Programmet for Havets Folkemøde byder både på debatter om vigtige havmiljø-dagsordener, som effektuering af den grønne trepart og kystbeskyttelse, oplæg og inspiration fra kendte havelskere, og et hav af aktiviteter for hele familien.
Havet er et fælles ansvar og har helt afgørende betydning for livet her langs Køge Bugt. Både nu og i fremtiden. Derfor glæder jeg mig over, at vi kan præsentere et program, som både uddanner og underholder om ”det blå guld”, som vi måske en gang imellem kommer til at tage lidt for givet.
Henning Urban Dam Nielsen, borgmester
Oplysning gennem debat og underholdning
Havets Folkemøde planlægges i samarbejde mellem Køge Bugt Alliancen og Danmarks Naturfredningsforening Stevns, med DM Bio som officiel partner. Michael Løvendal Kruse, formand i DN Stevns, ser frem til et oplysende og underholdende arrangement: ’Havmiljøet har det skidt over hele kloden. Også her i Danmark’, konstaterer Michael Løvendal Kruse og uddyber:
’For eksempel dræbes ålegræs og fisk, fordi tilførelsen af næring fra land medfører opvækst af brunalger (fedtemøg), så sollyset ikke kan trænge ned. Det går ikke. Vi skal passe bedre på havet og det er en fælles opgave. Derfor inviterer vi nu danskerne indenfor til en dag, hvor vi både bliver klogere på, hvordan vi passer på havet og samtidig får nogle underholdende og oplysende oplevelser til Havets Folkemøde.’
Program for Havets Folkemøde 2025
Fagligt program
09:00 – Optakt: Vandretur fra Køge til Havets Folkemøde v. Klintetours
11:00 – Åbning v. Borgmester Henning Urban Dam Nielsen og Maria Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening
11:10 – Introduktion til dagens debatter v. Michael Løvendal Kruse, formand i Danmarks Naturfredningsforening Stevns
11:15 – Underholdning
11:30 – Foredrag: Havets eventyr, v. Emil Erichsen
12:00 – Grøn trepart: Fra national aftale til lokal handling
13:00 – Kystsikring og hensynet til havet
14:00 – Køge Bugt: Nationalpark eller industriens ta’ selvbord?
15:00 – Hop i havet
Aktiviteter på stranden
- Oplevelser under overfladen: v. Emil Erichsen og naturvejledere
- Smag på Havet: Strandkrabberisotto v. Gordon P. Henriksen
- Fiskens indre liv: Disseker en fisk v. Stevns Naturcenter
- Kystsikring i praksis, v. Stevns Kommune
- Bæredygtigt fiskeri, v. Gordon P. Henriksen
- Fuld fart på RIB-bådene v. Ungdomsskolen
- Bølge Bob: Kystens Kræfter, v. Kystdirektoratet og Viden Skaber
Stande
- Køge Bugt Alliancen
- DM Bio
- Køge Bugt Stenrev
- Danmarks Naturfredningsforening
- Den Levende Fiskerihavn og Stevns Erhverv
- Strøby Strand Forum
- Datterselskabet – Det Døde Hav – Kunst i Klimakrisen
- Solgårdsparkens Venner
- Foreningen Rent Hav
- Klimabevægelsen Køge/Stevns
- KIMO Kommunernes Internationale Miljøorganisation
- Strøby Egede Borger- og Grundejerforening
- ETK Brand & Redning Stevns
Programmet er foreløbigt og ændringer kan forekomme.
Generelt om Havets Folkemøde 2025
Havets Folkemøde afvikles i år i Stevns:
- Dato: Lørdag d. 28. juni 2025
- Tid: Kl. 11:00-15:00
- Sted: Solgårdsparken Strøby Egede, Stevns Kommune
- Pris: Gratis
- Tilmelding: Ikke nødvendig
Læs mere om Havets Folkemøde på Køge Bugt Alliancens Hjemmeside
Pressekontakt