Sportsfiskere har i løbet af de seneste tre år indmeldt deres fangst til forskere fra Københavns Universitet. Det har ført til, at der er mærket over 1000 fisk og genfanget over 214 fisk, som giver helt ny viden om fiskenes færden og levevis.
Ved at mærke og senere at genfange nogle af aborrerne, er det lykkedes forskerne at afgøre at det er to forskellige bestande af aborrer der lever i de to åer. Det betyder, at 85 % af de fisk der klækker i en å, finder tilbage til samme å igen, og gyder der.
Samtidig er det fastslået at det er brakvandsaborrer, der er tilpasset et sommerliv i hele det sydlige Øresund, hvor udbuddet af føde er langt større end i vandløbene. Herved adskiller de sig fra de fleste aborrer i Danmark, som kun lever i ferskvand og som dør, hvis de møder brakvand som det i Køge Bugt.
De lokale bestande gør at aborrerne er sårbare overfor overfiskeri og forstyrrelser i miljøet. I Tryggevælde Å blev det laveste antal aborrer da også målt nogensinde, og blev estimeret til mellem 588 og 1611 individer i 2021/2022. Desuden var der i 2021-2022 en høj dødelighed for aborrer i de to åer, der sandsynligvis skyldes skarvprædation og fiskeri.
Langt op i forrige århundrede var der imponerende bestande af saltstærke rovfisk som aborre og gedder i brakvandet i Køge Bugt. Hvis disse rige bestande skal genskabes, skal der gøres en indsats. Dette vil skabe en rigere natur, som kommer både vandmiljøet, dyrelivet og friluftslivet til gavn. Desuden har aborren en regulerende effekt på invasive arter og er et vigtigt byttedyr for toprovdyr.
For at genskabe aborrebestandene bør dødeligheden nedbringes ved regulering af fiskeri, gydesteder i Tryggevælde Å og Køge Å bør kortlægges, miljøforholdene i de to åer skal forbedres og klimasikringstiltag skal anlægges med respekt for livet under overfladen.
Se rapporten ”Brakvandsaborrer i Tryggevælde Å og Køge Å 2020-2023” her, og introduktionen til Brakvandsabborer i Tryggevælde Å og Køge Å her.