Birgitte har mere end 20 års relevant ledelseserfaring og har senest arbejdet som divisionschef for Etablissement- og Terrænkommandoen (tidl. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse).
Vi får en virkelig erfaren og meget kompetent chef i Birgitte. Birgitte har kommunal ledelseserfaring fra store dele af de områder, som hører til vores teknik- og miljøområde, og jeg tror på, at hun kan løfte os endnu mere. Det er et samarbejde, jeg glæder mig rigtig meget til.
Henrik Nielsen, kommunaldirektør
Birgitte Kring Frederiksen
Birgitte Kring Frederiksen fortæller om sit nye job:
’Det driver mig at omsætte politiske ambitioner til borgernære projekter med respekt for den kompleksitet, der er i opgaverne. Stevns Kommune er lige nu i gang med store og vigtige projekter som f.eks. Den Grønne Trepart, kystbeskyttelse i Strøby Egede og Strøby Ladeplads, klimatilpasning osv., og det glæder jeg mig utrolig meget til at blive en del af sammen med de dygtige medarbejdere i centret’.
Oprindeligt er Birgitte Kring Frederiksen cand.agro fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København og har siden suppleret med anden uddannelse. Ledelsesmæssigt har Birgitte haft stillinger som:
- Divisionschef, chef for Ejendomsstaben ved Etablissement- og Terrænkommandoen (tidl. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse)
- Centerchef i Natur og Miljø i Rebild kommune
- Afdelingsleder i Natur og Miljø i Svendborg Kommune
- Driftsleder og fungerende renovationschef i Aalborg renovation
- Afdelingsleder i Natur og Miljø i Morsø Kommune
- Afdelingsleder i By- og landmiljø i Aalborg Kommune
- Afdelingschef i Natur og Miljø i Vesthimmerlands Kommune
- Miljøchef/souschef i Forsvarets Bygningstjeneste
Hent billede af Birgitte i høj opløsning