Ændrede køreplaner for busser og lokaltog fra mandag den 30. marts

Date: 26. marts 2020
Trafikselskabet Movia tilpasser antal af afgange på busser og lokaltog på hele Sjælland fra mandag den 30. marts. I Stevns vil Østbanen følge lørdagskøreplanen, nogle busser indstilles og andre følger feriekøreplanen.

Køreplanerne ændres som følge af landets coronaberedskab. Der er færre passagerer, og det er vigtigt at kunne sikre driften på de vigtigste ruter, oplyser Movia. Trafikselskabet henviser til de nye køreplaner på rejseplanen.dk eller dinoffentligetransport.dk, som vil være opdaterede fra fredag den 27. marts kl. 12.  

Sådan påvirker de ændrede køreplaner Stevns Kommune:

Ændringer for Østbanen mellem Køge og Rødvig/Faxe Ladeplads: 

•    Togene vil køre efter lørdagskøreplan
•    Der bliver tidligere afgang om morgenen 

Ændringer for busser: 

•    Bus 271, 272, 273, 274, 275 og 253 kører ikke 
•    Bus 251, 252 og 254 kører efter ferieplan

Vi tager forbehold for ændringer fra Movia, og anbefaler, at du holder dig opdateret på køreplanerne hos rejseplanen.dk eller dinoffentligetransport.dk.    

Flextrafik 

Flextrafik kan være et alternativ for pendlere i Stevns Kommune. Det er en særlig ordning for buskørsel, som kører fra kl. 06.00-23.00. Du skal selv betale for turen mellem to adresser, og huske at bestille turen på forhånd. Læs mere om flextrafik i Stevns Kommune på stevns.dk

Nyttige links 

Se de nye køreplaner på rejseplanen.dk eller på dinoffentligetransport.dk fra fredag 27. marts, kl. 12., hvor køreplanerne vil være opdaterede. 

Se køreplan på lokaltog.dk

Kontakt

Thomas Bahnsen Jensen
Leder Vej & Materielgård

Sidst opdateret

26.03.2020