Lise Nordvig Rasmussen har gennem sin karriere arbejdet med de 0-18-åriges trivsel, læring, udvikling og dannelse i både offentlige og private organisationer. Hun har haft roller som embedsmand, evaluator, proceskonsulent og chef – og har altid haft børn og unge som omdrejningspunkt.
Vi får en chef, som virkelig brænder for børnene – for deres trivsel og deres læring. Jeg ser frem til at samarbejde med Lise og hele Center for Børn & Læring om at udfolde vores nyligt vedtagne helhedsplan for specialundervisning. Samtidig står vi over for vigtige opgaver med at føre folkeskolens kvalitetsprogram ud i livet, og vi står også foran vigtige opgaver med en ny helhedsplan for dagtilbud og styrkede samarbejder på tværs af det sociale område – alt sammen i tæt fællesskab med vores nye centerchef.
Sami Stephan Boutaiba, direktør
Lise Nordvig Rasmussen
Lise Nordvig Rasmussen ser frem til at tage fat på opgaven:
’Ligesom Stevns Kommune er jeg optaget af, hvordan vi skaber meningsfulde fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Jeg glæder mig til at træde ind i det kommunale maskinrum og – sammen med centrets dygtige ledere og medarbejdere – skabe rammer, der udvikler, danner og åbner muligheder for børn og unge i Stevns’.
Lise er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere været:
- Kontorchef for Dagtilbud og Skoleudvikling i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
- Chef for børne- og uddannelsesområdet hos Rambøll Management Consulting
- Sekretariatsleder og chefkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet
Hent billede i høj opløsning