetid
2. april: Hvordan øver man med bandet, når musikskolen er lukket
2. april: Stevnshøj maler regnbuer
1. april: Gode råd om mental sundhed
30. marts: Anonym rådgivning for unge
29. marts: Genbrugspladsen genåbner på tirsdag
26. marts: Første online møde i kommunalbestyrelsen
26. marts: Udvidet telefontid i uge 14 og 15
25. marts: Har du brug for hjælp eller lyst til at hjælpe andre?
25. marts: Coronavirus og din virksomhed
24. marts: Kommunalbestyrelsen livestreamer på Facebook
24. marts: Erik holder byggeriet i gang
24. marts: Hvis din skraldemand bliver syg, er der ingen til at hente dit affald!
23. marts: Tag hensyn ved at holde afstand!
23. marts: Coronaberedskabet fortsætter
21. marts: Stevns Fyrcenter lukker for offentlig adgang
21. marts: Henvendelse fra politiet
20. marts: Tre par ekstra hænder til coronaindsats
19. marts: De unge går foran med et godt eksempel
17. marts: Coronaberedskab: Vi har brug for din hjælp
17. marts: Udvidet telefontid i uge 12 og 13
17. marts: Kommunale opgaver skal hjælpe det lokale erhvervsliv
17. marts: Tak for hjælpen, mødre og fædre!
16. marts: Video: Status fra borgmesteren
16. marts: Video: Er dit barn bekymret for corona?
16. marts: Stevns Bibliotekerne åbner helt op for det digitale bibliotek
15. marts: Nødpasning af de 0-9-årige
13. marts: Hurtig betaling til trængte virksomheder
13. marts: Åben psykiatrisk rådgivning
12. marts: Stevns Kommune lukker ned
12. marts: Video: Borgmester, Anette Mortensen orienterer om seneste nyt om coronavirus
12. marts: Danmark og Stevns Kommune lukker ned
11. marts: Babytræf på fredag er aflyst
11. marts: Inspirationsdag om verdensmål rykkes
11. marts: Video: Den bedste omsorg er omtanke
6. marts: Coronavirus: Skærpede krav, hvis du eller din familie har været i et risikoområde