Den fælles kamp mod kæmpebjørneklo virker

Dato: 11. april 2017
  • Kæmpebjørneklo.

    Kæmpebjørneklo.

Stevns Kommune og private grundejere har ved fælles hjælp bragt antallet af den giftige kæmpebjørneklo ned med 95 % siden 2008.

’Trods den meget stor tilbagegang er der ingen grund til at slappe alt for meget af, for planten spreder sig lynhurtigt, og med foråret godt på vej er det højsæson for kæmpebjørneklo igen’, fortæller Mette Creutzfeldt, som er miljømedarbejder hos Stevns Kommune.

Kæmpebjørnekloen er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. Planten er omfattet af lovgivning, og alle offentlige og private grundejere har derfor pligt til at bekæmpe den, hvis de har den på deres grund. Hvis man ikke bekæmper planten kan man få bøde og politianmeldelse.

’Det har der dog heldigvis ikke været grund til i så mange tilfælde, da borgerne i Stevns Kommune er rigtig gode til at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Der er dog flere gode grunde til at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Én plante kan sætte flere tusinde frø, hvis man ikke fjerner den, og frøene kan overleve i jorden i op til 8 år. De store blade blokerer for sollyset, så der ikke kan gro andre planter under dem. Desuden er plantens saft er giftig, og hvis man får saft på huden, kan man få udslæt, som svier’, slutter Mette Creutzfeldt.

Stevns Kommune udarbejdede i 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørnekloen. Siden bekæmpelsen begyndte er antallet af planter stødt faldende, som det fremgår af nedenstående statistik.

 


Grafen viser faldet i antallet af Kæmpebjørneklo fra 2009-2016.

Lovbekendtgørelsen vedrørende bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Kontakt

Mette Creutzfeldt
Miljømedarbejder
Tlf.: 56 57 51 70
Sanne Bagge Petersen
Natur- og miljømedarbejder
Tlf.: 56 57 51 46

Sidst opdateret

11.04.2017